Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet"

Transkript

1 Side 1/6 Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet Aarhus Universitets Vision for Uddannelse Det er Aarhus Universitets (AU) vision at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter kontinuerlig udvikling, vækst og velfærd. AU tilbyder forskningsbaserede uddannelser, som er kendetegnet ved deres stærke faglighed. Det gode studiemiljø er konstant i fokus som et vigtigt element for de studerendes læring. Undervisningen udvikles til stadighed for at tage højde for de studerendes læringsudbytte, involvering og motivation. Universitetets dimittender er nytænkende og formår at omsætte viden og ideer til handling på fremtidens nationale og internationale arbejdsmarked. Universitetets dimittender er aktive alumner, der ser deres uddannelse som grundlag for livslang læring. Uddannelsesnær Vision og Strategisk Grundlag for uddannelser på Health AU s vision skal afspejles i de enkelte uddannelser. Formålet med formulering af Vision og Strategisk Grundlag for hver af uddannelserne på Health er at sætte den enkelte uddannelse ind i et fremtids- og omverdens perspektiv, både lokalt, nationalt og internationalt. Vision og Strategisk Grundlag skal bidrage til, at de studerende, underviserne, uddannelsens andre aktører og interessenter tydeligt kan se den faglige profil, som uddannelsen sigter efter, og hvorledes uddannelsen i mål, indhold, struktur, form og metode systematisk bidrager til opnåelse af visionen. For den enkelte uddannelse vil Vision og Strategisk Grundlag blive anvendt som pejlemærker for studieleder og studienævn til at specificere eller justere uddannelsen i det fortløbende uddannelsesudviklingsarbejde. Udvikling af uddannelserne skal være forskningsbaseret og i overensstemmelse med evidens inden for didaktik og pædagogik. Healths uddannelsesportefølje set i et fremtids- og omverdens perspektiv Healths uddannelser retter sig mod sundhed og sygdom og omfatter tre overordnede kategorier: De professionsrettede uddannelser inden for medicin, odontologi og oral helse; de professionsbaserede uddannelser i form af overbygning på professionsbacheloruddannelser, fx kandidat- og masteruddannelserne i sygepleje og sundhedsfaglig kandidatuddannelse; samt de sundhedsrelaterede uddannelser inden for folkesundhedsvidenskab og idræt. Healths uddannelser retter sig dels mod det offentligt finansierede arbejdsmarked og dels mod privat erhverv. Uddannelserne skal understøtte kontinuerlig udvikling, vækst og velfærd i samfundet, og derfor skal uddannelserne ikke kun bidrage til, at dimittenderne opnår de fornødne her-og-nu kompetencer, men også sikre fremtidsrettede kompetencer, der omfatter digitale kompetencer, refleksive og akademisk analytiske kompetencer samt evne til at være innovativ og kunne samarbejde inden

2 Side 2/6 for og på tværs af sektorer og med det private erhvervsliv. Det er blevet fremhævet, at Danmark har mulighed for at skabe økonomisk vækst gennem satsning på Life Science industri (farma- og medikoteknik). Det private arbejdsmarked efterspørger derfor i stigende grad den kernefaglighed, som Healths uddannelser kan bidrage med dels i form af samarbejde med personer ansat i sundhedsvæsenet, dels i form af ansættelse af sundhedsfaglige dimittender. Den demografiske udvikling i samfundet og den stigende internationale mobilitet betyder, at Healths uddannelser har brug for have et internationalt perspektiv, både i kernefagligheden og gennem mulighed for udvekslingsophold for studerende og undervisere. Healths uddannelser skal derfor have elementer, der er attraktive for internationale studerende og undervisere.

