Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Børneafdelingen
1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.0 Præsentation af Børneafdelingen. 1.1 Patientkategorier 1.2 Personalesammensætning 1.3 Sygeplejefaglig udvikling 1.4 Præsentation af de kliniske vejledere 2.0 De sygeplejefaglige forhold 2.0 Sygeplejens idégrundlag 2.1.1 Vision for sygeplejen 2.1.2 Rygepolitik 2.1.3 Uniformsetikette 2.1 Sygeplejefaglige opgaver 2.2 Plejeform / døgnrytme 2.3 Tværfagligt samarbejde 3.0 Uddannelsesmæssige forhold 3.1. Organisering af den kliniske vejledning 3.1.1 Den studerendes tilstedeværelse i afdelingen. 3.1.2 Introduktion 3.1.3 Vejledningssamtaler 3.2 Eksempler på læringsforløb som tilbydes på afdelingen 3.3 Børneafdelingens forventninger til spl. studerende 3.4 Litteraturhenvisninger 4.0 Opdatering af Beskrivelse af det kliniske undervisningssted
1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund er Danmarks eneste specialhospital for epilepsi. Det betyder, at vi primært beskæftiger os med denne ene sygdomsgruppe. Hospitalet har i alt 67 sengepladser fordelt på 5 afdelinger: Børneafdelingen Ungdomsafdelingen Voksenafdelingen 5-døgnsafdelingen Havehuset (afdeling for multihandicappede) 1.1. Præsentation af Børneafdelingen Patienterne på børneafdelingen henvises primært fra neurologiske og pædiatriske afdelinger, samt fra praktiserende læger i henhold til lov om frit sygehusvalg. Sengepladserne er fordelt på afsnit Øst, for de store børn og afsnit Vest, for de små børn, hvor vi har enkelt, to og tre sengsstuer. På afdeling Vest er stuerne indrettet med en briks, hvor forældrene overnatter og tager sig af deres barn under indlæggelsen. På alle stuer er der mulighed for epialarmer i sengene, som kan registrere anfald og der er kaldeanlæg, hvilket også forefindes på alle fællesarealer. Desuden er der mulighed for at videofilme børnene i dagtiden og overvåge dem på en skærm om natten. Til hospitalet er tilknyttet et gæstehjem, hvor forældrene eller andre pårørende har mulighed for at indlogere sig. På det grønne område omkring hospitalet kan børnene boltre sig i Det udendørs rum. Her er en legeplads, som bla. rummer verdens største Madam blå kaffekande og verdens største bamse lavet af mursten. 1.2 Patientkategorier Børneafdelingen er normeret til 20 børn, fordelt på to afsnit. Afsnit Vest med børn i alderen 0 8 år, afsnit Øst med børn/unge i alderen 8 16. Disse er fordelt med 9 indlagt på Øst og 11 indlagte på Vest. Vi får henvist børn fra hele landet, samt Island, Færøerne og Grønland. Børnene bliver indlagt med henblik på diagnostisk udredning af epilepsien, anfaldsklassificering og medicinjustering af allerede igangværende behandling. Næsten alle indlæggelser er planlagte. Vi modtager ofte børn, hvor epilepsien er svær behandlelig, eller hvor epilepsien er tillægsdiagnose hos svært hjerneskadede børn. Desuden oplever vi, ikke sjældent, at udskrive børn, hvor vi har afkræftet epilepsidiagnosen. Børnene bliver også henvist til os for at få afdækket psykosociale problemstillinger, eller for at blive observeret i skolesammenhæng, da børnene kan have forskellige vanskeligheder, som følge af epilepsien. Vi modtager også børn, som skal starte på ketogen diæt, en behandlingsform for epilepsi, som har vundet indpas de senere år. Vi har gode resultater med denne behandlingsform og har et velfungerende ketogenteam på stedet. Diæten er, kort beskrevet, en behandlingsform, hvor børnene udelukkende får meget fedtholdig og kulhydratfattig kost. Alt bliver nøje afmålt. Det kan i nogle tilfælde medvirke til reduktion eller fjernelse af anfald hos børnene.
