RETTEN I ODENSE - s.afdeling

RETTEN I ODENSE - s.afdeling MODTAGET SERVICECENTERET 2 5 JliNI2013 Advokat Stig Grønbæk Jensen KAMMERADVOKATEN ADVOKATFIRMAET POUL SCHMITH Vester Farimagsgade 23 1606 København V Domhuset, Albanigade 28 5000 Odense C www.domstol.dk/odense Åbent man-fredag kl. 8.30-15.00 Email: ret.ode@domstol.dk Tlf. 66 11 47 12 CVR-nr. 21659509 Sagsnr.BS 5-1020/2012 Deres j.nr.7504227 Jiirgen Frank Bruun Jiirgensen m.fl. mod Natur- og Miljøk- 24. juni 2013 lagenævnet Retten sender udskrift af dombogen. Med venlig hilsen STD06 [ 587-SO1 -STO 1 -K m-t l-l 11 -M04-P02-\K41

PH- Q&- PO T3- R: Støæs 1-7'TS6Kr7 T " RETTEN I ODENSE - S.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 24. juni 2013 i sag nr. BS 5-1020/2012: Jiirgen Frank Bruun Jiirgensen Kystvejen 6, Baaring Mark 5466 Asperup og Urban Bruun Jurgensen Sjohagavågen 8 57500 Eksjo Sverige og Marguerite Bruun Meldgaard Tolderlundsvej 63 5000 Odense C mod Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Påstande Under denne sag, der er anlagt den 18. maj 2012, har sagsøgerne, Jiirgen Frank Bruun Jiirgensen, Urban Bruun Jurgensen og Marguerite Bruun Meldgaard, principalt nedlagt påstand om at sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnets, afgørelse af 17. november 2011 i sag NMK 500-0120 og afgørelse af 22. oktober 2012 i sag NMK 500-00294, annulleres. Subsidiært har sagsøgerne nedlagt påstand om, at sagsøgte i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, jf. 15, tilpligtes at meddele dispensation til bibeholdelse af de af deklaration af 23. september 1961 lyst 27. s.m. på matr.nr. 71a Båring By, Asperup, omfattende huse og lade deklarationen aflyse. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Sagen angår sagsøgtes stadfæstelse af et afslag fra Naturstyrelsen på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, således at 4 sommerhuse beliggende på sagsøgernes ejendom matr.nr. 71a Båring By, Asperup, lovliggøres, samt sagsøgtes afslag på genoptagelse af sagen. STDOfi 1446-SO l.sto! -K194-T3-LO1 -MOO-\D40

PS-Ofi^prf t%- ft: Scw?sv 1 - T IBK^H Side 2/13 Sommerhusene er opført i perioden 1937 til 1955. Den 23. september 1961 underskrev den daværende ejer og hans ægtefælle følgende deklaration, der blev tinglyst som byrde på ejendommen den 27. september 1961: "Undertegnede ejer af matr.nr. 71 a, 71c og 72 af Båring by, Asperup sogn, plantageejer Jiirgen Bruun-Jurgensen, erkender herved, at de fire med rød farve på medfølgende kort over en del af ejendommen angivne huse er opført i strid med bestemmelsen i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning 25, stk. 1, og jeg forpligter mig til at fjerne husene inden 20 år fra den 21. februar 1961, hvorhos de inden denne frist vil være at fjerne såfremt min hustru Catherine Martin Bruun- Jurgensens ejendomsret og/eller brugsret til ejendommen ophører, eller husene bliver fjernet eller går hændeligt til grunde, idet husene ikke må ombygges eller genopføres. Fjernelsen af skal ske uden udgift for det offentlige. Påtaleberettiget med hensyn til nærværende deklaration er Naturfredningsnævnet for Assens amtsrådskreds. " I tingbogen er byrden ifølge en tingsbogattest beskrevet således: "dok om fjernelse/evtfjernelse mv". Sagsøgeren Urban Bruun Jurgensen, der er søn af den tidligere ejer, overtog halvdelen af ejendommen i henhold til skifteretsattest tinglyst den 10. august 1999. Sagsøgerne Jiirgen Frank Bruun Jurgensen og Maguerite Bruun Meldgaard, der er børnebørn af den tidligere ejer, overtog den anden halvdel af ejendommen i henhold til skifteretsattest tinglyst den 20. september 2000. Sommerhusene er forblevet på ejendommen, hvilket har været upåtalt af offentlige myndigheder, indtil