Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens Varenr. 6017 Opag: 1.000

Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese Det er krisetider - virksomhederne har økonomiske probemer, og kimaet ider under vores energiforbrug. Derfor er det vigtigt for 3F at komme med et bud på, hvordan medarbejderne kan være med ti at sætte gang i energibespareser i virksomhederne, med det formå at reducere omkostningerne og på den måde styrke økonomien og ikke mindst være med ti at forbedre kimaet. Og samtidig biver både det fysiske og det psykiske arbejdsmijø forbedret betydeigt. Som medarbejdere kan I bruge denne ie pjece som udgangspunkt ti at sætte fokus på energiforbruget og energi - besparese, som kan ende op i en kampagne for hee virksomheden og medføre en ængerevarende energibesparesesstrategi. Hvordan kan du bidrage med energibespareser eer endda være med ti at starte en energibespareseskampagne i din virksomhed? Vi kender det ve ae hjemmefra - vi ska spare på energien! Ingen kunne drømme om at ade yset stå tændt, sevom vi ikke ængere ophoder os i okaet, ade døren ti køeskabet eer fryseren stå åben eer for den sags skyd ade vandet øbe. Hvorfor så ikke tage de gode vaner med på arbejde? Ti forske fra hjemme, så er det jo her, det virkeig batter. Typisk bruger vi 50-1000 gange mere energi pr. person, når vi går på arbejde, end når vi er hjemme. Så i virkeigheden drejer det sig først og fremmest om at tage fornuften og de gode energivaner med på arbejde og ikke bare ade dem bive hjemme. Den gode nyhed er, at du og dine koegaer sagtens kan bidrage ti at opnå gode energibespareser med ganske få og enke titag. Det er nemt og sjovt - og kan faktisk udvike sig ti idt af en sport for dig og dine koeger - ja, endda for hee virksomheden. ( 3 )

Hvordan kan jeg som medarbejder bidrage? Se på virksomheden med idt kritiske øjne! Brug dine sanser, dvs. øjne, ører, hænder og mund. En he de energisyndere er faktisk synige og kræver kun, at vi ser eer hører dem. Ja, oftest kender vi dem aerede godt i forvejen - vandet, der øber ud på guvet og derefter i koakken; trykuftsangen, som er utæt; maskinen, som står tændt, sevom der ikke er nogen produktion; yset; kaffemaskinen; pc m.m., der står tændt døgnet rundt. De har atid været der - det er bare bevet en de af hverdagen. Det hander faktisk om at sige hov og reagere på det! Se på din virksomhed med nye energibrier. Læg mærke ti, hvor meget der egentig står tændt, når du enten møder på arbejde, går ti frokostpause eer forader arbejdspadsen ved fyraften. Du finder sandsynigvis ret hurtigt ud af, at der er noget at gå i gang med. Snak med dine koegaer om, hvor meget der egentig står tændt, og hvordan denne kutur/vane kan ændres. Spørg dem, om de også kender ti spid ti forsag, der kan mindske energiforbruget. Det gør de het sikkert. Vær også idt kritisk over for de vaner og rutiner, der forekommer. Mange energibespareser kan faktisk opnås ved at ændre den måde, vi gør tingene på, og ved at ændre rutiner i produktionen. Det er faktisk ikke unormat at se, at ae produktionsmaskiner og injer startes op om morgenen, og så viser det sig senere, at de aigeve ikke ska anvendes den dag. Eer at de først ska bruges midt på dagen. MEDARBEJDERE KAN NOGET SÆRLIGT Vi har samet et energiteam på 14 medarbejdere. De er bevet uddannet ti at se på vores energiforbrug med kritiske øjne, og det er meget centrat for projektet. Vi er afhængige af, at medarbejderne er medspiere frem for modspiere. For der er medarbejdere i produktionen døgnet rundt, og de kan se noge muigheder, vi andre ikke kan. Martin K. Madsen, fabriksdirektør på Danisco i Grindsted, der har sat sig det må, at spare 8-9 procent på energiforbruget (6.000 tons CO 2) inden jui 2010. ( 4 )

