DM s årsberetning 2013

DM s årsberetning 2013

DM s årsberetning 2013 Indholdsoversigt DM s årsberetning 2013 2 1. DM S VISION 5 2. POLITIK 6 2.1.1. DM s arbejdsmarkedspolitik 6 2.1.2. DM s forsknings- og uddannelsespolitik 7 2.1.3. DM s ligestillingspolitiske indsats 10 2.1.4. DM s internationale indsats 11 2.1.5. DM s samarbejde med andre organisationer 13 2.1.6. Valg til DM s formand og hovedbestyrelse 2012 14 2.1.7. DM s formand konstitueret som formand for Akademikerne 15 3. SÆRLIGE INDSATSER 16 3.1.1. DM s fokusemner 16 3.1.2. Magisterarbejdsmarkedet 16 3.1.3. Globaliseringens betydning for magisterarbejdsmarkedet 16 3.1.4. Forskningsprojekt om arbejdsmiljø og ytringsfrihed 17 4. OVERENSKOMSTER 18 4.1.1. Overenskomst 2012 Grønland 18 4.1.2. Overenskomst 2013 på det offentlige område 18 4.1.3. Overenskomst 2012 det private område 19 5. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED 20 5.1.1. Tillidsrepræsentanter - uddannelse 20 5.1.2. Tillidsrepræsentanter - hvervning 22 2

5.1.3. DM Fagligt Nyt 24 5.1.4. Forhandlingsområdets medlemsrådgivning og sagsbehandling 25 5.1.5. DM s advokatfunktion 25 5.1.6. Det offentlige administrative område 26 5.1.7. Privatområdet 27 5.1.8. Universitetsområdet 30 5.1.9. Professionshøjskoleområdet 31 5.1.10. Forsknings- og kulturinstitutioner 32 5.1.11. DM Studerende 33 5.1.12. HTDA 35 5.1.13. Ledersektionen 36 5.1.14. Sektionen for freelancere og selvstændige 36 5.1.15. Pensionistsektionen 38 6. KARRIERE OG EFTERUDDANNELSE 40 6.1.1. DM Efteruddannelse 40 6.1.2. Karrieretilbud som individuelle og kollektive møder samt Karrierevagtens telefonrådgivning 41 6.1.3. Magisterprofiler på dm.dk 42 6.1.4. LinkedIn - DM Karriere- og netværksgrupper 43 6.1.5. Regionale møder 44 6.1.6. Job i udlandet særligt fokus på Norge 45 6.1.7. DM Fagligt forum 46 6.1.8. DM Dimittendindsats 48 6.1.9. DM Mentorprogram 49 7. KOMMUNIKATION OG PROFIL 51 7.1.1. Magisterbladet 51 7.1.2. SEMESTER 52 7.1.3. Presse og netnyheder 52 7.1.4. Nyt fra DM 52 7.1.5. Sociale medier 53 7.1.6. www.dm.dk 54 8. HVERVNING OG FASTHOLDELSE 55 8.1.1. Medlemsudviklingen 55 3

8.1.2. Studenterhvervning 56 8.1.3. Candportalen.dk 57 8.1.4. Hvervning og fastholdelse af færdiguddannede 58 8.1.5. DM Procent 59 8.1.6. DM Aktuelt i Magisterbladet 60 8.1.7. DM s medlemsfest 61 9. ARBEJDSMILJØ OG SYGDOM 63 9.1.1. Arbejdsmiljø 63 9.1.2. DM s socialrådgiverordning 64 9.1.3. DM s psykologordning 66 10. DM S SEKRETARIAT 67 10.1.1. DM s ejendom 67 4

1. DM S VISION DM s vision er at skabe konkrete løsninger med et langsigtet perspektiv. Dermed opnår medlemmerne målrettede resultater og tryghed i arbejdslivet. DM skaber løsninger og er til stede, når der er problemer og er også med til at forebygge problemer og udvikle arbejdspladser, personalepolitikker og andre ydelser til gavn for medlemmernes arbejdsliv. DM er medlemmerne, og solidaritet binder de mange forskellige medlemmer sammen. DM kæmper for et bedre arbejdsmarked og dermed bedre vilkår for medlemmerne. Gennem kollektive løsninger arbejder DM for at imødekomme medlemmernes individuelle behov. Nøgleordene i DM s engagement er kritisk stillingtagen, samfundsengagement og modet til at udfordre både det eksisterende og det fremtidige. DM løsninger for arbejdslivet Årsberetningen dækker perioden fra september 2012 til september 2013 og rummer resultater og aktiviteter foregået i denne periode. 5

2. POLITIK 2.1.1. DM s arbejdsmarkedspolitik DM s overordnede arbejdsmarkedspolitiske mål er, at det akademiske arbejdsmarked skal udvides for derved at sikre relevant beskæftigelse for alle DM ere; at der skal være gode løn- og ansættelsesvilkår; at medlemmernes kompetencer og uddannelse skal anvendes; og at de skal sikres gode vilkår for livslang læring; at arbejds- og familielivet kan balanceres for alle medlemmer uanset livssituation samt ligebehandling på køn, alder, funktionsnedsættelse, etnicitet, religion, seksualitet og politisk overbevisning. DM s arbejdsmarkedspolitiske indsats har primært fokuseret på at modarbejde den høje dimittendledighed og på at modarbejde, at alarmerende mange ledige kommer i risikozonen for at falde ud af dagpengesystemet og at komme med forslag til en reformering af beskæftigelsessystemet. Baggrund DM arbejder med arbejdsmarkedspolitikken ved at sætte fokus på konkrete problemstillinger og anvise løsningsmuligheder. Indsatsen sker gennem påvirkning og deltagelse i samfundsdebatten, gennem overenskomster, kampagner og oplysning, lobbyarbejde over for lovgivere samt samarbejde med Akademikerne og i Velfærdssamarbejdet, der er et samarbejde med forskellige LO- og FTForganisationer. Arbejdsmarkedspolitik er et af DM s prioriterede indsatsområder, og indsatsen er blevet intensiveret de seneste år særligt med aktiviteter, der gør opmærksom på konsekvenserne af dagpengereformen og sætter fokus på beskæftigelsessystemet og det fastlåste arbejdsmarked. Aktiviteter og opnåede resultater Dagpengereformen og indsats for ledige der falder ud af dagpengesystemet DM har i 2012 og 2013 haft særligt fokus på dagpengereformen og de ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Der er afholdt møder med embedsfolk og ordførere, presseindsatsen er blevet intensiveret med debatindlæg, radiointerviews og TV-indslag, og der er lavet flere events på Christiansborg slotsplads. 6