Desuden modtager vi børn fra hele landet som har CSWS (Continous Spikes and Waves during slow Sleep) et særligt epilepsisyndrom, hvor der er udslag i den epileptiske aktivitet under søvn. Disse børn følges i et regime, her på stedet. Til afdelingen er tilknyttet en intern børnehave og en børneskole, som også har børn udefra. Børnene er indlagt gennemsnitlig 3 uger. 1.3 Personalesammensætning Børneafdelingens ledelse er: Afdelingessygeplejerske Laila Christensen Souschef Christina Kobberdahl Overlæger Marina Nikanorova, Maria Miranda og Kern Olufson Vi er i afdelingen et tværfagligt team, som består af sygeplejersker, SSA`er, sygehjælpere, diakoner og pædagoger. Alle har individuelle ansvars- og kompetence områder. Vi bestræber os i det daglige på at udnytte hinandens faglige og personlige ressourcer. Der er ansat ca. 40 i plejegruppen. Der er faste aften- og nattevagter, men dagpersonalet deltager på skift i vagterne, hvor der mangler. 1.4 Sygeplejefaglig udvikling På Epilepsihospitalet Filadelfia arbejdes generelt med kvalitetsudvikling. Hospitalet arbejder hen mod akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. Denne model er et fælles dansk system, der skal støtte en løbende kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Formålet er at fremme gode patientforløb, således at patienterne oplever en forbedring af kvaliteten. Qua de fremtidige krav om kvalitetsudvikling, arbejdes der målrettet med skriftlig dokumentation af sygeplejen, samt sygeplejediagnoser. Der arbejdes med såvel mono- samt tværfaglige retningslinier. I denne forbindelse pågår der kontinuerlig udarbejdelse af standard pleje/handle planer, særligt udviklet til sundhedssygeplejen omkring epilepsipatienter. Afdelingen har ansat to udviklingssygeplejersker Birgitte Højgård, som har en Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse og Tina Løvenskjold, som har en Master i voksenpædagogik. Deres fokus er på udviklingen af sygeplejen i afdelingen, herunder bl.a. undervisning af patienter og pårørende, samt undervisning og udvikling af kompetencer hos afdelingens personale. 1.5 Præsentation af de kliniske vejledere Der er i afdelingen uddannet 2 kliniske vejledere. Ansvarlig klinisk vejleder: Marlene Linnebjerg Kudsk har flere års erfaring som sygeplejerske og 10 års erfaring som kliniske vejleder. Har gennemgået klinisk vejlederuddannelse i Sundhedsfaglig Diplomuddannelse og er i gang med yderligere Sundhedsfaglig Diplomuddannelse med fokus på sundhedsformidling og klinisk uddannelse, samt pædagogik. Er fortrinsvis tilknyttet afsnit Vest.
Klinisk vejleder: Charlotte Vittenbach har erfaring fra andre specialer og har gennemgået klinisk vejleder modulet. Er fortrinsvis tilknyttet afsnit Øst. Hospitalets kliniske vejledere har et tæt samarbejde og arbejder bl.a. sammen om undervisning til studerende i specialet epilepsi, med vægt på det at leve med en kronisk sygdom samt PNES (psykogene non epileptiske anfald ). Vejledergruppen mødes ca. 1 gang månedligt til gensidig udveksling og udvikling af pædagogiske og funktionsrelevante kompetencer. Afdelingens personale har generelt stor faglig viden og interesse i studerende og deltager gerne i den kliniske vejledning, når den ansvarlige vejleder ikke er til stede. 2.0 De sygeplejefaglige forhold Sygeplejen på børneafdelingen er underlagt den generelle målsætning for epilepsihospitalet. Herunder har man udarbejdet en fælles målsætning for sygeplejen, på tværs af afdelingerne. 