3 Side 3/6 Vision for uddannelserne ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) IOOS har i alt 10 grund- og videreuddannelser, der grupperer sig omkring fire overordnede professionsområder: Tandlæge, Tandplejer, Tandtekniker, og Tandklinikassistent: Bachelor- og Kandidatuddannelsen i Odontologi samt Specialtandlægeuddannelserne i Ortodonti og Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Professionsbachelor i Tandpleje og Diplomuddannelse i Oral Helse Erhvervsuddannelsens grundforløb for Laboratorietandteknikeruddannelsen og Erhvervsakademiuddannelsen til Klinisk Tandtekniker Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent og Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Fælles for uddannelserne er, at de retter sig mod sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og er stærkt professionsrettede med forventning om sufficiente kompetencer til funktion i praksis. Uddannelserne skal i højere grad profileres i forhold til hinanden, og selv om der er et naturligt overlap, skal dette i princippet være mindst mulig. Kernefagligheden for de enkelte uddannelser skal specificeres. Uddannelserne skal i højere grad have kendskab til hinandens kernefaglighed og efterfølgende virke. Det tværfaglige samarbejde skal understøttes i uddannelserne med henblik på at skabe synergi mellem uddannelserne med fokus på videndeling, teamsamarbejde og optimal brug af hinandens kompetencer for bedst muligt at kvalificere den samlede indsats for borgernes sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber (fremadrettet benævnt den orale sundhed). IOOS uddannelserne skal i højere grad markere de basale biologiske mekanismer i det hele menneske. Der skal skabes link til andre sundhedsfaglige og videnskabelige områder. Betydningen af oral sundhed og sygdom for menneskers samlede sundheds- og sygdomstilstand samt funktion og livskvalitet skal tydeliggøres. Det tværfaglige aspekt er fundamental for varetagelsen af borgerne. Der skal være fokus på formidling af dette aspekt, ikke kun til borgere og patienter, men også til andre sundhedsorienterede professioner og instanser samt beslutningstagere. Det stiller krav til, at uddannelserne understøtter de studerendes samarbejde, opsøgende virksomhed, formidling og pædagogiske strategier. Den hastige udvikling i samfundet, herunder udviklingen i demografien og den kulturelle diversitet samt den stigende grad af ulighed i sundhed, medfører øget behov for opsøgende og forebyggende arbejde. Dette skal være et kontinuerligt opmærksomhedspunkt i IOOS uddannelserne. Uddannelserne skal forberede de studerende til at

4 Side 4/6 kunne tage vare på mennesker med forskellige ressourcer og derfor behov for en differentieret indsats. Det internationale aspekt skal være en naturlig del af alle IOOS uddannelser for at udvikle fagligheden og give studerende dybere forståelse af globale og multikulturelle perspektiver og udfordringer. Professionerne relateret til IOOS uddannelserne er placeret i såvel offentligt som privat regi, er delvist offentligt finansierede, og er samtidig baseret på udbyderstyrede ydelser. Udøvelse af kernefagligheden skal ses i det lys, og uddannelserne skal derfor fokusere på oplæring i den professionelle og etiske ansvarlighed, der også rummer empati og omsorg for enkeltindivider, og samtidig tager hensyn til populationer og samfundsøkonomi. Det medfører også, at uddannelserne omfatter oplæring i ansvarlig virksomhedsledelse og administration. Uddannelserne skal bygge på et solidt forsknings- og vidensgrundlag, som til stadighed skal udbygges. Uddannelserne skal bidrage til generel vidensgenerering og kontinuerlig evidensbaseret udvikling af de faglige teknologier. Uddannelserne skal derfor indeholde et væsentligt element af praksisudvikling og forskning. Udvikling inden for forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige teknologier fordrer, at uddannelserne integrerer dette perspektiv i kernefagligheden og understøtter, at de studerende kan tage initiativ til innovation. Uddannelserne lægger vægt på at opbygge en kvalitetsbevidsthed, som omfatter en kontinuerlig monitorering og dokumentation af kvaliteten i udøvelse af fagligheden som udgangspunkt for udvikling af denne. Der skal være tydelige karriereveje for alle uddannelserne, og der er specielt behov for at fremme karriereveje inden for forskning og udvikling. Uddannelserne skal være fleksible og kan med fordel bestå af afgrænsede moduler, der også kan indtænkes i den kontinuerlige videre- og efteruddannelse af professionerne. Strategisk Grundlag for uddannelserne ved IOOS Det Strategiske Grundlag giver overordnede pejlemærker for, hvordan mål, indhold, struktur, form og metode kan understøtte visionen for uddannelserne. Formål og mål Kernefagligheden i den enkelte uddannelse skal klart fremgå af uddannelsesbeskrivelsen og kompetenceprofilen, og det skal være tydeligt, hvordan den enkelte uddannelse afgrænses til og spiller sammen med de andre uddannelser. Det skal fremgå, hvorledes uddannelsens enkelte elementer bidrager til gradvis opbygning af kernefagligheden, og hvorledes denne sættes i kontekst i forhold til et fremtids- og omverdens perspektiv.