Input til beskæftigelsesreform DM har leveret indspil til Carsten Koch udvalget både skriftligt gennem Akademikerne og i pressen ved hjælp af konkrete løsningsforslag til en mere målrettet indsats over for akademikere. DM s konkrete løsningsforlag (fx en orlovsordning) er præsenteret for partiernes arbejdsmarkedspolitiske ordførere. Herudover har DM haft foretræde for Socialdemokratiets beskæftigelsesudvalg og beskæftigelsesministeren. Folkemødet på Bornholm DM deltog på Folkemødet på Bornholm. DM havde fokus på det akademiske arbejdsmarked og beskæftigelsessystemet og var blandt andet arrangør af en paneldebat om det fremtidige arbejdsmarked for akademikere og en gruppe ledige DM medlemmer, der arrangerede events om lediges vilkår. Yderligere aktiviteter: Events og kampagner, der skabte opmærksomhed om ledige, der falder ud af dagpengesystemet Diverse indlæg i pressen om dagpengereform, beskæftigelsessystemet og magistres kompetencer Møder i tænketanken om akademikerledighed og opstart af analyser om virksomheders barrierer i forhold til ansættelse af magistre Møder på Christiansborg med arbejdsmarkedspolitiske ordførere og beskæftigelsesministeren Løbende møder i en tænketank med DI og universiteterne, der skal komme med bud på, hvordan der skabes flere job til magistre. 2.1.2. DM s forsknings- og uddannelsespolitik DM s overordnede mål med sin forsknings- og uddannelsespolitiske indsats er at arbejde for akademisk frihed, for at uddannelse til højeste niveau primært skal finansieres af det offentlige, og for at sikre høj kvalitet på de videregående uddannelser og forskningsområdet. DM arbejder for øgede bevillinger til universiteter og professionshøjskoler, for revision af taxametersystemet, samt for at basisbevillinger bør udgøre mindst 70 procent af de samlede bevillinger, og at ubundne basismidler bør være det generelle hovedprincip for forskningsfinansiering. Desuden arbejder DM for medarbejdermedbestemmelse, gode arbejdsvilkår og 7

et arbejdsmiljø, der sikrer, at universiteter og professionshøjskoler kan tiltrække og fastholde højt kvalificerede medarbejdere. DM arbejder også for etablering af karriereveje, som er reelle og gennemskuelige på alle niveauer og for reduktion af det kraftigt voksende antal midlertidige ansættelser. I det seneste år har DM s forskning og uddannelsespolitiske indsats fokuseret på: At påvirke regeringens beslutning vedrørende et mere fleksibelt uddannelsessystem Øgede bevillinger til forskning og uddannelse på finansloven, herunder sikring af basisbevillinger til forskningsdækning og det øgede optag på de videregående uddannelser Brobygning mellem universiteter og arbejdsmarkedet Professionshøjskolernes nye forsknings- og udviklingsforpligtelser og implementering af ny stillingsstruktur og arbejdstidsvilkår At udformningen af det nye institutionsakkrediteringssystem skal fokusere på vilkårene for at skabe kvalitet i den enkelte undervisningssituation. Baggrund Forsknings- og uddannelsespolitik er et af DM s prioriterede politiske indsatsområder. Indsatsen for at påvirke den til enhver tid førte forsknings- og uddannelsespolitik sker gennem lobbyarbejde på Christiansborg, en aktiv indsats i pressen, samarbejde med universiteter og arbejdsmarkedets parter samt samarbejde med Akademikerne og andre AC-organisationer. Aktiviteter og resultater Det fleksible uddannelsessystem: DM har i et samarbejde på tværs af medlemmer fra universiteter, professionshøjskoler og studerende udviklet et katalog med anbefalinger til kvalificering af regeringens mål om at gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt. Kataloget er blevet meget vel modtaget af uddannelsesministeren og partiernes forskningspolitiske ordførere. Kataloget blev fremlagt på en velbesøgt konference i Operaen 7. juni, hvor uddannelsesminister Morten Østergaard deltog med oplæg og debat. Finanslovsforslaget for 2014: Finanslovsforslaget for 2014 afspejler, at regeringen har lyttet til DM s anbefalinger. Det er således positivt, at der er fuld taxameterfinansiering af det voksende optag og at princippet om en treårig bevillingshorisont for universiteterne er videreført. Problemet er dog, at der ikke er afsat et tilsvarende løft af basismidlerne, hvilket medfører en under- 8

minering af mulighederne for videreførelse af forskningsbaseret undervisning. Forskning og udvikling på professionshøjskolerne: DM har udført et stort lobbyarbejde for at sikre løftet af professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse og forskningstilknytning; dels i pressen, dels på møder med partiernes forskningspolitiske ordførere. Målet er at sikre kvaliteten på uddannelserne samt sikre, at der ikke bliver skabt isolerede vidensenheder på professionshøjskolerne. Der er for første gang i 2012, at der er afsat egentlige midler hertil på finansloven. Tænketank med DI og universiteterne: DM har etableret en tænketank med deltagelse af DI (Dansk Industri) og universiteterne. Tænketankens formål er at arbejde for brobygning mellem universiteterne og arbejdsmarkedet ved hjælp af fælles vidensopbygning og udvikling af konkrete politikforslag til beslutningstagere. Kontinuerlig kontakt til de forskningspolitiske ordførere på Christiansborg: DM har intensiveret sin kontakt til partiernes forskningspolitiske ordførere og har afholdt møder om DM s forsknings- og uddannelsespolitiske holdninger samt præsenteret konkrete løsningsforslag. Ændring af museumsloven øget fokus på forskning: DM har støttet regeringens intentioner om at lægge vægt på museernes forskning samt intentionerne om at fremme denne forskning i forbindelse med ændring af museumsloven. Samtidig har DM mødtes med partiernes kulturordførere for at fremføre en række konkrete ændringsforslag om blandt andet at sikre de ansattes videreuddannelse samt finansiering heraf. Ny akkrediteringslov: Den væsentligste ændring i loven er, at der indføres en institutionsakkreditering, så institutionerne i princippet får friere og mindre bureaukratiske muligheder for at oprette nye studier. Der er dog krav om en ministeriel prækvalificering af nye udbud, hvilket i sig selv ikke er et problem. Men der er dog desværre meget, som tyder på, at kravene til prækvalificeringen ikke afviger meget fra kravene til akkreditering af udbud, så der er risiko for, at der blot er skabt endnu et nyt lag af dokumentationskrav og ikke er sket den afbureaukratisering, som var en af hovedbegrundelserne for lovændringen. Det er vigtigt, at det løbende arbejde om kvalitet i uddannelserne i højere grad tager udgangspunkt i, at kvaliteten skabes i de enkelte undervisersituationer og ikke på ledelsens kontorer eller i eksterne kvalitetsinstitutioner. Endvidere er kvalitet afhængig af mulighederne for forberedelse m.v. 9

