SUS Uddannelsesudvalget for Vagt- og Sikkerhedsservice Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nummer: 47777 Titel: Gerningsstedbevaring for vagter Kort titel: Gerningsstedbe. Godkendelsesperiode: 04-02-2014 Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD Uddannelsesmål: Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan med baggrund af viden om gerningsstedets bevaring sikre stedet, så politiets efterforskere kan hente brugbare tekniske beviser. Deltageren har kendskab til psykiske reaktioner ved voldsomme hændelser, og kan begynde en vejledning af kollegaer og vidner efter sådanne hændelser. Varighed: 1,0 dage. Udarbejdet af Niels Jensen/Jan Haurholm ATS / UCR 14-04-2014 Godkendelsesperiode: 04-02-2014 og fremefter 1
Baggrund for uddannelsen Politiet som myndighed har en stor interesse i at gerningsstederne skal kriminalitetsefterforskes med henblik med opnåelse af sikring af beviser, til videre efterforskning og evt. domsfældelse. Forsikringsselskaberne har også en interesse i at skadesteder og gerningssteder bliver bevaret så relevante myndighedspersoner kan sikre beviserne til en evt. sag. Samfundet har som helhed en interesse i en professionel bevaring af spor, således relevante myndigheder kan retningsbestemme deres resurser. Uddannelsen ligger i forlængelse af grundlæggende vagt og skal kompetenceudvikle fra et kvalificeret niveau, til praktisk kompetence på et gerningssted. Målgruppe for uddannelsen Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod vagter, som har gennemført og bestået uddannelsen "Grundlæggende Vagt". Deltagerforudsætninger Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod vagter, som har gennemført og bestået uddannelsen "Grundlæggende Vagt". Og statslige og kommunale vagter i anerkendte vagtfunktioner eks. Københavns Rådhusbetjente. Tilrettelæggelse af uddannelsen Kurset tilrettelægges som 1-dagskursus med vægten lagt på praktisk forståelse af et gerningssted. Færden på gerningsstedet, som der nødvendigvis vil være der, og der er tilskadekomne, eller andre overordnede hensyn, der skal tages inden vagten begynder at beskytte og bevare gerningsstedet. Uddannelsen viderebygges på de psykologiske og fysiske faktorer der kan følge af et gerningssted, der er opstået ved voldsom kriminalitet, eller andre voldsomme hændelser. Uddannelsen sigter mod den psykiske førstehjælp af vidner eller kollegaer der har overværet eller, som følge af vagtarbejdet havner i situationen. Den Psykiske førstehjælp lægges ind som et element af den praktiske øvelse, således at alle aspekter ved et gerningssted bliver indøvet som praksiskompetence. Underviserne kan selv tilrettelægge øvelsen således at den psykiske førstehjælp også selektivt kan behandles i en særskilt øvelse, der støtter op om gerningsstedbevarelsen. Tilbagemeldingen skal være systemisk, der spørges ind via cirkulærer spørgsmål, så kursisterne ikke føler sig trykket og ydmyget i tilbagemeldingen fra underviseren. 2
Temaer for undervisningsindholdet. Håndtering af vidner, og indhentning af information Gerningsstedets natur og bevarelse Psykiske reaktioner ved voldsomme hændelser Vejledning / defusing af kollegaer og vidner Progressiv tilbagemelding til politimyndigheden, om nye objektive fund på gerningsstedet. Blod våben eller effekter. Vagtens ansvar over for kunden, ved pludseligt opståede gerningssteder Udstyr. PC med højtalerudstyr Egnet lokale til teorigennemførelse Egnet lokale til øvelsesaktiviteter (gerningssted med spor) Kasse med effekter til spor Radioer Meldeblanketter Radiohovedstation Engangshandsker Engangsdragt Støvmaske Litteratur. Dele af driftsmæssige forskrifter Lov om rettens pleje, vagtloven og politibekendtgørelsen Vagtens forholdsordre hos kunden Her kan hentes yderligere information. www.retsinfo.dk Københavns Tekniske Skole Aarhus Tech Uddannelsescenteret i Roskilde (Slagteriskolen) 3
