Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet
|
|
- Sven Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1/6 Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet Aarhus Universitets Vision for Uddannelse Det er Aarhus Universitets (AU) vision at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter kontinuerlig udvikling, vækst og velfærd. AU tilbyder forskningsbaserede uddannelser, som er kendetegnet ved deres stærke faglighed. Det gode studiemiljø er konstant i fokus som et vigtigt element for de studerendes læring. Undervisningen udvikles til stadighed for at tage højde for de studerendes læringsudbytte, involvering og motivation. Universitetets dimittender er nytænkende og formår at omsætte viden og ideer til handling på fremtidens nationale og internationale arbejdsmarked. Universitetets dimittender er aktive alumner, der ser deres uddannelse som grundlag for livslang læring. Uddannelsesnær Vision og Strategisk Grundlag for uddannelser på Health AU s vision skal afspejles i de enkelte uddannelser. Formålet med formulering af Vision og Strategisk Grundlag for hver af uddannelserne på Health er at sætte den enkelte uddannelse ind i et fremtids- og omverdens perspektiv, både lokalt, nationalt og internationalt. Vision og Strategisk Grundlag skal bidrage til, at de studerende, underviserne, uddannelsens andre aktører og interessenter tydeligt kan se den faglige profil, som uddannelsen sigter efter, og hvorledes uddannelsen i mål, indhold, struktur, form og metode systematisk bidrager til opnåelse af visionen. For den enkelte uddannelse vil Vision og Strategisk Grundlag blive anvendt som pejlemærker for studieleder og studienævn til at specificere eller justere uddannelsen i det fortløbende uddannelsesudviklingsarbejde. Udvikling af uddannelserne skal være forskningsbaseret og i overensstemmelse med evidens inden for didaktik og pædagogik. Healths uddannelsesportefølje set i et fremtids- og omverdens perspektiv Healths uddannelser retter sig mod sundhed og sygdom og omfatter tre overordnede kategorier: De professionsrettede uddannelser inden for medicin, odontologi og oral helse; de professionsbaserede uddannelser i form af overbygning på professionsbacheloruddannelser, fx kandidat- og masteruddannelserne i sygepleje og sundhedsfaglig kandidatuddannelse; samt de sundhedsrelaterede uddannelser inden for folkesundhedsvidenskab og idræt. Healths uddannelser retter sig dels mod det offentligt finansierede arbejdsmarked og dels mod privat erhverv. Uddannelserne skal understøtte kontinuerlig udvikling, vækst og velfærd i samfundet, og derfor skal uddannelserne ikke kun bidrage til, at dimittenderne opnår de fornødne her-og-nu kompetencer, men også sikre fremtidsrettede kompetencer, der omfatter digitale kompetencer, refleksive og akademisk analytiske kompetencer samt evne til at være innovativ og kunne samarbejde inden
2 Side 2/6 for og på tværs af sektorer og med det private erhvervsliv. Det er blevet fremhævet, at Danmark har mulighed for at skabe økonomisk vækst gennem satsning på Life Science industri (farma- og medikoteknik). Det private arbejdsmarked efterspørger derfor i stigende grad den kernefaglighed, som Healths uddannelser kan bidrage med dels i form af samarbejde med personer ansat i sundhedsvæsenet, dels i form af ansættelse af sundhedsfaglige dimittender. Den demografiske udvikling i samfundet og den stigende internationale mobilitet betyder, at Healths uddannelser har brug for have et internationalt perspektiv, både i kernefagligheden og gennem mulighed for udvekslingsophold for studerende og undervisere. Healths uddannelser skal derfor have elementer, der er attraktive for internationale studerende og undervisere.