og af, at der skabes så attraktive arbejdsvilkår, at kvalificerede forskere og undervisere kan se acceptable karrieremuligheder i sektoren. En udbredelse af denne forståelse kræver et langt sejt træk og sker ikke fra dag til dag. 2.1.3. DM s ligestillingspolitiske indsats DM s overordnede ligestillingspolitiske mål er, at der skal være ligestilling på arbejdsmarkedet, og at barrierer for ligeløn skal synliggøres og fjernes. DM vil være den bedste ligelønsforhandler på det akademiske arbejdsmarked, være synlig i den offentlige debat om ligeløn, præge lovgivningen om ligeløn og barsel, påvirke politikere til indsatser for ligeløn, agere vagthund og handle, når arbejdsgivere ikke lever op til ligestillingslovgivningen samt give tillidsrepræsentanterne redskaber til at opnå ligeløn. Baggrund DM arbejder kontinuerligt på at bedre vilkårene på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet for medlemmerne og arbejder for ligebehandling på køn, alder, funktionsnedsættelse, etnicitet, religion, seksualitet og politisk overbevisning. DM integrerer derfor ligestilling i alle sine aktivitet, hvad enten det drejer sig om konkret medlemsrådgivning, aktiviteter på uddannelsesstederne, politisk lobbyarbejde eller overenskomstforhandlinger. I arbejdet med politisk lobbyarbejde arbejder Sekretariatet generelt målrettet med at mainstreame DM s holdninger og profilering. Fx udvælges cases, så der er kønsmæssig og aldersmæssig repræsentation. Indlæg skrives, så der både skrives han og andre gange hun i indlæg, eksempelvis om barsel, ledelse eller andre arbejdsmarkedspolitiske forhold. Når DM drøfter politiske emner med ordførere, sikres det, at de kønsmæssige aspekter og konsekvenser af eksempelvis lovforslag er overvejet, og DM agerer vagthund og spørger ordførere og ministre til kønsmæssige aspekter af budgetter og lovforslag. Desuden arbejdes der pressemæssigt målrettet på at påpege kønsmæssige uhensigtsmæssigheder ved overenskomster, lovgivning og budgetter, ligesom Sekretariatet foretager undersøgelser, der har til formål at afdække kønsmæssige skævvridninger; fx undersøgelser om karrieremæssige konsekvenser af barsel, om diskrimination, om mobning og om løn. Det politiske lobbyarbejde og pressearbejde har især været fokuseret på barsel, herunder øremærkning af barsel til mænd og ligeløn. Aktiviteter og opnåede resultater DM har haft diverse debatindlæg i pressen, særligt om øremærkning af barsel og ligeløn. DM har desuden udarbejdet undersøgelser blandt medlemmerne, der ligeledes har givet omtale i pressen og har affødt interviews og DM-deltagelse i 10

TV- og radio-debatter. Der er lavet undersøgelser om karrieremæssige konsekvenser af barsel, øremærkning af barsel og løn i forbindelse med barsel. Der er endvidere lavet en undersøgelse om diskrimination på arbejdspladserne. Alle DM s undersøgelser har kønsaspekter med. For eksempel DM s undersøgelse om mobning, hvor langt flere kvinder end mænd oplever mobning på arbejdspladsen. DM har jævnligt møder med ordførere og ministre. I den forbindelse har formanden (og Sekretariatet) i det forgangne år været til møde med ligestillingsministeren og alle de ligestillingspolitiske ordførere for at drøfte lønstatistikker samt kvinder i ledelse. Desuden har DM drøftet øremærkning af barsel og ligeløn med beskæftigelsesministeren og samtlige beskæftigelsespolitiske ordførere. Møderne med ministeren affødte blandt andet, at DM efterfølgende blev inviteret til det lovforberedende arbejde i forbindelse med ny lov om ligelønsstatistikker. Desuden var DM s formand medlem af det regeringsnedsatte udvalg om øremærkning af barsel til mænd (på et AC-mandat). Yderligere aktiviteter: Indlæg i pressen om diskrimination, kønsbias i forskningen, kvinder i ledelse, barsel Møder med de ligestillingspolitiske ordførere og ministeren Lovforberedende arbejde om ligelønsstatistikker Undersøgelser om diskrimination, øremærkning af barsel, tilbagevenden fra barsel. 2.1.4. DM s internationale indsats Målet med DM s indsats på området er at påvirke den internationale udvikling af løn og ansættelsesvilkår samt uddannelses- og forskningspolitik og at tilføre denne viden til DM. Endvidere er målet at øge mulighederne for rådgivning af medlemmer, der ønsker job i udlandet gennem samarbejde med tilsvarende fagforeninger i udlandet samt mulighed for ekstern rådgivning om fx beskatning. Generelt er søges skabet bedre rammer for de arbejdsforhold, som DM s medlemmer møder på det internationale arbejdsmarked. Baggrund DM deltager i Akademikernes europæiske og internationale sekretariatsgruppe og får derigennem løbende informationer om nye direktiver og lignende - primært på EU-niveau. Derudover er DM via sit medlemskab af Education International (EI) og den europæiske region heraf ETUCE med til at udvikle, påvirke og indhente relevan- 11

te informationer om både den europæiske og den globale udvikling. Dette gælder generelt, men især inden for uddannelses- og forskningsområdet. DM har varetaget formandsposten for organisationens stående udvalg for videregående uddannelse og forskning i Europa siden 2007. Der var i april 2012 genvalg til formandsposten for en ny 4-årig periode. DM repræsenterer via sin plads i udvalget ETUCE i en arbejdsgruppe i EU-Kommissionen om EU s plan for modernisering af de videregående uddannelser. Desuden er DM repræsenteret i det løbende arbejde i Bologna-processen samt i Europarådets komité om uddannelsespolitik og er tæt involveret i den globale udvikling i organisationer som UNE- SCO, OECD og WTO. Som led i DM s internationale strategi på det private arbejdsmarked blev DM medlem af UNI Global Union i januar 2013. DM s interesser varetages primært gennem UNI Global Unions Professionals & Managers, som varetager medlemmernes interesser inden for og på tværs af forskellige brancheområder. 900 faglige organisationer er medlem af UNI Global Union. Tilsammen varetages interesser for 22 mio. medlemmer. UNI Global Union har endvidere 48 internationale aftaler med internationale virksomheder, som dækker flere end 10 mio. mennesker. Disse aftaler kan ikke direkte sammenlignes med de detailregulerede overenskomster, vi kender fra det offentlige og private arbejdsmarked i Danmark. Aftalerne er det første skridt til at sikre, at ILO s konventioner, menneskerettighederne og det enkelte lands nationale lovgivning overholdes. Til tider bygges der oven på i form af arbejdsmiljø og brandsikkerhed som fx i sagen om tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh. Aftalerne berører sjældent DM s medlemmer direkte, men de har en indirekte effekt, idet de også fungerer som første skridt mod en yderligere organisering i specielt de lande, som internationale virksomheder outsourcer forretningsaktiviteter til. Aftalerne har derfor betydning for både købekraft og en langsom udjævning af lønforskelle, hvorved det økonomiske argument for at outsource undermineres. Konkret arbejder DM på at etablere en UNI Passport-ordning, som skal sikre, at medlemmerne i de fagforeninger, som er medlem af UNI Global Union kan få bistand, når de arbejder i udlandet for en udenlandsk virksomhed. Aktiviteter og resultater Europæisk forskningsprojekt På europæisk plan arbejdes fortsat i regi af Bologna-processen for et mere supportive environment for forskere og lærere på de videregående uddannelser i Europa. Der er nu etableret et europæisk forskningsprojekt om emnet, som involverer de nationale medlemmer på området i Danmark og i 8 andre lande og hvor DM er deltager og bidragsyder. Dette vil danne baggrund for en forsknings- 12

