2
Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling.... 11 Skoletjenesten... 12 Skolerne - Pædagogiske processer... 15 Bakkeskolen... 16 Bakkevejens Skole... 19 Blåbjerggårdskolen... 22 Boldesager Skole... 25 Bryndum Skole... 27 Danmarksgades Skole... 30 Darum Skole... 33 Egekratskolen... 35 Fourfeldtskolen... 36 Gredstedbro Skole... 38 Gørding Skole... 40 Hjerting Skole... 43 Kvaglundskolen... 45 Nordre Skole... 47 Nørremarkskolen... 50 Præstegårdsskolen... 53 Rørkjær Skole... 56 Skads Skole... 59 Spangsbjergskolen... 62 Sønderrisskolen... 65 Tjæreborg Skole... 677 Vadehavsskolen... 70 Valdemarskolen... 72 Vejrup Skole... 75 Vestervangskolen... 77 Vittenbergskolen... 80 Ådalskolen... 82 3
Rammer og resultater... 85 Antal elever og Andel i SFO... 86 Klassekvotient... 87 Antal spor... 88 Elevfravær... 89 Aflyste lektioner... 92 Karakterer... 95 Overgangsfrekvenser.... 98 Udgifter pr. elev... 99 Undervisningsandel... 100 Elever pr. lærer... 101 Antal planlagte timer... 102 Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC... 103 Udgifter til kompetenceudvikling... 104 Den løbende evaluering... 105 Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse... 106 Skole-hjem-samarbejdet... 107 Linjefagskompetencer, dækningsprocent.... 109 Specialundervisning...111 Ressourcer til specialpædagogisk bistand... 112 Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand,... 114 Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger... 115 Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser... 116 Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser... 118 Dansk som andetsprog...119 Antal tosprogede elever og lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i undervisningen.... 120 Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere... 121 Ressourcer til tosprogede... 122 Dansk som andetsprog som supplerende undervisning... 123 Modtageklasser... 124 Bilag...125 Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav.... 126 4
Indledning Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40.a af 1.08.2006 og Bekendtgørelse nr. 162 af 22.2.2006, som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, - give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau, - fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet, - bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. September 2012 Skolechef Preben Jensen 5
Sammenfatning Sammenfatning af de pædagogiske processer. Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og et indsatsområde. Der beskrives mange forskellige indsatsområder, og hver skole tilrettelægger indsatser med hvert sit særpræg, men især overskrifterne læsning, innovation, klasseledelse og inklusion går igen på flere skoler. Når skolerne skal pege på egne styrker, beskriver skolerne ofte, hvordan de får trivsel og faglighed til at gå hånd i hånd. Herunder ligger, at skolerne er inkluderende og har plads til forskellighed både blandt elever og forældre. Det understreges ofte, at medarbejderne er udviklingsorienterede og gode til at samarbejde. Det viser alt i alt, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der stilles til folkeskolen i dag, der kan siges at handle om at sikre grundlæggende faglighed og trivsel samtidig med at de udvikler sig fremadrettet. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Udvalgte dele af Rammer og Resultater: Antal elever: Der går 12.261 elever i kommunens 27 skoler. Der går 96 elever på den mindste skole og 997 elever på den største. Klassekvotienten er gennemsnitligt 20,0, og det højeste gennemsnit for en skole er 23,2. SFO: 74 % går i SFO, og tallet varierer fra 56 % på èn skole og 91 % på en anden. Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 10,6 dage om året. 6,7 dag pga. sygdom, 1,0 dag pga. ulovligt fravær og 2,9 dage pga. ekstraordinær frihed. Aflysninger: Der aflyses gennemsnitligt 3,0 timer pr. klasse. Langt de fleste aflysninger sker i overbygningen. Karakterer: Karaktergennemsnittet for Esbjerg Kommunes folkeskoler ligger 0,2 under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Dansk orden og Tysk, der begge ligger over landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i mundtligt Dansk (0,4 under) og skriftlig Engelsk (0,5 under). Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 47 % af eleverne i gang med 10. klasse og 45 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr. 59.900,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere. Undervisningsandel: Lærerne underviser 40,5 % af deres arbejdstid, og alle skoler ligger på mindst 40 % med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Timetal: Alle skoler underviser mere end det vejledende timetal. Undervisningsmidler: Skolerne bruger gennemsnitligt kr. 2.586,- pr. elev. Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr. 19.186,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde på skolen. Evaluering: Så godt som alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside. Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau. Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde. Linjefagskompetencer: De fleste skoler har langt over 90 % af deres timer dækket af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. 6
Indsatser, centralt 7
Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport Opsummering på samtaler om kvalitetsrapport foråret 2012 Det lovgivningsmæssige formål med kvalitetsrapporter er, at politisk niveau får indblik i niveauet på kommunens skoler. Derudover har vi i skolevæsenet et ønske om, at denne type dokumentation bruges proaktivt og i et læringsperspektiv internt. Opfølgende samtaler om kvalitetsrapport foregik dette år regionsvis, hvilket vil sige, at der i hver samtale deltog ledelserne fra 5-6 skoler. Denne ramme var skabt ud fra ønsket om at skabe mulighed for gensidig sparring og inspiration skolerne imellem, samtidig med, at der blev foretaget opfølgende dialog mellem skolerne og administrationen. Temaet for dette års opfølgende samtale var et review på 5 års kvalitetsrapport set i et ledelsesmæssigt strategisk lys. Spørgsmålet til skolernes ledelser inden mødet var: I hvilken grad er kvalitetsrapporten udtryk for et stykke strategisk arbejde på skolen? Nogle skoleledelser gav udtryk for, at de gennem læsning af andres bidrag til KR er blevet inspireret og har kunnet anvende viden og erfaringer fra én skole ind i sin egen. Nogle skoleledelser gav udtryk for, at det nu at have KR fem år tilbage gav en dokumentation omkring egen skole som var hensigtsmæssig, og som kan anvendes til at illustrere en udvikling både over for personale og forældre. Mange skoleledelser gav udtryk for stor læringsværdi i at reflektere over hinandens strategiske overvejelser. Skoleledelserne var enige om, at KR som dokumentation kan opfattes løsrevet fra helheden, når den laves, men i det store perspektiv er KR med til at give retning og statusbilleder. Dialogen handlede også om, i hvor høj grad skolevæsenet i et fremtidigt perspektiv vil kunne anvende KR som et strategisk redskab. Der var stor opbakning til, at der forsøges etableret en kobling mellem skolernes strategiske overvejelser og den efterfølgende dokumentation i KR. Derved kan KR også blive et dialogisk redskab med politikerne om, hvor skolevæsenet i Esbjerg kommune bevæger sig hen. 8
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) Ny lovgivning på specialundervisningsområdet. Definitionen på specialundervisningsbegrebet er ændret. Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte, gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i specialklasse eller specialskole. Der gives desuden specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 12 lektioner ugentlig. Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering eller holddannelse, skal der tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning er tiltag, som iværksættes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der skal fortsat ske en indstilling til PPR ved specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Ved supplerende undervisning kan skolens leder beslutte, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering. Beslutningen træffes i samråd med forældrene. I forhold til lovændringen og den ændrede definition af specialundervisningsbegrebet er der stort set tale om en tilpasning til den eksisterende virkelighed i det etablerede og formaliserede samarbejde mellem skolerne og PPR. Samarbejdet tager som tidligere udgangspunkt i Specialcentermødet (SC-mødet,) hvor beslutningen er, at alle sager, hvor en elev eller en gruppe af elever giver anledning til bekymring, behandles med udgangspunkt i SC-mødet. Beslutningen omfatter såvel indstillede som ikke indstillede sager, og indsatsen finder sted på både organisations-, gruppe- og individniveau afhængig af, hvad der vurderes at være behov for i den konkrete sag. Formålet med Specialcentermødet er med fokus på elever i vanskeligheder at understøtte skolens inklusionsproces og sikre kvaliteten både i den specialpædagogiske og den almindelige undervisning med henblik på, at elever i vanskeligheder modtager undervisning på egen skole. Samarbejdsmøder mellem skolerne og PPR. I det forløbne skoleår har lederen af PPR sammen med den enkelte skoles psykolog afholdt samarbejdsmøder med skoleledelsen. Formålet har været at afstemme forventningerne til PPRs ydelser primært på psykologområdet, men også i forhold til PPRs konsulentydelser. Forventningsafstemningen er sket med udgangspunkt i PPRs tre-bens strategi, som beskriver nye indsatser samtidig med, at dialogen naturligvis skulle sikre, at skolens ledelse kunne fremkomme med yderligere ønsker. Disse ønsker fra skolerne er blevet indarbejdet i den endelige udgave af tre-bens strategien. Alle skolerne har været meget positive i forhold til det nye initiativ med afstemningsmøder på den enkelte skole. I det kommende skoleår vil samarbejdsmøderne mellem skolerne og PPR som tidligere finde sted på skolernes regionsmøder. Projekter. Projekt FORM. Implementering af LP-modellen er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. LP-modellen har haft stor betydning bl.a. i forhold til en professionalisering af sagsbehandlingen på de deltagende skoler, men også i forhold til en udvikling af det generelle teamsamarbejde. Samtidig har det systematiske og kontinuerlige samarbejde om LP-modellen mellem skolerne og PPR også afdækket nogle svagheder og mangler ved modellen, hvilket har ført til, at PPR har udviklet en ny pædagogisk analysemodel FORM. Grundtanken er, at FORM i modsætning til LP-modellen skal være mere enkel og lettilgængelig samtidig med, at kvaliteten i analysearbejdet fastholdes. I skoleåret 2012-13 deltager 4 af kommunens skoler i det første år, som er et projektår. Projekt Samskabte processer Formaliseret samarbejde om vurdering af børnehaveklasse - elevers motorik i skoleår 2012/2013. Projektet ledes af PPR s børnefysioterapeuter og en teamleder fra Sundhedsplejen, Familierådgivning og sundhed. Formålet med projektet er at skabe en model for et samarbejde mellem sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder omkring den motoriske vurdering af børnehaveklasseelevers motorik. Modellen skal kvalificere den motoriske vurdering på den måde, at de involverede faggrupper (sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder) er til stede samtidigt under den motoriske vurdering og under efterbehandlingen, således at analysen og de efterfølgende handlinger tager afsæt i samskabte processer. 9