2.1 Sygeplejens idégrundlag Sygeplejen er en praksisdisciplin, der udøves selvstændigt og bygger på faglig viden, etik, indsigt og færdigheder samt medmenneskelige egenskaber og handlinger, som er specifikke for faget. Sygeplejen på Epilepsihospitalet bygger på høj faglig og etisk standard. Patienterne skal mødes med åbenhed, respekt og værdighed, så de bevarer deres integritet. Sygeplejen udøves med den grundlæggende holdning, at mennesket: er i konstant udvikling ønsker at handle og tage ansvar for sig selv er i relation til omgivelserne. Mennesket har grundlæggende behov, men måden disse behov mestres på er varieret og afhængig af livssituation, evne, samt motivation. Sygeplejen skal ses i en helhed og udøves ud fra de fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige aspekter. Sygeplejen indgår i comprehensive epilepsy care. 2.1.1 Vision for sygeplejen Sygeplejen på Epilepsihospitalet skal være i konstant udvikling til gavn for patienterne, hvilket betyder: at sygeplejen i videst mulig omfang er evidensbaseret at patienter og pårørende oplever sammenhæng i patientforløbene at hospitalet er aktivt indenfor patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og sygeplejeforskning at plejepersonalet er nytænkende og villig til at lære af sine erfaringer at afdelingens sygeplejefaglige ledere og medarbejdere er forpligtet til helhedstænkning og stor grad af medansvar at der er fokus på patienters individuelle mestringsstrategier at plejepersonalet aktivt tager stilling til etiske dilemmaer at sygeplejen bidrager til det tværfaglige samarbejde (Se desuden www.filadelfia.dk )
2.1.2 Rygepolitik På børneafdelingen er det ikke tilladt at ryge indenfor. Der henvises til områder udendørs, hvor der forefindes askebægre. 2.1.3 Uniformspolitik Plejepersonalet går i privat tøj og bærer navneskilt med stillingsbetegnelse. Ud fra hospitalets gældende regler skal beklædningen være ren, praktisk og æstetisk. Af hygiejniske hensyn må ærmer ikke gå længere end til albuen og ure / ringe må ikke bæres. Fastsiddende smykker(herunder piercede) accepteres i det omfang, at de ikke udgør en sikkerhedsmæssig / hygiejnisk risiko og er diskrete. Negle skal være korte og rene. 2.2 Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejen på børneafdelingen er meget individuel i forhold til det enkelte barn og dennes familie. Plejebehovet hos familierne varierer meget, fra kriseramte familier med helt små børn som lige er debuteret med anfald, til store børn der har problemer i skolen p.g.a. deres epilepsi. Da forældrene hovedsalig passer deres børn selv, har vi få grundlæggende sygeplejefaglige opgaver i form af personlig pleje. Instrumentelle sygeplejeopgaver udøves i begrænset omfang. Vore sygeplejeopgaver hos det enkelte barn/familie består bl.a. i observation og beskrivelse af anfald og behandling, støtte og vejledning til børn og forældre i forhold til den klassificerede epilepsi og at leve med en kronisk sygdom, herunder de psykosociale konsekvenser. Der stilles krav til kommunikative og pædagogiske kompetencer hos den enkelte, idet kompleksiteten og variationen i opgaver hos den enkelte familie spænder bredt. 2.3 Plejeform / døgnrytme På børneafdelingen arbejder vi efter kontaktpersonprincippet. Det vil sige at sygeplejen i dag- og aftentimerne er tilrettelagt som tildelt patientpleje, hvor hver patient har 2 3 kontaktpersoner. Dette skaber stor kontinuitet, i de ofte komplekse indlæggelsesforløb. Der arbejdes i 5 skift af hver 8 timer. Dagvagt: 7 15 / 8 16. Aftenvagt: 14 22 / 15.30 23.30. Nattevagt: 23.15 7.15. 2.4 Tværfagligt samarbejde Personalet på børneafdelingen har dagligt kontakt med mange samarbejdspartnere. Et velfungerende tværfagligt samarbejde er afgørende for at indlæggelserne bliver en succes. I afdelingen afholdes en tværfaglig konference én gang ugentligt, hvor alle relevante faggrupper er repræsenteret. På denne konference diskuteres diverse aspekter omkring behandling og pleje af det indlagte barn og familiens situation.