Man Diese i Frederikshavn. Foto: Joachim Rode Kan der aves om på det? Og vær forberedt på svaret, det har vi atid gjort, eer det kan vi ikke ave om på - det ska være sådan. Der er i angt de feste tifæde tae om vanens magt - og den er som rege både gamme og dyr! Hvordan kommer vi i gang? Når først du og evt. noge af dine koegaer har set yset - ja, så hander det i virkeigheden om at starte processen op. Det er som rege ikke nok, at man sev eer de få idsjæe, der er med, bare går rundt og gennemfører energibespareser. Man vi bare gå død i det i ængden. Du er nødt ti at få ae i virksomheden ti at forstå, hvordan det står ti; at dette kan ændres; og at I faktisk både kan spare energi, penge samt styrke virksomheden ( 5 )

og samtidig have et nyt må og fæesskab - og ikke mindst have det sjovt. Hvem siger, det ska være kedeigt? Det er og ska være et at igangsætte energibespareser - og så er det sjovt at detage i! Henvend dig ti dine koegaer eer din chef. Snak med chefen for teknisk afdeing. Udarbejd et forsag ti edesen, om at der ska igangsættes en energikampagne, hvor der fremover fokuseres på rigtig omgang med energien og energibespareser. I ængden er det dog en forudsætning, at I kan få edesen med på idéen. Men husk at fortæe dem, at det faktisk ikke behøver at koste meget hverken måt i kroner eer tid. Hvad koster det at huske at sukke yset eer produktionsudstyret? Ikke noget - det er bare en ny vane og kutur, der ska oparbejdes! Foreså, at der nedsættes en ie energieer arbejdsgruppe på tværs af afdeingerne, og udarbejd noget informationsmateriae og noge kampagneidéer. Har virksomheden en energiansvarig - så invitér hende/ham med. Men arbejdsgruppen må ikke være for stor, for så er der risiko for, at den kommer ti at fungere dårigt og angsomt. Forsag ti sammensætningen af medarbejdere i arbejdsgruppen: Produktionen, da det største energiforbrug er her, og det derfor også er i produktionen, at man kan iværksætte de største bespareser. Kontorpersonaet og it-afdeingen, da der også her er et forhodsvis stort energiforbrug i dagigdagen. Produktudviking, fordi der bør tænkes på, om fremtidens produkter kan produceres på en mere energivenig måde. Bygningsansvarig/inspektør, idet han eer hun styrer energiforbruget i dagigdagen. Økonomiafdeingen for at sikre, at eventuee investeringer i nye teknoogier m.m. kan betaes via de sparede energiudgifter. Personae/HR-afdeing, da de ska være med ti at engagere medarbejderne, så de biver endnu mere motiverede ti at gøre virksomhedens energiforbrug mindre. Kommunikationsafdeingen for at skabe en sammenhæng meem det, man gør for at spare på energien, og den måde, virksomheden markedsfører sig sev på. Undersøg, hvor meget din virksomhed i virkeigheden bruger på energi, dvs. eektricitet, gas, oie, varme, vand, spi- ( 6 )