Miljøcenter Odense på baggrund af en henvendelse fra Middelfart Kommune og et landinspektørfirma den 12. oktober 2010 rettede henvendelse til sagsøgernes advokat og varslede påbud om lovliggørelse. Naturstyrelsen Odense gav den 1. marts 2011 afslag på en anmodning om, at deklarationen blev aflyst, så sommerhusene kunne forblive på ejendommen. Sagsøgerne påklagede afgørelsen til sagsøgte, der den 17. november 2011 stadfæstede afslaget. Af afgørelsen fremgår bl.a.: Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Ejernes advokat har anført, at der har været tale om påtaleopgivelse fra myndighedernes side, subsidiært er der udvist myndighedspassivitet. Endvidere gøres det gældende, at der foreligger sådanne særlige STDOG 1446-50 i -STO 1-K194 -T3 -LO 1 -M0O-\D40

Side 3/13 omstændigheder, der kan begrunde lovliggørelse af de 4 huse, herunder tidspunktet for husenes opførelse, længden af den tidligere dispensation, det tidsrum der er gået siden dispensationens udløb og det forhold, at husene nu er kloakeret i henhold til myndighedspåbud. Der er efter klagers opfattelse ikke risiko for præcedens, idet der næppe findes tilsvarende sager. Sagens oplysninger. Ejendommens bebyggelse består ifølge ejendomsoplysningerne af to avls- eller driftsbygninger, et redskabsskur og 14 ferieboliger. Sagens baggrund er, at et landinspektørfirma i august 2010 i forbindelse med undersøgelse af mulighederne for ny lokalplanlægning af ejendommen, på vegne af ejerne rettede henvendelse til Miljøcenter Odense om en tinglyst deklaration fra 27. september 1961, hvorefter de fire ovennævnte sommerhuse skulle være fjernet inden den 21. februar 1981. Husene er opført mellem kysten og 100 m-strandbyggelinjen i 1950'erne Naturstyrelsens vurdering og begrundelse for afslaget Strandbeskyttelsesbestemmelserne har været administreret af fredningsnævnene med de stedlige fredningsplanudvalg som tilsynsmyndighed frem til 1979, hvorefter tilsynsopgaven overgik til amterne. I 1992 fik amterne desuden overdraget administrationen. 12007 overgik administration og tilsyn til miljøministeren. Iforbindelse med myndighedsskift har der også været tale om journalskift, men der synes ikke at have været et system til sikring af at eventuelle erindringspåtegninger blev overført til den nye tilsynsmyndighed. Fyns Amt har således ikke haft kendskab til deklarationens eksistens. Der har i 1998 og 2003 i Fyns Amt verseret sager om kystsikring og ombygning af det yderste sommerhus på Kystvejen 6N (som ikke er omfattet af Naturstyrelsens afgørelse). Det blev i den sammenhæng lagt til grund, at huset var lovligt beliggende på stedet, fordi det efter det oplyste var opført før 1940. Desuden var ejendommen omfattet af Nørre Åby Kommunes partielle byplanvedtægt nr. 6 fra 1976, hvori også de omhandlede huse er vist på kortbilaget. I vedtægten er der ikke taget højde for, at nogle af husene måtte være ulovligt beliggende. Det fremgår ikke om kommunen har haft kendskab til forholdet, men STD06 U46-S0 l-sto 1 -K194-T3-L0 l-m00-\d4o

Side 4/13 jfer Fvra /zar c/er ikke været nogen indikation af, at netop de fire aktuelle huse, der på dette tidspunkt måtte betragtes som værende ældre, skulle være ulovligt beliggende på ejendommen i modsætning til de øvrige sommerhuse. Det er derfor Naturstyrelsens opfattelse, at der på trods af de forløbne 30 år ikke kan påberåbes myndighedspassivitet. Klagens nærmere indhold. Op gennem 70 'erne er der givet en række dispensationer i området, bl.a. på naboejendommen (matr.nr. 7 Id). Ud fra lighedsbetragtninger havde det næppe været muligt at fastholde deklarationens nedrivningspåbud, hvis der var blevet søgt om ophævelse/forlængelse. Når dette ikke skete, må det sandsynligvis skyldes, at