rapport om undervisernes krav og ønsker på området, som offentliggøres i sin endelige version på den næste ministerkonference i Bologna-processen i 2015. Revision af europæiske standarder for kvalitetssikring De europæiske standarder og guidelines for kvalitetssikring af videregående uddannelser er under revision, og de foreløbige udkast viser, at der fra fagforeningsside har været succes med presset for, at de reviderede guidelines mere afspejler undervisernes behov og etablering af en kvalitetskultur, samt at lærerne inddrages mere og erkendelsen af, at kvalificerede undervisere er den afgørende forudsætning for kvalitet i uddannelserne. Yderligere aktiviteter Arbejdet med UNI Passport er i proces, men problemstillingen er ikke løst endnu, blandt andet på grund af den forskellige organisering på arbejdsmarkedet, som fagforeningerne repræsenterer DM fortsætter samarbejdet med eksterne rådgivere om skat af udenlandsk indkomst, som mange medlemmer benytter sig af Der er afholdt flere medlemsmøder med information om mulighederne for arbejde i Norge. Møderne afholdes i et samarbejde mellem DM s Karriereenhed og Magistrenes a-kasse. Herudover er der også oplæg om DM s faglige rådgivning og samarbejdsaftaler med søsterorganisationer i Norge. 2.1.5. DM s samarbejde med andre organisationer DM samarbejder med en række organisationer for at styrke sin politiske indflydelse. Aktiviteter og resultater Fleksjobreformen DM har samarbejdet med en række andre fagforeninger. Blandt andet har DM afholdt en konference om Fleksjobreformen og udviklet et katalog med forslag til forbedringer af reformen, som har en række fagforeninger som medunderskrivere, herunder GL, Dansk Journalistforbund, PROSA, Kommunikation og Sprog, BUPL, FOA, HK, og Bibliotekarforbundet. Velfærdssamarbejdet DM arbejder sammen med en række faglige organisationer i Velfærdssamarbejdet, som repræsenterer medarbejdere i den offentlige sektor. Målet er at sætte velfærd og samspil mellem det offentlige og det private højt på den politiske 13

dagsorden. I regi at Velfærdssamarbejdet har DM blandt andet været med til at arrangere et stormøde for kommunale tillidsrepræsentanter om kommunale budgetter og det lokale samarbejde og har ved hjælp af diverse kampagner i pressen gjort opmærksom på kommunernes manglende brug af budgetterne og de velfærdspolitiske konsekvenser af dette. Dagpengereformens konsekvenser har været et andet fokusfelt for samarbejdet. De deltagende organisationer er udover DM: FOA, 3F, HK Kommunal, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Ergoterapeutforeningen, Frie Skolers Lærerforening og Socialpædagogerne. Dialogforum DM deltager i et dialogforum i København Kommune, hvor akademiske fagforeninger og a-kasser i fællesskab udarbejder en strategi for beskæftigelsespolitiske tiltag for akademikere. Det har blandt andet medført, at Københavns Kommune har afsat betydeligt flere midler i 2014 til en målrettet indsats for akademikere. 2.1.6. Valg til DM s formand og hovedbestyrelse 2012 DM s valg til formand og hovedbestyrelse blev gennemført i efteråret 2012. Formandsvalget forløb som fredsvalg med genvalg af Ingrid Stage, og afstemningen til hovedbestyrelsesvalget løb fra 28. september 2012 til 25. oktober 2012. Afstemningen forløb planmæssigt og uden større tekniske problemer Stemmeprocenten på 22,1 pct. var desværre mindre end ved valget i 2010, hvor stemmeprocenten var 25,5 pct. Fordeling af valgresultat og mandater ved valgene i 2010 og 2012: 2010 2012 Stemmer Mandater Stemmer Mandater Universitetslisten 1117 2 Pensionistlisten 668 1 585 1 Globalisering og Forandring 174 Privatansattes Liste 1487 2 1260 2 DM Offentlig 1210 1 1048 2 14

Kandidatlisten Natur & Miljø 352 Fagforeningslisten 884 1 777 1 Natur & Kultur 749 1 447 DM Professionshøjskoler 704 1 674 1 Universiteter/Sektorforskning 1461 2 Stemmeprocent 25,5 pct. 22,1 pct. DM s valgkomité evaluerede valget 2012 på DM s repræsentantskabsmøde i efteråret 2012, hvor valgkomitéen konstaterede, at valget - på trods af forskellige vanskeligheder - forløb godt og blev afviklet på forsvarlig vis. Yderligere indhentede DM mange lærerige erfaringer med brug af elektroniske muligheder, hvilket vil danne et godt afsæt for de fremtidige valg i DM. Valgkomitéen har efterfølgende arbejdet videre med at udvikle DM s fremtidige valg på en måde, så medlemsdemokratiet styrkes. På denne baggrund forestod Valgkomitéen på forårets repræsentantskabsmøde 2013 en diskussion af DM s fremtidige valg. En diskussion, som Valgkomitéen vil følge op på ved efterårets repræsentantskabsmøde 2013 i form af præsentation af konkrete forslag til udvikling af DM s valg. 2.1.7. DM s formand konstitueret som formand for Akademikerne DM s formand, Ingrid Stage, blev konstitueret som formand for Akademikerne fra 1. juli til 31. december 2013, hvor formandsposten skal genbesættes. Ingrid Stage afløste den tidligere formand, Erik Jylling (Lægeforeningen), som fratrådte stillingen før tid. I perioden har hun været travlt beskæftiget med at profilere alle akademikerne i medier og over for politiske beslutningstagere og blandt andet haft fokus på realiseringen af job- og vækstpotentialet i den private sektor, som spiller en stadig større rolle i Akademikernes politiske arbejde og arbejdet med modernisering af den offentlige sektor. Herudover har Ingrid Stage igangsat en debat om uddannelse og arbejdsmarked, som bliver hovedtemaet på Akademikernes udviklingskonference primo 2014, blandt alle akademikerorganisationerne. 15