devand, affad, tekniske gasser m.m. i kroner om året. Der er sandsynigvis ikke mange på virksomheden, der kender dette ta. Ingen ved, at en trykuftækage faktisk kan koste 70.000 kr. om året, og i visse tifæde går mere end 50 % af eforbruget ti trykuft ti at dække ækager, og ingen ved, hvad det koster at have produktionsinjen, maskinerne, pc ere og kaffemaskine tændt pr. time. Noget af det nemmeste at gå i gang med er at finde synige uft- og vandækager samt andet spid, dernæst undersøge, hvad der står tændt, når der ikke produceres, om natten eer i weekenden. Et sådan forbrug kan sagtens udgøre 10-25 % eer mere af energiforbruget og er faktisk ige ti højrebenet. Udarbejd en informationskampagne med simpe budskaber om omkostninger m.m. Diskutér det på afdeingsmøder eer med dine koegaer i kantinen. Igangsæt konkurrencer og energijagter - og ad ae have muigheden for at detage med forsag og gode idéer. Husk at give feedback ti ae, som detager. Og husk øbende at rapportere, hvor angt I er kommet - hvor mange idéer der er, hvor mange er bevet behandet og impementeret. Prøv at prioritere forsagene, så de bedste - dvs. dem med størst besparese med mindst indsats - igangsættes først. Husk at få noge teknikere fx fra tekniskog vedigehodesesafdeingen med i teamet. Ikke aene kan de sørge for, at den bedste øsning findes, og idéerne udføres, og de kan faktisk også være en god hjæp ti at kunne prioritere. Husk, at der findes mange øsninger ti et probem, og en he de af dem kan afhjæ- DET HAR SKABT EN FÆLLES GEJST Det der har gjort størst indtryk er, at vi på guvet i den grad er bevet inddraget i projektet. Vi er virkeigt bevet taget avorigt og der er bevet yttet ti vores forsag. Og det smitter. Under den systematiske energi gennemgang af afdeingerne har ae bidraget utroigt positivt med kreative ideer. Det er tydeigt at mærke, at det her er noget ae føer for, og et projekt der har samet os med den fæes interesse, at vi på sigt får en bedre arbejdspads også hvad angår arbejdsmijøet. Kaj Kristensen fra vedigehodesesafdeingen på Danisco i Grindsted. ( 7 )

pes ved at ændre på noge hodninger eer indgroede vaner. Ikke at hverken kan eer behøver at bive øst ved hjæp af teknik! Husk det! Overvej også, om I kan hente eksperthjæp udefra. Den behøver ikke nødvendigvis at koste noget. Leverandører er som rege viige ti at hjæpe. Energi - seskaberne har rådgivning. Og på de større projekter kan I jo overveje at få deciderede energibespareseseksperter ind i virksomheden. Se, om I også kan måe besparesen. Biver energiregningen mindre? Er der måere rundt om i fabrikken, som kan hjæpe jer med at måe besparesen? Der er ikke noget mere motiverende end at se og syniggøre for ae, at det, I går rundt og aver, faktisk gør en forske, og at bespareser opnås. Det er i virkeigheden også på den måde, at I kan sikre edesens opbakning! På næste side er der et tjek-skema, som I med forde kan anvende i jeres jagt på energibespareser. Energibespareser betaer sig. Medarbejderne biver mere tifredse, virksomheden sparer penge, og kimaet får det bedre. Jo før virksomheden kommer i gang, jo hurtigere opnås resutater. Så brug denne ie foder som inspiration ti at komme i gang. ( 8 )

Idéer ti indsatsområder Eektricitet pumper, der kører unødigt eer ved for højt tryk eer fow transportbånd, maskiner og injer, der kører unødigt mange start/stop, produktskift og dårige udnyttesesgrader på produktionsinjer trykuftækager ys, ventiationsanæg m.m., som er tændt unødigt fx i områder efter arbejdstidens ophør dårigt isoerede køerør, ventier m.m. medfører forøget eforbrug på køekompressorerne i energicentraen Bygninger ys, som er tændt unødigt åbne porte og døre dryppende/rindende vand fra vandhaner mangende eer forkert indstiede radiatortermostater, dårig eer mangende automatik og natsænkning dårig vedigehod af bygninger og tekniske instaationer Skyemaskine varmeækager, såsom varmt vand, der spides i koak, overøb fra behodere mv. dårig eer ødeagt isoering af rør, ventier mv. medfører varmetab Varme dårig eer ødeagt isoering af rør, ventier og tanke mv. medfører varmetab varmeækager, såsom varmt vand, der spides i koak, overøb fra behodere mv. for høj temperatur i okaer max. 21ºC unødigt høje driftstemperaturer på maskiner betyder øget be - hov for ventiation åbne porte og døre utætte ventier, rør, varme - veksere på varmtvandssystemer Kide: Danfoss Soutions ( 9 )

