Et vigtigt tip Finansansattes mulighed for anonymt at indberette lovbrud i deres virksomhed kan spare samfundet for millioner Læs side 12

Finansforbundets magasin nr. 3, 2012 Et vigtigt tip Finansansattes mulighed for anonymt at indberette lovbrud i deres virksomhed kan spare samfundet for millioner Læs side 12

OpTælle, SOrTere, veksle, validere, ServICere, bogføre, kundebetjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre... CASH-In CASH-OuT Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken. Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen. Sikkerhed-in, sikkerhed-out Cash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler. Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70 erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande. kontakt os og hør mere eller få en gratis demo: Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativ til pengeløse afdelinger. CTCoin Danmark A/S I Helsingborggade 9 I 5000 Odense C I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

indhold 18 tema: Hvem taler 32 med hvem? på facebook i hele arbejdstiden 12 Meld lovbrud og behold dit job Finansforbundets kamp for en anonym whistleblower-ordning ser ud til at ende med en sejr 16 Bankerne hitter på Facebook 2,5 procent af de danske Facebookbrugere er fan af en bank 18 På Facebook i hele arbejdstiden Barbara Horowitz Johansen kommunikerer med Danske Banks kunder på Facebook 20 sandhed Ingen er fredet, når regeringens nye ekspertudvalg skal finde de sande årsager til finanskrisen i Danmark 26 noget værre rod Europas skæbnefællesskab med Italien giver grå hår i den italienske og europæiske banksektor 30 Snyd ikke dig selv Netop nu skal du tage stilling til, om du vil have dine efterlønspenge udbetalt 32 tema: Hvem taler med hvem? En netværksanalyse har kortlagt, hvordan samarbejdet mellem de 33 afdelinger af Jyske Bank i Nordjylland fungerer 40 når arbejdet ikke betyder alt To finansbachelorer har været i praktik i Tanzanias finanscentrum når arbejdet ikke betyder alt 40 44 En sektor på skrump Seks eksperter, interessenter og aktører vurderer reguleringen af finanssektoren 4-11 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 50-51 FINANSFORBUNDET FOKUS 52-53 Det juridiske hjørne 54 arrangementer for Seniorer 55 generalforsamlinger i kredsene 56-57 Finansjob nyt om job og karriere 58 finanskronik det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3 2012. Næste nummer fredag 30. marts Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium. Finans marts 2012 3

Nyheder Det er ikke sådan, at jeg kommer med en færdig plan i baglommen. Jeg er ikke som Egon Olsen, der kom ud af fængslet med alt planlagt ned til papirklips og flagstænger. Eivind Kolding, ny ordførende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business Voldsom gæld i landbruget Den økonomiske produktivitet i dansk landbrug er det seneste årti faldet med 1,2 procent om året, og samtidig er erhvervets gæld vokset fra 170 til 359 milliarder kroner, viser analyser fra Fødevareøkonomisk Institut. Dermed er danske landmænd de mest gældsatte i EU. En af årsagerne er, at man i den danske banksektor har lånt penge ud med for rund hånd. Det har været relativt let for danske landmænd at få finansieret projekter og investeringer, som intet har med den primære landbrugsdrift at gøre. Disse aktiviteter har siden påført erhvervet store tab, siger direktør Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut til Morgenavisen Jyllands-Posten. Færre banker i EU-landene EU er blevet 334 banker og finanshuse fattigere sidste år, hvor antallet af såkaldte MFI'er, finansielle institutioner, faldt til 9587 fra 9921 ved årets begyndelse, skriver Ritzau Finans med henvisning til. en opgørelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Den irske finanssektor er skrumpet mest, opgjort i absolutte tal, idet 106 institutioner er forsvundet fra det irske finansielle landkort, svarende til 15 procent. ECB bemærker, at når der ses på perioden 1999 til i dag, stikker Storbritannien og Danmark ud, idet der er blevet henholdsvis 27 og 24 procent færre finansielle institutioner i de to lande. Husk at stemme om den nye overenskomst En enig hovedbestyrelse og et enigt repræsentantskab anbefaler dig at stemme ja til den nye overenskomst, som Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har indgået. Finansforbundets formand Kent Petersen håber, at alle berørte medlemmer vil følge anbefalingen og deltage i urafstemningen. Det er vigtigt for demokratiet, at man tilkendegiver sin mening om overenskomstresultatet, og det er vigtigt for os, der har forhandlet den nye overenskomst på plads at få at vide, om resultatet er godkendt eller ej, siger han. Resultatet med to gange en procents lønstigning over to år er ikke prangende indrømmer Kent Petersen, men situationen taget i betragtning er det et ansvarligt resultat. Det er en fornuftig og fremadrettet overenskomst som jeg tror medlemmerne bliver glade for, siger forbundsformanden. Især fremhæver Kent Petersen de nye arbejdstidsregler, der blandt andet indeholder, at de 37 timers modregning er fjernet, timebank, og en fleksibilitet der i høj grad giver den enkelte medarbejder mulighed for at tilrettelægge sin hverdag. Desuden bliver der bedre mulighed for at passe syge børn og ikke mindst, at der for den kommende to-årige periode er aftalt de såkaldte afbødeforanstaltninger, og endelig at alle får en ret til kompetenceafklaring. Stemmesedler skal returneres senest den 16. marts, og et resultat forventes at foreligge onsdag den 21. marts kl. 12, hvor det vil blive publiceret på Finansforbundet.dk. Ved seneste urafstemning om den et-årige overenskomstforlængelse fra 2011 til 2012 stemte 95 procent ja. Her var stemmeprocenten 74. Ved den forrige urafstemning i 2008 stemte 90 procent ja, og her var stemmeprocenten 84. /CJO 4 Finans marts 2012

