Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder ophavsretlig beskyttelse. Bogens undersøgelser foretages med inddragelse af retsstof fra Norden, Tyskland, Frankrig, England og USA. Dens første halvdel indeholder bl.a. nogle analyser af de basale beskyttelsesbetingelser, der gælder for alle værkstyper, herunder kravet om litterær eller kunstnerisk beskaffenhed, grundsætningen om det manglende kvalitetskrav, princippet om den manglende idébeskyttelse, princippet om selvstændig beskyttelse af værksdele mv. Der redegøres desuden for originalitetskravet (værkshøjdekravet), herunder for den forskellige fortolkning af kravet i kontinentaleuropæisk og angloamerikansk ophavsret. I bogens anden halvdel behandles beskyttelsen af de enkelte værkstyper, herunder skøn- og faglitteratur, samleværker, databaser, edbprogrammer, billed- og brugskunst, bygningskunst og fotografier m.m. Bogen indeholder udførlige redegørelser for den internationale litteratur og praksis på området og har derved ikke kun teoretisk interesse, men henvender sig også til advokater, dommere og andre, der arbejder praktisk med ophavsret. Bogen er forfatterens ph.d.-afhandling. ISBN 978-87-574-9100-3
Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001
Værkslæren i ophavsretten 1. udgave 2001 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Omslagsillustration: Lene Rosenmeier Tryk: Gentofte Tryk Indbinding: Damm s Bogbinderi, Randers Printed in Denmark 2001 ISBN 87-574-0519-0 E-bog 978-87-574-9100-3 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 133 Postboks 2126 1015 København K Telefon: 33 95 97 00 Telefax: 33 95 99 97 e-mail: fl@djoef.dk Homepage: www.djoef.dk/forlag
Forord Denne bog er, bortset fra mindre ændringer, identisk med en afhandling, som jeg indleverede til bedømmelse som ph.d.-afhandling i begyndelsen af juli 2000 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Jeg havde inden da været ph.d.-stipendiat ved Det Retsvidenskabelige Institut A siden 1997. Som led i udarbejdelsen har jeg været på nogle studieophold ved Max-Planck-Institut für ausländisches und internationales Patent-, Urheber- und Wettbewerbsrecht i München i 1997 og 1998. Jeg takker varmt de mange mennesker, der har hjulpet med afhandlingen på den ene eller den anden måde, herunder min kone Lene for betydelig praktisk hjælp mv. under de nævnte ophold ved Max Planck-instituttet. Jeg takker desuden Estrid og Carl Torkild Hansens legat for økonomisk støtte under udarbejdelsen samt Det Finneske Legat for støtte til udgivelsen. For yderst kvalificeret og værdifuld rådgivning rettes endelig en særlig tak til min vejleder, professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard. Materialet er, for så vidt angår dansk ret, forsøgt ajourført indtil slutningen af år 2000. Februar 2001 M.R. 5
Indholdsfortegnelse Kapitel I. Plan over fremstillingen...11 Kapitel II. Sondringen mellem værk og manifest...17 A. Alm. bemærkninger...17 B. Den immaterielle værksopfattelse...23 1. Immaterialgüterteorien mv....23 2. Kritik af den immaterielle værksopfattelse...31 C. Værket som»oplevelse«o.lign...33 1. Alm. bemærkninger. Ross udtalelser i TfR 1945...33 2. Kritik af de nordiske oplevelsesteorier...37 D. Visse moderne værksopfattelser. Værksbegrebets flertydighed...38 E. Afsluttende bemærkninger...45 F. Er værket ophavsrettens genstand?...46 Kapitel III. Sondringen mellem værker og andre produkter...49 A. Alm. bemærkninger...49 B. Hvad beskyttes? Typologisk afgrænsning mv....50 1. Værksbegreberne i forskellige ophavslove...50 2. Generelle afgrænsningskriterier...52 3. Manifestkravet...59 4. Den manglende betydning af kvalitet, formål mv....62 5. Princippet om den manglende idébeskyttelse...66 6. Princippet om den selvstændige beskyttelse af værksdele...75 7. Indhold/form-sondringer...83 C. Originalitetskravet...89 1. Forholdet mellem originalitetskravet i kontinentaleuropæisk og angloamerikansk ophavsret...89 1.1. Alm. bemærkninger...89 1.2. Det kontinentaleuropæiske originalitetskrav...91 1.3. Det engelske originalitetskrav...94 1.4. Det amerikanske originalitetskrav...100 1.5. Afsluttende bemærkninger...109 1.6. Visse fortolkninger af originalitetskravet, som anlægges i både kontinentaleuropæisk og angloamerikansk ret...112 2. Nogle bemærkninger om det kontinentaleuropæiske originalitetskrav med særlig henblik på nordisk ret...118 2.1. Alm. bemærkninger...118 7