Hvad kan vi gøre på ængere sigt? Ét er at starte en kampagne op. Noget het andet er at sikre, at den biver ved med at fungere og være effektiv. Her kræver det, at edesen er 100 % med på idéen og faktisk er en af de drivende kræfter. For ikke aene at sikre at de nye gode titag, kutur og vaner bibehodes - men også for at komme et skridt videre, er det nødvendigt, at der etaberes et effektivt energiedesessystem. I et energiedesessystem ska der udvikes systemer, processer på ae niveauer i virksomheden. Først og fremmest ska der udarbejdes en synig og aktiv energipoitik - og en energikutur, som er de af dagigdagen. Der ska udvikes et energistyringssystem, som kan måe besparesen i ae vigtige dee af virksomheden og hermed hode dem, der bruger energien ansvarige. Mennesker på ae niveauer ska inddrages, og der ska opsties et system, der sikrer, at ae gode idéer og forbedringer impementeres. Og det er netop her virksomheden ska overveje at søge eksperthjæp udefra. LEDELSE Vision og kutur Strategier og panægning Rapportering og kommunikation Sikring af ressourcer og opbakning Opføgning på resutater ENERGISTYRING Opsaming af data Anayse og rapportering Korrigerende handinger Fasthode god praksis Evauere resutater MENNESKER Information og træning Rutiner og procedurer Motivation Kampagner Resutater og succeser FORBEDRINGER Identifikation/nye idéer Evauering og impementering Opføgning Fokustemaer Dokumentere resutater ENERGILEDELSESSYSTEM Kide: Danfoss Soutions A/S ( 10 )

For at det ska bive en succes på æn - gere sigt, ska en energistrategi panægges og udføres trin for trin: 1. Både edesen og medarbejderne ska bakke op om energistrategien. 2. Der ska opsties en synig energipoitik og -kutur, konkrete må og strategier fra edesen. 3. Ledesen ska udpege en energigrup - pe og -ansvarig på arbejdspadsen. 4. Virksomhedens energiforbrug og videre besparesespotentiae ska anayseres. 5. Der ska opsties må for energibespareserne. 6. Der ska udarbejdes en energihandingspan. 7. Der ska udarbejdes en pan for, hvordan medarbejderne inddrages samt en kommunikationspan. 8. Energistrategien ska gennemføres. 9. Resutaterne af energistrategien ska evaueres og fasthodes. Ledesens og medarbejdernes opbakning Hvis det ska ykkes at udarbejde en mårettet og effektiv energistrategi for virksomheden, er det meget vigtigt, at edesen ikke aene bakker op om projektet, men også går aktivt ind i processen. Ledesen ska være viig ti at investere i samt foretage ændringer i virksomheden. Tisvarende ska medarbejderne også være indstiede på forandringer i hverdagen. Hvis ikke begge parter er med på panen, er det ikke muigt at gennemføre energibespareser. GODE VANER MED PÅ ARBEJDE I vores øjne er ae medarbejdere energi-ansvarige. Derfor arbejder vi mårettet sammen om at finde steder, hvor der kan spares, og udfordrer dem på deres måde at gøre tingene på. For tit kan der spares energi bare ved at ændre noge vaner. Akkurat som de feste gør for at spare energi hjemme, ska de også tage de gode vaner med på arbejde. En ændret adfærd, som næsten atid overrasker positivt, ved at give endnu større bespareser end forventet. Morten B. Vagner, projekteder fra Danfoss Soutions A/S, arbejder pt. med Danisco i Grindsted. ( 11 )