nyheder Finansansatte holder igen med at ytre sig Seks ud af 10 vil ikke skrive læserbreve, hvor de tager politisk stilling til noget, som går imod virksomhedens politik. 24 procent holder igen med at ytre sig af hensyn til deres arbejdsgiver Jeg frygtede, at det kunne opfattes som illoyalt. Jeg ønsker fortsat at bevare mit job. Jeg frygter at blive fyret. Sådan lyder nogle af svarene i en rundspørge om ytringsfrihed, som Epinion har gennemført blandt 1.734 medlemmer af Finansforbundet. I undersøgelsen svarer 92 procent, at de har undladt at ytre sig offentligt det seneste år, og 24 procent angiver, at det i større eller mindre grad er hensynet til deres arbejdsgiver, der har afholdt dem fra at deltage i en offentlig debat. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, synes, det er problematisk, at medarbejderne ikke ytrer sig privat, fordi de tager hensyn til arbejdspladsen. Selvfølgelig er der altid gråzoner, men som udgangspunkt bør det ikke være et problem, at medarbejderne ytrer sig privat. Man leverer jo sin arbejdskraft, flid og energi til virksomheden, men man skal ikke levere sin sjæl, siger Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans. Undersøgelsen viser også, at finansansatte undlader at skrive læserbreve, hvis det går imod virksomheden. 62 procent svarer, at de i mindre grad eller slet ikke ville skrive et læserindlæg i en landsdækkende avis, hvis det gik imod arbejdspladsens politiske holdning, mens 25 procent svarer, at de i høj grad eller nogen grad godt kunne gøre det. D er hersker stor usikkerhed om, hvorvidt der er aftalt retningslinjer på arbejdspladsen for, hvordan medarbejderne må ytre sig om arbejdspladsens forhold. 30 procent svarer, at der er retningslinjer på arbejdet, mens 31 procent svarer, at det er der ikke. 39 procent svarer, at de ikke ved, om der er retningslinjer for, hvordan man må ytre sig. Michael Budolfsen er enig i, at det kan være svært at sætte retningslinjer for, hvad en medarbejder må ytre sig om. Alligevel tror han, at det handler om at sætte en naturlig afgrænsning. Mit udgangspunkt er, at når du er ude i din privatsfære, så må du udtrykke dig frit, men ikke på en måde, der skader din arbejdsgiver. /MM Hjælp til nyuddannede ledige Regeringen har afsat ti millioner kroner i finansloven til FTF s beskæftigelsesindsats over for 1.000 nyuddannede i FTF-regi en indsats, Finansforbundet bliver en del af. Det glæder formand for Finansforbundet Kent Petersen. Det er en kærkommen håndsrækning, der kommer fra regeringen. Ledigheden blandt nyuddannede vokser år for år, og det er ekstremt vigtigt, hvis vi ikke skal tabe den nye generation på gulvet, at indsatsen bliver lagt nu, siger Kent Petersen. I sommeren 2011 var der 235 ledige nyuddannede finansøkonomer og professionsbachelorer det tal var kun faldet til 135 i december 2011. Det kunne tyde på, at en langt lavere andel har fået job efter et halvt år end set tidligere i sektoren. Hvis vi ser på demografien i sektoren, så vil vi mangle arbejdskraft inden for en overskuelig periode, derfor er det vigtigt, at vi får de nyuddannede fastholdt i branchen på den lange bane. På den korte bane er det vigtigt, at vi i sektoren er bevidste om det samfundsansvar, vi har, for at få den unge generation ind på arbejdsmarkedet, siger Kent Petersen. Finansforbundet vurderer, at der kan være brug for at gøre en ekstra indsats ud over de almindelige beskæftigelsestilbud for cirka 200 nyuddannede ledige over en toårig periode. Det er dog endnu ikke sikkert, at Finansforbundet får dækket alle omkostningerne til at yde alle 200 en ekstra indsats derfor vil forbundet selv supplere med resten, hvis det bliver nødvendigt./sf Finans marts 2012 5