2.2. Gængse originalitetsdefinitioner...118 2.3. Modstillinger mellem originalitet og banalitet o.lign....126 2.4. Kvalitetskrav til anvendt kunst? Værkshøjdebegrebet i tysk-nordisk ophavsret...127 2.5. Dobbeltskabelseskriteriet og valgfrihedslæren...132 Kapitel IV. De enkelte værkstyper...145 A. Litterære værker...145 1. Indledning...145 2. Sprogværker...147 2.1. Skønlitteratur, noveller, digte og lignende...149 2.2. Ikke-fiktive sprogværker bortset fra kompilationer og videnskabelig faglitteratur...153 2.3. Mere traditionel faglitteratur o.lign....159 2.4. Kompilationer, herunder databaser, samleværker, kataloger m.m....163 2.4.1. Databasedirektivet mv....165 2.4.2. Det nordiske samleværksbegreb...167 2.4.3. De nordiske katalogregler...169 2.4.4. Originalitetskravet til kompilationer...171 2.5. Titler, slogans, enkelte sætninger og ord...175 2.6. Litterære bearbejdelser...180 3. Kort, tekniske tegninger mv., jfr. OPHL 1, stk. 2...183 4. Edb-programmer...190 4.1. Typologisk afgrænsning...190 4.1.1. Alm. bemærkninger...190 4.1.2. Almindelige programdefinitioner. Sondringen mellem programmer og data...192 4.1.3. Manifestkravet...195 4.1.4. Princippet om den manglende idébeskyttelse. Algoritmer mv...196 4.1.5. Forberedende designmateriale...200 4.1.6. Visse produkter uden programkarakter...202 4.2. Originalitetskravet til edb-programmer...206 4.3. Krænkelsesspørgsmålet. Oversigt over retspraksis...211 B. Kunstneriske værker...217 1. Sondringen mellem kunstneriske værker og kunstværker mv....217 2. To- og tredimensional billedkunst...218 2.1. Sondringen mellem ren og anvendt kunst I...218 8
2.2. Originalitetskravet til eksperimentel billedkunst...223 2.3. Originalitetskravet til virkelighedsgengivelser, kunstværksreproduktioner mv....225 3. Brugskunst...227 3.1. Sondringen mellem ren og anvendt kunst II...227 3.2. Retstilstanden i Tyskland, Frankrig, England og USA...231 3.3. Retstilstanden i Norden...235 3.3.1. Brugskunstbeskyttelsen i Sverige...235 3.3.2. Brugskunstbeskyttelsen i Norge...241 3.3.3. Brugskunstbeskyttelsen i Finland...243 3.3.4. Retstilstanden i Danmark...244 3.3.4.1. Brugskunstbeskyttelsens udvikling. Forskellige teorier om retstilstanden...244 3.3.4.2. Afsluttende bemærkninger. Sagkyndiges medvirken i ophavsretssager...252 4. Bygningskunst...256 5. Sceneværker...262 6. Musikværker...267 7. Filmværker...269 8. Fotografier...272 8.1. Alm. bemærkninger...272 8.2. Typologisk afgrænsning...274 8.3. Originalitetskravet til fotografier...277 8.3.1. Alm. bemærkninger...277 8.3.2. Fotografiske reproduktioner mv....280 8.4. Krænkelsesspørgsmålet...281 Kapitel V. Afsluttende bemærkninger og sammenfatning...285 Summary in English...289 Bilag I. Uddrag fra forskellige udenlandske ophavslove...293 Bilag II. Nogle danske domme om brugskunst...303 Litteratur...315 Specielle forkortelser...335 Stikordsregister...337 9
Kapitel I. Plan over fremstillingen Der var engang, hvor ophavsretten var en slags okkult videnskabsgren, der dyrkedes af nogle få litteratur- og kunstelskende jurister, jfr. Koktvedgaard, Festskrift till Karnell s. 344, men sådan er det ikke mere, og i dag har den en helt enorm økonomisk betydning, jfr. nærmere henvisningerne i samme forf., Immaterialret s. 7, se også Schønning, Komm.OPHL s. 53 f. Det er f.eks. den ophavsretlige beskyttelse af edb-programmer, der udgør grundlaget for softwareindustrien, og ophavsretten udgør derved en meget vigtig del af fundamentet for det moderne industrisamfund. I centrum af ophavsretten står der nogle grundlæggende og tildels ulovregulerede principper om, hvad det er for produkter, der kan nyde ophavsretlig beskyttelse, og efter den nugældende danske retstilstand skal der således foreligge et såkaldt litterært eller kunstnerisk værk, det skal have originalitet, det skal være mere end en såkaldt ubeskyttet idé mv. Den»værkslære«, som disse principper udgør, kan imidlertid være meget abstrakt og vanskeligt tilgængelig, og den, der arbejder med praktisk ophavsret, må ofte tvivle i forbindelse med en række spørgsmål af såvel praktisk som mere teoretisk art. Det er tanken, at denne afhandling skal udrydde noget af denne tvivl ved at muliggøre en større forståelse for værkslæren end den, der kan fås vha. normale ophavsretlige hånd- og lærebøger o.lign. Om afhandlingens overordnede målsætninger bemærkes i øvrigt: 1. Der går, både i ophavsretten og andre immaterialretlige discipliner, en sondring mellem, på den ene side rettighedernes»genstande«(dvs. værker i ophavsretten, opfindelser i patentretten, varemærker i varemærkeretten osv.), på den anden side de fysiske»medier«og»manifester«mv., hvor disse genstande antages at manifestere sig, dvs. fsva. ophavsretten især værkseksemplarer. I fremmed ret antages det i vidt omfang, at værker og opfindelser mv. er»ulegemlige«,»immaterielle goder«el.lign., hvilket er grunden til, at man efter tysknordisk terminologi anser ophavs- og patentretten mv. for at være dele af en»immaterialret«. I nordiske fremstillinger fra en vis periode vil man derimod ofte lede forgæves efter antagelser vedr. værkers immaterielle gode-karakter, hvilket skyldes, at det på et tidspunkt i 1900-tallet (ca. 1945-1970) diskuteredes meget intenst i den nordiske litteratur, hvad ophavsrettens»genstand«er, om genstanden er et im- 11