ejerne var blevet stillet i udsigt, at der ikke ville blive meddelt påbud, hvis husene ikke blev nedrevet. Miljøcenter Odense har i 2007 givet tilladelse til nedrivning og opførelse af et nyt hus med et bebygget areal på 116 m 2 på matr.nr. 7Id. Der omtales endvidere en terrasse, som er lovlig efter princippet om "lovliggjort over tid". Naturstyrelsen Odenses bemærkninger til klagen Vedrørende det nye sommerhus på naboejendommen (matr.nr. 7Id) har Naturstyrelsen bemærket, at udgangspunktet for den sag var et eksisterende sommerhus med et bebygget areal på 70 m 2 og med høj tagrejsning. Et nyt hus ønskedes udført i én etage og med samme etageareal som det eksisterende, hvilket der er kutyme for dispensation til, dog afhængigt af udseende og beliggenhed. Af det oprindelige sommerhus ' udnyttelige kvadratmeter i tagetagen ønskedes de 15 m 2 anbragt i terrænhøjde. Huset er placeret, hvor det hidtidige hus lå og dets udseende er tilpasset det arkitektoniske formsprog, som den nye bebyggelse bag sommerhuset er opført i. Dette forhold var motiverende for miljøcentrets accept af at det nye sommerhus ville komme til at se helt anderledes ud end det oprindelige. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse. STD06 HJ6-S01-ST0I-KI94-T3-L0I-M00-\D40

Side 5/13 Naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder opførelse af ny bebyggelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt. Efter fast praksis meddeles der ikke tilladelse til opførelse af sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen. I sager om lovliggørelse skal forholdet som udgangspunkt vurderes på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning om tilladelse. Det følger af naturbeskyttelseslovens 73, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort - enten fysisk eller retligt - medmindre forholdet har underordnet betydning. Efter naturbeskyttelseslovens 74 påhviler det den til enhver tid værende ejer af ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Retten og pligten til lovliggørelse gælder uanset, at der kan være gået lang tid, siden den ulovlige indretning blev etableret. Det forhold, at der er gået lang tid, uden at myndighederne er skredet ind over for et ulovligt byggeri, vil efter omstændighederne kunne medføre, at myndigheden mister muligheden for håndhævelse på grund af passivitet. Passivitetstilfældene er karakteriseret ved, at ejeren ved, at myndigheden er bekendt med ulovligheden og med rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende reaktion indebærer en form for godkendelse. Også uden (kritisabel) passivitet fra myndighedernes side vil meget lang tids ikke-håndhævelse af et ulovligt forhold efter omstændighederne kunne føre til, at der ud fra indrettelseshensyn bør gives lovliggørende dispensation. Et flertal på 9 af nævnets medlemmer udtaler: I den foreliggende sag har myndighederne i 1961 ladet tinglyse et påbud om fjernelse af de 4 sommerhuse senest den 21. februar 1981. Myndighederne har ikke fulgt op på overholdelsen af den tinglyste de- STD06I446-S01 -STO I -K194-T3-LO1 -M00-\D40

Ol PR- 06- R: ««str t- 71SSSJ*, _. _. _ -.- M i. O M Ui) I w cn 0 to to Side 6/13 klaration og har ikke i forbindelse med byggesager på naboejendomme, overvejelser om lokalplanlægning, kloakering m.v. påtalt de ulovligt beliggende feriehuse. Der gælder efter naturbeskyttelseslovens 73 ikke en almindelig forpligtigelse for tilsynsmyndigheden til at føre et regelmæssigt tilsyn i marken. Flertallet finder, at det må lægges til grund, at ejerne har været eller burde være bekendt med, at de 4 sommerhuse var ulovlige og i modstrid med den tinglyste deklaration. Ud fra en samlet vurdering af sagen finder flertallet ikke, at der er forhold, der kan begrunde at de tidligere eller nuværende ejere har indrettet sig i tillid til, at krav om lovliggørelse - i overensstemmelse med den tinglyste deklaration - ikke ville blive gjort gældende. Flertallet finder således ikke, at der foreligger hensyn, der kan opveje den vægt, der må tillægges efterlevelse af tinglyste deklarationer om lovliggørelse afforhold inden for strandbeskyttelseslinjen. Også af hensyn til præcedensvirkningen finder flertallet, at Naturstyrelsens afslag til bibeholdelse af sommerhusene bør stadfæstes. 