3 Side 3/6 Vision for uddannelserne ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) IOOS har i alt 10 grund- og videreuddannelser, der grupperer sig omkring fire overordnede professionsområder: Tandlæge, Tandplejer, Tandtekniker, og Tandklinikassistent: Bachelor- og Kandidatuddannelsen i Odontologi samt Specialtandlægeuddannelserne i Ortodonti og Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Professionsbachelor i Tandpleje og Diplomuddannelse i Oral Helse Erhvervsuddannelsens grundforløb for Laboratorietandteknikeruddannelsen og Erhvervsakademiuddannelsen til Klinisk Tandtekniker Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent og Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Fælles for uddannelserne er, at de retter sig mod sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og er stærkt professionsrettede med forventning om sufficiente kompetencer til funktion i praksis. Uddannelserne skal i højere grad profileres i forhold til hinanden, og selv om der er et naturligt overlap, skal dette i princippet være mindst mulig. Kernefagligheden for de enkelte uddannelser skal specificeres. Uddannelserne skal i højere grad have kendskab til hinandens kernefaglighed og efterfølgende virke. Det tværfaglige samarbejde skal understøttes i uddannelserne med henblik på at skabe synergi mellem uddannelserne med fokus på videndeling, teamsamarbejde og optimal brug af hinandens kompetencer for bedst muligt at kvalificere den samlede indsats for borgernes sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber (fremadrettet benævnt den orale sundhed). IOOS uddannelserne skal i højere grad markere de basale biologiske mekanismer i det hele menneske. Der skal skabes link til andre sundhedsfaglige og videnskabelige områder. Betydningen af oral sundhed og sygdom for menneskers samlede sundheds- og sygdomstilstand samt funktion og livskvalitet skal tydeliggøres. Det tværfaglige aspekt er fundamental for varetagelsen af borgerne. Der skal være fokus på formidling af dette aspekt, ikke kun til borgere og patienter, men også til andre sundhedsorienterede professioner og instanser samt beslutningstagere. Det stiller krav til, at uddannelserne understøtter de studerendes samarbejde, opsøgende virksomhed, formidling og pædagogiske strategier. Den hastige udvikling i samfundet, herunder udviklingen i demografien og den kulturelle diversitet samt den stigende grad af ulighed i sundhed, medfører øget behov for opsøgende og forebyggende arbejde. Dette skal være et kontinuerligt opmærksomhedspunkt i IOOS uddannelserne. Uddannelserne skal forberede de studerende til at
4 Side 4/6 kunne tage vare på mennesker med forskellige ressourcer og derfor behov for en differentieret indsats. Det internationale aspekt skal være en naturlig del af alle IOOS uddannelser for at udvikle fagligheden og give studerende dybere forståelse af globale og multikulturelle perspektiver og udfordringer. Professionerne relateret til IOOS uddannelserne er placeret i såvel offentligt som privat regi, er delvist offentligt finansierede, og er samtidig baseret på udbyderstyrede ydelser. Udøvelse af kernefagligheden skal ses i det lys, og uddannelserne skal derfor fokusere på oplæring i den professionelle og etiske ansvarlighed, der også rummer empati og omsorg for enkeltindivider, og samtidig tager hensyn til populationer og samfundsøkonomi. Det medfører også, at uddannelserne omfatter oplæring i ansvarlig virksomhedsledelse og administration. Uddannelserne skal bygge på et solidt forsknings- og vidensgrundlag, som til stadighed skal udbygges. Uddannelserne skal bidrage til generel vidensgenerering og kontinuerlig evidensbaseret udvikling af de faglige teknologier. Uddannelserne skal derfor indeholde et væsentligt element af praksisudvikling og forskning. Udvikling inden for forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige teknologier fordrer, at uddannelserne integrerer dette perspektiv i kernefagligheden og understøtter, at de studerende kan tage initiativ til innovation. Uddannelserne lægger vægt på at opbygge en kvalitetsbevidsthed, som omfatter en kontinuerlig monitorering og dokumentation af kvaliteten i udøvelse af fagligheden som udgangspunkt for udvikling af denne. Der skal være tydelige karriereveje for alle uddannelserne, og der er specielt behov for at fremme karriereveje inden for forskning og udvikling. Uddannelserne skal være fleksible og kan med fordel bestå af afgrænsede moduler, der også kan indtænkes i den kontinuerlige videre- og efteruddannelse af professionerne. Strategisk Grundlag for uddannelserne ved IOOS Det Strategiske Grundlag giver overordnede pejlemærker for, hvordan mål, indhold, struktur, form og metode kan understøtte visionen for uddannelserne. Formål og mål Kernefagligheden i den enkelte uddannelse skal klart fremgå af uddannelsesbeskrivelsen og kompetenceprofilen, og det skal være tydeligt, hvordan den enkelte uddannelse afgrænses til og spiller sammen med de andre uddannelser. Det skal fremgå, hvorledes uddannelsens enkelte elementer bidrager til gradvis opbygning af kernefagligheden, og hvorledes denne sættes i kontekst i forhold til et fremtids- og omverdens perspektiv.
