Nordisk Grunnutdannelse om medfødt døvblindhet Revisjon av Leseplan Revidert : Inger Rødbroe, Videncenter for Døvblindfødte, Danmark Tonhild Strand Hauge, Regionsenter for døvblinde, Skådalen kompetansesenter, Norge Evabritt Andreassen, Regionsenter for døvblinde, Statped Vest, Norge 2009
Revidert Leseplan 2009 Nordisk grundutdannelse om medfødt døvblindhet Supplement til grunnlagsdokumentene: - Leseplan for nasjonal og nordisk grunnutdanning 2002 - Leseplan om kommunikasjon og medfødt døvblindhet 2004 - Nordisk Vejleder om medfødt døvblindhet 2007 (www.nordicwelfare.org) FORORD En plan for nasjonal og nordisk grunnutdannelse for personale som arbeider med personer med medfødt døvblindhet ble ferdigstilt av en nordisk koordineringsgruppe i 2002 etter oppdrag fra Nordisk lederforum i 2000. Hovedmålsetting var å beskrive en felles faglig plattform for utdannelse av personale i de nordiske land, som hvert land selv kunne ta ansvar for å gjennomføre. En viktig målsetting var å sikre at personale som arbeidet med personer med medfødt døvblindhet fikk samme grunnleggende kunnskap og tilgang til viten innen relevante fagområder til enhver tid. Leseplanen om kommunikasjon og medfødt døvblindhet ble revidert i 2004. De to dokumenter danner fortsatt grunnlaget for nordisk grunnutdanning. Målsettingen med å revidere de tidligere planer er å sikre at innholdet i grunnutdanningen fortsatt utvikles og suppleres i tråd med den faglige utvikling på området, teoretisk og i praksisfeltet. En god tradisjon er utviklet ved at Norden samlet sett utgjør en base for videre kunnskapsutvikling på døvblindeområdet. Samarbeidet mellom Norden og andre europeiske fagmiljøer har også skapt en enda tyngre plattform for kunnskapsutvikling på fagområdet. En felles veiledende leseplan for grunnutdanning til personale på området medfødt døvblindhet vil fortsatt være en viktig måte å utvikle og spre kunnskapen på. Den nordiske arbeidsgruppe som i 2008-09 har arbeidet med et revidert utkast til leseplan foreslår en mer forenklet oversikt, der tematikken den nasjonale og nordisk grunnutdanning bør inneholde, beskrives mer kortfattet. Målgruppe og målsetting med grunnkursutdannelsen er den samme som før, som beskrevet nedenfor. Fordypning innen de ulike emner overlates til de nasjonale ressurssentra, men forutsetter tilgang på og bruk av den eksisterende kunnskapsbase. De tidligere leseplaner anbefales som grunnlag for arbeidet med den konkrete utforming av grunnutdanning på nasjonalt nivå. Fagmiljøene i det enkelte land utfordres til å organisere og utforme grunnkurs ut fra de beskrevne tema og prinsipper. Nasjonale behov, ressurser og geografiske forhold vil fortsatt være styrende for utformingen i det enkelte land. Nordisk Velfærdscenter (NVC) -Uddannelse for Døvblindepersonale i Dronninglund, vil fortsatt ha en supplerende og støttende rolle for å sikre grunnkurs på nasjonalt og nordisk nivå. Praktisk gjennomføring utformes ut fra forhold i de enkelte land eksempelvis modulbasert, ukentlige kursdager, fjernundervisning, temakurs eller poenggivende utdannelse. 2