3. SÆRLIGE INDSATSER 3.1.1. DM s fokusemner DM arbejder løbende med forskellige fokusemner, som fastlægges af DM s Hovedbestyrelse. Målet med fokusemnerne er at skærpe DM s bidrag til at belyse og skabe løsninger inden for konkrete problemfelter samt at opnå indflydelse inden for arbejdsmarkeds- og politikområder. 3.1.2. Magisterarbejdsmarkedet Hovedbestyrelsen valgte emnet Magisterarbejdsmarkedet som fokusemne for DM i 2011. Den del af fokusemnet som omhandler magistre i ikke-akademisk arbejde samt afdækning af gråzonen mellem akademisk og ikke-akademisk arbejde ( det akademiske grænseland ) udestår. Formålet med undersøgelsen af denne gråzone er, at DM skal tilegne sig mere viden om, hvordan DM s medlemmer kan skaffe sig adgang til flere dele af arbejdsmarkedet, herunder hvordan medlemmerne i givet fald kan sikre sig et akademisk indhold i deres job og en modsvarende løn. Den erhvervede viden skal indgå i DM s rådgivning på mange niveauer. I 2012 foretog Magisterbladet en undersøgelse af det akademiske indhold i medlemmernes arbejde. Medlemsundersøgelsen blev besvaret af 5.322 medlemmer og dannede grundlag for et tema i Magisterbladet. I beretningsperioden er resultaterne fra undersøgelsen herudover blevet inkorporeret i den rådgivning, som sekretariatets karrierekonsulenter yder til medlemmerne. Resultaterne fra undersøgelsen er ligeledes blevet anvendt i en temadag om alternative ansættelsesformer, som Overenskomst- og Arbejdspladsudvalget afholdt den 3. oktober 2013 for DM s tillidsrepræsentanter. Der arbejdes p.t. på en skriftlig vejledning til DM s tillidsrepræsentanter om dette emne. 3.1.3. Globaliseringens betydning for magisterarbejdsmarkedet DM har siden efteråret 2012 arbejdet med fokusemnet Globaliseringens betydning for magisterarbejdsmarkedet. I foråret 2013 blev der fastlagt et projekt og indgået aftale med forskere fra FAOS om at udføre projektet. 16

Projektet består af 3 faser: 1. Kortlægning af tilgængelige statistiske data om tilgang og ophold af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark samt danske virksomheders outsourcing af opgaver og arbejdspladser til udlandet. Denne del af projektet er gennemført og præsenteret for Forretningsudvalget i august 2013. 2. Spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsansatte og privatansatte tillidsrepræsentanter og klubbestyrelser om rekruttering af kolleger med udenlandsk baggrund, outsourcing af arbejdspladser til udlandet samt de danske akademikeres egen mobilitet og beskæftigelse i udlandet. På baggrund af undersøgelsen vil der blive foretaget en nærmere caseundersøgelse af en række af disse arbejdspladser med det formål at kortlægge årsager til virksomhedernes/institutternes beslutning om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft eller outsourcing, globaliseringens betydning for arbejdets organisering samt om muligt for løn og ansættelsesvilkår. 3. Globaliseringens betydning for de danske magistres beskæftigelse i udlandet og betydningen heraf for deres karriereforløb i Danmark. Projektet og FAOS rapport ventes færdige i foråret 2014. 3.1.4. Forskningsprojekt om arbejdsmiljø og ytringsfrihed Fokusemnet gennemføres i et samarbejde med RUC og BUPL som et ph.d.- projekt, der skal løbe over tre år med to stipendiater tilknyttet. De to stipendiater blev ansat henholdsvis 1. september og 1. november 2011. I perioden 1. september 2012 til 1. september 2013 har der været afholdt et ordinært halvårligt afrapporteringsmøde og derudover har de to stipendiater præsenteret de foreløbige resultater af deres arbejde på hovedbestyrelsesmødet 10. juni 2013. 17

4. OVERENSKOMSTER 4.1.1. Overenskomst 2012 Grønland Overenskomst 2012-2015 er i perioden blevet færdigskrevet og underskrevet. I løbet af efteråret skal det aftales med Selvstyret, hvorledes de resterende udeståender implementeres. 4.1.2. Overenskomst 2013 på det offentlige område DM tilstræber ved alle overenskomstforhandlinger at få de bedst mulige vilkår forhandlet hjem til medlemmerne. I 2013 var banen kridtet hårdt op fra arbejdsgivernes side med krav om, at der skulle leveres på undervisernes arbejdstid, og at der ingen penge var til at betale herfor. Der var således tale om meget vanskelige betingelser at skaffe gode forhandlingsresultater hjem på. Baggrund DM s generelle krav til OK13 var inddelt i 4 temaer og blev indsendt til Akademikerne i følgende prioriterede rækkefølge: løn, beskæftigelse, tryghed samt arbejdsmiljø. Derudover havde DM en række sektorspecifikke krav. Det primære lønkrav var en sikring af reallønnen gennem procentuelle lønstigninger og sekundært en videreførelse af reguleringsordningen. Med denne fokusering på sikring af reallønnen fulgte også en beslutning om, at alle pengene skulle gå til generelle lønstigninger, da reallønnen ville være svær at opretholde. Tidligt i forløbet blev det besluttet først i DM og siden i Akademikerne at projekter for særlige grupper skulle finansieres af gruppen selv. Opnåede resultater Resultatet af overenskomstforhandlingerne blev, at alle midler gik til generelle lønstigninger, at der ikke blev afsat organisationspuljer på det statslige område og at der på det regionale og kommunale område var små organisationspuljer, som blev anvendt til forhøjelse af pensionsprocenten. Reguleringsordningen blev bevaret. Et vigtigt resultat var, at nye kandidatuddannelser fremover automatisk optages i de offentlige overenskomster, uanset hvilken bachelorbaggrund de bygger ovenpå. 18

Herudover blev der indgået aftale om beskæftigelsesfremme via introduktionsstillinger. Aftalen omfatter alle tre overenskomstområder og forventes at føre til jobåbninger for især ledige dimittender. Der er også aftalt periodeprojekter på de kommunale og regionale områder, som skal se på mulighederne for øget mobilitet mellem offentlig og privat sektor. Det lykkedes at få en aftale om genanvendelse af MSK-midlerne på universitetsområdet. Der blev endvidere aftalt et projekt om forskernes psykiske arbejdsmiljø og aftalt en ny stillingsstruktur, som omfatter professionshøjskoler, erhvervsakademier samt Medie- og Journalisthøjskolen. Resultaterne gav et tillægsløft og blev finansieret ved at de ansatte går fra kvartalsnorm til årsnorm. Der er aftalt indførelse af et system til registrering af arbejdstid, hvor mulighederne for honorering af merarbejde er uændrede, og der fortsat er adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Aktiviteter Ved urafstemningen om forhandlingsresultatet var 68 pct. af de afgivne DM - stemmer ja-stemmer. Medlemmerne bakkede således op om både Hovedbestyrelsens og Repræsentantskabets anbefaling af overenskomstresultatet. Der havde i afstemningsperioden været afholdt en række informationsmøder både for tillidsrepræsentanter og i klubber på arbejdspladserne. Resultatet blev også præsenteret og kommenteret -i DM s medier. Baggrund 4.1.3. Overenskomst 2012 det private område På det private område er der i perioden fornyet en række overenskomster. Generelt set er de sidste par års oplevelse af arbejdsgivernes stadigt stærkere og mere markant negative tilgang til overenskomster og overenskomstfornyelser fortsat. Det har betydet, at det har været hårdt blot at bevare de tidligere opnåede rettigheder. I kredsen af organisationer inden for Akademikerne har der været enighed om at forsøge at opnå flere bløde rettigheder frem for lønstigninger. Dette har dog også vist sig vanskeligt. Aktiviteter og opnåede resultater Hovedparten af de private overenskomster, som er fornyet i 2013, er forhandlet i lyset af overenskomstresultaterne på det offentlige område ved OK13, hvilket afspejler sig i resultaterne. Enkelte overenskomster har løsrevet sig fra den indholdsmæssige tilknytning til det offentlige område, hvilket i visse tilfælde har betydet, at arbejdsgiverne har 19