Forslag til opgaver. 1. Signalementsøvelse efter fremvisning af skarp overvågningsvideo på gerningssted 2. Praktisk øvelse i gerningsstedbevarelse 3. Praktisk øvelse i psykisk førstehjælp Forslag til opbygning af øvelse i gerningsstedsbevarelse. Der opbygges et gerningssted med realistiske spor, Der sendes vagter af sted i hold af 2-3 personer på rondering. De kaldes frem til gerningsstedet, og sendes ind. KC/lærer befinder sig i umiddelbar tilknytning til gerningsstedet, hvor han kan overvåge beskyttelsen af gerningsstedet, samtidig med han betjener hovedradiostation. KC anmoder om melding fra gerningsstedet, med henblik på videreformidling til Politiet. Der lægges vægt på korrekt radioprocedure, og forklaringen af gerningsstedets udvikling. Feks. hvis der findes vitale spor som blod, våben mm. Der gives tilbagemelding direkte efter endt rondering til holdet. Forslag til øvelse i psykisk førstehjælp af vidner og kollegaer. Der er en mulighed for at involvere en psykisk påvirket person enten direkte i øvelsen, eller der kan afholdes en særskilt øvelse i psykisk førstehjælp. Vagtholdets håndtering af den psykisk syge kan optages på et lille digital kamera, og selve håndteringen kan fremvises og evalueres i plenum. Der lægges vægt på den cirkulære spørgeteknik, så ikke kursisterne føler det som et overgreb. Håndteringen af den psykisk syge ligger i den indledende dialogundervisning som formidles inden øvelserne afholdes. 4
VIDNE Hvad er et vidne? Et vidne er en person, der direkte eller indirekte har gjort observationer, der kan have betydning for efterforskning af en sag eller vurdering af en anmeldelse. VIDNE Iagttagelser Syn Hørelse Vidneudsagn bygger på 3 faktorer: Hukommelse Visuel (Ser) Auditiv (Hører) Gengivelse Evnen til formulering både i skrift og tale 5
VIDNE Ud fra et vidneudsagn kan det konstateres: Er det sandsynligt, at at hændelsen har fundet sted? Er hændelsen opfattet rigtigt? Det man husker, er det fra en anden situation/hændelse? Har man ubevidst/bevidst bygget videre på andres udsagn? 6
VIDNE Gode vidner bør være: Neutrale (Ikke have personlig interesse i sagen) Have en god iagttagelsesevne Tale sandt Dårlige vidner: Forklare bevidst urigtigt til gunst for familie, hævntogt m.v. Forklare ubevidst urigtigt p.g.a. dårlig hukommelse, livlig fantasi, påvirket. Vil ikke indblandes, er bange, ønsker ikke at spilde tiden. VIDNE Vidnepligt Rpl. 179 Et vidne kan ikke undlade at møde for retten, fordi han mener sig berettiget til at nægte at afgive forklaring i sagen. Rpl. 180 Vidnet skal om fornødent opfriske sin viden om sagen, inden han møder i retten, f.eks. ved at efterse regnskabsbøger, breve eller optegnelser eller ved at bese genstande, hvortil han uden omkostning eller besvær har adgang 7
Vidne Vidnepligt Rpl. 177 Vidnet skal forblive på det sted, hvor retsmødet holdes, indtil mødet er sluttet, medmindre retten træffer anden bestemmelse. Rpl. 168 Enhver har med de i loven fastsatte undtagelser pligt til at afgive forklaring for retten som vidne. Rpl. 181 Inden vidnet afhøres, forvisser retten sig om vidnets identitet, jf. dog 856, stk. 5 og 6, og om, at intet er til hinder for vidneforklaringens afgivelse. Retten pålægger derefter alvorligt vidnet at tale sandhed og gør vidnet bekendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring. VIDNE Rpl. 750 Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig. Enhver er dog pligtig på forlangende at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet. Undladelse heraf straffes med bøde. Rpl. 178 Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i tide at have meldt sit forfald, eller forlader vidnet i strid med 177 det sted, hvor retsmødet holdes, eller vægrer vidnet sig uden lovlig grund ved at svare eller afføre sig en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan retten: 1) pålægge vidnet en bøde, 2) lade vidnet afhente ved politiet, 3) tilpligte vidnet at erstatte de udgifter, som vidnet har forårsaget, 8