1 medlem finder, at Naturstyrelsen Odenses afslag bør ændres til en dispensation, navnlig på baggrund af det forhold, at sommerhusene har ligget upåtalt i ca. 30 år. Sagsøgerne anmodede sagsøgte om at genoptage sagen og fremsendte i den forbindelse udtalelser fra Middelfart Museum af 13. august 2012 og fra Kulturmiljøråd Fyn af 20. september 2012. Den 22. oktober 2012 afviste sagsøgte at genoptage sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.: Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Ejerne har rettet henvendelse til Middelfart Kommune med henblik på at medtage det unikke område i den kommende revision af kommuneplanen som særligt værdifuldt kulturmiljø. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabs kultur er inddraget omkring sikring af helheden i det unikke anlæg. Middelfart Museum har bl.a. udtalt, at sommerhusbebyggelsen Skovfogedhusene efter museets vurdering er et velbevaret kulturmiljø, der fremstår som et samlet og tidstypisk eksempel på sommerhusbyggeri STIX* 1446-S0I-ST0.K194.T3-L01-M00-\D40

Side 7/13 fra 1920'erne til 1950'erne. At dette miljø er så velbevaret skyldes bl.a., at husene er fortsat som udlejningsejendomme i samme familie, som har ønsket at bevare bebyggelsen og beplantningen i området som "manplejer". Det er museets vurdering, at bebyggelsen bør bevares i den samlede form den har i dag, og at der bør udarbejdes en bevarende lokalplan for området, således at bebyggelsens karakter og udformning fastholdes for eftertiden. Kulturmiljørådet har bl.a. udtalt, at Skovfogedhusene, deres beliggenhed, deres arkitektursprog og de enkelte huses historie tilsammen udgør et helt enestående kulturmiljø med højeste bevaringsværdi. Beliggenhed, landskab og beplantning indgår i en næsten enestående symbiose. Husenes fortælleværdi er stor og fortæller om sommerhuskulturens udbredelse i Danmark i 1930 'erne, og husene har i al stilfærdighed tilpasset sig skiftende tider, herunder med omhyggeligt tilpassede badeværelser. Det er Kulturmiljørådets vurdering, at bebyggelsen har de samme kvaliteter som de små bevaringsværdige badehuse ved Ærøskøbing og Sorthusene på kanten af Odense Fjord ved Stige 0. Det er Kultur miljørådets anbefaling, at der udføres en samlet, bevarende lokalplan for Skovfogedhusene og i den forbindelse betragter rådet samtlige huse som umistelige for helheden. Nu og i fremtiden vil der her være mulighed for forskning i fritidslivets udvikling i Danmark gennem det sidste århundrede. Skovfogedhusene er efter Kulturmiljørådets opfattelse umistelig kulturarv i sin helhed. Klager har endvidere fremsendt familiens redegørelse for historien om Skovfogedhusene og fotos fra juni 2011 taget fra vandet. Ejerne har i mellemtiden i samarbejde med Kystdirektoratet bekostet en kystsikring for at sikre området. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Et flertal på 8 af nævnets medlemmer bemærker, at anmodningen om genoptagelse hovedsageligt er begrundet i, at der efter klagernes opfattelse er tale om et bevaringsværdigt kulturmiljø og at der derfor bør meddeles dispensation til at bibeholde de 4 sommerhuse. Natur- og Miljøklagenævnet fik i sin tid sagen forelagt med et relativt udførligt kort- og billedmateriale og var således ved afgørelsen bekendt med husenes udformning, anvendelse og beliggenhed, herunder i forhold til de omkringliggende ejendomme. STD061446-S0l-STOI-K191-T3-L0l-MOO.\D40