stillet krav om en egentlig demontering af overenskomsterne og de vilkår, som overenskomsterne hidtil har sikret medlemmerne. Samtlige overenskomstresultater er på trods af snævre resultater endt med, at medlemmerne har indstillet disse til godkendelse. 5. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED 5.1.1. Tillidsrepræsentanter - uddannelse DM har mange dygtige tillidsrepræsentanter, suppleanter og kontaktpersoner, som udgør en vigtig del af DM s kontakt til medlemmerne. Det er derfor af stor vigtighed, at DM s sekretariat yder en god bistand til DM s tillidsvalgte. Det gælder både i konkrete sager, og når det drejer sig om kurser, informationer, redskaber og aktiviteter i klubberne. Det er gennem det gode lokale arbejde på arbejdspladsen, at medlemmerne oplever et nærværende DM, som sikrer de bedst mulige vilkår for DM s medlemmer. Baggrund Tillidsrepræsentanterne varetager medlemmernes løn- og ansættelsesmæssige interesser på arbejdspladsen. På private arbejdspladser forhandler tillidsrepræsentanterne også overenskomst. Tillidsrepræsentanterne sikrer kollegaernes lønvilkår ved ansættelse og ved årlige lønforhandlinger. Derudover arbejder tillidsrepræsentanterne med udvikling af personalepolitikker m.m. samt yder bistand til den enkelte kollega i situationer med fyringer, stress og mobning. Tillidsrepræsentanterne har også opgaver i samarbejds- og MED-udvalg, og særligt i tider med omstruktureringer og sparerunder er der stort træk på funktionen. Aktiviteter og resultater TR-uddannelsen DM s TR-uddannelse skal klæde de tillidsvalgte på til at varetage kollegaerne interesser bedst muligt. TR-uddannelsen er struktureret i en grunduddannelse og en overbygning. På grunduddannelsen undervises i tillidsrepræsentantens opgaver, og hensigten er at give kursisterne et godt fundament for varetagelse af 20

hvervet. På overbygningen er kurserne mere specialiserede i enkelt-emner. De tillidsvalgte har endvidere efter gennemført grunduddannelse mulighed for at søge om friplads på DME-kurser og på Akademikernes overbygningskurser for tillidsrepræsentanter. Deltagertilfredsheden er høj på TR-kurserne. Kursusdeltagerne er meget engagerede, og der er en høj grad af deltagerinvolvering. Ligeledes er evalueringerne gode. På TR-dagen i november 2012 blev der afholdt en workshop, hvor tillidsrepræsentanterne havde mulighed for at komme med ønsker til uddannelsen. Workshoppen var velbesøgt, og deltagernes bidrag har resulteret i tre nye kursustilbud. Yderligere aktiviteter Der er gennemført fem introduktionsdage for nyvalgte tillidsrepræsentanter Grunduddannelsen på det offentlige område består af to moduler, som hver er udbudt fire gange i årets løb På privatområdet afvikles modul 1 fleksibelt ud fra, hvornår kursisterne har mulighed for at deltage. Modul afholdes fælles med det offentlige område Der er endvidere afviklet et overbygningskursus i forhandlingsteknik I perioden er der iværksat tre nye tilbud: o En temadag om alternative ansættelsesformer (løntilskud, flexjob, introduktionsstillinger mv.) o Et todages overbygningskursus Den indflydelsesrige tillidsrepræsentanter om at få indflydelse på organisationsændringer gennem dialog med ledelsen o Et todages overbygningskursus Hvordan man hjælper andre med at hjælpe sig selv om hvordan TR undgår at blive slidt op af følelsesmæssige krav. DM s fremtidige strategi for udvikling af støtte til DM s repræsentanter: Sekretariatet iværksatte marts 2013 projekt med det formål at producere et oplæg til DM s fremtidige strategi for udvikling af støtte til DM s repræsentanter på arbejdspladserne. (Hermed forstået tillidsrepræsentanter, kontaktpersoner og arbejdsmiljørepræsentanter). Projektet består af fire faser: 21

1. Kortlægning og vidensindsamling på området 2. Målgruppeundersøgelse med indsamling af repræsentanternes behov og ønsker i relation til støtte fra DM 3. Formulering af strategi for udvikling af støtte til DM s repræsentanter på arbejdspladserne. Denne drøftes i Arbejdspladsog overenskomstudvalget 4. Forelæggelse og godkendelse af strategien i DM s Hovedbestyrelse. DM s sekretariat gennemførte i denne forbindelse en spørgeskemaundersøgelse blandt DM s repræsentanter i juni måned 2013 (fase 2). Sekretariatets foreløbige overordnede betragtninger på baggrund af undersøgelsen er blevet forelagt Arbejdsplads- og overenskomstudvalget (fase 3). Udvalget bemærkede specielt i forhold til tillidsrepræsentanterne, At repræsentanterne ønskede mere målrettet kommunikation, der berørte dem selv At de er åbne over for dialog med ledelsen med henblik på uformel indflydelse At de har brug for sparring i form af netværk og udviklingssamtaler At de skal have oplyst, hvad de kan bruge DM til At deres tidsforbrug indeholder en modsætning mellem det angivne timeforbrug og det forhold, at det er svært at få hverv og arbejdsbelastning til at hænge sammen At tillidsrepræsentanternes relativt korte anciennitet kunne betyde, at DM skal gøre mere for at fastholde tillidsrepræsentanterne. Blandt andet på baggrund af undersøgelsen har Sekretariatet udarbejdet et udkast til strategi for DM på arbejdspladsen 2014-2019, som er blevet behandlet af Overenskomst- og Arbejdspladsudvalget 30. september 2013. 5.1.2. Tillidsrepræsentanter - hvervning Tillidsrepræsentanten står med mange gode kort på hånden i forhold til at øge antallet af organiserede på den enkelte arbejdsplads. Hvis de tillidsvalgte samlet set bliver mere aktive med at organisere kollegerne, har DM forventeligt også mulighed for at øge det samlede medlemstal. TR som hverver kører som et pilotprojekt, der har til formål at undersøge, hvilke muligheder DM har for at øge organiseringen på de arbejdspladser, hvor vi har tillidsrepræsentanter. 22

