SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT)



Relaterede dokumenter
Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Brugerdialogen og den gode cirkel. Skolechef Bodil Birn Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, Aarhus Universitet

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Velkommen til SKT, Aarhus Universitet og lidt om SKT

ERHVERVSUDDANNELSERNE RESULTATER 2015

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Udvikling af organisationsstruktur for IOOS

Det overordnede AU-strategikort SKT

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling,

Kvalitetsplan. EUC Syd

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Konsekvenser af brugerfokus

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

20. december Side 1

Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Notat om Evaluering af tandplejeruddannelsen

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

UCSJ revideret 4/

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

PROFESSIONSBACHELOR I TANDPLEJE

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Notatet er inddelt i følgende afsnit: I. Mission og vision for et samlet IO og SKT samt forslag til navn for den samlede enhed

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Profilforløb i odontologisk praksis ved Aarhus Universitet

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

KEA. Kvalitetssikring og udvikling

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

UCL s målkompleks

Hjertemedicinsk Afdeling

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Et integrerende sundhedsvæsen

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Kommunikationsstrategi 2013

STRATEGI Udfordringerne i perioden

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE

UDDANNELSEN TIL KLINISK TANDTEKNIKER

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

ERHVERVSUDDANNELSERNE RESULTATER 2016

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Dagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Tirsdag den 21. september Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00

Resultatlønskontakt for Direktør Hans Skjerning

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Job- og personprofil. Uddannelseschef til Campus

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for ernæring og sundhedsuddannelsen

Job- og personprofil. Uddannelseschef til områderne

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Kl. 13:00-14:00 Fællesmøde se særskilt dagsorden Kl. 14:00-16:00 Uddannelsesudvalgsmøde. Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

PROFESSIONSBACHELOR I TANDPLEJE

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Velfærdsteknologi i praksis

Møde 2/ maj 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent - FUTKA

Transkript:

Mål- og handleplaner for SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT) Uge 8, 2012

1. SKOLEN I ORD OG VÆSENTLIGSTE NØGLETAL Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, Aarhus Universitet uddanner tandklinikassistenter (KA), tandplejere (TP) og kliniske tandteknikere (KT). Desuden varetager skolen efterog videreuddannelse samt skolepraktik (SKP) for tandklinikassistent- og tandteknikerelever. Erhvervsuddannelser Uddannelsen til tandklinikassistent er en treårig erhvervsuddannelse, der veksler mellem skoleophold og praktik på en tandklinik. Den hører under Ministeriet for Børn og Undervisning og er placeret i indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik. Skolen varetager uddannelsens grundforløb og skoleophold på hovedforløbet. Desuden udbyder skolen grundforløbet på tandteknikeruddannelsen via en samarbejdsaftale med Aarhus Tech, samt dele af uddannelsens hovedforløb i samarbejdsaftale med Københavns Tekniske skole. Professions- og akademiuddannelser Uddannelsen til tandplejer er en treårig professions-bacheloruddannelse med autorisation til selvstændigt virke. Uddannelsen til klinisk tandtekniker er en toårig akademiuddannelse, som bygger oven på uddannelsen til tandtekniker. De sidstnævnte uddannelser hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Videreuddannelser SKT varetager moduler i Diplomuddannelsen i Oral Helse (Diplom) og Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis for klinikassistenter (VOP). Efteruddannelser Derudover tilbyder skolen en lang række efteruddannelseskurser af varierende længde, som afholdes såvel internt som eksternt, her ofte som rekvirerede kurser. Hvert år afholder skolen Sommerskole for alle medlemmer af det odontologiske team. Skolepraktik Skolen tilbyder skolepraktik til tandklinikassistentelever og tandteknikerelever, der ikke kan finde en praktikplads, så de får mulighed for at gøre deres uddannelse færdig. Derudover leverer skolen information og yder service til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Børn og Undervisning, Sundhedsstyrelsen, Faglige Udvalg for Tandklinikassistentuddannelsen (FUTKA), uddannelsesinstitutioner, tandklinikker og patienter. Siden 1999 har SKT arbejdet efter en europæisk helhedsorienteret kvalitetsmodel (Excellence-modellen) med resultatorientering, kundefokus, medarbejderudvikling og involvering, ledelse gennem processer og data samt løbende læring, innovation og forbedring. Skolen har inddelt sine processer i ledelses-, kerne- og støtteprocesser og har udover de strategier præsenteret her en række mål og strategier for ledelses- og støtteprocesser. Det aktuelle strategiarbejde bliver en integreret del af ledergruppens samlede strategi og indgår i skolens løbende arbejde med kvalitetsudvikling. Uge 8-2012 Side 2