Side 8/13 Det er flertallets opfattelse, at der ikke er anført sådanne nye faktiske oplysninger eller nye retlige forhold, der kan begrunde genoptagelse af sagen. 1 medlem finder, at Natur- og Miljøklagenævnet bør genoptage sagen. Middelfart Kommune har i en mail til sagsøgernes advokat den 3. januar 2013 anført, at kommunen geme vil lokalplanlægge området og har erklæret sig enig i, at området indeholder klare kulturværdier. Naturstyrelsen har den 4. marts 2013 meddelt sagsøgerne frist til den 14. januar 2014 til fysisk lovliggørelse af ejendommen. Der har været fremlagt kort over området, hvor ejendommen er beliggende, og en fotoserie, herunder fotos af området set fra søsiden. Forklaringer Urban Bruun Jurgensen har forklaret, at han er født på ejendommen i 1947.1 1956 kom han på kostskole. Han fortsatte sine studier og flyttede herefter til Sverige. Han har således efter 1956 kun opholdt sig på ejendommen i ferieperioder. Han har på intet tidspunkt været involveret i driften af sommerhusforretningen, men han hørte om, hvad der foregik. Han hørte om faderens problemer med de 4 sommerhuse, som myndighederne mente var ulovligt opført. Han mener, at hans far indså, at de sommerhuse, der var opført i 1930'eme, ikke var lovlige, men faderen var til gengæld helt sikker på, at det, der var opført i 1955, var lovligt opført. Han husker, at der var en politianmeldelse, mens han var på kostskole, og han mener, at faderen havde faet en frist på 20 år til at bringe forholdene i orden. Det skulle ske inden en gang i starten af 1980'eme. Han kendte ikke nærmere til forholdene omkring dennefristeller den tinglyste deklaration. Op gennem 1970 l eme hørte han en del om, at kommunen var i gang med at udarbejde en plan for området. Det var hans forældre temmelig oprørte over. I 1973 eller 1974 fik faderen en blodprop. Han døde i 1977. Moderen sad i uskiftet bo. Hun kom på plejehjem i 1987, hvor hun døde i 1995. Hans bror, Fritz, boede i Odense og ville geme drive sommerhusforretningen videre. Egentlig havde han selv foretrukket at afvikle forretningen. Naboejendommen blev solgt i 1977, og de nye ejere fik lov til at nedrive to lovligt opførte, gamle træhytter og bygge et nyt sommerhus. Det var også STD061446-SO 1 -STO 1 -K194-T3 -LO 1 -M00-\D40

Side 9/13 noget, som hans familie fulgte nøje med i, da man kerede sig meget om at bevare områdets særlige miljø. I 1980'eme konstaterede han, at de 4 sommerhuse stadig lå, hvor de altid havde ligget. Han gik ud fra, at den gamle sag med 20 års fristen for nedrivning havde løst sig, således at myndighederne havde accepteret, at sommerhusene blev bevaret. Han har ikke før 2009 set den deklaration, der var lyst vedrørende nedrivning af de 4 sommerhuse. Hans bror døde i 1999, og broderens to børn indtrådte i broderens del af sommerhusforretningen. På det tidspunkt havde de et møde alle tre, hvor de var enige om, at alting skulle være i orden i forretningen. Det var nu fortrinsvis hans nevø Jiirgen, der tog sig af forretningen. Jiirgen Frank Bruun Jurgensen har forklaret, at han er født i 1964 i Odense. Han er søn af Fritz Jurgensen. I august 2007 flyttede han fra Odense til ejendommen, hvor han opførte et nyt hus til helårsbeboelse. Før han flyttede derud, passede han ejendommen og sørgede for en række praktiske ting. 1 1999, da hans far døde, hyrede han og hans søster en advokat til at sørge for boopgørelsen. Denne advokat nævnte intet om en tinglyst deklaration med påbud om nedrivning af de 4 sommerhuse. Den