Projektperioden er fra april 2012 til december 2012, hvor 18 folkeskoler og privatskoler deltager. Observationsskemaet, der skal anvendes til den motoriske vurdering ligger fast, men ellers planlægger den enkelte skole selv deres forløb. Evalueringen foregår i januar 2013 I skoleåret 2012-13 iværksættes et projekt med afsæt i det specialpædagogiske undervisningstilbud på Blåbjerggårdskolen. Projektet har fået betegnelsen N.O.K., som står for Nærvær, Opmærksomhed og Krop og ledes af PPRs børnefysioterapeuter og en PPR-psykolog i samarbejde med personalet i tilbuddet. Hensigten er gennem forskellige kropslige øvelser at øge børnenes bevidsthed om deres egen krop, sanser og følelser. Projektet evalueres efterfølgende med henblik på videre implementering evt. også i andre relevante specialpædagogiske tilbud. Helle Bjerre Leder af PPR, ledende psykolog. 10
Pædagogisk Udvikling. Pædagogisk Udvikling er et konsulentteam af otte konsulenter og en chef, der understøtter skolerne i deres udvikling. Årets fokus: SOL De tider er forbi, hvor man mente at børn primært skulle sidde stille og høre efter, for at lære noget. I stedet handler det nu om at gøre eleverne aktive i deres egen læringsproces samtidig med, at der er en tydelighed fra lærerens side om, hvad undervisningen går ud på. Det er nogle af grundelementerne i Samarbejde om læring (SOL), der er inspireret af bl.a. Cooperative Learning og Kooperativ læring. SOL er nogle arbejdsstrukturer en undervisningsform hvor elevernes aktive læringstid er meget høj hvor lærerens taletid er kort der bygges på samarbejde og gode sociale relationer. Bl.a. de pædagogiske udviklingskonsulenter Birgit Juhl Kjems og Dorte Vind kan hjælpe skolerne med at implementere SOL. Samarbejde om læring fremmer differentieret undervisning, der tilgodeser elever med vidt for skellige forudsætninger. Gennem arbejdet med forskellige strukturer sker der nye og overraskende ting med elevernes motivation og fokus i undervisningen. Det indbyggede arbejdet med elevernes sociale og kommunikative færdigheder stimulerer lysten og evnen til samarbejde og gør samtidig klasseværelset til at rart sted at være. SOL er tæt beslægtet med klasseledelse med anerkendende tilgang som også hører til nogle af Pædagogisk Udviklings mest efterspurgte som konsulentydelser. PU samarbejder gerne med andre. I 2011/2012 har PU samarbejdet med partnere udenfor skolevæsnet, bl.a. Den Innovative Skole, UC-Syd, Udeskole, Videnstrategi, Friluftnet, MUSKO, Din Kirke, Forskningens døgn. Udover skoleprocesser laver PU også oplæg og konsulentarbejde, der har mindre målgrupper. Desuden afholder PU kurser og netværk for de ansatte i Esbjerg kommunale skolevæsen. PU har arbejdet på skolerne med bl.a: Samarbejde om læring (SOL) Skads Skole, Gredstedbro Skole, Spangsbjergskolen, Bakkevejens Skole, Boldesager Skole, Vestervangskolen. Klasseledelse og relationskompetencer Gørding Skole, Skads Skole, Spangsbjergskolen, Vejrup Skole, Kvaglundskolen, Præstegårdsskolen, Ådalskolen, Fourfeldtskolen Værdiproces Danmarksgades Skole, Valdemarskolen. Teamudvikling Vittenbergskolen, Sønderrisskolen, Bakkeskolen, Bryndum Skole. Læsning Gørding Skole, Valdemarskolen, Vestervangskolen, Vittenbergskolen. TASC Præstegårdsskolen, Nordre Skole. Udeskole Gredstedbro Skole, Gørding Skole, Innovation Bakkevejens Skole, Egekratskolen, Sønderrisskolen og Rørkjær Skole. SOL: Her arbejdes der med den struktur der hedder Dobbelt-cirkler. 11
Skoletjenesten Hurra, vi vandt udeskoleprisen Hvert år uddeler Foreningen UdeskoleNet en hæderspris til personer, skoler, forskere, organisationer eller andre, der har gjort noget særligt for udeskole og udeundervisning i Danmark. Udeskoleprisen blev overrakt på UdeskoleNet s 12. møde på Sophienborgskolen i Hillerød den 17. april. Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling, modtog prisen på vegne af Esbjerg Kommune. Understøtte udvikling med vedholdende indsats UdeskoleNet s formand, Karen Barfod, motiverede hædersprisen således: Esbjerg Kommune har gennem mange år gjort et enestående pionerarbejde for at understøtte udvikling af udeskole i kommunen. Ved en vedholdende indsats på skoleområdet, efteruddannelsesområdet og de flotte tilbud fra Skoletjenesten er der i Esbjerg vokset et miljø og en vidensbank op omkring udeskole og undervisning i naturen, som lokale børn, lærere, borgere og besøgende ved Vadehavet og på Naturcenter Myrthuegård, har stor glæde af. Samtidig har Esbjerg Kommune og kommunens meget levende stab af udeskolefolk, naturvejledere, lærere med flere hele tiden haft lyst til at dele deres erfaringer med andre. Derfor er kommunens arbejde en inspiration for kommuner over hele landet. Lang tradition for udeundervisning i Esbjerg Kommune Skoletjenesten har i mange år været kendt for sine gode ud af skolen tilbud til skolerne: Jernalderlandsbyen, Guldager Naturskole, Myrthuegård, Havneskolen med flere. I 2005 greb Pædagogisk Udvikling og Skoletjenesten fat i udeskoleideen og har siden sammen med lærere og pædagoger arbejdet aktivt for at udvikle udeskole på kommunens skoler. Det har betydet, at masser af børn i Esbjerg Kommune i dag får lov at være og lære ude i natur og kultur. 12
Et udeskoleæbletræ plantet på Gørding Skole Med Udeskoleprisen følger et æbletræ, og det blev plantet på Gørding Skoles grund. Hvorfor det? Det kunne lige så godt have været på Egekratskolen, Danmarksgades Skole, Gredstedbro Skole, Præstegårdsskolen, Vadehavsskolen, Vittenbergskolen, Blåbjerggårdskolen, Kvaglundskolen, Valdemarskolen eller, hvor mange ildsjæle lærere, pædagoger og skoleledere giver børn mulighed for lære andre steder end i klasselokalet. Når valget faldt på Gørding Skole, er det fordi, de er den eneste skole i kommunen, som med en omfattende skoleudvikings proces har valgt at inddrage alle fra børnehaveklasse til 9. klasse. En fredag i april var alle elever fra Gørding Skole med, da æbletræet blev plantet, og borgmesteren, som var mødt op for at plante træet understregede, at træet er et fint symbol på, at udeskolearbejdet på alle måder bærer frugt. 13
14
Skolerne, Pædagogiske processer 15
Bakkeskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Klasseledelsesprojekt for indskolingen her alle klasser fra 0. 4. Mål Handleplan Projekt primært fokus på de børn på skolen, der udviser en positiv og samarbejdende adfærd. Vi ønsker, at energien også skal flyde i retning af dem. Projektets primære formål er at skabe alsidige udviklingsmuligheder i skole og fritidslivet for samarbejdende børn med positiv adfærd fra Bakkeskolens fra 1. til 4. klassetrin. Projektets sekundære formål er at hjælpe elever fra Bakkeskolens 1. til 4. årgang, som ikke er positive og samarbejdende, til at blive dette. Projektets tertiære formål er, at skabe optimale rammer for undervisning og læring, gennem positiv, tydelig og letgenkendelig pædagogik. Der er udviklet et klasseledelseskoncept i samarbejde med kommunens AKT-team. Alle deltagende lærere og alle deltagende klasser har været på uge kursus i implementering af dette system. Grønne, gule og røde elever For at få de voksne på skolen til at rette deres fokus på de positive og samarbejdende elever, lavede vi en opdeling af eleverne i tre grupper. En grøn gruppe, en gul gruppe og en rød gruppe. De grønne elever er elever, der i høj grad kan indfri nedenstående forventninger, Gule elever kan i lidt mindre grad indfri de nedenstående forventninger, og de røde elever kan i ringe grad indfri forventningerne. Elevforventninger Jeg kan samarbejde. Jeg kan tale respektfuldt til mine klassekammerater og skolens lærere. Jeg kan løse mine konflikter på en fredelig måde. Jeg kan være stille, når den voksne taler i klassen. Jeg kan række fingeren op, når jeg vil spørge om noget. Jeg kan blive på min plads i klassen. Hver fredag bad vi lærerne om at placere klassens elever i hver af de tre grupper (Grøn, gul og rød), afhængigt af elevernes evne til at indfri elevforventningerne. Eleverne var naturligvis i forvejen orienteret om elevforventningerne, og om vigtigheden af at arbejde på at indfri dem. Det samme var elevernes forældre, der var blevet orienteret om elevforventningerne under skole-hjem samtaler. De elever, der efter en uge i skole blev grønne, havde i den kommende uge adgang til et spændende og udfordrende skoleliv. Mens røde elever, modsat de grønne, i den kommende uge fik et mere indskrænket og simpelt skoleliv. De gule elevers muligheder i deres skoleliv placerede sig mellem de grønne og de rødes. 5.3 Effekt for både børn og voksne Effekten af farveinddelingen af eleverne i 3. A var stor fra begyndelsen. For eleverne er det blevet meget konkret, at positiv adfærd i skolen afstedkommer et godt, udfordrende og udviklende skoleliv. For de voksne er det blevet tydeligt, at langt den overvejende del af eleverne i klassen er grønne, og den motivation lærerne har fået i deres arbejde, ved at rette fokus på de grønne elever afstedkommer et undervisningsmiljø, der er konstruktivt og fremadrettet. Pædagogisk udvikling Som beskrevet i afsnit 5.3, har selve metoden med fokus på elevernes indfrielse af elevforventningerne, samt den ugentlige inddeling af eleverne i farvegrupper været meget effektfuld. Vi oplever, at denne effekt er skabt som følge af mange forskellige faktorer. Af disse kan fremhæves: 16
Tydelighed overfor eleverne ifht. hvilken adfærd der forventes. Forældrenes kendskab til og accept af skolens arbejde med elevforventningerne. (Forældreinddragelse). Klare fordele for eleverne ved at udvise samarbejdende og positive adfærd. Konkret og målrettet hjælp til røde elever, så de hurtigt kan blive grønne igen. Positiv energi i mødet mellem elev og voksen, fordi den voksne i højere grad ser og fremhæver samarbejdende adfærd. Disse faktorer er naturligvis af stor betydning for effekten af metoden, men den faktor, der formodentlig er af størst betydning for effekten er, at alle voksne der arbejder konsekvent med elevforventninger, hele tiden forholder sig til spørgsmålet: Hvordan sætter jeg/vi eleverne i stand til at.(indsæt elevforventning)? Eksempelvis: Hvordan sætter jeg/vi eleverne i stand til at Løse sine konflikter fredeligt? Hvordan sætter jeg eleverne i stand til at være stille, når den voksne taler i klassen? Det er i ovenstående spørgsmål, at den pædagogiske udvikling genereres. Det er de voksnes refleksioner over dette spørgsmål og den praksis, der deraf følger, der er afgørende for, at mødet mellem elev og voksen bliver konstruktivt og tillidsfuldt. Dette i såvel skoleregi som i det boligsociale regi. Evalueringsplan Der er afholdt evalueringsmøde på skolen for alle involverede ansatte. Her er det blevet tydeligt, at indsatsen har givet stor effekt, og det har været muligt at tilrette projektet og dermed optimere de anvendte metoder. Fremadrettet afholdes kvartalsvis evaluerings/fastholdelsesmøder for alle involverede, for at sikre den fortsatte udvikling og implementering af projektet. Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? De foreløbige resultater er gode. Mange elever responderer positivt på projektet, og mange lærere melder tilbage om tydelig effekt ift. undervisningsmiljøet i klassen. Projektet er ikke slutevalueret, da der er tale om et fortløbende projekt. Se ovenstående for evaluerings og opfølgningsplan. 17
Styrkeområde Styrke(r) Bakkeskolen er langt ud over det sædvanlige god til at inkludere alle elever. Hvordan kan det ses? Det ses bl.a. på skolens på alle måder mangfoldige elevflok. På Bakkeskolen er der på alle måder plads til at være speciel. Ofte oplever nye elever, der måske tidligere har haft en omtumlet skoletilværelse med mange skift, at de på Bakkeskolen kan både rummes, accepteres og også inkluderes. Indsats over år Indsats i 2011/2012 Der er generelt gennem mange år udviklet en inkluderende og accepterende kultur på skolen der gør, at vi i dag opererer med et ret omfattende normalitetsbegreb. Samtidig er der konsekvent og målrettet arbejdet med at opbygge en organisation, der formår at tage vare på både den enkelte elev, men også den enkelte lærer. Skolen har et stort og kompetent beredskab i forhold til vejledning af elever, familier, lærere og teams, både med hensyn til AKT, DSA, specialundervisning og skolehjemvejledning. I dette skoleår er opstartet forsøg med Skolecoaching, der målrettet skaber udvikling og fastholdelse for elever i vanskeligheder. Andre aktiviteter - Alle skolens gangarealer og klasseværelser males og istandsættes i øjeblikket løbende. - Tilbud om voksenstyrede aktiviteter i pauserne. - Projekt i gang omkring faglig læsning og genrepædagogik. - Treårigt uddannelsesforløb for alle skolens specialklasselærere. - IT-projekt for alle elever i 7 og 8. klasse. - Teamsamarbejde med brug af udviklingsplaner for alle teams. Vidste du at. Alle elever på skolens 7. og 8. årgang får stillet en personlig, bærbar computer til rådighed? Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 18