I det foreliggende dokument skisseres forslag til 3 overordnende tema, som skiller seg noe ut fra oppdelingen av tematikk i Leseplanen av 2002. Arbeidsgruppen mener det tidligere innhold fortsatt er ivaretatt gjennom en revidert fremstilling og at man på enn tydeligere måte enn før får løftet opp det verdimessige og etiske grunnlaget for å møte og skape samvær med personer med medfødt døvblindhet, samt de nødvendige praktiske ferdigheter og partnerkompetanse. Mål for den nationale og nordiske grunduddannelse. Målgruppe Den nationale og nordiske grunduddannelse er tværfaglig og retter sig mod personale, der arbejder med og for mennesker med medfødt døvblindhed. Målsætning Det er grunduddannelsens mål, at personalet erhverver sig kundskaber og færdigheder om vigtige principper for tilrettelæggelse af optimale udviklings- læringsog livsbetingelser for det enkelte døvblindfødte menneske. Uddannelsen skal føre frem til en forståelse af generelle og specifikke forudsætninger, således at den enkelte deltager bliver i stand til at anvende principperne i egen praksis. Målet med grunduddannelsen bliver således først og fremmest at medvirke til at skabe kompetente partnere for døvblindfødte børn, unge og voksne. Kommentarer til målsætningen Grunduddannelsens målsætning bygger på et helhedsorienteret og dynamisk menneskesyn. Etiske og holdningsmæssige værdier skal stå som centrale elementer gennem hele uddannelsesforløbet. Der skal lægges særlig vægt på grundbegreberne livskvalitet, respekt og ligeværd og anerkendelse. Deltagernes egne erfaringer skal danne udgangspunkt for en kobling mellem teori og praksis, således at den enkelte bliver i stand til at reflektere over eget arbejde. Grunduddannelsen er i sig selv procesorienteret, og der anvendes arbejdsformer, som sigter mod at fremme deltagernes egen procesorienterende tænkning, således at betydningen af at se på den døvblindfødtes muligheder frem for begrænsninger tydeliggøres. I uddannelsens indhold lægges der vægt på følgende hovedtemaer: Døvblindhed, Sansernes samspil og Samspil og kommunikation. Deltagerne erhverver sig kundskab om og indsigt i, hvordan mennesket udvikles i dialog med andre, lærer og lever i samspil med omgivelserne, og om hvordan døvblindfødte sikres de bedst mulige udviklings-, lærings- og livsbetingelser. Deltagelse i grunduddannelsen giver den enkelte deltager mulighed for udvikling af en døvblindefaglig identitet, hvor professionel holdning i arbejdet med døvblindfødte er en stadig stræben efter at tage udgangspunkt i det, der gavner den døvblindfødte på kort og langt sigt. I uddannelsesforløbet lægges der endvidere vægt på at fremme deltagernes evne til samarbejde og styrke personlige egenskaber som intuition, kreativitet, indlevelsesevne og reflektion. 3
Overordnede principper for grunduddannelsen. Vekselvirkning mellem teori og praksis I uddannelsesforløbet skal der hele tiden være en vekselvirkning mellem teoretisk gennemgang og overføring til praksis. På denne måde sikres det, at den teoretiske del bliver anvendt i kursusdeltagerens eget praktiske arbejde. Deltagerne må hele tiden kunne se, hvilke konsekvenser teori får for daglig praksis, og hvordan daglig praksis kan påvirke teorien. Dette bør først og fremmest ske ved hjælp af videoillustrationer fra det praktiske arbejde med såvel døvblindfødte børn som voksne, men kan også gennemføres ved praktiske øvelser, hvor kursisterne erhverver indsigt og færdigheder. Overføring fra teori til praksis skal løbende ske helt ned til den/de enkelte døvblindfødte, som deltagerne arbejder med i praksis. Dette sker gennem videoanalyse af deltagernes egne videoer og ved løbende at reflektere og diskutere teorien i forhold til deltagernes daglige praksis. Følgende prinsipper vil således bli anvendt gjennom hele utdannelsen: Generell viten fra relevante teorier Døvblindespesifikk tilpasning og pedagogiske strategier Individuell tilpasning Fokusering/fordypning i innholdet på hvert kursusforløp vil i høy grad være preget av deltagernes egne bidrag og vil endre seg etter de døvblinde kursistene arbeider med. Det dialogiske prinsipp ligger til grunn for samspillet mellom formidler og kursist. Prosessen bør bære preg av felles undring, diskusjoner, løpende dialog, slik at deltagerne får erfaring i å inngå i prosesser som kan videreføres på arbeidsplassen. Videoanalyse Anvendelsen af video og videoanalyse som redskab i det daglige praktiske arbejde integreres under hele kursusforløbet. I starten af kursusforløbet introducerer forelæserne anvendelsen af videoanalyse som pædagogisk værktøj. Senere inddrages deltagerne i stigende omfang i selve analyseprocessen, ligesom analysen nu mere og mere tager udgangspunkt i deltagernes egne videoer, i de tiltag, kursusdeltageren har valgt at afprøve i egen praksis og mod kursusdelens hovedindhold. Deltagerne vil - efter at have gennemgået hele kursusforløbet - have erhvervet sig en del praktisk erfaring med, hvordan man kan arbejde med videoanalyse i en personalegruppe. De vil dermed også være bedre rustede til at få det fulde udbytte af ressourcecentrenes konsulenttjeneste, som tilbyder fortsat supervision i det videre arbejde med den/de døvblindfødte, den enkelte arbejder med. 4
Målsetting er at kursistene lærer holdepunkter for daglige observasjoner og øves i å gjenkjenne disse holdepunkter i det virkelige samspill med den døvblinde. Det arbeides med rutiner og ulike former for observasjon og analyse, med å lage hypoteser, at avprøve disse hypoteser og at etablere nye tiltak. Observasjonsverktøyer er nødvendig for å etablere en mer systematisk intervensjonspraksis. Dokumentasjon gjennom video og videoanalyse suppleret med andre verktøy som f.eks. loggbøker, forutsettes tatt i bruk for å kunne følge utviklingsog læringsprosesser både hos den døvblinde og hos kursisten. 1. HOVEDTEMA: FUNKSJONSNEDSETTELSEN MEDFØDT DØVBLINDHET Innsikt i funksjonsnedsettelsen medfødt døvblindhet vil gjenspeiles i all undervisning og dermed i alle temaer. Det internasjonale miljørelaterte handikapbegrep (jmf FN standardregler) har flyttet fokus i handicappolitiske problemstillinger fra den funksjonshemmede person over på det omgivende miljø. Konsekvensene av dette nye handicapbegrep er at det settes fokus på mangler i miljøet frem for mangler hos den enkelte døvblindfødte person. Forutsetningen for at døvblindfødte personer kan utvikle sitt iboende potensiale innebærer følgende: at all vurdering og tilrettlegging må ta utgangspunkt i individuelle behov, forutsetninger, kapasitet og interesser systematisk tilrettelegging for utprøving av hypoteser om utvikling av kommunikasjon og språk at alle tiltak må være begrunnet i kunnskap om kombinert sansetap og døvblindespesifikke kommunikasjonsformer aktiviteter og opplevelser som gir den døvblinde mulighet til å anvende de til enhver tid brukbare sanser og veksle mellom dem kontinuerlig tilgang på tegnspråklige miljøer og kunnskap om taktil støtte i kommunikasjon tilrettelegging for aktiv fungering, trivsel og utvikling i nære relasjoner til andre mennesker et opplevelsesbasert utviklingsmiljø basert på samvær med partnere som kan tilrettlegge for meningsutveksling og kommunikasjon tilgang på varierte opplevelser som utfordrer tenkning og språkutvikling Den profesjonelle rolle Personale må også få muligheten til å reflektere over døvblindhet som fenomen, ved egne opplevelser, rollespill etc. En forestilling om hvordan det er å ha begrenset syns/ hørselsfunksjon, begrenset mobilitet og kommunikasjon med andre mennesker vil være et viktig grunnlag for å tilegne seg kunnskapen som formidles på en grunnutdanning. 5
Refleksjoner og bevissthet omkring roller og deres betydning for utvikling av et reelt samspill mellom personen med medfødt døvblindhet og personer i det nære nettverk vil dreie seg etiske overveielser omkring: likeverd og gjensidig respekt støtte til utvikling av identitet bevissthet om innflytelse og kontroll i den døvblindfødtes liv profesjonell posisjon i nettverket rundt den døvblindfødte kontroll på egne følelser omkring kontakt og nærhet evne til improvisasjon og perspektivskifte Definisjon av døvblindhet - Nordisk definisjon av døvblindhet - Identifikation og afgrænsning af gruppen (mod erhvervet døvblindhed, autisme, multihandikap/store hjerneskader, blinde sprogløse børn,osv.) - Døvblindhed som funktionsnedsættelse - Populationen (4 hovedgrupper) Hovedkilder: Nordisk veileder 2007 (www.dovblindfodt.dk) Kommunikation og Medfødt Døvblindhed, bog 1; Medfødt døvblindhed og de grunnleggende principper for intervention, Inger Rødbroe og Marleen Janssen, 2008.(Kan købes på www.matcen.dk) Identifikation av medfødt døvblindhed, Karen Andersen og Inger Rødbroe, 2000. (www.dovblindfødt.dk) 2. HOVEDTEMA: SANSENES SAMSPILL Dette temaet er beskrevet mer detaljert i Nordisk leseplan 2002 side 25 til 33. Målsetting Målsettingen er at kursistene får en forståelse av konsekvensene av det kombinerte sansetapet således at de er i stand til å tilrettelegge optimale læringsbetingelser for personer med medfødt døvblindhet, det vil si tilpasning av de fysiske og sosiale rammer for læring for hver enkelt døvblind. Dette innebærer forståelsen av kompleksiteten ved kombinerte sansetap og forståelsen for at personen bruker ulike sanser i ulike situasjoner. Derfor kan sansebruken være forskjellig i situasjoner som: Utforskning Fri bevegelse Kommunikasjon 6
Hovedformålet med dette tema er å gi kursistene følgende kunnskap og ferdigheter: Konsekvenser av sansetap Observere sansebruk Analysere sanseoppmerksomhet på de enkelte sanser Individuelt tilrettelegge sosialt og fysisk miljø med utgangspunkt i multimodal strategi Grunnleggende kunnskap om sansene: Syn: relevante øyesykdommer, synsfunksjoner, synsatferd, hjelpemidler miljøtilpasning (sosialt og fysisk), undersøkelser, utredninger, CVI Hørsel: konduktivt, perseptivt, sentrale høretap (APD), lytteatferd, lyd, audiogram, hjelpemidler (inkl CI), miljøtilpasning (sosialt og fysisk) Taktil sans: (berøring og bevegelse). Funktionel bruk af bevarede funktioner fra syns- og/eller høresansen vil oftest være sporadisk. Brugen av disse sanser vil være afhengig af miljøfaktorer, relationens kompleksitet og den enkelte persons motivajson og psykiske/fysiske tilstand. Derfor er den taktile sans nødvendig for å få sammenheng og helhed i opplevelser og vedvarenhed i kommunikation. Dette skyldes at en kommunikationssituasjon består af mange delfunktioner som etablering og opretholdelse af kontakt, aflæsning af kommunikative udtryk, turtagning og feedback til partner og oppmerksomhed på det tema, der kommunikeres om. For personer med medfødt døvblindhet vil det ofte være nødvendig at udføre er række af disse delfunktioner med støtte af berøring eller bevægelse eller udelukkende via disse sanser. Andre sanser: balanse, lukt og smak utvikling og funksjon, hvordan de