fik han først kendskab til i 2006 i forbindelse med, at naboejendommen blev sat til salg. Han selv, hans søster og Urban overvejede at købe den. I den forbindelse havde de en advokat til at hjælpe sig, og det var denne advokat, der opdagede den lyste deklaration. Han så selv, at der i skødet stod en deklaration om "fjernelse/evt fjernelse". Da han jo af deklarationens ordlyd kunne konstatere, at de 4 sommerhuse skulle have været revet ned i 1981 antog han, at deklarationen nu var helt uden betydning. Flere af sommerhusene var i dårlig stand, og der manglede bl.a. strøm og ordentlige toiletforhold. I 2002 eller 2003 kom der et pålægfrakommunen om, at de skulle kloakere området. Det kostede omkring 100.000 kr. pr. hus. De kloakerede og fik lavet nogle toiletforhold, der passede ind i områdets miljø. Hvis de bliver pålagt at rive de 4 huse ned, vil ejendommen give underskud. Lejeindtægten alene for de 4 huse udgør ca. 70.000 kr. årligt. Familien kan anvende sommerhusene i ferier m.v. De betaler leje. Marguerite Bruun Meldgaard har forklaret, at hun i forbindelse med faderens død arvede 1/4 af forretningen. Hun og hendes bror havde valgt at lade en advokat stå for skiftet, bl.a. fordi der var lidt rod i papirerne efter hendes far. De havde 2-3 møder med advokaten. STD061446-S0l-ST01-K194-T3-L0l-M00-\D40

Side 10/13 Hun fik kendskab til den tinglyste deklaration i 2006, men hun forstod ikke, hvad det betød. Det var ikke noget, de drøftede. De 4 sommerhuse lå der jo stadigvæk. Anbringender Sagsøgerne har til støtte for deres principale påstand gjort gældende, at det på grund af sagsforløbet siden deklarationens udløb i 1981 må lægges til grund, at de påtaleberettigede myndigheder, der både i 1998 og 2006 har behandlet sager, der har vedrørt ejendommen, formløst har opgivet påtale. I forbindelse med sagsbehandlingen må myndighederne have gennemset tingbogen og har derfor haft anledning til også at gennemse deklarationen. Bevisbyrden for, at der er meddelt påtaleopgivelse, kan ikke ensidigt lægges på sagsøgerne, idet alle de personer, der måtte sidde inde med viden om det passerede, enten er døde eller på grund af den lange tid, der er forløbet, ikke mere har erindring om, hvad der er sket. Det må desuden komme sagsøgte til skade, at sagsøgte ikke har kunnet fremlægge protokoller eller andre dokumenter, der kan tilbagevise, at en sådan påtaleopgivelse har fundet sted. Det har derfor formodningen for sig, at de tidligere ejere har modtaget en tilkendegivelse om påtaleopgivelse, hvilket også forekommer sandsynligt under hensyn til deklarationens karakter af en restlevetidsdeklaration. Den manglende aflysning må skyldes, at de tidligere ejere ikke har fremsat anmodning herom. Det må lægges til grund, at de påtaleberettigede myndigheder var bekendt med fristen for nedrivning, men på trods heraf er der gået over 30 årfradeklarationens udløb, til der blev fremsat påbud om fjernelse af husene, og myndighederne har ikke etableret et effektivt erindringssystem. Der er herved udvist en sådan myndighedspassivitet, at den påtaleberettigede nu er afskåret fra at kræve deklarationen håndhævet. Sagsøgerne har ikke haft anledning til en grundigere undersøgelse af ejendommens forhold, da de kendte ejendommen, før de overtog den. Selvom de måtte have set tingbogen, har ordlyden i tingbogen ikke givet anledning til at fremskaffe deklarationen, idet angivelsen i tingbogen af deklarationens indhold ikke er af en sådan karakter, at der, når der henses til tidspunktet for tinglysningen, kan statueres viden eller burde viden om deklarationens faktiske indhold. Hertil kommer, at sagsøgerne efter kommunalt påbud og i tillid til, at husene var lovligt opført, har kloakeret de 4 huse, hvilket har kostet ca. 400.000 kr. Der er således ikke grundlag for at statuere ond tro hos sagsøgerne. Endvidere strider sagsøgtes afgørelse mod proportionalitetsprincippet, idet nedrivningspåbuddet alene er båret af ordensmæssige hensyn, mens nedrivning vil få alvorlige følger for sagsøgerne i form af omkostninger, formueog indtægtstab. Middelfart Museum, Kultuarvfyn og Middelfart Kommune, der har besigtiget ejendommen, anser bebyggelsen i sin helhed for beva- STD061446-SOI -STO I -K194-T3-L01 -MOO-UMO