nyheder I 25 år har vi ikke foretaget fyringsrunder. Vi gør det, at når konjunkturerne går ned, så sætter vi gearet op. Og det har vi også meldt, at vi gør denne gang. Og så kommer der heller ikke fyringsrunder i 2012 det tør jeg næsten godt garantere. Bent Naur, administrerende direktør, Ringkjøbing Landbobank, til Finanswatch Mange deadlines giver dårligere søvnkvalitet Det kan være svært at sove om natten, når bunker af opgaver tårner sig op på skrive bordet. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem antallet af deadlines og søvnens kvalitet og længde. Forskerne fandt frem til, at vidensarbejdere med mange deadlines, som kan være svære at overholde, rapporterede om kortere nattesøvn og dårligere søvnkvalitet. Modsat havde vidensarbejdere med færre deadlines ikke samme søvnproblemer. Derfor kan der være en sammenhæng mellem antallet af deadlines og søvnkvalitet. Negativt pres på ansatte er mindsket Forløsning, begejstring og usikkerhed. Følelserne stod i kø, da medarbejderne i vestjyskbank og Aarhus Lokalbank sidst i januar modtog nyheden om fusionsplanerne imellem de to banker. Reaktionerne var dog overvejende til den positive side. Blandt andet hos vestjyskbank, der med 613 medarbejdere og 20 afdelinger klart er storebroren i den planlagte fusion med Aarhus Lokalbanks tre afdelinger og 75 medarbejdere. Vi føler, det er en løsning, vi som medarbejdere kan tro på. Så kan det godt være, der kommer et efterspil, når de to bankers aktiviteter skal lægges sammen, men det tager vi til den tid. Lige nu er fokus på, at vi har en holdbar plan for fremtiden, siger Kim von Müllen, fællestillidsmand i vestjyskbank, og tilføjer: Fusionsplanerne har samtidig lettet det negative pres på banken, der har været i medierne. Mange medarbejdere har følt, at de også i fritiden skulle forsvare, at de arbejdede i en bank, der ifølge medierne var ved at gå nedenom og hjem. Vi har også mærket færre nervøse kunder, der ringer ind. Det er dejligt, at medarbejderne nu kan bruge mere tid på arbejdet frem for at skulle forklare sig over for kunder. Hos fusionens lillebror, Aarhus Lokalbank, fyldte nyheden om fusionsplanerne rigtig meget på dagen, hvor nyheden blev offentliggjort. Og det gør den stadigvæk. Medarbejderne var generelt overraskede. Og så alligevel ikke. Banken har været i krise igennem lang tid, og usikkerheden har hængt over os længe. Så vi har været indstillet på, at der skulle ske et eller andet på et tidspunkt. Samtidig har vi også haft en svag tro på, om det kunne lade sig gøre. Så på den måde kommer fusionsplanerne som en forløsning, siger Brian Højland, tillidsmand i Aarhus Lokalbank. Før integrationen af vestjyskbank og Aarhus Lokalbank kan begynde, skal fusionen først godkendes på de to bankers ordinære generalforsamlinger sidst i marts. Dertil kommer, at EU- Kommissionen på grund af den danske stats deltagelse i fusionen også skal godkende fusionen. /BV 6 Finans marts 2012

leder Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Herre i eget arbejdsliv Vores måde at arbejde på har længe været under forandring, og ved de seneste overenskomstforhandlinger fik vi endelig taget hul på at tale om fleksibel arbejdstid. I den overenskomst, som snart kommer til urafstemning, har vi fået indført rammerne for, at du som medarbejder kan tilrettelægge dit arbejde langt mere fleksibelt. Det er en kæmpe landvinding, der peger frem mod en udvikling, som er både nødvendig og ønskværdig. Men det kræver, at du selv gør en indsats, og at din ledelse gør det samme, hvis I vil have det bedste udbytte af den nye fleksibilitet på arbejdstiden. Du har nu muligheden for at indrette din arbejdstid og tilrettelægge dit arbejde, så du kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Det kan være, at du har brug for at møde tidligere eller senere, fordi du så kan bringe eller hente dine børn til og fra daginstitutionen. Eller måske drømmer du om en jordomrejse og vil spare op til den ved at sætte din arbejdstid op i en periode for til den tid at hæve frihed fra timebanken. Det har været et kardinalpunkt for Finansforbundet, at rammerne er designet, så de kan rumme så mange som muligt af de behov og ønsker, vores medlemmer kan have gennem et helt arbejdsliv. Alle medlemmer skal hver især kunne finde en løsning, der passer lige præcis til dem og deres livssituation. Det er naturligvis ikke alene op til dig at udnytte de muligheder, den nye overenskomst giver. Ledelsen på din arbejdsplads har også en opgave. For fleksibiliteten skal gå begge veje, hvis regnskabet skal gå op. Det kan meget vel være, at ledelsen må ændre den måde, den hidtil har organiseret arbejdet på, så opgaverne kan løses i en fleksibel ramme. Der sidder sikkert stadig ledelser, der lider af den vrangforestilling, at medarbejderne kun arbejder, hvis man kan se dem. Men at bruge fysisk tilstedeværelse som målestok for indsatsen er et levn fra dengang, vi stod ved produktionsmaskinerne. Det er klart, at der skal renses ud i den slags gammeldags tankegods, hvis vi for alvor skal lykkes med en tiltrængt fornyelse af arbejdstidsbegrebet. Det kræver vilje, ansvar og tillid fra både ledelse og medarbejder, men hvis forudsætningerne er til stede, så kan den øgede fleksibilitet betyde, at vores hele liv hænger bedre sammen i fremtiden. Det giver glæde på vores arbejde og i vores privatliv. n Finans marts 2012 7