Baggrund Hvis DM skal udnytte tillidsrepræsentantens åbenlyse fordele som medlemshverver, er det vigtigt at finde en måde at håndtere den modstand, en del repræsentanterne forventes og opleves at have i forhold til at være opsøgende og sælgende over for kolleger. Det er især vigtigt at undgå at presse tillidsrepræsentanterne til at fungere mere sælgende, end de selv kan stå inde for. Projektgruppen har derfor besluttet at indlede et pilotprojekt, som kan danne grundlag for at vurdere, i hvilken grad hvervningen skal gøres til en fast del af repræsentanternes arbejde. Opnåede resultater Af fire udvalgte arbejdspladser har to meldt sig positive i forhold til at gennemføre et organiseringsforsøg. På de to andre arbejdspladser har de tillidsvalgte været mere eller mindre afvisende over for at påtage sig opgaver i forhold til organisering. Aktiviteter Pilotprojekt TR som hverver har været præsenteret for DM s Fastholdelsesog hverveudvalg, Arbejdsplads- og overenskomstudvalget, DM Offentligs bestyrelse og TR-netværkets styregruppe. Indtil videre er følgende aktiviteter gennemført: 23. august: DM -konsulenter med ansvar for de pågældende institutioner mødes og aftaler, hvordan man kontakter de tillidsfolk, som skal deltage i pilotprojektet. 28. august: Deltagerne på TR-grundkursus 1 for ansatte på offentlige arbejdspladser får gruppeopgaver om hvervning af kollega, der ikke er organiseret 12. september: Møde med fokusgruppe for henholdsvis to erfarne repræsentanter og fire fra pilotinstitutionerne 19. september: DM s Fastholdelses- og hverveudvalg får status på projektet indtil nu. Selve forsøget med at øge organiseringen på pilotarbejdspladserne gennemføres i oktober og november. Projektet evalueres i december og afsluttes til årsskiftet. 23

5.1.3. DM Fagligt Nyt Formålet med DM Fagligt Nyt er at give DM s tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt kontaktpersoner relevant information til gavn for deres daglige virke lokalt. DM Fagligt Nyt skal derudover klæde DM s tillidsvalgte på til at være initiativtagende, så de kan varetage medlemmernes interesser lokalt. Baggrund DM Fagligt Nyt er et elektronisk nyhedsbrev til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt kontaktpersoner. I det elektroniske nyhedsbrev er vedhæftet en pdf, som giver modtagerne en printvenlig udgave af hele nyhedsbrevet. Derudover kan man også læse samtlige artikler på dm.dk/fagligtnyt. DM Fagligt Nyt har cirka 2300 modtagere. Aktiviteter og resultater Redaktionsgruppen bag DM Fagligt Nyt arbejder til stadighed på at forbedre DM Fagligt Nyt. Ikke mindst set i lyset af det fokus, som hele TR-området har og vil få fremadrettet. I 2013 har Fagligt Nyt været centralt placeret i projekterne TR som hverver og DM s repræsentanter på arbejdspladsen for derigennem fra første række at kunne berette om resultaterne derfra samt det arbejde og fremtidige forandringer, projekterne vil generere. DM Fagligt Nyt har i perioden haft fokus på: OK 13 resultater, proces, konsekvenser, urafstemning og fremtidsudsigter frem mod OK 15 Fagligt forum hvad kan TR erne bruge Fagligt forum til? TR-netværket Sociale medier faldgruber og tendenser Fremtidens DM i forhold til fx kollektiv medlemsvaretagelse DM s repræsentanter på arbejdspladsen DM s nye arbejdsmarkedspolitik HB-valg Fleksjobreform TR-dag Lønguide Tillidsprisen Lønstatistik 24

5.1.4. Forhandlingsområdets medlemsrådgivning og sagsbehandling Forhandlingsområdet modtager hver dag mange henvendelser fra DM s medlemmer og yder rådgivning og forhandler på medlemmernes vegne bredt inden for alle områder af løn- og ansættelsesvilkår. Områdets forhandlingskonsulenter yder en specialiseret rådgivning til alle medlemsgrupper inden for det private og offentlige område, ved viden-institutioner samt til medlemmer i lederstillinger. I perioden fra 1. september 2012 til 31. august 2013 har forhandlingsområdet behandlet i alt 7.250 sager, heraf 5.500 individuelle medlemssager. Nedenfor vises et udsnit af antallet af udvalgte individuelle medlemssager fordelt på det private område, det offentlige administrative område, ved viden-institutioner og på lederområdet. Sagstyper/afdeling Leder Offentlig Privat Viden I alt Advarsel 14 28 18 16 76 Afsked 44 173 260 82 559 Ansættelse 182 610 700 714 2206 Arbejdsmiljø 2 69 17 30 118 Løn 305 692 112 299 1408 Ligebehandling 0 3 1 0 4 Barsel 1 31 57 52 141 Sager i alt (alle typer sager) 662 1952 1385 1426 5425 I perioden er der behandlet 71 sager om arbejdsmiljøproblemer og 145 sager om stress. Herudover er forhandlingsområdet hver dag i kontakt med mange medlemmer, som rådgives via områdets åbne telefonrådgivning. Medlemmerne kan endvidere via hjemmesiden henvende sig direkte til de konsulenter, som er eksperter inden for forskellige ansættelsesområder. 5.1.5. DM s advokatfunktion DM s interne advokater, som er ansat i DM s sekretariat, sikrer en hurtig, fleksibel og uformel adgang til advokatrådgivning for DM s medlemmer og for DM s forhandlingskonsulenter. 25

Baggrund DM har i de seneste ti år haft interne advokater ansat i sekretariatet. Advokaternes hovedopgave er at føre retssager og voldgiftsager for DM s medlemmer. Derudover skal advokaterne bidrage med faglig sparring og undervisning til DM s forhandlingsområde i sekretariatet samt - i samarbejde med DM s stabsfunktion - yde juridisk rådgivning på ad hoc-basis til andre dele af DM s sekretariat. Sagerne fra forhandlingsområdet sendes til advokat, hvis det ikke har været muligt for forhandlingsområdet at løse tvisten med arbejdsgiveren. Med henblik på at optimere den interne advokatfunktion og gøre advokatfunktionen mere fleksibel blev der pr. 1. oktober 2012 ansat en advokatfuldmægtig på 20 timer om ugen. På grund af længerevarende sygdom i advokatfunktionen har det dog været nødvendigt at sende flere sager til ekstern advokat i 2013. Sagerne kan løbe over flere år, hvorfor der kan gå lang tid fra sagerne rejses, til der foreligger en endelig afgørelse. Aktiviteter og resultater DM s advokater har i perioden 1. september 2012 til 1. september 2013 modtaget 41 sager fra forhandlingsområdet, hvilket svarer nogenlunde til det gennemsnitlige antal sager, der normalt sendes til advokat. Antallet af sager har dog været faldende i forhold til sidste år, hvor sagsmængden var betydelig. Sagerne er af meget varierende karakter, men hovedvægten af sagerne vedrører afskedigelser, der ikke har været rimeligt begrundet, bortvisninger, afskedigelser i strid med ligebehandlingsloven, sager vedrørende tidsbegrænsede ansættelser, ophavsretlige krænkelser samt sager vedrørende manglende betaling af løn, bonus, feriegodtgørelse med videre. 5.1.6. Det offentlige administrative område DM Offentlig (DMO) arbejder for at forbedre vilkårene for DM s medlemmer ansat i den offentlige administration i kommuner, regioner, staten og i Grønland. Baggrund Trods sparebudgetter i den offentlige administration er der fortsat medlemsfremgang i DMO. De sparerunder, vi har set på de administrative arbejdspladser i perioden, har været forholdsmæssigt lempelige ved gruppen af DM ere end ved medlemmerne af mange af de andre faglige organisationer. Det kan desuden aflæses i medlemssagerne, at mange DM ere fortsat finder job i den offentlige administration. 26