VIDNETRUSLER Straffeloven.123 Den, som med trussel om vold forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter 260, trusler efter 266 eller på anden måde begår en strafbar handling mod en person, dennes nærmeste eller andre med tilknytning til denne i anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. VIDNEFRITAGELSE Vidnefritagelse: Er sigtet eller mistænkt parts nærmeste Hvis udsætter sig selv for straf/ tab af af velfærd Udsætter sin nærmeste for straf / tab Påfører sig selv eller nærmeste væsentlig skade 9
SIGNALEMENT Signalement beskrivelse starter: Oppefra og ned Udefra og ind SIGNALEMENT F.A.K.T.O.R.S Fabrikat Alder Kulør Type Og Reg.Nr. Særlige kendtegn 10
SIGNALEMENT 11
Anmeldelse Når politiet har modtaget en anmeldelse og konstateret, at der er hold i den, vil der ske udrykning til stedet. Alarmeringen sker som regel via en nabo, teknisk alarm eller en privat vagtcentral. Politiet arbejder ud fra følgende: Anmeldelse (gode oplysninger - vagt) HVAD? = Hastende dispositioner Udrykning til stedet Egne iagttagelser Egne dispositioner Gerningsstedsbeskrivelse (gode oplysninger - vagt) HVAD? = Yderligere dispositioner Hvis en vagt er sendt til stedet, så vil han/hun nogle gange opleve, at de ankommer til stedt alene og før politiet. Når politiet ankommer til et gerningssted, så arbejdes der ud fra følgende principper: Når lægfolk må formode at at døden for for indtrådt I straffeloven er er pligten til til at at hjælpe tilsyneladende livløse personer beskrevet og og i i ligsynsloven er er det det beskrevet, hvordan det det kun er er læger, der der kan foretage ligsyn og og dermed erklære døden for for indtrådt. Der findes dog situationer, hvor lægmand må må formode personen død og og dermed undlade at at indlede førstehjælp, men i i stedet kan drage den rette omsorg for for afdøde. Dette er er beskrevet i i vejledning til til ligsynsloven, punkt 4, 4, som lyder: "[...] Ligsyn kan kun foretages af af en en læge. Dette udelukker ikke, at at andre, fx fx en en sygeplejerske, plejehjemspersonale eller pårørende kan konstatere, at at pågældende er er død, med den retsvirkning dette medfører efter lovens 8 om omsorg for for lig." Åbenlys død I forlængelse af af ovennævnte citat følger (samme tekst): "Dette kan ske i i tilfælde, hvor dødens indtræden er er åbenbar, fx fx når når der der hos den pågældende findes forrådnelse eller åbenlyst dødelige kvæstelser, fx fx hvor hovedet er er skilt fra fra kroppen. I disse tilfælde er er der selv hos en en ikke-sagkyndig ikke tvivl om, at at døden er er indtrådt, og og at at der ikke er er mulighed for for genoplivning." I denne situation må må alle og og enhver formode, at at døden er er indtrådt, uanset om de de har overværet ulykken, kommer til til som førstehjælpere eller som tilkaldt hjælp (reddere, politi eller lignende). 12