Derudover samarbejder vi bl.a. med læger, projektsygeplejersker, psykologer, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut, EEG assistenter, diætister, bioanalytikere, skolelærere og lægesekretærer. 3.0 Uddannelsesmæssige forhold Her præsenteres læringstilbud for sygeplejestuderende på børneafdelingen, afhængig af uddannelsesniveau. 3.1 Organisering af den kliniske vejledning Du vil som studerende ca.3-4 uger før studiestart modtage et velkomstbrev, med navn på den tildelte kliniske vejleder og daglige vejleder. Der vil i brevet være anvisninger på anbefalet speciale relateret litteratur og pjecer om emnet. Du vil være tilknyttet en klinisk vejleder som, sammen med dig, er ansvarlig for at tilrettelægge og forestå den kliniske vejledning. Den kliniske vejleder er ligeledes eksaminator ved interne prøver. Da den kliniske vejleder arbejder i skiftende vagter vil du også være tilknyttet en daglig vejleder, som er en sygeplejerske med interesse i studerendes uddannelse. Der er i afdelingen pc`er med internetadgang. Du vil indenfor den første uge få tildelt kode. På børneafdelingen findes forskellig litteratur. Derudover har hospitalet sit eget fagbibliotek. Vi har på området også Videnscenter for epilepsi, som har landsdækkende funktion. 3.1.1 Den studerendes tilstedeværelse i afdelingen Mødetid for første dag i afdelingen vil fremgå af velkomstbrevet. Herefter vil du som studerende selv have mulighed for at tilrettelægge din mødeplan. Vi anbefaler, at du tilrettelægger dine dage i afdelingen sammen med den kliniske vejleder eller daglige vejleder. Det ugentlige fremmøde er (jvf. Studieordningen), 30 timer ugentlig. Læringsmulighederne er fortrinsvis i dagvagt på hverdage. Der er dog tilbud om både aftenvagt, nattevagt og weekendvagt, hvis du skulle have lyst/interesse og hvis det har relevans for dit læringsforløb. 3.1.2 Introduktion De første 14 dage i afdelingen vil du, som studerende, følge et introduktionsprogram. Her vil du få mulighed for at tilegne dig viden om afdelingens fysiske forhold, døgnrytmen, arbejdsredskaber og sygeplejen. Forventningssamtale foregår indenfor introduktionsperioden, her vil vi afstemme forventninger, i samarbejde lægge en studieplan for undervisningsperioden og fastsætte dato for eksamen eller aflevering af opgave. 3.1.3 Vejledningssamtaler Du vil som studerende modtage vejledning og evaluering fra den kliniske vejleder/daglig vejleder kontinuerligt i den kliniske undervisningsperiode. Vi bestræber os på, at afholde en struktureret reflektionssamtale en gang om ugen. Her
har den studerende udarbejdet en skriftlig refleksion, med udgangspunkt i reflektionscirklen og på baggrund af en oplevet situation i afdelingen. Herudover foregår refleksion fortløbende, efter de første to ugers introduktion. Vi anbefaler, at den studerende anvender porte folio, som foreskrevet i studieordningen. Ved periodens afslutning vil der blive afholdt evalueringssamtale hvor den Kliniske vejleder udfærdiger evaluering af den studerende. Desuden skal den studerende udfylde et elektronisk evalueringsskema fra klinikken, samt fra skolen. Den studerendes evaluering af afdelingen bruges m.h.p. at forbedre kvaliteten af det kliniske undervisningsforløb. 3.2 Eksempler på læringsforløb i afdelingen Du får som studerende mulighed for at lære om epilepsi og det at leve med en kronisk sygdom. Desuden vil du som studerende møde patienten i forskellige faser af sygdomsforløbet. Indenfor de første tre uger vil der bla. blive tilbudt undervisning for studerende i specialet epilepsi og PNES. Relevante studiebesøg hos samarbejdspartnere kan planlægges ud fra den studerendes behov og læringsmål. Der er mulighed for, at mødes med medstuderende i studiegruppe en time ugentlig med faglig fokus, uden vejledere. Børneafdelingen giver bl.a. mulighed for at udvikle praktiske kompetencer, kommunikationskompetencer, analyse- og reflektionskompetencer, samt videnskompetencer. 