Micromatic. Foto: Joachim Rode Husk, at resutatet af investeringerne vi komme både virksomheden og medarbejderne ti gavn i form af: økonomiske bespareser og mere effektive arbejdsgange fasthodese af fere arbejdspadser grøn profiering over for medarbejdere, investorer og kunde. Brug det aktivt i virksomhedens PR og marketing bedre komfort og indekima på virksomheden (mindre støj og varmepåvirkning) større gæde ved at gå på arbejde, da man sev er en de af processen! Der ska udarbejdes en energipoitik, som ae kan gå ind for, og denne ska omsættes ti noge konkrete måsætninger. Det kunne være 25 % absout ener- ( 12 )

gibesparese eer CO 2 -reduktion inden år 2025. Måene ska nedbrydes ti demå m.m., og der ska opsties en strategi for, hvordan virksomheden har tænkt sig at nå dette må. Panen ska endvidere indehode en pan for, hvordan kuturen ændres, og energi kommer på dagsorden, såedes at ae er kar over, at dette er noget, virksomheden mener avorigt. Energiansvarige på arbejdspadsen Det er vigtigt, at virksomheden gør dem, som bruger energien, ansvarige. Med andre ord bør hver afdeings- eer produktionsinjes energiforbrug bør kunne måes, så hver afdeing eer inje kan gøres ansvarig - på ige fod med ae andre udgifter. Det er et stort skridt at tage, da mange virksomheder betragter energi som en fast omkostning. Energiforbruget bør kunne måes på dags- eer ugebasis (måned o.k. for mindre virksomheder) og i øvrigt sammenhodes med produktionsvoumen. Herudover bør din virksomhed have en energiansvarig. Har din virksomhed ikke aerede en energiansvarig, så er næste trin er at udpege en energiansvarig på arbejdspadsen. Det er vigtigt, at den energiansvarige er udpeget af edesen, så ingen er i tviv om, at han eer hun har den nødvendige opbakning og edesens GODT FOR BÅDE PENGEPUNG OG ARBEJDSMILJØ Vi har varmerør, der ikke er ordentigt isoeret. Det koster både energi og giver en for høj temperatur i okaet. Så når vi får øst det, sparer vi både udgifter og får et bedre arbejdsmijø. Og så er der agret med de mange ysstofrør, der yser, når der ikke er behov for det. Det samme i baderummet, hvor vi med skite minder hinanden om at sukke yset. Men mest overraskende er engagementet. Ae går ti den og vi godt bidrage med gode idéer. Så sevom diaogen og vores måde at omgås på atid har været vores styrke, så har denne fæes udfordring bragt os endnu tættere på hinanden. Viggo Kadah, driftseder for emugator-, spray- og bandeafdeingerne på Danisco i Grindsted. ( 13 )

tiid ti at gennemføre energistrategien. Som energiansvarig er du den, der ska sikre, at virksomhedens energistrategi igangsættes og gennemføres, men du er ikke ansvarig for energiforbruget! Det er vigtigt, at I fortsætter med invovering af medarbejdere. Anayse af virksomhedens energiforbrug I dag er der mange muigheder for at få virksomheders energiforbrug anayseret. Den okae energieverandør kan ofte hjæpe med gennemgang af bygningerne, mens ESCO-virksomheder (Ener gy Service Company) kan tibyde en totaeverance, hvor de både er energirådgiver, investerer i energirenoveringen og står for seve energirenoveringen. Schneider Eectric, Grontmij Car Bro, COWI samt Korsbæk og Partnere er eksemper på ESCO-virksomheder. Andre seskaber tibyder også totaeverancer i ighed med ESCO-virksomheder, men har den ekstra vinke, at de inddrager medarbejderne i hee forøbet. Som eksempe kan nævnes Danfoss Soutions, som har gode erfaring på området. Hvad ska tage med i anaysen - Hvor kan vi spare? Produktion: Optimering af udstyr og injer, produktionspanægning og injeeffektivisering, start/pause/stop-procedure, reduktion af tomgangsforbrug og spid, ændre rutiner og procedure Bygninger: Isoering, vinduer, døre, soafskærmning Eforbrug: Udskiftning af yskider, instaation af rumføer, udendørsys, varmepumper, hårde hvidevarer, køk kenma skiner Vandforbrug: Udskiftning af toietter, udskiftning af vandhaner, hårde hvidevarer, vandforbrug udendørs Varmeforbrug: Udskiftning af varmekide, udskiftning af radiatorer, ventiation, køing Kontorhod: Servere, pc ere, kopimaskiner, printere Affad: Sortering af affad, så det meste biver genbrugt eer recirkueret ( 14 )