Straffeloven 250 Straffeloven 253 250: Den som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægtstående person i en sådan tilstand straffes med fængsel i indtil 8 år. 253: Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader man blive straffet hvis ikke man yder førstehjælp? 1)efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare eller 2)at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. Færdselsloven er også ganske relevant. her skal vi ind i 9. Trafikant der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i mulig omfang yde hjælp til tilskadekomne, den pågældende skal endvidere til sikring af færdselen deltage i de foranstaltninger, som uheldet giver anledning til. ( ) Overtrædelse straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Når man henviser til særlige personkategorier såsom sygeplejersker, læger, ambulancepersonale, politifolk osv. retter dette sig jo netop til ordlyden efter evne. Det er klart, at man må kunne stille større kvalitative krav til en læges indsats end til en lægmands. Men det er jo en konkret vurdering i hvert tilfælde. Alle kan blive straffet for ikke efter evne at yde hjælpen. Og vi er blandt andet inde i straffeloven 250 253 F. 9 stk. 1. 117 Besigtigelse En god politimand foretager altid en besigtigelse. Besigtigelse er det man kan gøre ;med hænderne i lommen; Allerede ved anmeldelsen vil der ske en besigtigelse og den vil også foregå ved første kontakt, når man ankommer til stedet. Hvad besigtiger vi for : 5 x S : Spor, Skader, Spiritus, Sindstilstand, Signalement. 13
Gerningsstedet Færden på gerningsstedet. Hvis man har en formodning om, at der på et gerningssted kan sikres spor til den videre efterforskning, så skal færden på stedet indskrænkes til et absolut minimum. Nødvendig færden kan være at foretage livreddende førstehjælp, eller at skaffe politiet eller andre myndigheder adgang til stedet. (ved brand vurderes det at /om en brand der kan brede sig og derved ødelægge spor skal slukkes eller begrænses) Bevæg dig anderledes på et gerningssted end de normale adgangsveje. Det lille gerningssted Det lille gerningssted. På et lille gerningssted vil vægteren formegentlig ankomme først og her kan vægteren hjælpe politiet i den videre opklaring, hvis han bruger sin sunde fornuft. Dispositioner og iagttagelser kan være til stor hjælp. Det kan være ting som. Adgangsforhold. (Indgang og udgang) Åbentstående døre / vinduer. Parkerede biler. (noter / fotografer) Hvor er alarmen aktiveret. Larm støj bevægelse. Antrufne personer. (ID) Ting smidt / efterladt. (bevogte sikre afmærke/foto ved fjernelse) 14
Gerningssted Hvad kan vagten have brug for af værktøjer, i forbindelse med sikring af gerningssted? Noter! Fotografi muligheder Blok og skriveredskaber / diktafon Engangshandsker Afspærringsbånd / kridt / kridt pulver. Papirpose til opsamlede genstande Gerningsstedet Det lille gerningssted. Rør kun ved ting hvis det er strengt nødvendig. Beskyt spor hvis der er fare for, at de kan gå tabt. Løbende situationsmeldinger til VC hvis situationen udvikler sig eller der findes spor af anden / vital betydning. Hvis poltiet ikke møder op til indbruddet / gerningsstedet, så er det af stor betydning, at vagten efterlader en ringeseddel til ejeren, hvor der også er beskrevet, hvad ejeren selv må røre ved / OG IKKE RØRE VED / samt hvornår eller hvor der eventuelt må ryddes op, i samarbejde med tilbagemelding fra politiet. 15
Gerningsstedet Spor på gerningsstedet. ;Vekselvirkning; Gerningsmanden afsætter spor på gerningsstedet og gerningsstedet sætter spor på gerningsmanden. Diverse spor: Telefon. Blodstænk. Finger og fod aftryk. Afføring. Opkast og spytklatter. Skod. Jord. Tøj. Kun fantasien sætter begrænsninger. Gerningsstedet Art Beliggenhed Indretning Adgangsveje 16
Gerningsstedet Indgang Færden Udgang Spor 17
Gerningsstedet Andre tekniske spor Signalement og beskrivelser af køretøjer. Gerningsstedet Videregivelse af signalement kan være afgørende beviser, når en gerningsmand skal fanges eller en forbrydelse opklares. Signalement afgives ud fra følgende retningslinijer. Køn. Etnisk oprindelse. Alder. Højde Kropsbygning. Hårfarve/længde Særlige ting såsom briller / skæg Særlige kendetegn, gangart mv. Tøj beskrives oppefra og ned og indefra og ud Medbragte ting Kan vedkommende genkendes. 18