1. semester / modul 1 og 2 Denne 2 ugers kliniske undervisning tager udgangspunkt i udvikling af den studerendes sociale -, lærings- og kommunikationskompetencer. Den studerende vil have mulighed for at følge en basis sygeplejerske eller klinisk vejleder m.h.p. at få kendskab til sygeplejerskens virksomhedsområde i afdelingen. Der vil være mulighed for at deltage i og være observerende omkring sygeplejefaglige arbejdsopgaver og de daglige rutiner. 6. semester / modul 11 og 12 I modul 11 og 12 fokuseres på kompleksiteten i professionen med særlig vægt på udøvelse, ledelse, formidling og udvikling af sygeplejen. Vi kan tilbyde, at den studerende sammen med vejlederen er kontaktperson for 1 til 2 patienter. Patientforløbet giver den studerende mulighed for at opøve overblik over patientens/familiens situation. Samtidig giver det mulighed for, at den studerende i løbet af den kliniske uddannelsesperiode får øget ansvar for plejen og kan se resultat af egne vurderinger og handlinger og på baggrund heraf eventuelt justere plejen. Man har som studerende bl.a. mulighed for varetagelse af stuegang, medicinadministration, uddelegering af opgaver til samarbejdspartnere, samt mulighed for individuel undervisning. Desuden har den studerende den direkte kontakt til familierne, dels som formidler og som personen der samler trådene i behandlingen og plejen. På børneafdelingen er alle områder omkring patienten repræsenteret, både de fysiske, psykiske og sociale aspekter medtænkes i plejen af den enkelte patient/familie.
Tilrettelæggelse af de individuelle forløb i klinisk praksis, afhænger af den studerendes kvalifikationer, kompetencer og studiefokus, samt kompleksiteten i sygeplejeopgaverne. 7. semester / modul 13 Vi tilbyder mulighed for at den studerende kan tilrettelægge et 2 ugers observationsforløb i afdelingen f.eks. med henblik på at indsamle empiri til bacheloropgaven. Den studerende har mulighed for at følge en sygeplejerske i sengeafdelingen eller en sygeplejerske i vores ambulatorium. Perioden vil, så vidt muligt, blive planlagt ud fra den studerendes ønsker og fokus f.eks. i bachelorprojektet. Det forventes, at den studerende selv er ansvarlig for planlægning af forløbet. Emner for perioden kunne være: sygeplejen til forældre til kronisk syge børn, hvorvidt vi anvender tilegnet/evidensbaseret viden i sygeplejen til epilepsipatienter eller hvordan bliver vejledningen opfattet hos indlagte patienter/familier? 3.3 Børneafdelingens forventninger til sygeplejerskestuderende Børneafdelingen har følgende forventninger i samarbejdet med den studerende: at den studerende har læst Beskrivelse af klinisk undervisningssted, inden start på den kliniske undervisningsperiode. at den studerende har teoretisk viden svarende til pensum for det relevante semester. at den studerende er opsøgende i forhold til at opnå målene for perioden. at den studerende arbejder med porte folio / studieplan. at den studerende tilegner sig relevant teoretisk viden i forhold til specialet. at den studerende opretholder et godt arbejdsmiljø i afdelingen. at den studerende forholder sig kritisk analyserende overfor sygeplejen og er studieaktive. 3.4 Litteraturhenvisninger Vi anbefaler, at man repeterer hjernens anatomi og fysiologi. Desuden kan vi anbefale bøgerne: Tæt på epilepsi af Anne Sabers og Mogens Dam, Basisbog i epilepsi af Jørgen Alving et al, Krise og udvikling af Johan Cullberg. 4.0 Opdatering af Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Beskrivelsen af det kliniske undervisningssted og kliniske undervisningsforløb er udarbejdet januar 2010 af Ansvarlig klinisk vejleder Marlene Linnebjerg Kudsk mlku@filadelfia.dk Godkendt af afdelingssygeplejerske Laila Christensen. Beskrivelsen revideres efter behov dog senest 1 september 2012.