Bakkevejens Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Den innovative skole. Mål Handleplan At styrke den kreative og innovative tilgang til fagene og den daglige undervisning, så rummeligheden øges. I forbindelse med skolens tiltag omkring LP skulle Projekt Den innovative Skole s deltagere placeres, så der var en deltager i hvert LP-team. En form for forstyrrende element. Dette er nu implementeret i en ny teamstruktur på årgangene, hvor både tovholdere og innovationsrepræsentanter indgår. Deltagerne i projektet blev, gennem en kursusdag og en Camp med udgangspunkt i "Den kreative platform", styrket til at bringe nye planlægnings-strukturer og andre måder at spørge på med sig i de respektive teams. Deltagerne mødtes i Innovationsgruppen, hvor tiltag for kommende skoleår til at udvikle skolen i retning af det overordnede mål drøftedes. Planlægningen af en alternativ uge i uge 6, 2013 med udgangspunkt i de "timeløse fag" tog gruppen op med en idégenerering og et overordnet udgangspunkt for ugen. Dette blev tildelt en styregruppe, som sikrer en koordination mellem faserne på skolen. Som et led i at styrke kreativitet og fællesskab blev alle kolleger udsat for en planlægningsdag med elementer fra "Den kreative platform". Det blev til to anderledes fagdage. Det nye tiltag i 2012/13, "Fordybelsesfag" har ført til en ændret tænkning af valgfag og en markant ændring af det kollegiale samarbejde omkring dette. Omplacering af faserne, som skal føre til et tættere samarbejde mellem indskoling og mellemtrin, er gennemført. Evalueringsplan For skolen er udviklingen således godt på vej, og som evaluering har projektgruppen brugt elementer fra bl.a. "Det røde hav" - en del af Kreativ Platform. Inden for projektgruppen har evalueringen af år 2 vist glæde ved forløbet og ny tænkning om egne fag, samarbejde og anderledes muligheder. Dette skal bruges fremadrettet. Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Præsentationen af Kreativ Platform blev godt modtaget og denne pædagogiske dag, hvor man arbejdede meget kreativt og blev udfordret i forhold til omstilling og nye planlægningsformer viste, at stemningen og paratheden til at afprøve noget ukendt er tilstede. Valgfagsordningen er afløst af "Fordybelsesfag", som omfatter hele udskolingen. Dette blev det konkrete resultat af skoleåret 2011/12, og store dele af personalet indgår i disse "fag", som er delt i tre perioder og samtidigt tre sag-faglig tilgange,- naturvidenskabelige, humanistiske og kreative/produktive. Da dette tiltag er et fireårigt forløb i samarbejde med PU i Esbjerg Kommune, er vi godt begyndt. Der vil naturligvis komme en samlet evaluering omkring dette samarbejde for de deltagende skoler. For Bakkevejens Skole er GUF (Glæde, Udvikling og Fællesskab) det faste værdisæt. Håbet er, at det er væsentligt forøget med afslutningen på Projekt Den Innovative Skole i 2014. Hvordan det måles er naturligvis ikke planlagt endnu. 19
Andre aktiviteter - Der er min. 150 unge i Linje 10. - Skolen har kendskab til og kan bruge LP metoden. - Hele personalet har arbejdet med Cooperative Learning. - Revidering af skolens principper i samarbejde med skolebestyrelsen. Vidste du at - Hele skolen har arbejdet med Læsning i alle fag og Cooperative Learning (CL), så alle taler samme sprog omkring læsning og kan anvende CL. 20
Styrkeområde Styrke(r) Høj og bred faglighed. Før skole til 10. Fokus på læsning. Turde nytænke Innovation. Høj grad af inklusion. Stærkt og engageret forældresamarbejde. Dialogbaseret. Forankret i lokalsamfundet. Hvordan kan det ses? Der afsættes de nødvendige ressourcer, se evt. ressourcefordeligsproces beskrevet i tidligere kvalitetsrapport. Der er stor forældretilfredshed. Lavt sygefravær. Indsats over år Læsning har været et fokusområde siden 2007. Skolen har siden 2004 været faseopdelt, og har sideløbende arbejdet på at opbygge teamstrukturen i personalet, senest ved at indarbejde den innovative tilgang i alle team. Indsats i 2011/2012 Samarbejdet med PU vedr. CL. Tværkommunalt samarbejde omkring Innovation. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 21
Blåbjerggårdskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde/ Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater At skabe en superskole i Gjesing. Gennem møder, samtaler og artikler skabe opbakning til, at de 2 skoler i Gjesing lukkes og sammenlægges til en ny skole. Evaluering består i, at Byrådet vedtager visionen og, at personale og befolkningen støtter ideen. Personale, forældrevalgte og byrådspolitikere udtaler sig anerkendende og positivt. Slutevaluering Slutevalueringen må afvente sammenlægningen efter 1/8 2014. Ny indretning af blok 2 hvor eleverne har lavet kunst til væggene. 22