Gerningssted Køretøjer beskrives ud fra følgende ord: Fabrikat. Alder. Kulør. Type. Og. Registreringsnummer. Særlige kendetegn. I tilfælde af alvorlige forbrydelser, så ses det ofte at nummerpladerne er stjålet eller tildækket. Derfor kan særlige kendetegn være unik mulighed for at genkende er køretøj, der er kørt fra et gerningssted. Her skal man også huske de hjulspor, som er afsat på et gerningssted. Det vil være godt at afspærre området, så evt. spor kan sikres. Psykisk pres Alle politifolk, er på et eller andet plan i vidt omfang, via uddannelse, erfaring og træning, rustet til at håndtere større traumatiske sager og hændelser. Det sker dog til tider, at politifolk og redningspersonale bliver sat i en situation, der efterfølgende har en stor psykologisk og muligt fysisk påvirkning af den enkelte kollega og dennes pårørende. Hvad kan give psykiske men? Afmagt har ikke styr på situationen. Overrumplet meldingen lød på noget helt andet. Baghold følte man var i fare. Uheld.- fokus væk fra opgaven, man er overladt til andre. Personlige problemer kan ikke overskue mere. 19
Psykisk pres Mental parathed opnås gennem: Klarhed over arbejdsopgaven, hvad skal du. Respekt for opgaven. Oplevelse af overblik(tænk opgaven igennem) Godt informationsniveau. Tro på faglig formåen, store uoverskuelige opgaver, kan deles op i mindre bidder, der vil ligne noget man har set før. Tillid til ledere og kollegaer. Oplevelsen af at være godt forberedt. Psykiske reaktioner Formål Give handlemuligheder og større sikkerhed i at yde hjælp og støtte. - Få viden om kriser. - Kunne udføre umiddelbar psykisk førstehjælp. - Vurdere behov for professionel hjælp. - Særlige OBS punkter i efterfølgende arbejdsmiljø arbejde. 20
Psykiske reaktioner Kriser At udgøre en umiddelbar trussel. At være uventet. At efterlade mennesker uden strategier til at takle situationen. Opleves som grænseoverskridende. Kalde på lederskab. Udvikle sig efter et mønster. Medføre stress-responser. 21
22
Et kriseforløb består af faserne: Chok: Afvisning af realiteter, følelser holdes nede, enkel tankegang, virkelighedsforvrængning Reaktion: Følelser slippes fri, begyndende bearbejdning af informationer Bearbejdning: Optaget af nuet, begynder at forholde sig realistisk til muligheder nu og i fremtiden Nyorientering: Fortiden lægges fra sig, det skete er blevet integreret, personen har i bedste fald opdaget nye sider af livet. 23
PSYKISKE KRISEREAKTIONER: Hvilke hændelser kan udløse en krisereaktion? Direkte fysisk vold: lussinger, bid, spark, kvælertag, angreb på inventar m.m. Psykisk vold: trusler om vold, trusler mod egen familie, udtalelser om hævn, grove udtalelser m.m. Alvorlige ulykker: trafikulykker, overværelse af alvorlige ulykker eller vold. Professionelle, der har arbejdet med mennesker i krise, er stort set enige om, at der er mange træk i vores reaktioner på krise, og at kriseforløbet kan opdeles i følgende 4 faser: 1. CHOK 2. REAKTION 3. BEARBEJDNING 4. NYORIENTERING CHOKfasen udløses, når man konfronteres med noget truende, og denne tilstand varer som regel fra få sekunder til et par dage. Kendetegnende for denne fase er, at den/de kriseramte af al kraft forsøger at afvise eller benægte det indtrufne. Man kan simpelthen ikke fatte, hvad der er sket. Tids- og virkelighedsopfattelsen er desuden markant påvirket. Chok kan medføre kropslige reaktioner som hjertebanken, kvalme, svimmelhed, svedeture, anspændthed, akut hovedpine, træthed og søvnproblemer samt psykiske reaktioner som voldsom angst, gråd, forvirring, unaturlig