5 Side 5/6 Indhold I uddannelserne er der en omfattende faktuel viden, et fagligt sprog og en del procedurer og færdigheder, der skal læres. Med den hastige udvikling af viden og teknologi er det nødvendigt at prioritere indholdet. Det er vigtigt at fokusere på oplæring i grundlæggende principper, mekanismer og systemer. Et væsentligt element vil derfor være udvikling af metakompetence, forstået som evne til at reflektere over læringsprocessen, og hvordan læring af principperne i de enkelte fagelementer kan overføres til læring af andre fagelementer. Indholdet i uddannelserne skal afstemmes med fremtidig praksis og bidrage til tydelig profil for de enkelte uddannelser. Særkendet for tandlægeuddannelsen er den forskningsbaserede tilgang til basal såvel som højt specialiseret forebyggelse, diagnostik og behandling og ikke mindst det kliniske ræsonnement. Særkendet for tandplejeruddannelsen er den basale diagnostik samt forebyggelse og behandling med en sundhedsfremmende tilgang til patient og populationer. Særkendet for klinisk tandteknikeruddannelsen er undersøgelse af teknologiske problemstillinger samt varetagelse og udvikling af teknologiske, funktionelle løsninger. Særkendet for tandklinikassistentuddannelsen er administration og koordinering af borgerens møde med det orale sundhedsteam samt at assistere i klinisk praksis såvel som selvstændig varetagelse af delegerede opgaver. Som supplement til opbygning af kernefagligheden skal uddannelserne eksponere de studerende for andre elementer af betydning for deres senere virke: Fx præsentation af forskeres og fagprofessionelles arbejde til inspiration, emner i den aktuelle samfundsdebat, eller eksempler på hvorledes kernefagligheden spiller ind i den nationale og internationale demografiske udvikling, eller eksempler på samarbejde inden for og på tværs af sektorer og institutioner, eller den teknologiske og digitale udvikling samt Life Science industrien. Struktur Uddannelserne skal i strukturen tage højde for motivation og meningsfuldhed for de studerende. Det betyder, at der allerede tidligt i uddannelserne skal være elementer af klinik og møde med det omgivende samfund og erhverv. Uddannelsernes struktur skal sikre, at alle opnår en veldefineret kernefaglighed, men skal også indeholde elementer af valgfrihed og fleksibilitet således, at den enkelte studerende kan forfølge egne interesser og ønsker på specielle fagområder. Der skal være tilstrækkelig tid afsat til refleksion, fordybelse og projektarbejde. Uddannelserne skal struktureres således, at der er bedre mulighed for kobling af den praktiske uddannelse med akademisk eller udviklingsorienteret forløb evt. i form af kandidat-ph.d. ordning for tandlægeuddannelsen. For de andre uddannelsers vedkommende skal mulighederne for overgang til videre uddannelse tænkes ind.