Indsatsområde Da Vinci Linjen. Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering At øge optaget til 6 klasser à 24 elever. At kommunikere klart og bredt. At vi udvikler indholdet. Resultatet måles via følgende: elevsamtaler, elevudtalelser, forældresamtaler, forskningsrapporter, elevkarakterer, gymnasiefrekvens. Ved skoleårets start 2012 var elevoptaget i 6 klasser, i alt 130 elever. I løbet af skoleåret 2012/13 forventes slutrapporter fra forskerne. Vidste du at. - alle elever på Blåbjerggårdskolen deltager i 4 lejrskoleophold? - alle elever tilbydes studietur til et engelsk- eller tysktalende land? - Blåbjerggårdskolen har 3 linjer: C-linjen: en linje for elever med tilpasningsvanskeligheder, som forventes udbygget. A-linjen: en linje fortrinsvis for distriktseleverne. D-linjen: Da Vinci Linjen, som til stadighed udbygges. - Blåbjerggårdskolen har over 500 elever, men alligevel arbejder skolen aktivt for at Blåbjerggårdskolen skal lukkes. 23
Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2011/2012 Udviklingskraft. Nye projekter f.eks.: Ny skolestart. Kantinen. C-klasserne. Da Vinci klasserne. Skolesammenlægning. Konstant fokus på at skelne mellem drift og udvikling. Talrige møder i udviklingsudvalg, personalemøder, kursusvirksomhed, rejser. Udegruppens studietur til Bern i Schweiz - udfordrende indlæring på det fysiske plan for store C-elever. Udegruppen forberedte sig intensivt hele året til studieturen i Schweiz, så de kunne klare de mange udfordringer, som blev stillet under turen. Der er skemalagt cykling hver uge, og i skoleåret 2011/12 cyklede de ca. 2000 km hver. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 24
Boldesager Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Undervisning. Mål At opkvalificere debatten omkring Den faseopdelte skole og en eventuel beslutning om indførelse af en model for Boldesager Skole. Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Foråret 2011. Gruppearbejde i Pædagogisk Råd. Fordele og ulemper ved indførelse af Den faseopdelte skole. September 2011 temamøde, hvor Tjæreborg Skole og Skads Skole fortæller om deres erfaringer med faseopdelt skole. November 2011 møde i Udviklingsrådet med opsamling af inputs. Den videre proces aftales. Februar 2012 beslutning om eventuel indførelse af Boldesager model. Pædagogisk Råd. Skolens Udviklings Råd. Debatten om Den faseopdelte skole er blevet betydeligt opkvalificeret med elevernes læring i centrum. Foråret 2012 med videre procesplan til ny Udviklingsplan. Vidste du at. Boldesager Skole efterhånden er ved at blive en 2-sporet skole, som netop passer til den omfattende ombygning/renovering, som blev afsluttet i 2008. 25
Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2011/2012 Boldesager Skole har for 5.-7.årgang en P-fagsordning. En styrkelse af de praktisk/musiske fag. Eleverne vælger for det kommende skoleår P-fag. Eleverne undervises på mindre hold i de kreative fag: Musik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd billedkunst, drama, idræt. P-fagsordningen er løbende blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Der udarbejdes hvert år informationsmateriale til elever og forældre. Eleverne har mulighed for at vælge forskellige P-fag i 1. og 2. semester Andre aktiviteter I skoleåret 2011/2012 har vi brugt meget tid på udarbejdelse af digitaliseringsstrategi for Boldesager Skole. Vi har desuden haft fokus på lærernes kompetenceudvikling med Cooperative Learning og Faglig læsning. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 26
Bryndum Skole Indsatsområde Mål Handleplan (På vores skole betyder det, at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP). Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for KOMPETENCEUD- VIKLING sættes i særlig grad fokus på Medarbejderen samt Ledelsen. Alle medarbejdere med undervisningsmæssige og øvrige pædagogiske opgaver forholder sig undersøgende, evaluerende og reflekterende over egen praksis. Teamet styrkes i sit samarbejde gennem refleksion over egen og teamets faglige- og pædagogiske praksis. Teamet og den enkelte agerer og håndterer vanskelige situationer og elever i vanskeligheder proaktivt. Handleplanen for det samlede forløb beskrevet i 2009 følges. Nytilkomne lærere og pædagoger fra V.Nebel Skole tilbydes E-learning. Gennem tovholdermøder sikres opfølgning og evaluering af indsatsen. Dokumentation og skriftlighed (indstillinger til SC-møder, elevsamtaler og handleplaner) udarbejdes med afsæt i LP. Der vil løbende være evaluering i form af LP-styregruppens evaluering i samarbejde med PPR og UCN. E-learning forløbet evalueres særskilt. Årgangsmøderne/LP-møder evalueres fortløbende samt tilkobles vejledning fra PPR. Der evalueres via 4 årlige LP-Tovholdermøder. Vi deltager i UCN s fokusinterviews. Der refereres til terminologien fra LP i teamets arbejde med og drøftelse af elever og klasser. Analysemodeller fra LP er inddraget i skole-hjemsamtalerne. Drøftelse af elever på specialcenteret sker med udgangspunkt i LP-beskrivelser af eleverne. Tovholderne melder tilbage fra LP-grupperne, at der fortsat arbejdes godt og udbytterigt med LP i grupperne. Indsatsområdet løber fra 2009 2012 og er således afsluttet med skoleåret 2011-2012. Vi afventer svarene fra fokusinterviews. Særligt i SC-sammenhæng er det tydeligt, at LP-tilgangen har ført til anden struktur og proces for møderne. Vi nåede målet et klarere udgangspunkt / fælles sprog for vores pædagogiske tilgang, men må også erkende, at det nok er en ongoing proces. 27
Bryndum Skole er by-skolen på landet. Med over 500 elever har vi byskolens størrelse, og de fordele det giver. Samtidig giver vores beliggenhed omgivet af dejlige grønne områder og tæt på det lokale foreningsliv os nogle af landsbyskolens fordele. Hvad er Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2011/2012 Bryndum Skole som et godt sted at lære og et godt sted at være står stærkt i bevidstheden hos vore elever og skolens ansatte. Skolen vægter et højt fagligt niveau i undervisningen med stor opmærksomhed på den enkelte elevs tryghed og trivsel. Den seneste UMV viser, at vore elever trives og er glade for skolehverdagen. APV en for medarbejderne peger i samme retning. Der arbejdes målrettet med nye og anderledes metoder til organisering og ledelse af undervisningen og teamsamarbejdet. Fokus på god omgangstone kaldet Takt og Tone. Med særligt fokus på teamudvikling den faglige fundering, er der arbejdet med udvikling af teamstrukturer og mødeformer. Hertil kommer fortsat implementering af LP og CL. Andre aktiviteter På faglighedsmøder har SFO en haft fokus på faglig identitet og udvikling. Biblioteket gør en stor indsats for at være attraktiv i både undervisning og frikvartererne. 28