5 Side 5/6 Indhold I uddannelserne er der en omfattende faktuel viden, et fagligt sprog og en del procedurer og færdigheder, der skal læres. Med den hastige udvikling af viden og teknologi er det nødvendigt at prioritere indholdet. Det er vigtigt at fokusere på oplæring i grundlæggende principper, mekanismer og systemer. Et væsentligt element vil derfor være udvikling af metakompetence, forstået som evne til at reflektere over læringsprocessen, og hvordan læring af principperne i de enkelte fagelementer kan overføres til læring af andre fagelementer. Indholdet i uddannelserne skal afstemmes med fremtidig praksis og bidrage til tydelig profil for de enkelte uddannelser. Særkendet for tandlægeuddannelsen er den forskningsbaserede tilgang til basal såvel som højt specialiseret forebyggelse, diagnostik og behandling og ikke mindst det kliniske ræsonnement. Særkendet for tandplejeruddannelsen er den basale diagnostik samt forebyggelse og behandling med en sundhedsfremmende tilgang til patient og populationer. Særkendet for klinisk tandteknikeruddannelsen er undersøgelse af teknologiske problemstillinger samt varetagelse og udvikling af teknologiske, funktionelle løsninger. Særkendet for tandklinikassistentuddannelsen er administration og koordinering af borgerens møde med det orale sundhedsteam samt at assistere i klinisk praksis såvel som selvstændig varetagelse af delegerede opgaver. Som supplement til opbygning af kernefagligheden skal uddannelserne eksponere de studerende for andre elementer af betydning for deres senere virke: Fx præsentation af forskeres og fagprofessionelles arbejde til inspiration, emner i den aktuelle samfundsdebat, eller eksempler på hvorledes kernefagligheden spiller ind i den nationale og internationale demografiske udvikling, eller eksempler på samarbejde inden for og på tværs af sektorer og institutioner, eller den teknologiske og digitale udvikling samt Life Science industrien. Struktur Uddannelserne skal i strukturen tage højde for motivation og meningsfuldhed for de studerende. Det betyder, at der allerede tidligt i uddannelserne skal være elementer af klinik og møde med det omgivende samfund og erhverv. Uddannelsernes struktur skal sikre, at alle opnår en veldefineret kernefaglighed, men skal også indeholde elementer af valgfrihed og fleksibilitet således, at den enkelte studerende kan forfølge egne interesser og ønsker på specielle fagområder. Der skal være tilstrækkelig tid afsat til refleksion, fordybelse og projektarbejde. Uddannelserne skal struktureres således, at der er bedre mulighed for kobling af den praktiske uddannelse med akademisk eller udviklingsorienteret forløb evt. i form af kandidat-ph.d. ordning for tandlægeuddannelsen. For de andre uddannelsers vedkommende skal mulighederne for overgang til videre uddannelse tænkes ind.