Økonomi 2010 Tandklinikassistent + Skolepraktik Tandplejer Klinisk Tandtekniker Efter- og videreuddannelse Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter 39,4 mio.* 32,9 mio. 16,7 mio. 13,3 mio. 19,2 mio. 15,5 mio. 3 mio. 2,7 mio. 1,18 mio. 920.000 *Indtægter inklusiv ekstraordinært tilskud på 6,3 mio. til klinikrenovering Studerende TP 213 200 76 72 49 55 138 145 12 15 8 7 KT 17 25 12 12 12 12 27 24 0 0 11 7 Diplom - - 32 12 stud/hold VOP - - 76 25 stud/hold STÅ/ Afslut. Ansøger-tal % % Fra-fald Mål 2010/2011 Mål Optag Mål Færdig Mål Årselever karakter Mål gen. Mål KA 215 225 191 200 131 140 90 97 22 23 9 7 Sommerskole - - 100 100 deltagere 100% 100% - - - - 6 7 100% 100% - - - - 9 7 - - - - - - - - Medarbejdere Årsværk samlet 2011 Faglærere og undervisningsass. Undervisere TAP inklusiv klinikservice 54,3 årsværk 29,8 9,7 11 3,8 AC Ledere 2. STATUS FOR SKOLEN Styrker og udfordringer SKT har haft succes med: At nedbringe frafald på uddannelserne. SKT har iværksat en lang række initiativer til reduktion af frafald på alle uddannelser. På starttidspunktet i 2003 nedbragte SKT f.eks. frafaldet på tandplejeruddannelsen fra 40% til 17% At udvikle nye uddannelser og efteruddannelsestilbud. Indenfor det seneste år har SKT udviklet og fået akkrediteret videreuddannelse i odontologisk praksis og professionsbacheloruddannelsen i tandpleje, samt udviklet nyt modul til diplomuddannelsen i oral helse At nytænke pædagogik, f.eks. undervisningsmoduler til ressourcesvage og ressourcestærke elever på tandklinikassistentuddannelsen, arbejde aktivt med indsatser for udvikling og forbedring af studiemiljø, f.eks. CAMPUS-introduktionsuge, læringsstile, selvevaluering, anerkendende kommunikation, etik og moral, professionsetik At sikre progression i uddannelsessystemet for skolens studerende, f.eks. tilbyder skolen videreuddannelsen i odontologisk praksis, som er den eneste mulighed for tandklinikassistenter, der ønsker at gå videre i uddannelsessystemet til f.eks. en diplomuddannelse Uge 8-2012 Side 3

At etablere kundefokus. Siden vi begyndte at opleve vores studerende som kunder, har vores strategiske udviklingsområder i højere grad rettet sig mod de kundevendte processer som undervisning, studiemiljø, information og vejledning med det formål at sikre trivsel og fastholdelse på uddannelserne At udvikle en forbedringskultur, f.eks. ved brug af skolens kvalitetspropel, hvor vi sætter mål, planlægger, evaluerer og forbedrer på alle områder og alle niveauer i organisationen At være rollemodel i forhold til f.eks. pædagogisk nytænkning, anerkendende kommunikation, indsatser mod frafald, brugerdreven innovation, kvalitetsledelse og organisering. Skolens ledere og medarbejdere inviteres jævnligt som oplægsholder i f.eks. ministerier, faglige kongresser, uddannelsesinstitutioner, Statens Center for Kompetenceudvikling og som udvalgt repræsentant for Danmark med oplæg på international kvalitetskonference og som bidragsyder til lærebøger i ledelse At samarbejde på tværs af SKT s uddannelser. Skolen arbejder for at skabe rammer, der gør det muligt for medarbejderne at udnytte og udvikle deres kompetencer på tværs af uddannelserne At have fokus på teamsamarbejde ved at etablere konkrete undervisningssituationer, hvor studerende fra de tre uddannelser løser opgaver sammen At arbejde systematisk med at udvikle kvaliteten af skolens ydelser, f.eks. anvendelse af årets gang planer, dataindsamling, benchmarking, gennemførelse af lean-processer til effektivisering af f.eks. studieadministrationen m.v. At arbejde med udviklingsprojekter i tredje lande, f.eks. Thailand, Afrika, Letland og Grønland. SKT er udfordret på følgende områder: At fastholde gode resultater af kerneydelserne. Derfor skal skolen fortsat udbyde uddannelser af høj kvalitet, der matcher fremtidens behov og de studerendes behov for udfordring og udvikling. SKT vil fastholde sine studerende og opnå høj studenter- og aftagertilfredshed på alle uddannelser, så studerende og aftagere kan fungere som ambassadører At mobilisere ressourcer til udvikling. SKT vil arbejde for at mobilisere og prioritere ressourcer til udvikling. Desuden skal skolen sikre, at de nødvendige medarbejderkompetencer er til stede på det rigtige tidspunkt og skabe rum og rammer, så underviserne kan anvende deres kreative og innovative kompetencer At etablere flere formelle partnerskaber. SKT vil profitere af tilknytningen til AU i forhold til etablering af samarbejde på tværs af universitetets uddannelser, f.eks. gennem samarbejde om bacheloropgaver, talentudvikling, samundervisning og udvikling af nye uddannelser/ uddannelseselementer At skabe gode fysiske rammer. SKT ønsker at råde over de fysiske rammer til etablering af et tidssvarende studiemiljø, der understøtter et samlet SKT og sammenhæng i uddannelserne. SKT vil arbejde på, at lokaler og udstyr, herunder klinikker, fremstår professionelle og tidssvarende At øge internationalisering. SKT vil være kendt i udlandet og etablere samarbejdsrelationer, herunder benchmarking med anerkendte udenlandske institutioner At styrke SKT s image. SKT ønsker at blive respekteret og oplevet som en interessant og værdifuld samarbejdspartner At udvikle et tandplejerfagligt forskningsfelt, herunder udvikling af formelle karriereforløb for skolens studerende. Uge 8-2012 Side 4