Undervisning og læring foregår både inde og ude. Vi benytter gerne gæstelærere til at bringe hverdagen og oplevelserne helt tæt på som her i projekt Affald, som vi deltog i. Vidste du at. Bryndum Skole i skoleåret 2012/13 forsøger at tilbyde frisk frugt & grønt i skoleboden. Skolen både har musikalsk forskole, kor, eget band og deltager hvert år i både skolefodbold og volleyturneringer. Skolens indsat for gode læseresultater fortsat vægtes højt og med gode resultater til følge. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 29
Danmarksgades Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Læsning i alle fag på alle klassetrin. Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Siden 08/09 har vi arbejdet på at gøre Danmarksgades Skole til en Læsefremmende skole, hvor læsning er en central og synlig del af skolens hverdag for elever, forældre og medarbejdere. I indeværende skoleår arbejder vi med følgende: Læsevejlederne kan deltage i fagudvalgsmøder. Læseprojekt (2.og 3. årgang). IT som værktøj i forbindelse med læsning. Læsevejlederne deltager i udarbejdelsen af skolens medieplan. Forældreinformation, læsevejlederne kan holde oplæg ved forældremøder. Ældre elever højtlæser for yngre elever, f.eks. i læseprojektet og i forbindelse med julelæsning. Læsebånd for alle skolens elever (undtagen 9. klassetrin). Klasselæsekonferencer (herunder vejledning af kolleger og gennemgang af børn med særlige behov med deltagelse af dansklærere samt evt. støttelærere). Eleverne fra 4. 7. klassetrin har ugentlige læsekontrakter med biblioteket. Læsevejleder uddannet. Der arbejdes bl.a. med læsefremmende aktiviteter og strukturer i forbindelse med Cooperative Learning. Vi evaluerer i overensstemmelse med trinmål og slutmål på de enkelte klassetrin på klasse læsekonferencerne. Klasserne testes efter særlig plan. Nationale læsetest og afgangsprøve. Resultater og tegn: Gode læseprøveresultater og afgangsprøver. Hyppig brug af læsevejlederne. Øget læselyst og øget udlån på biblioteket i forbindelse med Læsebånd og læseaftale. Siden 08/09 har der været sat fokus på Læsning i alle fag og faglig læsning på i alt 3 pædagogiske arrangementer, afholdt af skolens læsevejledere. Her er alle lærere blevet klædt på til at indtænke læsning i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i alle fag. Vi anser målene for at være nået. 30
5.a koncentreret om læseudvikling. Styrkeområde Styrke(r) På Danmarksgades Skole har vi en god og populær skolestart. Hvordan kan det ses? Det kan ses på, at rigtig mange forældre ønsker at skrive deres børn ind på Danmarksgades skole. Indsats over år Indsats i 2011/2012 I de senere år har vi gjort en særlig indsats med kontakt fra forældre til forældre. Skolebestyrelsen har kontaktet samtlige forældre på vores liste over kommende børnehaveklasseelever telefonisk og aftalt med dem, at de kom til vores informationsarrangement om skolestart og skoleforløb på Danmarksgades Skole. Det har vist sig over år at være en succes. I november 2011 havde vi det største informationsarrangement nogensinde og det var med til, at 44 elever blev indskrevet til vore børnehaveklasser. Denne indsats fortsætter vi. Det betyder også, at vi om 2 skoleår igen er en to-sporet skole på alle klassetrin. Endvidere er vores SFO blevet DGI-certificeret. 31
Andre aktiviteter - I skoleåret har næsten alle klasser arbejdet med Cooperative Learning. - Danmarksgades Skole har i skoleåret afsluttet arbejdet med skolens nye værdigrundlag: Professionalisme, Trivsel, Anerkendelse, og vi har fået udarbejdet en flot folder, der fortæller, hvad ordene betyder for elever, forældre og personale. - I forlængelse af dette har Danmarksgades Skole fået et nyt logo. - Vi har forberedt et matematikprojekt for 4. 5. klassetrin efter samme koncept, som læseprojektet for 2. og 3. klassetrin bygger på. Projektet gennemføres i 2 x 10 uger i skoleåret 2012/2013. - Vi arbejder med AKT- kurser for alle medarbejdere med Jens Møller Andersen. - Vore læsevejledere har gennemført kursus for alle lærere om Faglig Læsning. F-eren får overrakt beviset på at være DGI-certificeret. Vidste du at. - Danmarksgades Skole har fået et nyt LOGO. - vores SFO blev DGI - certificeret den 22. juni 2012. - Danmarksgades Skole nu er en Læsefremmende skole. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 32
Darum Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Værdigrundlag. Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Skabe sammenhæng mellem værdier og handling. Skolebestyrelsens bidrag til værdigrundlaget er færdigt. Personalet arbejder med handlinger, som understøtter værdierne. Arbejdet forventes færdigt og klar til vedtagelse i skolebestyrelsen i uge 41. Værdigrundlaget evalueres årligt i skolebestyrelsen og blandt personalet på PR-møde. Evalueringen tager udgangspunkt i overensstemmelsen mellem værdier og handlinger. At der opleves overensstemmelse mellem det vi gerne vil, og det vi gør. Værdigrundlagets overordnede temaer skal kunne genkendes i skolens hverdag. Derfor er det genstand for drøftelse på diverse møder samt et gennemgående tema for personalesamtaler. Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Det påregnes, at der opleves virkning i løbet af foråret 2013, og at der kan foretages en samlet vurdering af indsatsområdets virkning i juni 2013. Da dette indsatsområde er en kontinuerlig proces, vil der ikke være en egentlig slutevaluering, men en fortløbende evaluering og justering af værdier og handlinger.