Opsti må for energibespareser og handingspan Med hjæp fra de eksterne konsuentfirmaer vi virksomheden ud fra resutaterne af anaysen kunne opsætte må for, hvor meget der ska spares, både i virksomheden samet og inden for de enkete afdeinger. For at kunne opstie disse må er det vigtigt at have et basisår som udgangspunkt. Basisåret kan enten være et bestemt år eer et gennemsnit af fere år, afhængigt af hvordan udvikingen har været i virksomheden de seneste år. Og det er også meget vigtigt at vurdere, hvor meget virksomheden ønsker at skære i energiforbruget, samt hvor mange år man vi gøre det over. Dette er sevføgeig også afhængigt af, hvordan afskrivningsperioderne for de enkete bespareser ser ud. For noge vi det være et år, og for andre vi det måske være fem eer ti år. Det er også en god idé at opstie en række demå, og øbende offentiggøre om demåene er nået, eer om man er foran eer bagud i forhod ti handingspanen. Fra bi ti cyke I sommeren 2008 stod sikkerhedsrepræsentant Dan Baransinski og sudrede med koegerne. De er ae kranførere på havnen i Fredericia. Og snakken gik om, at det da egentigt var fjoet, at de kørte rundt i bier meem kranerne, også når de skue ti og fra spisepause. Og så kom idéen om cykerne. Den var firmaet het med på, så der bev indkøbt 19 cyker. Og nu har de cyket rundt et års tid. Det har været godt både for motion og CO 2-udsippet, og så sparer de endda brændstof, for det øb jo op med de mange korte ture på kod motor. ( 15 )

Udarbejdese af handingspanen I energistrategien er det vigtigt at opstie en række indsatsområder og prioritere imeem dem. Inden for hvert indsatsområde kan virksomheden herefter opstie de(t) kon - krete reduktionsmå. Det er her, handingspanen kommer ind i biedet Handingspanen ska arbejdsgruppen bruge ti at styre og strukturere arbejdet for at nå de fastsatte må om energibesparese. Kommunikationsstrategi Et vigtigt emne i handingspanen er, hvordan virksomhedens titag omkring energibespareserne først og fremmest kommer ud ti medarbejderne, men herefter også ti okabefokningen, kommunapoitikerne og virksomhedens kunder. Det er derfor vigtigt, at der biver udarbejdet en kommunikationspan i forbindese med energistrategien. I kommunikationspanen ska man overveje en række ting: Hvordan præsenterer vi energititagene over for medarbejderne? Hvordan inddrager vi medarbejderne i projektet? Hvordan orienterer vi øbende medarbejderne om, hvor angt vi er nået i projektet, og hvordan det går? Hvordan orienterer vi virksomhedens kunder om, at vi er i gang med energistrategien? Hvordan orienterer vi borgerne, poitikerne og virksomhederne i okaområdet om, at vi er i gang med energistrategien? Ansatte sparede fem miioner kroner Egentig regnede de kun med at kunne spare to miioner kroner på energiforbruget på Tuborg i Fredericia. Men da de gjorde status i juni 2005 havde de på mindre end to år reduceret bryggeriets energiforbrug med ti procent. Hviket svarede ti en årig besparese på fem miioner kroner. En succes, som edesen tiskrev medarbejderne, der havde været utroigt aktive med gode idéer. ( 16 )