nyheder Afgørelser fra Ankenævnet 2008-2011 2008: 221 2009: 313 2010: 416 2011: 545 Klager, fuldt medhold: 2008: 14 2009: 29 2010: 67 2011: 84 Klager, delvist medhold: 2008: 8 2009: 23 2010: 24 2011: 40 Klager, delvist imødekommet under sagens forberedelse, men pengeinstituttet medhold i øvrigt: 2008: 28 2009: 17 2010: 11 2011: 14 Pengeinstituttet medhold: 2008: 150 2009: 208 2010: 236 2011: 312 Kilde: Statistik fra Pengeinstitutankenævnet Antallet af klager er halveret Sidste år var der for første gang i tre år en nedgang i antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet. Bankerne vinder de fleste sager Antallet af modtagne klager i Pengeinstitutankenævnet er mere end halveret siden finanskrisen i 2008. Sidste år modtog ankenævnet 593, og det er et fald på 55 procent og 47 procent i forhold til årene 2009 og 2010, hvor der var henholdsvis 1.304 og 1.120 nye klager. Jeg tror ikke, vi vil se tallene fra 2009 og 2010 igen. Det skal da være, hvis der sker noget, som medfører en hel del ens klager. Det antal sager, der var i 2011, er formentlig et meget godt udtryk for, hvad der vil være i de kommende år, siger Thomas Brenøe, direktør for Pengeinstitutankenævnet, til Nyhedsbrevet Finans. De mange klager i 2009 og 2010 skyldtes til dels bankkrakkene i tiden efter 2008, men der blev også indgivet en del klager over investeringsrådgivning i tiden op til finanskrisen. Thomas Brenøe forklarer også, at antallet af bankklager var meget højt i 2010, fordi der blev indgivet mange klager lige før årsskiftet. De mange klager, der blev indleveret i december 2010, vedrørte næsten alle sammen klager over Roskilde Bank, og det skyldtes, at forbrugerombudsmanden på det tidspunkt orienterede om, at den nye forældelseslovs overgangsregler bortfaldt ved årsskiftet. Det betød, at en række kunder, der mente at have krav mod banken fra tiden før finanskrisen, skulle skynde sig at klage, inden forældelsesfristen blev nedsat fra fem til tre år, forklarer Thomas Brenøe. Der er blevet modtaget færre nye klager i Pengeinstitutankenævnet, men bankernes medhold i sagerne ligger på nogenlunde samme niveau alle tre år. I 2009 og 2010 fik bankerne medhold i 208 og 236 sager, og det udgjorde henholdsvis 66 procent og 57 procent af det samlede antal sager de år. I 2011 fik bankerne medhold i 312 sager, men der blev også afgjort flere sager som følge af opprioriteringen af medarbejdere i ankenævnet. Derfor udgjorde pengeinstitutternes medhold også i 2011 57 procent af de samlede sager. /MM Berigtigelse I artiklen Ny stor sparekasse i Nordjylland på side 10 i Finans nr. 2 fra februar 2012, som handler om fusionen mellem Sparekassen Vendsyssel og Sparekassen Limfjorden, havde der desværre indsneget sig en fejl. I artiklen stod der, at anledningen til fusionen var at Sparekassen Vendsyssel var hårdt presset på solvensen, men det er forkert. Det er Sparekassen Limfjorden, som forud for fusionen var hårdt presset på solvensen. Redaktionen beklager fejlen. bankrøverier i 2011 Der blev i 2011 begået 116 røverier mod danske pengeinstitutter, hvilket er 19 færre end året før. Selv om antallet af røverier er dalet siden begyndelsen af årtusindet er det stadig alt for højt, mener Finansrådet. - Det er et kedeligt højt niveau. Ikke mindst fordi ethvert røveri har store menneskelige omkostninger for de bankmedarbejdere, deres familier og de bankkunder, der bliver udsat for røveri, siger underdirektør i Finansrådet Klaus Jørn Jensen. 8 Finans marts 2012

En karriere er mere end blåt et arbejde Læs mere om Nykredit som en attraktiv og krævende arbejdsplads på nykredit.dk/job

nyheder museum mangler penge Medarbejdere er glade for opkøb Basisbanks navn har flere gange i det seneste års tid optrådt på de lister over kriseramte pengeinstitutter, som dagspressen har publiceret. Men med nyheden tirsdag 17. januar om, at Bokredit A/S køber den internetbaserede bank og skyder aktiver og passiver ind svarende til en kapitaludvidelse på 70 millioner kroner, styrkes Basisbank så væsentligt, at snakken om solvensproblemer og krise med stor sandsynlighed vil forstumme. Medarbejderne i Basisbank modtog da også nyheden med glæde, fortæller tillidsmand Lise Hannibal. Bokredits opkøb skaber ro på arbejdspladsen, og det er vi glade for. Når man ser og hører om andre pengeinstitutter, der bliver lagt ind under Finansiel Stabilitet, kan det ikke undgås, at man ind i mellem frygter, at ens egen arbejdsplads kan risikere det samme. Men nu ser vi lyst på fremtiden, også fordi vi har fået en klar udmelding fra ledelsen om, at man ikke forventer afskedigelser, siger Lise Hannibal til Nyhedsbrevet Finans. Den nye Basisbank vil have mere end 30.000 private bank- og finansieringskunder og cirka 50 medarbejdere. /CJO Fusion uden fyringer Det er ikke kun de finansielle virksomheder, der mærker finanskrisen. Også Dansk Pengemuseum, der er en del af Industrimuseet i Horsens, kører på et økonomisk lavt blus. Industrimuseets økonomi er i forvejen smal, og derfor er der ikke plads til at dyrke pengemuseet. Vi kan opretholde museet, men det er udelukket at lave særudstillinger eller forske yderligere inden for området, siger Brian Wiborg, direktør for Dansk Pengemuseum, til Nyhedsbrevet Finans. Han er godt klar over, at det ikke er et gunstigt tidspunkt til at finde økonomisk støtte, fordi pengeinstitutterne kan have svært ved at prioritere museumsstøtte i en krisetid. Den finansielle sektor er ramt af krisen, og derfor er vi også godt klar over, at det er et dårligt tidspunkt at hive penge ud af sektoren på for at videreudvikle museet, siger Brian Wiborg, der fortsat oplever interesse for at besøge og bevare pengemuseet. Men ifølge Brian Wiborg er det vigtigt for sektoren, at minderne fra fortiden bevares. Det er vigtigt at vide, at man er en del af et 150-års-forløb, hvor man kan bruge pejlemærker fra andre tidspunkter i historien som inspiration til nutiden. Der er for eksempel ikke mange unge i sektoren, som kender bankhistorien før 2008, og her kan Dansk Pengemuseum give dem et større perspektiv./mm Fredag den 10. februar meddelte Folkesparekassen og J.A.K. Andelskasse Varde, at de ønsker at gå sammen med førstnævnte som det fortsættende pengeinstitut. Ved sammenlægningen øger Folkesparekassen sit kundegrundlag med 300 kunder. Alle 24 medarbejdere i Folkesparekassen beholder deres job, mens de to medarbejdere fra Varde har ønsket at træde tilbage. Det er planen, at andelskassen i Varde skal lukkes ned, og kunderne skal betjenes fra Folkesparekassen i Silkeborg. Folkesparekassens direktør, Martha Petersen, ser dog ikke noget problem i lukningen, da de fleste kunder i dag alligevel benytter banken digitalt./mm 10 Finans marts 2012