Benchmarking På uddannelsesområdet benchmarker SKT internt, med AU og på visse områder, som f.eks. rekruttering, frafald og færdiggørelse kan skolen benchmarke med søsterskolen på Københavns Universitet. SKT er med i et evalueringsfællesskab med VIA University College og Erhvervsskoler (Ennova). Her sammenligner SKT resultatet af tilfredsheds- og trivselsmålinger på uddannelserne med resultater fra beslægtede eller sammenlignelige uddannelser. Generelt ligger SKT i den gode ende, og på stort set alle områder er benchmarking i SKT s favør, især hvad angår de studerendes vurdering af studieglæde, udbytte, loyalitet og praktik, ligger SKT markant højere. I forhold til benchmarking internationalt har skolen tidligere sammenlignet sig med Niagara College i Canada, som havde den højeste studentertilfredshed i Canada. I øjeblikket er skolen i gang med at undersøge relevansen af benchmarking med Queensland University i Australien. 3. MÅLSÆTNINGER Som skole har SKT en særlig karakter i en universitetskontekst, da skolen ikke udøver ikke forskning. Det betyder, at skolens er fokuseret på uddannelsesområdet og strategierne overvejende er forankret strategisporet: Uddannelser af højeste kvalitet. Uddannelserne er tilrettelagt på et videns- og udviklingsbaseret grundlag og skolen meget opmærksom på at søge forskningstilknytning for herigennem at inspirere og udvikle uddannelserne. Derfor sætter skolen også strategiske mål for udvalgte delstrategier under strategisporene Inspirerende rådgivning og videnudveksling samt Fokuseret talentudvikling. Tandklinikassistentuddannelsen og Skolepraktik hører under Ministeriet for Børn og Undervisning og er underlagt Ministeriets overordnede strategier. Disse er derfor medtaget i skolens strategikort. Skolens strategier på baggrund af AU s strategier: SKT som videncenter. SKT vil være kendt som videncenter for tandsundhed og forebyggelse og være en synlig og ankerkendt samarbejdspartner og rollemodel i forhold til ministerier, Sundhedsstyrelsen, uddannelsesinstitutioner og branchen Uddannelser. SKT vil løbende udvikle nye uddannelser eller uddannelseselementer, der matcher samfundets behov Talentudvikling og forskning. SKT vil i samarbejde med det øvrige Health udvikle et tandplejerfagligt forskningsfelt og etablere karriereudviklingsforløb for skolens studerende, f.eks. gennem formelle karriereveje for professionsbachelor uddannede i tandpleje til master og kandidatuddannelser Partnerskaber. SKT vil etablere flere udviklingsprojekter på alle uddannelser og på tværs af uddannelserne, samt udbygge samarbejde med aftagere og andre interessenter Faglig kvalitet. SKT har en høj faglig kvalitet på et videns- og udviklingsbaseret grundlag Studiemiljø. SKT har et velfungerende studiemiljø, hvor de studerende trives, udfordres og udvikles Kvalitetsudvikling. Skolen har fokus på brugerdreven innovation og involverer studerende og aftagere i udvikling af uddannelserne. SKT har en forbedringskultur, hvor skolen systematisk anvender de opnåede resultater til udvikling og forbedringer. Skolen deler viden om det, der virker, og lærer af de bedste gennem benchmarking og benchlearning. Uge 8-2012 Side 5