6 Side 6/6 Form og metode Uddannelserne skal balancere viden og praksis således, at de studerende opnår solidt kendskab til teorier, mekanismer og principper, og samtidig får den fornødne praktiske erfaring. Brug af digitale læringsteknologier skal understøtte læring og udvikling af det faglige sprog, mens tilstedeværelsesundervisning skal understøtte dialogen mellem undervisere og studerende. Der skal udvikles elementer af læringsunderstøttende teknologier til brug for instruktion, læring og refleksion over praksis, ikke mindst når denne foregår uden for undervisningsinstitutionen. Oplæringen i kliniske færdigheder på patienter skal af hensyn til patientsikkerheden i videst muligt omfang forudgås af træning med brug af simulationsbaserede teknologier, hvor de studerende har mulighed for at træne basale teknikker og blive oplært i håndtering af tvivl og fejl. Den kliniske oplæring på patienter i IOOS klinikker skal foregå under behørig supervision. Oplæring, hvor studerende arbejder sammen (evt. tværfagligt), skal i form og omfang nøje tilpasses de studerendes faglige udviklingsniveau således, at der både drages nytte af samlæring og udvikles selvstændighed. Alle uddannelser skal i afbalanceret forhold indeholde projektarbejde, som skal understøtte vidensudvikling og udveksling samt udvikling af teknologi. Muligheder for samarbejde med det omgivende samfund og den private industri skal udbygges. Uddannelserne skal give de studerende mulighed for involvering i autentiske problemstillinger og bidrage til værdiskabende initiativer til gavn for patienter, sundhedssystemet og samfundet. Test og eksamen skal i videst muligt omfang bruges til læring og feedback, monitorering af progression og samtidig fungere som dokumentation for opnået del- og slutkompetence. Dokumentation for variation og volumen i erfaring med patienter og praksissituationer er et væsentligt supplement til test og eksamen.

Modtager(e): Health Uddannelsesforum (HUF) Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet.

Modtager(e): Health Uddannelsesforum (HUF) Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health, Aarhus Universitet. Dato: 16. marts 2018 Modtager(e): Uddannelsesforum (HUF) Side 1/6 Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved, s Vision for Uddannelse Det er s (AU) vision at være et toneangivende globalt orienteret

Læs mere

Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health. Aarhus Universitet

Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health. Aarhus Universitet Side 1/6 Vision og Strategisk Grundlag for uddannelserne ved Health Aarhus Universitet Aarhus Universitets Vision for Uddannelse Det er Aarhus Universitets (AU s) vision at være et toneangivende og globalt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer: Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet

2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet 2015-studieordning for kandidatuddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015. Studieordningen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,

Læs mere

Studieår 2019/ studieordning for Kandidatuddannelsen i Odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet

Studieår 2019/ studieordning for Kandidatuddannelsen i Odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet 2019-studieordning for Kandidatuddannelsen i Odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2019. Studieordningen

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

KP og vores omverden - kort fortalt

KP og vores omverden - kort fortalt KP og vores omverden - kort fortalt 25. september 2018 KP og vores omverden - kort fortalt Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøst realistisk, og den skal

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

human first Indsatsområder

human first Indsatsområder human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter

Læs mere

Notatet er inddelt i følgende afsnit: I. Mission og vision for et samlet IO og SKT samt forslag til navn for den samlede enhed

Notatet er inddelt i følgende afsnit: I. Mission og vision for et samlet IO og SKT samt forslag til navn for den samlede enhed Modtager(e): Aarhus Universitet (AU) s bestyrelse Notat Beskrivelse af mission, vision og pejlemærker for en sammenlægning af Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og

Læs mere

Udvikling af organisationsstruktur for IOOS

Udvikling af organisationsstruktur for IOOS Udvikling af organisationsstruktur for IOOS Den 15. december kl. 15-16 og 16-17 AU AARHUS UNIVERSITET SIRI BIER JENSEN INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED ØNSKER Input til kvalificering af organisationsstruktur

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Fra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management

Fra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Uddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat

Uddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat Uddannelser Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat udannelsespjece nytdesign.indd 1 28-11-2018 09:55:25 Sundhed er en ret Som ansat i den kost-, ernærings-

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Et integrerende sundhedsvæsen

Et integrerende sundhedsvæsen Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde

Læs mere

Professionsbaseret læring

Professionsbaseret læring PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET

AARHUS AU UNIVERSITET AU UNIVERSITET VELKOMMEN TIL HEALTH INTRODUKTIONSSEMINAR DITTE JUEL ADOLFSEN LØHMANN Læge siden 2010 Ph.d. studerende ved børneafdelingen, AUH Forsker i børneleukæmi, bivirkninger og genetik. PROGRAMMET

Læs mere

UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT

UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT Overblik over uddannelsessystemet Det ordinære uddannelsessystem

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Klinisk forudsætningskrav 6. semester Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Fysioterapeutuddannelsens relevans UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere