FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

Transkript

1 FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE UDVIKLINGSTRÆK OG UDDANNELSE DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR, AUGUST

2 SPØRGSMÅL - TEMAER Hvorfor behov for en ny uddannelse? Hvad skal fremtidens sygeplejerske vide og kunne? Hvad kendetegner uddannelse af fremtidens sygeplejerske? Hvad er der behov for at gøre anderledes i den kliniske uddannelse af de studerende? 2

3 FREMTIDENS SYGEPLEJE - HVEM DEFINERER DEN? Politikere Borgere Sygepleje Ledere Faget/kollegaer 3

4 KARAKTERISTIKA VED ARBEJDET SOM SYGEPLEJERSKE I EN KOMMUNE Foregår i høj grad i hjemmet eller tæt på hjemmet Stærkt fagligt fællesskab og selvledelse Høj grad af alene arbejde Generalist sygepleje men også specialiseret Ikke institutionelt afgrænset I spændet mellem sundhedslov og servicelov 4

5 NOGLE AKTUELLE UDVIKLINGSTRÆK OG DILEMMAER Disse endringene medfører at mange sykepleiernes pasienter ikke lenger er klassisk hospitaliserte, pleietrengende pasienterne i behov av akutt, medicinsk oppfølgning og lindrende pleie og omsorg. Mange trenger primært annen type omsorg og hjelp enn den vi tradisjonelt har vært vant til at yte. Tiltag der styrker den enkeltes evne til å mestre symptomer, gjennemføre krevende livsstilsendringer. Dette stiller nye, store krav til sykepleieutøvelsen. (Kirkevold, Marit. I Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen. DSR 2012) 5

6 TRADITIONELLE OG NYE ROLLER I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Behovet for sygepleje ændrer sig men samtidig øges behovet for traditionel sygepleje Krav om empowerment men også brug for omsorg Sygepleje kan foregå nær på men også på distance Generalist men også specialist Høj faglighed men også kunne indgå i tværfaglige sammenhænge Målrette sygeplejerskens kompetence hvor behovet er størst og samtidig have det overordnede ansvar (indsatsleder klinisk lederskab) 6

7 TRE VINKLER PÅ VIDENSDANNELSE OG KUNNEN 1) Velfærdsvinkel 2) Forståelse af fag, begreber og metoder 3) De studerendes erfaring aktuelt og livshistorisk Med andre ord er vidensdannelse ikke harmonisk, men modsætningsfyldt en proces hvor erfaringer, professionsviden (teoretisk som praktisk) og samfundspolitisk tænkning skal mødes. 7

8 SYGEPLEJEFAGLIGHED SOM KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER Grunnleggende forståelse for hvordan sykdom og uhelse griper inn i menneskers liv (både for pasient og pårørende) Vurderingskompetanse (evne til å avdekke hva som er den enkeltes opplevelser av sin situasjon, behov og mål, hvilke sykepleiebehov vedkommende har, evne til å prioritere behov og tiltak) Pasientrettet samhandlingskompetanse (evne til å samarbeide med pasient og pårørende slik at pasientens selvbestemmelse og integritet ivaretas) Profesjonsrettet samhandlingskompetanse (evne til å samarbeide med kolleger i og utenfor egen profesjon slik at pasienten får tilgang til best mulig behandling, pleie og omsorg) (Kirkevold, Marit. Fremtidens sygepleje. DSR. 2012) 8

9 SYGEPLEJEFAGLIGHED SOM KOMPETENCER 2 Klinisk kompetanse (god kunnskap og ferdigheter i gjennomføring av sykepleietiltak knyttet til grunnleggende behov og spesielle behov v/sykdom og funksjonssvikt) Helsefremmende og forebyggende kompetanse (kunnskap og ferdigheter til å hjelpe andre i å styrke egne helseressurser, fremme sunne vaner, livsstilsendringer og helse- og sykdomsrelatert egenomsorg) Klinisk lederskap (kompetanse til å veilede andre, organisere og prioritere arbeidoppgaver og bruke pleieteamets samlede ressurser og kompetanse best mulig for å møte pasientenes behov) Arbeide etisk forsvarlig og kunnskapsbasert (evne til å kritisk vurdere og anvende kunnskaper fra et bredt spekter av felt og tradisjoner) 9

10 LÆRINGSRUM Praksisrum Undervisningsrum Studierum 10

11 GOD ANDERLEDESHED Der skal eksistere læringsmiljøer også for de uddannede Skole og praktik skal respekteres i egen ret Udfordring og tryghed Ryste det der opfattes som selvfølgeligheder Deltagelse i praksisfællesskaber Fælles forståelse af begreber mm. 11

12 HVORDAN FØLGES DE NYE UDDANNELSER? Følgegruppe repræsentanter for Uc-sektor, kommunerne, Danske regioner, de faglige organisationer Mulige pejlemærker for evaluering: Generiske kompetencer, kliniske kompetencer, tværfaglighed, forskning og udvikling, sammenhæng mellem teori og klinik. 12

13 TAK FOR INVITATIONEN 13