Opnåede resultater DMO har i perioden øget indsatsen for synlighed og fastholdelse af medlemmerne gennem nye arrangementer. Aktiviteter Nytårskure: der har for første gang været afholdt DMO-nytårskure i henholdsvis København og Vejle. Begge nytårskure var velbesøgte. Der var tankevækkende oplæg om New public management og underholdende indslag fra folkene bag At Tænke Sig TR-årsmøde: Der blev afholdt TR-årsmøde, som for første gang var i samarbejde med sektoren for Forskning og Formidling. De mange deltagende tillidsrepræsentanter fik oplæg om psykologien i organisationen i forbindelse med omstruktureringer og havde mulighed for at melde sig til workshops om lønpolitik, det rummelige arbejdsmarked, arbejdsdeling mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentant samt konflikthåndtering. Derud over gav årsmødet mulighed for gode erfaringsudvekslinger Medlemskonference: der blev afholdt medlemskonference, hvor alt måtte meldes udsolgt. Konferencen satte spot på projektlederens udfordringer. Det var tydeligt, at der er stor efterspørgsel på fag-faglige emner, og deltagerne udtrykte glæde over at DM ud over den traditionelle fagforeningsstøtte også bidrager til medlemmernes faglige opgavevaretagelse Mentorprogram: Mentorprogram i samarbejde med DM Privat og DM Leder Fyraftensmøder: Fyraftensmøder i DM s lokaler i København og Aarhus samt på arbejdspladserne. Support til klubber og konkret bistand: Support til klubberne på arbejdspladserne både med at få oprettet klubber og få aktivitet i bestående klubber. 5.1.7. Privatområdet DM har på privatområdet arbejdet for at styrke kontakten til og inddragelse af medlemmerne og har desuden haft fokus på de generelle overenskomster og den generelle forhandlingssituation på det private arbejdsmarked. Politisk har DM arbejdet for at ændre funktionærloven, så der bliver mere tryghed i ansættelsen og for at sikre øremærket barsel til fædre. 27

Baggrund Arbejdet med at forbedre funktionærloven: DM Privat har gennem 2013 haft øget fokus på, hvordan man kan øge trygheden for privatansatte magistre. En af de vigtige problemstillinger og fokusområder er, hvorledes den manglende ret til at føre sag om usaglig afskedigelse inden for det første års ansættelse kan udbedres. Det er et af de områder, hvor trygheden for de overenskomstansatte typisk er væsentlig bedre, men hvor lovgivningen ikke er fulgt med tiden. DM arbejder på at skaffe en øget offentlig bevågenhed om problemstillingen. Øremærket barsel til fædre: på privatområdet er tre fjerdedele af medlemmerne udelukkende overgivet til de vilkår, som fastsættes i lovgivningen, da denne gruppe ikke er på overenskomst. Derfor har øremærket barsel til fædre været en af mærkesagerne for DM Privats bestyrelse. Dels arbejder man for, at 12 uger af forældreorloven skal øremærkes til fædrene, og dels arbejder man for, at barselsfonden, som kompenserer arbejdsgiverne økonomisk for dele af deres lønudgifter, udvides med en øremærket økonomisk kompensation alene til fædrene. DM Privat vil fortsætte fokus på området trods regeringens afvisning af at lovgive på området. Arbejdsgivernes offensiv: i de senere år har der været et voldsomt pres på overenskomsterne på det private akademikerområde. Flere steder opleves, at arbejdsgiverne ikke er interesseret i at have en overenskomstmæssig relation for så vidt angår akademikerne. Og med krisen har dette resulteret sig i pres fra flere arbejdsgivere i form af krav om bortfald af overenskomster eller kraftige forringelser. DM Privat har på den baggrund gennem længere tid drøftet, hvordan en sådan arbejdsgiveroffensiv kan imødegås og herunder drøftet, hvordan DM kan komme i dialog med arbejdsgiverne om, at en overenskomst er til alle parters fordel. En af vejene hertil er, at DM også i andre sammenhænge er synlige og har god kontakt til arbejdspladserne. Arbejdspladskontakt: DM Privat arbejder aktivt med at sikre kontakt til private arbejdspladser. En vigtig vej frem er efter DM Privats opfattelse at arrangere faglige og/eller fagpolitiske arrangementer på arbejdspladser. Et væsentligt element heri er, at medlemmerne selv involveres i at lave de faglige arrangementer/netværk. 28

Aktiviteter og opnåede resultater Vilkår for medlemmer ansat på overenskomst over for medlemmer på individuel kontrakt: I efteråret 2012 blev der foretaget en indledende sammenlignende undersøgelse af vilkårene for medlemmer ansat på overenskomst i forhold til medlemmer ansat med individuel kontrakt. Undersøgelsen viste, at både lønvilkår og øvrige ansættelsesvilkår er bedre for ansatte på overenskomst, at flere naturvidenskabeligt uddannede end humanister er ansat på overenskomst, og at flere ældre kandidater end yngre er overenskomstdækket. Undersøgelsen heraf er fortsat i efteråret 2013, idet der er sikret en bedre registrering af de virksomheder, der har overenskomst. Jobløn: I efteråret 2013 er der foretaget en undersøgelse af, om privatansatte medlemmer er ansat på jobløn. Det vil sige uden formel ret til honorering af overarbejde eller afspadsering. Undersøgelsen viser, at ca. 50 pct. af de privatansatte er på jobløn. Heraf havde ca. 25 pct. en eller anden form for funktionsansvar eller mellemlederfunktion. Tallene er endnu ikke analyseret nærmere. Begrænsning af arbejdsgiverenes adgang til at pålægge medarbejderne erhvervsbegrænsende klausuler: Hver femte akademiker i dag er underlagt klausuler og tallet er vokset gennem de senere år. Den udbredte brug af klausuler på især det private arbejdsmarked hindrer væksten, hvilket blev slået fast i forbindelse med Produktivitetskommissionens rapport i maj. Da DM i mange år har arbejdet for at begrænse adgangen til at pålægge medarbejderne erhvervsbegrænsende klausuler, blev meldingen fra Produktivitetskommissionen umiddelbart efterfølgende brugt til at sætte fokus på problemstillingen og lægge pres på lovgivere mv. for at forbedre lovgivningen. Dette pres blev lagt i samarbejde med Akademikerne og de øvrige hovedorganisationer. Inddragelse af medlemmerne: Flere medlemmer har vist interesse i at deltage i det politiske arbejde og har deltaget i bestyrelsesmøder og arbejdsgrupper. Nytårskur: DM Privat har igen i 2013 afholdt nytårskur for medlemmerne. Også i år var alle pladser hurtigt revet væk. Der deltog således 300 medlemmer fordelt på København og Aarhus. Arrangementet var igen i år en blanding af faglighed, underholdning og mulighed for lettere rådgivning. Evalueringerne viste, at det også i år var en stor succes. 29