fungerer og hvordan de i høy grad kan påvirke den samlede bruk av sanser (sanseintegrasjon). Relevante kognitive aspekter som våkenhed, oppmerksomhet, selvregulering, hukommelse Sansenes samspill: sansene regulerer seg selv etter kontekst, motivasjon, trygghet (indre og ytre faktorer) Strategier for intervensjon for å utvikle den enkeltes sanse funksjoner som for eksempel: o multisensorisk informasjon og bearbeiding o betydningen av synkronitet, rytme og tempo Dokumentasjonsverktøy for å systematisere egne observasjoner: journalskrivning handleplan/undervisningsplan/individuell plan loggbok videodokumentasjon 7
Hovedkilder: Nordisk veileder, Videncenter for døvblindfødte, 2007 Kommunikation og Medfødt Døvblindhed, bog 1; Medfødt døvblindhed og de grunnleggende principper for intervention, 2008, Inger Rødbroe og Marleen Janssen, 2008.(Kan købes på www.matcen.dk) Identifikation av medfødt døvblindhed, Karen Andersen og Inger Rødbroe, 2000 (www.dovblindfodt.dk) Arbeidstekst nr 45, NUD,2005: Synsvansker hos døvblindfødte, Karen Andersen (www.nordicwelfare.org) Arbeidstekst nr. 42 NUD, 2004: Audiologi, Inger Rødbroe, (rev 2003), (www.nordicwelfare.org) De glemte sanser Proprioception & Vestibulærsansen, David Brown, Videncenter for døvblindfødte, (Finnes på dansk. Se www.dovblindfodt.dk) www.sansetap.no ICF - barneutgaven At tale hendenes sprog, Barbara Miles, Videncenter for døvblindfødte (Se www.dovblindfodt.dk) Børn med medfødt døvblindhed og Cochlear implant. Tekst Inge Mogensen, 2008. (Kan købes på www.matcen.dk) 3.HOVEDTEMA: SAMSPIL OG KOMMUNIKASJON Målsetting: Målet er at give kursisterne en oversigt over de mest betydningsfulde aspekter i den kommunikative udvikling, samt at forberede dem på at kunne deltage aktivt i netværkene omkring den enkelte døvblinde person. Temaet belyses indenfor en teoretisk ramme på følgende måde: Nuværende forskning om kommunikativ udvikling Døvblinde specifikke tilpasninger i forhold til de udviklingsmæssige processer, baseret på et kropsligt udgangspunkt Individuelle tilpasninger belyst ved videoeksempler under forelæsningerne illustrerer den heterogene population af personer med medfødt døvblindhed. Såvel den grundlæggende kommunikation som den mere komplekse kommunikation belyses hos døvblinde børn, unge og voksne. Temaet indledes med at gennemgå døvblinde service i et historisk perspektiv. Der fokuseres på, hvordan kommunikation gennem tiderne er blevet beskrevet såvel teoretisk som i praksis. Denne indledning skal bevidstgøre deltagerne om, hvorfor og hvordan ændringer er sket i løbet af døvblinde servicens historie. 8
Væsentlige aspekter vedrørende den teoretiske ramme, som belyses under kursusforløbet: Personer med døvblindhed udvikler sig i princippet på samme måde som alle andre mennesker Partneren skaber naturlige læringsbetingelser tilpasset den enkeltes potentialer En transaktionsmodel for udvikling Partneren og den døvblinde person skaber kommunikation og betydning sammen Forhandling om meningsfællesskab og fælles vokabular sker i dialogen Kommunikation inkluderer følelsesmæssig, social og kognitiv udvikling Kommunikation udvikles fra grundlæggende kommunikation til mere og mere kompleks og sproglig kommunikation. Den grundlæggende kommunikation er inkluderet og synlig i al kommunikation, inklusive den sproglige. Hovedstrategier som præsenteres og illustreres: Den multimodale tilnærmelse En tilnærmelse baseret på erfaringsbaserede gester Strategi for planlagt intervention af