Kan man købe aktier med 40% rabat? - læs bogen og få svaret Endelig en bog om aktiestrategien, som har skabt milliardærer Value Aktier med værdi er den første bog på dansk om value-strategien, som nogle af verdens mest succesfulde investorer benytter fra den amerikanske storinvestor Warren Buffett til value-specialisten Sparinvest i Danmark. Value-investering handler om at finde aktier i økonomisk sunde og solide selskaber, der er oversete af analytikere og undervurderet af aktiemarkedet. Og som derfor er billigere, end de burde være. Bogen kan læses af alle, der ønsker at vide mere om vejen til sunde og solide investeringer. Læs mere på value.sparinvest.dk

Whistleblowing Meld lovbrud og behold dit job Finansforbundets mærkesag med, at der etableres en anonym whistleblower-ordning, ser nu ud til at bære frugt. EU-Kommissionen har i tre direktiver inden for finansiel regulering lagt op til, at medlems landene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte reagerer på lovbrud. Ifølge Finanstilsynet vil forslaget blive godkendt i år Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Territorium Det danske samfund kunne måske havde sparet millioner af kroner, hvis det havde været muligt for ansatte i for eksempel Roskilde Bank at tippe Finanstilsynet anonymt om bankens store udlånsportefølje. Men juridisk befinder medarbejdere, der gerne vil ytre sig om sådanne uregelmæssigheder, sig i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitetspligt over for arbejdsgiver på den ene side og et loyalt oplysningsansvar i henhold til ytringsfriheden på den anden side. Der er ingen klare danske regler på området, og internationalt er de enkelte landes lovgivning indbyrdes forskellig. Hvis en medarbejder offentliggør informationer, der i et vist omfang er fortrolige, vil det i praksis ofte være anmelderen, der står med bevisbyrden, samtidig med at modparten i mange situationer er store organisationer eller virksomheder med omfattende juridisk opbakning. Endvidere er anmelderen ikke sikret anonymitet, hvis den anmeldte vil finde ud af, hvor klagen kommer fra. Det kan derfor få store konsekvenser for medarbejderen. Derfor har Finansforbundet i de sidste to år i samarbejde med UNI Finance den internationale sammenslutning af finansfagforeninger arbejdet for at få indført en såkaldt whistleblower-ordning, hvor Finansansatte 12 Finans marts 2012

anonymt kan tippe Finanstilsynet, hvis de opdager lovbrud. Det arbejde ser nu ud til at have båret frugt. EU-Kommissionen har både i kapitalskravsdirektivet, markedsmisbrugsdirektivet og i MiFID (Markets in Financial Instruments Directive) lagt op til, at medlemslandene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte reagerer på lovbrud. Alle medlemslande skal sikre, at de kompetente myndigheder etablerer effektive mekanismer, der tilskynder til rapportering i forbindelse med overtrædelser af bestemmelserne i forordningen eller direktivet, står der i forslaget fra Kommissionen. Mere specifikt peger Kommissionen på tre områder, der skal tilskynde til whistleblowing: Medlemslandene skal sikre specifikke procedurer for modtagelse og opfølgning af rapporteringer, der skal sikres passende beskyttelse af ansatte i finansielle virksomheder, der rapporterer om overtrædelser, og endelig skal der sikres beskyttelse af personlige data, der vedrører både whistle bloweren og vedkommende, der menes at være ansvarlig for overtrædelsen. Dansk topprioritet Forslaget glæder næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. Det er identisk med det forslag, som Finansforbundet har Finans marts 2012 13

Whistleblowing arbejdet med og fremsat til Kommissionen. Det viser, at vi rent faktisk kan flytte noget, når vi samarbejder på nordisk og europæisk plan, og det er jo enormt tilfredsstillende, at vi har musklerne til at få noget igennem i EU-systemet. Ifølge Finanstilsynet tyder alt på, at whistleblower-ordningen bliver en realitet. Der har været støtte til forslaget fra alle medlemslande i høringen af alle tre direktiver. Der har ikke været kritiske røster, så derfor kan jeg godt sige, at det er noget, der vil komme, siger kontorchef Annette Bjaaland fra Finanstilsynet og understreger, at forslaget kan blive godkendt allerede i slutningen af 2012, da kapitalkravsdirektivet skal behandles i EU-Parlamentet til sommer under dansk formandskab. At få gennemført netop de her tre direktiver er en dansk topprioritet, og der bliver arbejdet energisk på, at det går igennem, oplyser kontorchefen. Danmark som rollemodel Bliver kapitalkravsdirektivet vedtaget i år, har medlemslandene to år til at omsætte direktivet til dansk lov. En whistleblower-ordning kunne derfor stå klar i 2015. Men Finansforbundet så gerne, at ordningen blev indført langt tidligere. Det er jo netop et område, hvor Danmark har muligheden for at blive foregangsland i Europa. At det har taget to år, er i sig selv lidt barokt, da der har været enighed om en sådan ordnings fordele fra både regeringen, oppositionen og Finanstilsynet. En af grundene til, at det har taget så lang tid, er blandt andet, at opfattelsen var, at indførelsen af anonymitet krævede en lovændring i forvaltningslovgivningen. Men det har Finansforbundet med hjælp fra en ekspert fået tilbagevist. Det har vist sig, at det kun vil kræve en ændring i lov om finansiel virksomhed. Vi fandt en parallelitet i arbejdsmiljølovgivningen, hvor arbejdsmiljørepræsentanter anonymt kan tippe Arbejdstilsynet omkring overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det samme kan gøres inden for den finansielle sektor, hvor vi jo også er underlagt en tilsynsmyndighed i form af Finanstilsynet. Det er en simpel lovændring, og derfor burde der ikke være noget til hinder for, at Danmark indførte ordningen nu, mener Michael Budolfsen. n Whistleblower En whistleblower er en betegnelse for en person, der afdækker og informerer om, hvad han anser som kritisable eller direkte ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret. Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt en eller anden form for tavshedspligt, det vil sige en loyalitetspligt, som vedkommende tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden, når den pågældende vælger at blæse i fløjten. Betegnelsen whistleblower er engelsk og stammer fra den praksis, der udøves af engelske bobbies (politimænd), som blæser i fløjten, når de observerer en lovovertrædelse eller andre uhensigtsmæssigheder. Lyden fra fløjten er således en meddelelse til såvel lovovertræderen som til offentligheden. Kilde: www.wikipedia.org 14 Finans marts 2012