Toms Chokoadefabrik. Foto: Gitte Sofie Hansen. Denne øbende information er med ti at skabe større interesse fra fere sider om energispareprojektet. På den måde biver både edesen og medarbejderne også indirekte forpigtede ti at tage aktiv de i projektet og sikre, at det gennemføres. Hvem ska fx kontaktes, når man har en ny idé eer ser en dryppende vandhane? Det er også et vigtigt budskab ti ae i virksomheden. Gennemfør energistrategien For at energistrategien kan bive en succes, er det vigtigt, at den energiansvarige og arbejdsgruppen inddrager ae medarbejdere i arbejdet. Ligeedes ska arbejdsgruppen sikre, at den nødvendige koordinering af de forskeige titag finder sted. Men aervigtigst er det dog, at ae på virksomheden får kendskab ti, at man nu er i gang med en energistrategi og skaber de rette motivationer for, at koegaerne også har yst ti at detage. Her er noge forsag ti, hvad I kan gøre for at motivere medarbejderne og bedre sikre, at energistrategien gennemføres. Idékonkurrence: En måde at sikre, at medarbejderne har yst ti at detage i virksomhedens energistrategi, er at opfordre ae ti at afevere idéer ti, hvordan man kan spare på energiforbruget. På den måde føer medarbejderne, at deres viden tages seriøst, og virksomheden vi opeve, at fere medarbejdere vi arbejde for at nå energistrategiens må. ( 17 )

Afdeingsspecifikke må: En måsætning kan være, at afdeingen ska reducere sit e-forbrug med 10 % og vandforbruget med 5 % pr. måned det næste år. Bonusordninger: En bonusordning, hvor noget af overskuddet fra de sparede energiudgifter går ti medarbejdernes skovturskasse eer ignende, er en god motivation. Det kan være med ti at sikre, at medarbejderne også har yst ti at medvirke, hvis de biver beønnet for deres indsats. Anerkendese: Anerkendese af de enkete afdeinger eer medarbejderes indsats er også vigtig. Et eksempe på anerkendese kan være, at der udpeges en månedens energimedarbejder eer -afdeing, som får en eer anden ie præmie. Interne konkurrencer: For at motivere kan man igangsætte en konkurrence meem forskeige afdeinger om, hvem der sparer mest energi i en given periode. Den afdeing, der sparer mest, kan for eksempe vinde en præmie. Kapacitetsopbygning: Et meget vigtigt område er kapacitetsopbygning. Det er vigtigt, at medarbejderne og cheferne forstår nødvendigheden af, hvorfor man ska spare på energien, og hvordan man kan hjæpe hinanden, så energistrategien biver en succes. Her kan det igen være nødvendigt med eksterne konsuenter, der har erfaringer omkring medarbejderinddragese i energiprojekter. Evauering af energistrategien Når der er opstiet et må for virksomhedens energireduktion, og den er offentiggjort internt og måske også ti kunder og okaområdet, er det meget vigtigt, at der øbende føges op på, om virksomheden og de enkete når måene. For hvis ikke, ska handingspanen og gennemføresen genovervejes, så det sikres, at energistrategien ikke biver en fiasko og får negativ omtae. Dette gør, at både edese og medarbejdere øbende kan føge med i, hvor angt i processen man er, om der ska ske ændringer i handingspanen, eer om der ska gøres en ekstra indsats for at nå demåene. ( 18 )

Værdien af en energistrategi For virksomheden kan en energistrategi betyde mange ting. For det første kan det betyde en økonomisk besparese, da virksomheden kan spare mange penge, hvis det ykkes at opnå et mindre energiforbrug. Når virksomheden sparer penge, biver den mere konkurrencedygtig og har større muighed for at fasthode markedsandee og muigvis forøge disse og dermed fasthode jobbene. For det andet kan en energistrategi, hvor medarbejderne er drivkraften i bespareserne, få medarbejderne ti at føe sig mere værdsatte. Dermed biver medarbejderne mere tifredse med arbejdspadsen. Dette kan igen være med ti at gøre medarbejderne ti gode ambassadører for virksomheden, da de vi omtae virksomheden i mere positive vendinger ti famiie og omgangskreds, hviket igen kan få en positiv indfydese på bundinjen. Og for det tredje kan det betyde en forbedring af det fysiske arbejdsmijø. Noge virksomheder, som har arbejdet med energibespareser, har opevet, at støjniveauet bev sænket, idet maskiner, trykuftssanger og vand ikke var tændt konstant, men kun når det skue bruges. Så det fysiske og det psykiske arbejdsmijø vi kunne forbedres ved at indføre en energistrategi, som samtidig er ti gavn for kimaet. ( 19 )

( 20 )

Varenr. 6017