6 Side 6/6 Form og metode Uddannelserne skal balancere viden og praksis således, at de studerende opnår solidt kendskab til teorier, mekanismer og principper, og samtidig får den fornødne praktiske erfaring. Brug af digitale læringsteknologier skal understøtte læring og udvikling af det faglige sprog, mens tilstedeværelsesundervisning skal understøtte dialogen mellem undervisere og studerende. Der skal udvikles elementer af læringsunderstøttende teknologier til brug for instruktion, læring og refleksion over praksis, ikke mindst når denne foregår uden for undervisningsinstitutionen. Oplæringen i kliniske færdigheder på patienter skal af hensyn til patientsikkerheden i videst muligt omfang forudgås af træning med brug af simulationsbaserede teknologier, hvor de studerende har mulighed for at træne basale teknikker og blive oplært i håndtering af tvivl og fejl. Den kliniske oplæring på patienter i IOOS klinikker skal foregå under behørig supervision. Oplæring, hvor studerende arbejder sammen (evt. tværfagligt), skal i form og omfang nøje tilpasses de studerendes faglige udviklingsniveau således, at der både drages nytte af samlæring og udvikles selvstændighed. Alle uddannelser skal i afbalanceret forhold indeholde projektarbejde, som skal understøtte vidensudvikling og udveksling samt udvikling af teknologi. Muligheder for samarbejde med det omgivende samfund og den private industri skal udbygges. Uddannelserne skal give de studerende mulighed for involvering i autentiske problemstillinger og bidrage til værdiskabende initiativer til gavn for patienter, sundhedssystemet og samfundet. Test og eksamen skal i videst muligt omfang bruges til læring og feedback, monitorering af progression og samtidig fungere som dokumentation for opnået del- og slutkompetence. Dokumentation for variation og volumen i erfaring med patienter og praksissituationer er et væsentligt supplement til test og eksamen.
Modtager(e): Health Uddannelsesforum (HUF) Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet.
Dato: 16. marts 2018 Modtager(e): Uddannelsesforum (HUF) Side 1/6 Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved, s Vision for Uddannelse Det er s (AU) vision at være et toneangivende globalt orienteret
Læs mereVision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health. Aarhus Universitet
Side 1/6 Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health Aarhus Universitet Aarhus Universitets Vision for Uddannelse Det er Aarhus Universitets (AU s) vision at være et toneangivende og globalt
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereKandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereUddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015
Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereUddannelsesrådet for odontologi og tandpleje
Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mere2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet
2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015. Studieordningen
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereCand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet
Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereUdviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje
Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,
Læs mereStudieår 2019/ studieordning for Kandidatuddannelsen i Odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet
2019-studieordning for Kandidatuddannelsen i Odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2019. Studieordningen
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereKP og vores omverden - kort fortalt
KP og vores omverden - kort fortalt 25. september 2018 KP og vores omverden - kort fortalt Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøst realistisk, og den skal
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereNotatet er inddelt i følgende afsnit: I. Mission og vision for et samlet IO og SKT samt forslag til navn for den samlede enhed
Modtager(e): Aarhus Universitet (AU) s bestyrelse Notat Beskrivelse af mission, vision og pejlemærker for en sammenlægning af Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og
Læs mereUdvikling af organisationsstruktur for IOOS
Udvikling af organisationsstruktur for IOOS Den 15. december kl. 15-16 og 16-17 AU AARHUS UNIVERSITET SIRI BIER JENSEN INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED ØNSKER Input til kvalificering af organisationsstruktur
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereFra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management
en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat
Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereFeedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen
Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs merePædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark
Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereSTRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET
AU UNIVERSITET VELKOMMEN TIL HEALTH INTRODUKTIONSSEMINAR DITTE JUEL ADOLFSEN LØHMANN Læge siden 2010 Ph.d. studerende ved børneafdelingen, AUH Forsker i børneleukæmi, bivirkninger og genetik. PROGRAMMET
Læs mereUDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT
UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT Overblik over uddannelsessystemet Det ordinære uddannelsessystem
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs mereBACHELOR- UDDANNELSER
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereFysioterapeutuddannelsens relevans
UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereNY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE
NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mere