SKT har i øvrigt udarbejdet overordnede strategier på følgende områder: faglig strategi, pædagogisk strategi, markedsstrategi, udviklingsstrategi og økonomistrategi. På alle nøgleområderne er der mål, og der gennemføres systematisk dataindsamling. Nøgleområder omfatter både ledelses-, kerne- og støtteprocesser. I forhold til den aktuelle strategiproces har SKT målsætninger indenfor følgende områder, hvoraf nogle indgår i skolens eksisterende strategier se ovenfor, mens andre er affødt af det aktuelle strategiarbejde (se nedenfor). Kerneprocessen er uddannelse, som er skolens hovedopgave og de konkrete mål er især: God rekruttering Høj tilfredshed Høj gennemførelsesprocent Høj STÅ/årselev produktion Færdiggørelse af studerende/elever Efter- og videreuddannelse Eksamenskarakterer International udveksling. Ledelsesprocesser: Organisering Ledelseskommunikation Udbredelse af mål og strategier herunder den aktuelle strategiproces Økonomistyring Kvalitetsudvikling. Støtteprocesser: Medarbejdertilfredshed Strategisk kompetenceudvikling Sygefravær Personaleomsætning It-udvikling Bygninger og udstyr Det fælles SKT. Uge 8-2012 Side 6

4. HANDLEPLAN Se vedlagte strategikort. SKT s Uddannelser er tilrettelagt på et videns- og udviklingsbaseret grundlag. SKT udøver ikke forskning, derfor er skolens strategikort forankret i de for skolen relevante AU strategispor: Uddannelser af højeste kvalitet, Inspirerende rådgivning og viden udveksling samt Fokuseret talentudvikling. Tandklinikassistentuddannelsen og Skolepraktik hører under Ministeriet for Børn og Undervisning og er underlagt Ministeriets overordnede strategier. Disse er derfor medtaget strategikortene og skolen vil i forhold til kerneområderne iværksætte konkrete aktiviteter, blandt andet: Uddannelse Udarbejde en strategi for øget internationalisering, og undersøge mulighederne for at indgå i flere partnerskabsaftaler/udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Finde relevante udenlandske institutioner til benchmarking og benchlearning Undersøge mulighederne i det nye AU for at etablere partnerskaber med relevante uddannelser Indgå formelle partnerskabsaftaler om praktik med offentlige og private tandklinikker Revidere skolens pædagogiske profil, så den afspejler og understøtter skolens innovative læringsmiljø Udvikle og implementere nye involverende evalueringsmetoder Kvalificerer samtaler med studerende og elever Sikre, at der arbejdes med læring og forbedring på alle niveauer Afholde VISionsuge med involvering og udnyttelse af medarbejdernes gode ideer og kreativitet Talentudvikling Undersøge muligheder for etablering af formelle karriereveje for professionsbachelor uddannede i tandpleje til master og kandidatuddannelser og Opsøge relevante samarbejdspartnere og derved at bidrage til at etablere formelle karriereveje for professionsbacheloruddannede i tandpleje til master og kandidatuddannelser Videnudveksling Færdigudvikle Professionsbacheloruddannelse i Tandpleje Udvikle moduler på VOP og Diplomuddannelse i Oral Helse Udvikle nye kursustilbud til sommerskolen Etablere forum for systematisk dialog med aftagere og faglige organisationer Gennemføre dimittend- og aftagertilfredshedsundersøgelser Øge antallet af formidlingsopgaver, fx artikler til fagblade og registrering af aktiviteten samt fortsat at formidle faglig viden til branchen samt viden om uddelegering og fordeling af opgaver i teamet Undersøge mulighederne i det nye AU for at etablere partnerskaber med relevante institutter og uddannelser om forskningsbaseret videnudvikling Udvikle politik for strategisk kompetenceudvikling 5. INSTITUTORGANISATION - STATUS Uge 8-2012 Side 7

Skolen ledes af en skolechef, og de styrende organer består af et skoleråd samt et undervisningsudvalg eller uddannelsesudvalg for hver af skolens 3 uddannelser. Skolen har eget samarbejdsudvalg, men har sikkerhedsudvalg fælles med IO. Skolen har på nuværende tidspunkt sit eget styrelsesreglement, som i forbindelse med den aktuelle strategiproces er under forandring med det formål at tilpasse SKT s organisering til AU. For at understøtte skolens styring af ledelses- og kerneprocesser har skolen valgt en supplerende organisationsstruktur med en ledergruppe og en koordinationsgruppe. Skolens faste undervisere er organiserede i team. En del udvalgte opgaver løses i arbejds-/projektgrupper på tværs i organisationen. På hver af de tre ordinære uddannelser er der en studieleder og en ledende tandlæge. Tandplejeruddannelsen og den kliniske tandteknikeruddannelse har fælles studieleder. Klinikservice og sekretariat servicerer alle uddannelser, og er ledet af henholdsvis en klinikleder og en sekretariatsleder. Alle ledere samt koordinator for efter- og videreuddannelse refererer direkte til skolechefen. Skolechefen forventes i den nye organisering at få reference til dekanen på Health. Figur 1 Organisationsdiagram for SKT Uge 8-2012 Side 8