opstemthed eller tristhed, irritabilitet, rastløshed, lydfølsomhed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og humørsvingninger. REAKTIONsfasen kan siges at afløse chokfasen. Denne indtræder, når den/de kriseramte ikke længere kan afvise eller benægte det, der er sket. reaktionsfasen varer som oftest 4 til 8 uger, men der er store individuelle afvigelser. Reaktionsfasen er præget af intense følelser og genoplevelse af den traumatiske hændelse. Mens tids- og virkelighedsopfattelsen i reaktionsfasen er blevet normaliseret, mærkes de fleste kriseramte i denne fase fortsat fysiske og følelsesmæssige reaktioner samt ændringer i deres måde at tænke og håndtere informationer på. 24
BEARBEJDNINGsfasen varer flere uger til nogle måneder og går gradvist over i nyorienteringsfasen. Den/de kriseramte har i denne fase erkendt og accepteret det skete og begynder nu realistisk at forestille sig, hvordan tilværelsen kan forme sig fremover. NYORIENTERINGsfasen angiver, at den/de kriseramte nu befinder sig i en tilstand, hvorfra det er muligt at leve videre på trods af krisen. Psykiske reaktioner Typiske reaktioner i den akutte krise. -benægtelsen -forskrækkelse/oplevelse af kaos. -Manglende tids og virkelighedsfornemmelse. -handlinger pr automatpilot. -Overaktiv eller lammelse. -Oplevelse af slow motion / visuel reduktion. -nedsat evne til at forstå. -stærke følelsesreaktioner (gråd-vrede-latter) 25
Psykiske reaktioner Typiske reaktioner i dagene derpå Stress symptomer som feks. -høj puls -svede ture -mavepine -overfladisk vejrtrækning -tørhed i mund og svælg -hovedpine -tankemylder -søvnforstyrrelser -følelses rutscheture -vrede -irritabilitet -håbløshed -raskløshed -sårbarhed Få et overblik over hvem der er berørt af hændelsen. 26
Psykiske reaktioner Konsekvenser for kollegaerne (vikarielt traume) Tanken ;tænk hvis det var mig; Usikkerhed. Angst. Vrede. Bebrejdelse ;syndebuk; Manglende opbakning. Dalende engagement. 27
LYTTE HELTEN www.youtube.com/watch?v=neji2pwfad8n Lytte helten www.youtube.com/watch?v= YDOXfgh_-7Q Lytte helten Psykiske reaktioner Hjælpen Psykisk førstehjælp. -nærvær (fysisk: tæppe : psykisk: tale - -bringe i sikkerhed sikre selskab. - - følge hjem - - Tag ledelse -normaliser stabiliser - -tag over - Defusing - Giv opgaver -i grupper - -umiddelbar efter hændelsen - - på stedet - Vær synlig -max 1 time. - Debriefing - - varetages af professionel - - -indenfor et par døgn efter hændelsen - -grundigere længerevarende - - visitation i forhold til yderligere behov 28
Psykiske reaktioner Psykisk førstehjælp Få et overblik over hvem der er berørt af situationen. Sørg for at den eller de berørte kommer væk fra ulykkestedet. Og at der så vidt muligt er fred og ro omkring dem. Sørg for at den eller de berørte ikke er alene. Psykiske reaktioner Psykisk førstehjælp. Den eller de berørte vil ofte have behov for at fortælle om hændelsen. Tal åbent, direkte og kort om hændelsen. - -Undlad at bruge humor eller bagetalisere feks. Det skal nok gå over. - - undlad at forklare og analysere hændelsen. - - lyt og forsøg at finde frem til hvad behovet er. - - tilbyd hjælp til løsning af praktiske problemer herunder feks. Kontakt til pårørende, mad og drikke, tøj og hjemtransport. - -sørg så vidt det er muligt for, at den eller de berørte ikke er alene, når de kommer hjem. 29
Psykiske reaktioner Psykisk førstehjælp Brug for professionel hjælp: Svært ved at finde tilbage til sit normale jeg. Voldsom og uventet begivenhed. Søvnproblemer. Hukommelsessvigt Øget brug af stimulanser Uro og angst Problemer med at omgås andre. Skyldsfølelse selvbebrejdelse. Følelse af uvirkelighed. Tristhed. Tab af mening. Tidligere trauma Øvrig livssituationer 30
31