P R - C K S - B JSeæret T-7T Side 11/13 ringsværdig, hvilket må lægges til grund. Sagsøgte har ikke forholdt sig til disse instansers vurdering i sit afslag på genoptagelse af sagen. Til støtte for deres subsidiære påstand har sagsøgerne gjort gældende, at såvel det til støtte for den principale påstand anførte som tidspunktet for opførelsen, husenes beliggenhed på grunden, det stilmæssige sammenfald med øvrige huse på ejendommen, og den manglende/begrænsede synbarhed fra vandet understøtter, at der foreligger sådanne helt ekstraordinære forhold, at betingelserne for at opnå dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65 er til stede. Sagsøgte har gjort gældende, at de påtaleberettigede myndigheder har ikke frafaldet håndhævelsen. Den tinglyste deklaration modsiger, at der skulle være givet en tidligere ejer af ejendommen påtaleopgivelse, og sagsøgerne har da heller ikke dokumenteret deres antagelse heraf. De 4 huse er alle opført ulovligt søværts strandbeskyttelseslinjen, og de er forblevet på ejendommen i strid med den i 1961 tinglyste deklaration om pligt til at fjerne husene. I henhold til naturbeskyttelseslovens 74, stk. 1, påhviler det den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige ulovlige forhold på ejendommen. Sagsøgtes afgørelser er truffet under hensyn til formålet med naturbeskyttelseslovens 15, der er at sikre en friholdelse af strande og de umiddelbart bagvedliggende kystområder for byggeri og andre indgreb, der ændrer den nuværende tilstand. Afgørelserne er ikke truffet på et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag, afgørelserne beror på en konkret skønsmæssig afvejning af hensyn, i afgørelserne har sagsøgte inddraget de relevante hensyn, og afgørelserne er ikke i strid med proportionalitetsprincippet. Der kom ved genoptagelsesanmodningen ikke oplysninger frem, som medførte, at sagsøgte var forpligtet til at genoptage sagen. Afgørelserne er derfor ikke behæftede med mangler, men er både lovlige og gyldige. De påtaleberettigede myndigheder har heller ikke udvist en sådan passivitet, at muligheden for at håndhæve den tinglyste deklaration er bortfaldet. Myndighederne må efter tidsfristens udløb være gået ud fra, at ejerne respekterede den trufne afgørelse og pligten til at fjerne husene. Tilsynspligten efter naturbeskyttelsesloven omfatter ikke en pligt til at føre et systematisk og opsøgende tilsyn, og der er ikke grundlag for at fastslå, at de relevante tilsynsmyndigheder efter 1981 har faet et konkret kendskab til de ulovlige forhold. Det må derimod lægges til grund, at sagsøgerne, som er efterkommere af den tidligere ejer, har været eller burde have været bekendt med, at de 4 sommerhuse var ulovlige på opførelsestidspunktet, og at de ulovligt forblev på ejendommen efter den 21. februar 1981. Den tinglyste deklaration i sig selv udelukker, at sagsøgerne kan anses for at have været i god tro om lovligheden af husene. STD061116-SO l-sto I -K194-T3-L0 l-m0o.\d4o