Styrkeområde Hvad er Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2011/2012 Darum skole har markant gode resultater i læsning. Vurderet efter Esbjerg Kommunes interne læseundersøgelser samt nationale test er Darum Skoles læseresultater på 2.-4. årgang over rigtig gode og et pænt stykke over gennemsnittet. Læsehandleplan og vedvarende fokus på læsning som disciplin i alle fag. Der er en implementeret læsehandleplan, som bruges som udgangspunkt for årsplaner og generel tilrettelæggelse af det faglige indhold. I 2011-2012 er linjen fra de foregående år fulgt. De aftalte tiltag fra de foregående år er gennemført med bl.a. læsebånd af 3x3 ugers varighed. Andre aktiviteter - Der påbegyndes arbejdet med at implementere LP som en naturlig del af teamsamarbejdet. - Der arbejdes på at indholdsbeskrive forventninger og indhold i teamsamarbejde. - Der arbejdes på en kommunikationsstrategi som en del af en samlet kommunikationspolitik. - Der arbejdes på et generelt løft af IT kompetencer samtidig med opgradering af maskinel. Vidste du at. Darum skole i samarbejde med klub, børnehave og dagplejere hvert år afholder en idrætsdag kaldet Børnefællesdagen? Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 34
Egekratskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde År 2 Den innovative skole fordybelsesuger 4 x 3 uger. Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering Resultater Nåede vi målene? I 4 perioder à 3 uger afprøves på tværs af alle årgange organisations og læringsmodeller/metoder. Elev og lærerevaluering efter hver periode på alle trin. Pæd. Udvikling medvirker ved evalueringerne. Efter sidste periode med fordybelsesugerne var der tydelige tegn på, at eleverne selv inddrog en del af de lærte metoder og modeller, der var arbejdet med i løbet af året - specielt i 3., 4., 5. og 6. klasse Skolen opnåede de fastsatte mål med en række afprøvninger af uv. former og modeller. Erfaringerne fra fordybelsesugerne implementeres i projektets år 3 og år 4. Styrkeområde Styrke(r)? Udeskole året rundt i alle klasser i alle fag. Hvordan kan det ses? Udeskolen er en helt integreret del af skolens hverdag. Indsats over år Indsats i 2011/2012 Almindelig kursus og netværksdeltagelse i forhold til skolens udeskolekoordinator samt opbygning af materialesamling. Ingen særlige tiltag. Vidste du at. Egekratskolen startede i skoleåret 2011/12 en skak/lektiecafe op 1 time pr. uge. 20 30 børn møder frivilligt op hver uge for at være med. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 35
Fourfeldtskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Den inkluderende skole. Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Optimal læring for alle børn i et skabende læringsrum/ miljø. Gennem et styrket og forpligtigende teamsamarbejde med fokus på klasseledelse skabes og udbygges elevernes læring på både det faglige, sociale og personlige plan. Vi har et tæt samarbejde med PU, de ansatte og ledelsen og evaluerer i vores koordineringsudvalg. Elevernes undervisningsmiljøplan danner udgangspunkt for en løbende evaluering af elevernes trivsel. Resursecenter er etableret med lærere og pædagoger. Holddannelse i læsning på 1. 3. årgang etableret. Holddannelse i faglig læsning på 4. årgang. Inka (dynamisk holddannelse) i engelsk og matematik på både 7. og 8. årgang. I forbindelse med vores udviklingsprojekt Det forpligtende teamsamarbejde/klasseledelse laver skolen en brugerundersøgelse på forældre og lærere. Vi har nu som et resultat af samarbejdet med PU opstartet SOL/CL - Samarbejde Om Læring med klasseledelse (CL) også denne gang i et samarbejde med PU. Glade børn lærer bedst 36
Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Skolen er kendt for, at børnene og forældrene værdsætter deres skole. Trygt og udviklende læringsmiljø. Skole-hjemsamarbejde præget af gensidig respekt og tillid. Resultaterne i elevernes undervisningsmiljøplan dokumenterer dette. Lavt elevfravær. Ingen hærværk på skolen/inventar m.m. Indsats over år Indsats i 2011/2012 Infomøder for forældre ved nye tiltag og forældredeltagelse i årets forskellige begivenheder. Kommunikationen - specielt den skriftlige - er intensiveret mellem skole og hjem. Der er lavet et skoleblad Fourfeldt News udkommer 4 gange årligt. De glade vindere af konkurrencen om navnet til det nye skoleblad Andre aktiviteter - Udvikling af læringscenter med særlig fokus på digital læsning. - Udvikling af lege i pauserne med særlig fokus på legepatrulje og sociale lege i et samarbejde med Gerlev Legepark der uddannes 2 pædagoger fra Børnehaven Nordalsparken, 2 pædagoger fra SFO og 2 børnehaveklasseledere fra skolen for at sikre den røde tråd i førskoleforløbet. Vidste du at. - Fourfeldtskolen inden for en meget kort periode har fået hele deres ledelsesteam på plads, som nu består af skoleleder Mogens Falk, viceskoleleder og pædagogisk leder Pernille Plantener, administrativ leder Kira B. Jensen og SFO-leder Torben V. Jørgensen. - der arbejdes med at indfase breddeidrætskole efter TeamDanmark-konceptet. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 37
Gredstedbro Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Samarbejde om læring (SOL). Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Øget motivation for opgaver. Bedre til samarbejde om opgaver. Mere elevinvolvering alle elever aktive i opgaveløsningen. I samarbejde med PU har vi lavet en procesplan i form af en kontrakt mellem Skolen og PU. Således har forløbet været: 1. Emnet SOL besluttet på et PR møde. 2. Pædagogisk opstartsarrangement 5 timer (PU). 3. Afprøvning og refleksion (lærerne og pæd.). 4. Opfølgning og fastholdelse 2 timer (PU). 5. Afprøvning og refleksion (lærerne og pæd.). 6. Opfølgning og fastholdelse 2 timer (PU). 7. Afprøvning og refleksion fortsætter i klasse/årgangsteam, samt på fasemøder. Spørgeskema udarbejdet af PU. Ud fra samtaler og klassebesøg kan vi se, at SOL bruges i udvalgte lektioner, kortere og længere perioder i undervisningen, ved forældremøder og interne møder. Skolen er endnu ikke nået i mål med projektet, da det er vores opfattelse, at arbejdsformen kan benyttes i endnu højere grad med gode resultater for at understøtte både undervisningsdifferentiering og inklusion. I skoleåret 2012-13 skal SOL opfriskes ved et ekstra opfølgnings- og fastholdelses arrangement. Vidste du at. - på mellemtrinet har alle elever 4 ugentlige idrætstimer. - der er indført bevægelsesmodul i ind skolingen. - der er etableret madordning for eleverne i 4. 9. klasse i Kongeåhallen. 38