Det minder lidt om Stasi Jyske Bank og Nordea mener ikke, at der er behov for en ekstern whistleblower-ordning tilknyttet Finanstilsynet. Omvendt bakker Danske Bank og foreningen Lokale Pengeinstitutter op om initiativet Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Selvom Jyske Bank i skrivende stund er ved at lægge de sidste hænder på en intern whistleblower- ordning, så er bankdirektør Leif Flemming Larsen skeptisk over for en ekstern ordning. Det vigtigste er, at der er et godt forhold mellem ledelsen og medarbejderne, hvor det er muligt åbent at italesætte problemer med ledelsen. Som det er nu, kan enhver medarbejder i Jyske Bank derudover henvende sig til den interne revision, hvis de ønsker en fortrolig behandling. Det er faktisk sket nogle få gange gennem årene, så det fungerer sådan set udmærket. At vi nu udvider med en godkendt ordning, er af imagemæssige årsager. Vi tror, at man som pengeinstitut vil blive bedømt negativt, hvis der ikke er sådan en ordning. Når det er sagt, så har vi grundlæggende betænkeligheder over for de her ordninger, der minder lidt om noget fra det gamle Stasi i Østtyskland, siger Leif Flemming Larsen. Samme betænkeligheder har de i Nordea. Ideelt set bør der være et ledelsessystem og relationer mellem ledelse og medarbejdere i virksomheden, som gør whistleblowing overflødig. Jeg er betænkelig ved, at man opgiver idealet for forholdet mellem ledelse og medarbejdere, og frygter, at det kan blive en undskyldning for ikke at løfte sit ledelsesmæssige ansvar, lyder det fra HR-chef i Nordea Niels Gregers Hansen. Omvendt forholder man sig i både Danske Bank og i foreningen Lokale Pengeinstitutter. Danske Bank lavede som det første pengeinstitut i Danmark en intern whistleblowerordning, og ifølge underdirektør Bent Jespersen er en ekstern ordning blot en naturlig forlængelse heraf. Claus E. Petersen, formand for Lokale Pengeinstitutter, mener, at en ekstern ordning er nødvendig for at sikre sektoren et ordentligt omdømme. Som udgangspunkt er der i de fleste af landets pengeinstitutter en åbenhed og et forhold mellem medarbejdere og ledelse, der gør, at hvis der er noget galt, får man det påpeget og stoppet. I de få tilfælde, hvor det er umuligt, er det kun til gavn for sektoren, at det bliver opdaget. Skulle der være et enkelt sted, er det jo en katastrofe for os alle sammen. Det har vi måttet lære af bitter erfaring. Få sager Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen mener ikke, at en intern ordning er tilstrækkelig til at fange de mest graverende sager. En ekstern ordning er jo netop til for at håndtere de sager, hvor det er ledelsen, der er problemet. Eksempelvis var der jo nok ikke mange medarbejdere, der havde fået noget ud af at rapportere betænkeligheder om udlånspolitikken i Roskilde Bank til direktøren så var de jo blevet fyret. Hvis der havde været en ekstern ordning, kunne rodet i Roskilde Bank måske være blevet opdaget meget tidligere. En rundspørge foretaget af Epinion for Finans til 1.734 medlemmer af Finansforbundet i januar viser, at 73 procent af alle finansansatte anonymt ville anmelde det, hvis de opdagede uregelmæssigheder i deres virksomhed. Men undersøgelsen viser samtidig, at 50 procent i høj grad eller i nogen grad ville gøre opmærksom på uregelmæssigheder i deres virksomhed, selvom de ikke var anonyme. Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen regner da heller ikke med, at Finanstilsynet vil blive væltet bagover af henvendelser fra den finansielle sektor. Langt de fleste pengeinstitutter driver en ordentlig virksomhed men dybest set skal der bare en henvendelse til hver tiende år, for at det er en gevinst for samfundet og sektoren. Det er meget dyrt at afvikle pengeinstitutter, hvor ledelsen har drevet virksomheden uforsvarligt. Når sådanne sager opstår, har det et massivt omfang og konsekvenser for mange. I min optik går sådan en ordning ikke ud over nogen det er bare en ekstra hjælp til Finanstilsynet i deres arbejde. n Finans marts 2012 15