Side 12/13 Overfor sagsøgernes subsidiære påstand har sagsøgte anført, at sagsøgte ikke kan tilpligtes at meddele en retligt lovliggørende dispensation til de 4 huse, eller at der i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse om afslag på dispensation. De omhandlede huse er ikke omfattet af bevaringsbestemmelser eller lignende efterfrednings-eller planlovgivningen. Husenes udformning, anvendelse og beliggenhed, herunder i forhold til de omkringliggende ejendomme, og husenes manglende eller begrænsede synlighed fra søsiden er indgået i sagsøgtes afgørelser, idet fotos af og kortmateriale over ejendommen har været fremlagt under sagsøgtes sagsbehandling. Sagsøgtes afslag på dispensation til bibeholdelse af husene er i overensstemmelse med den restriktive administrative praksis, som også er forudsat i forarbejderne til naturbeskyttelsesloven, og betingelserne for dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, er ikke til stede. Rettens begrundelse og afgørelse De omhandlede 4 sommerhuse er alle opført efter ikrafttrædelsen af naturfredningsloven, lov nr. 140 af 7. maj 1937, der indførte regler om strandbyggelinjer (nu: strandbeskyttelseslinier). Sommerhusene er placeret på søsiden af strandbeskyttelseslinjen og er således ulovligt opførte. Det er det helt klare udgangspunkt, at forholdet kan kræves fysisk lovliggjort ved fjernelse af sommerhusene. Det har umiddelbart formodningen imod sig og er ikke ved bevisførelsen under sagen godtgjort, at deklarationen fra 1961 om den daværende ejers pligt til at fjerne sommerhusene inden den 21. februar 1981 er bortfaldet ved påtaleopgivelse fra den påtaleberettigede myndigheds side. Efter den nævnte dato har det derfor påhvilet de til enhver tid værende ejere af ejendommen at fjerne sommerhusene på eget initiativ. Deklarationens tinglysning indebærer, at sagsøgerne ikke kan anses for at have været i god tro om sommerhusenes lovlighed. Sagsøgerne havde således mulighed for at gøre sig bekendt med pligten til at fjerne dem. Dette er centralt ved vurderingen af, om pligten kan anses for bortfaldet ved myndighedspassivitet i tiden fra den 21. februar 1981 ogfrem til efteråret 2010, hvor Miljøcenter Odense tog spørgsmålet op overfor sagsøgernes advokat. Som følge af tinglysningen kan myndighedernes manglende reaktion overfor den ulovlige tilstand, uanset at det drejer sig om en periode på ca. 30 år, ikke fa den betydning, at adgangen til at kræve fysisk lovliggørelse er bortfaldet. Der er derfor ikke grundlag for at annullere sagsøgtes afgørelser af 17. november 2011 og 22. oktober 2012. Der er heller ikke grundlag for at tilpligte sagsøgte at meddele dispensation til bibeholdelse af sommerhusene på grund af deres placering på grunden samt sommerhusenes og den samlede bebyggelses karakter og mulige bevaringsværdighed. Retten bemærker, at sagsøgtes afgørelse om ikke at medde- STD06! 446-SO l -STO l -K194-T3-LOI-M0OAD40

Side 13/13 le dispensation er af skønsmæssig karakter, og at regleme om strandbeskyttelseslinier er forudsat at skulle administreres restriktivt og også administreres således i praksis. Efter det anførte følger retten sagsøgtes frifindelsespåstand. Sagsøgerne skal betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne fastsættes under hensyn til sagens karakter og omfang, og idet det bemærkes, at det ikke har været muligt at fa oplysninger om sagens økonomiske værdi, til 62.500 kr., der vedrører udgiften til advokatbistand inkl. moms. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnet, frifindes for sagsøgerne, Jiirgen Frank Bruun Jiirgensens, Urban Bruun Jurgensens og Marguerite Bruun Meldgaards, påstande. Inden 14 dage skal sagsøgeme betale 62.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Dorit Kring Jens Lind Lenette Skak dommer dommer kst. dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Odense, den 2^uni 2013. ene Andgre^Ckontorfai^h^gtig STD061446-S01-ST01-KI94-T3-L01.M0O-\D4O