kommunikation Zonen for nærmeste udviklingstrin (ZNU) Stilladsbygning (scaffolding) Video analyse som pædagogisk værktøj Temaer i utvikling av socialt samspil Primær og sekundær intersubjektivitet: Indtoning og samregulering Gensidighed Turtagning Fælles fokus og nærhed Rytme og tempo Variation og udvidelse Udforskning og oppbygning av mentale forestillingsbilleder Æstetik, leg (samværsformer) Socialt samspil triadisk samspil Fælles opmærksomhed Opbygning af mentale forestillingsbilleder og kategorisering Dannelse af kropslige følelsesmæssige spor Mental forståelse, udtryk og fælles mening Følelsesmæssig involvering og følelsesmæssig regulering 9
Gester, der opstår på baggrund af fælles oplevelser. Denne del fokuserer på den begyndende samtale mellem mennesker med medfødt døvblindhed og deres partnere. Hovedvægten lægges på, hvordan mennesker med medfødt døvblindhed selv danner potentielle kommunikative udtryk på baggrund af fælles oplevelser og egne erfaringer, og om hvordan disse udtryk ved hjælp af forskellige faktorer i relationen med partneren kan danne udgangspunkt for fælles mening og for fælles vokabular. Ligeledes lægges der vægt på, hvordan og hvornår partneren kan eksponere personen for sproglige elementer. Fælles oplevelser danner grundlaget for den sproglige kommunikation. Dette betyder, at sprog kun kan udvikles i emotionelle, fælles øjeblikke mellem partnere, som er på bølgelængde. Alle døvblindfødtes udtryk - både de sproglige og de gestuelle - accepteres og besvares af partneren som initiativer til kommunikation. Partneren bør udover de sproglige udtryk anvende alle mulige andre former for kommunikative udtryk. Kommunikation tilpasses løbende hver enkelt persons muligheder, såvel de sensoriske som de kognitive. At navngive ting i omverdenen er blot en lille del af sprogudviklingen - kun når oplevelser/omverdenen deles med partneren, bliver sprogudvikling mulig. Narrativer. Den narrative struktur danner grundlag for samtaler baseret på fælles oplevelser. En beskrivelse og illustration af de komponenter en narrativ består af og af hvilke strategier partneren kan anvende for at støtte at den god historie dannes og kan genkaldes i en samtale.se bok 3. Overgang til kulturelt sprog. - Eksponering for sprog - Begrebsdannelse - Visuelt og taktilt tegnsprog - Talesprog - Skriftsprog - Blandingsformer Hovedkilder: Kommunikasjon og medfødt døvblindhet. (Bøgerne kan købes på dansk på www.matcen.dk) o Bog 1; Medfødt døvblindhed og de grunnleggende principper for intervention, Inger Rødbroe og Marleen Janssen,2007 o Bog 2; Kontakt og socialt samspill, Marleeen Janssen og Inger Rødbroe,2007 o Bog 3; At skabe mening,jacques Souriau, Inger Rødbroe og Marleen Janssen (red), 2008 10
o Bog 4; Overgang til kulturelt sprog, Jacques Souriau, Inger Rødbroe og Marleen Janssen (red), 2009 Bøkene om Communication and Congenital Deafblindness kan også kjøpes på engelsk fra Viataal, Centrum voor Expertise, PO Box 7, 5270 BA Sint- Michielsgestel, The Netherlands email:centrumvoorexpertise@viataal.nl) : o Bok 1: Congenital Deafblindness and the Core Principle of Intervention o Bok 2: Contact and Social Interaction o Bok 3: Meaning Making o Bok 4: Transition to the Cultural Language At skabe kommunikasjon, Anne Nafstad og Inger Rødbroe, Videncenter for døvblindfødte, 2000 Barbara Miles: At tale hendenes språk.(se www.dovblindfodt.dk) Børn med medfødt døvblindhed og Cochlear implant. Tekst Inge Mogensen, 2008. (Kan købes på www.matcen.dk) 11