kundeservice Banker hitter på Facebook 2,5 procent af de danske Facebookbrugere er fan af en bank, og det bruger blandt andet Danske Bank, Jyske Bank og Nordea til at skabe dialog med deres kunder. Bankerne skal dog passe på med, hvad de bruger Facebook til, vurderer ekspert Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk 69.000 danskere er i dag fan af en bank på Facebook, og dermed er der blevet åbent op for en helt ny måde at kommunikere med banken på. Facebooksiderne bliver blandt andet brugt til at give brugerne gode råd, svare på spørgsmål eller deltage i debatter. De mest populære banker på Facebook er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit, der ligger i toppen med flest fans. Nordea var den sidste bank, der kom på i foråret, og de har i dag 6.677 fans. Vi vil gerne være til stede, der hvor kunden er, og så yde en kundeservice på sitet som et supplement til vores andre servicekanaler, siger Pia Stoklund, som er kommunikationsrådgiver i Nordea. Det er også en god måde at nå sine kunder på ifølge Rasmus Møller-Nielsen, som er direktør i Komfo, en virksomhed, der hjælper firmaer på Facebook. Det er her, virksomhederne kan skabe en bedre relation til kunden, som så kan videreformidle virksomhedens image til venner og bekendte, og man kan også lade kunden indgå i produktion eller innovation af ens produkter. Kundeservice på Facebook De forskellige banker har da også en klar ide om, hvad de skal bruge Facebook til. Det skal være et sted, hvor man svare på spørgsmål fra kunder, fremvise nye produkter eller få ideer til nye tiltag. I Danske Bank, som er den førende bank med 17.399 fans, har de otte medarbejdere ansat til at varetage banken på Facebook, og de forskellige tiltag på siden har været en succes. Blandt andet har banken åbnet en idébank, hvor brugere kan komme med forslag og ideer til banken. Det har ifølge Thomas Heilskov, som er chef for Online Communications i Danske Bank, givet indsigt i kundernes behov. Overordnet er sociale medier et fantastisk redskab til at komme tættere på kunderne. Vi bruger Facebook især til kundeservice, men det er også en effektiv måde at sprede bankens budskaber på, og man kan være synlig over for kunden på en ærlig og åben måde. For Jyske Bank, som var den første bank, der oprettede en Facebookside og i dag har 6.664 fans, er det vigtigt, at brugerne kan mærke de mennesker, som sidder bag skærmene. Derfor prøver banken også at have en humoristisk tilgang til siden. Vi er meget bevidste om, at vi er en virksomhed til stede i et rum, som langt hen ad vejen er privat, og som de fleste af os bruger til at socialisere og sniksnakke med vennerne. Derfor forsøger vi at flette humor ind i opdateringer og svar og derved matche Jyske Banks værdier om at være en anderledes og uhøjtidelig bank, siger Bolette Olsen, som er marketingkonsulent i Jyske Bank. Der er grænser Selvom Facebook kan være et fantastisk redskab til at møde kunder, så er der grænser for, hvad banken kan bruge Facebook til. For eksempel skal bankerne tænke over, hvad de poster på deres væg, siger Irene Pollach, som er lektor i virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet. Hun mener, at bankerne skal afholde sig fra at lave opdateringer, hvor det er åbenlyst, at de prøver at sælge noget, ligesom det er en dårlig ide at poste informationer om investeringer og boligkøb. Facebook er simpelthen ikke stedet til det. Personer, som er interesserede i disse oplysninger, vil finde dem andetsteds, siger Irene Pollach. Ifølge Irene Pollach er brugerne på Facebook for at have det sjovt, og derfor vil de ikke spammes med reklamer og tilbud hele tiden. I stedet er det vigtigt at inddrage kunden. Det kan for eksempel være med forslag til nye produkter, gode råd til sparetips i hverdagen eller konkurrencer. Det kan også være fordelagtigt at bruge Facebook til at lade kunderne 16 Finans marts 2012

komme til orde, og det er ikke nødvendigvis dårligt, hvis kunden skriver noget negativt. Hvis utilfredse kunder skriver på bankens væg, så har banken en chance for at lære af sine fejl og yde en bedre service i fremtiden. Fordi Facebook er et offentligt rum, så kan banken også forbedre sit image over for de andre kunder, hvis de klarer problemet godt, mener Irene Pollach. Det har Thomas Heilskov også været opmærksom på. På Facebook informerer vores kunder om deres problemer, og det kan vi så reagere på. Det betyder, at man lettere kan gøre utilfredse kunder glade igen, og derfor er Facebook et super redskab som kundeservicekanal. Kunderne skal være glade Når bankerne yder en ekstra kundeservice på Facebook, så betyder det ikke, at det bagefter skal kunne aflæses i kroner og øre på bundlinjen. Det er i hvert fald ikke, hvad Danske Bank har tænkt sig med sitet. Facebook skal ikke være en salgskanal, men først og fremmest en kanal, hvor vi kan lære mere om kundernes behov, siger Thomas Heilskov. Der er enighed om, at Facebook skal bruges til at give kunderne en ekstra dimension af banken, og det kan gøres med interaktioner og gode råd. Vi tror på, at tilstedeværelsen og aktiviteterne på Facebook giver mere loyale kunder, men det er ikke noget, vi har målt på, siger Bolette Olsen. Nordea har været på Facebook i mindre end et år, og derfor har de heller ikke lavet undersøgelser på, hvad reaktionerne med en Facebookside er. Alligevel er de ikke i tvivl om, at det er en succes. Vi får positive tilkendegivelser på sitet, så vi ved, at kunderne sætter pris på, at vi er der siger Pia Stoklund. n Hvem bliver liket på Facebook: Danske Bank: 17.399 fans Spar Nord: 10.293 fans* Nordea: 6.677 fans Jyske Bank: 6.664 fans Nykredit: 5.127 fans Saxo Bank: 4.230 fans Nordfyns Bank: 1.476 fans I alt har cirka 68.911 danskere liket en bank på Facebook. Ud over de syv banker med flest likes tæller banker med færre likes også med i opgørelsen. Danske Bank og Jyske Bank har hver en ekstra Facebookside, der primært henvender sig til de yngre fans, og siderne er talt med i opgørelsen, men de figurerer ikke på ovenstående liste. *Spar Nord har Facebooksider for hver enkelt filial, og derfor er deres tal en samlet opgørelse over alle filialerne. Opgørelsen er foretaget af Magasinet Finans den 7. februar. Når der trykkes på like : Like-knappen på Facebook tilkendegiver, at brugeren synes godt om en side, og det giver mulighed for at modtage opdateringer, kommentarer og reklamer fra det, der er liket. Ved at trykke på like -knappen bliver brugeren fan af banken. Finans marts 2012 17

Kundeservice På Facebook i hele arbejdstiden Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy Det giver noget ekstra at møde kunderne på Facebook, fordi det er et umiddelbart medie, hvor mange skriver, mens de er i deres følelsers vold, mener Barbara Horowitz Johansen fra Danske Bank En helt almindelig arbejdsdag for Barbara Horowitz Johansen starter med, at hun logger på Facebook. Så tjekker hun, om der er blevet skrevet på Danske Banks side, og hvem i Facebook-teamet der skal svare på spørgsmål eller kommentarer. Facebook er et forum for mange dialoger, så for at svare så fyldestgørende som muligt konfererer Barbara eller en anden i temaet med dem i organisationen, som sidder inde med ekspertviden, og på den måde sikres et fagligt præcist svar. Hele dagen tjekkes siden løbende for opdateringer, og Barbara tror på, at det betyder meget for kunderne, at banken er på Facebook. Jeg tror faktisk, det påvirker kundernes billede af banken, at vi er aktivt til stede og møder kunderne i en kanal, hvor de har valgt at følge os. Det er med til at skabe en god dialog med kunderne, og det tror jeg, at de er rigtig glade for. Det giver nogle af dem da udtryk for, og vi prøver at svare på alle de indlæg, der kommer, siger Barbara, hvis titel er Senior Communications Consultant i Danske Bank. Besvarelser af spørgsmål og kommentarer foregår som regel inden for normal arbejdstid. Så det kan være en udfordring at være på Facebook, som aldrig lukker. Alligevel gør Barbara Horowitz Johansen har også trykket like hos konkurrenterne Jyske Bank, Nordea og Nykredit, fordi hun vil følge deres sider på Facebook 18 Finans marts 2012

Barbara meget ud af at få svaret så hurtigt som muligt. Det er dog mindst lige så vigtigt at svare rigtigt, og det kan godt gå ud over svartiden. Smil og kundeservice Ud over at yde service i forbindelse med bankfaglige spørgsmål er der også masser af konstruktive tilbagemeldinger, når banken for eksempel holder idébank på Facebook. Her får alle mulighed for at komme med ideer til blandt andet mobilbanken og udviklingen af ipad-app en. Ofte får Facebookteamet også positive tilbagemeldinger fra bankens fans, når de lægger statusopdateringer på siden. Det kan være opdateringer, hvis der er nyt om bankens ipadapp, og det er mange på Facebook interesserede i. Folk er positive, når vi deler nyheder. Det kan for eksempel være en nyhed om, at der er en phishing-mail i omløb, eller da vi annoncerede vores nye sponsorat for det danske fodboldlandshold. Men det kan også være links til information om, hvad den nye finanslov betyder for almindelige danskere. På den måde kan bankens kunder få en ekstra service på Facebook. Ofte poster fans indlæg, der får Barbara til at trække på smilebåndet. Hun husker blandt andet, da Danske Bank lancerede Stå stærkere -kampagnen med en melodi af bandet The The. Det førte til, at en ung mand spurgte på siden, hvem der havde skrevet nummeret. Kort tid efter lagde han en video på Danske Banks side, hvor han spillede melodien på sin guitar og skrev, at han søgte en sanger. På den måde giver Facebook noget ekstra. Det er et umiddelbart medie, hvor mange skriver, mens de er i deres følelsers vold. Derfor kan dialogen på Facebook føles som en meget personlig måde at møde folk på. Selvom Barbara bruger meget af sin arbejdstid på Facebook, så skelner hun benhårdt mellem at være Danske Bank på Facebook og så være der i sin private tid. Ud over at følge Danske Bank på Facebook har hun også trykket like hos Jyske Bank, Nordea og Nykredit, for Barbara synes, det er interessant at se, hvordan de andre banker er på Facebook. Jeg synes, vi er nogle meget forskellige banker, og det kommer også til udtryk i måden, vi er til stede på i de sociale medier. n Boosting Europe er vores bidrag til at forbedre økonomien og skabe jobs. Lad os ændre tingene til det bedre. Sammen kan vi gøre en forskel. Se hvordan du kan være med til at booste Europa på www.intrum.dk Som Europas førende kreditstyringsvirksomhed, er vi også med til at booste den finansielle sektor, ved at tilbyde strømlinet kreditstyring fra start til slut. Vi booster allerede i dag mange finansielle virksomheder og vi kan også booste din. Vi tilbyder bl.a. løsninger som: AdminiStrAtion Af lån Køb Af fordringer overvågning Af AfSKrEVnE fordringer læs mere på www.intrum.dk. Sammen kan vi gøre en forskel.

finanskrisens årsager vi skal igennem alle bankpakkerne, siger Jesper Rangvid, Sandhed Sandhed Af Carsten Rasmussen Foto: Lisbeth Holten udvalget kan sætte lys på alt, siger Michael Budolfsen. 20 Finans marts 2012