Ligninger med reelle løsninger

Relaterede dokumenter
Ligninger med reelle løsninger

Algebra - Teori og problemløsning

Diskriminantformlen. Frank Nasser. 11. juli 2011

TALTEORI Ligninger og det der ligner.

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Funktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Opgave 1. Hvilket af følgende tal er størst? Opgave 2. Hvilket af følgende tal er mindst? Opgave 3. Hvilket af følgende tal er størst?

Matricer og lineære ligningssystemer

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Løsning af tredjegradsligningen Jens Siegstad, Kasper Fabæch Brandt og Jingyu She

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

Eulers equidimensionale differentialligning

Komplekse tal. Jan Scholtyßek

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Algebra

D = 0. Hvis rører parablen x- aksen i et enkelt punkt, dvs. den tilhørende andengradsligning

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Svar på opgave 336 (Januar 2017)

Ligninger med Mathcad

Lineære 2. ordens differentialligninger med konstante koefficienter

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Lineær algebra 4. kursusgang

Konstruktion af Splines

Lineære ligningssystemer og Gauss-elimination

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

LiA 2 Side 0. Lineær algebra 3. kursusgang

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

Løsning til aflevering - uge 12

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober :24 p.1/17

De fire elementers kostbare spejl

Matematik og FormLineære ligningssystemer

f(x)=2x-1 Serie 1

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Matematik: Stuktur og Form Lineære ligningssystemer

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016

Anvendt Lineær Algebra

Årsplan i matematik klasse

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ( ) ( )

Eksempler på problemløsning med differentialregning

Flere ligninger med flere ukendte

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering

Andengradspolynomier - Gymnasienoter

Matematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse.

Undervisningsbeskrivelse

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Funktioner. 1. del Karsten Juul

Matrx-vektor produkt Mikkel H. Brynildsen Lineær Algebra

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Chapter 5: Simplex metoden til løsning af LP. -> max problem alle uligheder af typen ì alle højresider ikke-negative alle variable ikke-negative

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Rettevejledning til Georg Mohr-Konkurrencen runde

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Regneoperationerne plus og minus er hinandens omvendte regneoperation og at gange og dividere er hinandens omvendte regneoperation.

Simplex metoden til løsning af LP

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

DesignMat Lineære differentialligninger I

Undervisningsbeskrivelse

Lineære ligningssystemer

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar matx.dk

Grundlæggende regneteknik

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

MATEMATIK NOTAT 2. GRADSLIGNINGEN AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX

Grundlæggende matematik

Løsningsforslag MatB December 2013

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Matematik og Form 3. Rækkereduktion til reduceret echelonfo. Rang og nullitet

Grundlæggende matematiske begreber del 2 Algebraiske udtryk Ligninger Løsning af ligninger med én variabel

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 1

Undervisningsbeskrivelse

Koblede differentialligninger.

Førsteordens lineære differentialligninger

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Undervisningsbeskrivelse

Aflevering 4: Mindste kvadraters metode

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2018

DesignMat Lineære differentialligninger I

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Transkript:

Ligninger med reelle løsninger Når man løser ligninger, er der nogle standardmetoder som er vigtige at kende. Her er der en kort introduktion til forskellige teknikker efterfulgt af opgaver hvor man kan træne teknikkerne. Vurdering af antallet af løsninger Ligningen har oplagt løsningen = 1. 3 + 3 = For at undersøge om der findes andre løsninger, er det en god ide at se på monotoniforhold for funktionerne f ( ) = 3 + 3 og g ( ) =. Da f er en aftagende funktion af, og g er en voksende funktion af, har ligningen maksimalt en løsning, og den har vi allerede fundet. Den eneste løsning til ligningen er altså = 1. Omskrivning til andengradsligning Mange ligninger kan omskrives til en andengradsligning og derefter løses. I dette eksempel vil vi bestemme alle reelle tal som opfylder at 7 48 + 7 + 48 = 14. Dette er ikke en andengradsligning i, men hvis vi omskriver, kan vi opnå en andengradsligning i en anden variabel. Bemærk først at 7 + 48 7 48 = 49 48 = 1. 7 48 får vi andengradslignin- Ved at gange på begge sider med gen 7 2 48 14 7 48 + 1 = 0 Løsningsformlen for andengradsligningen giver 7 14 ± 192 48 = = 7 ± 48. 2 Nu kan vi som i eksemplet før vurdere antallet af løsninger, for da f ( ) = 7 48 er en aftagende funktion, er der samlet højst to løsninger. Det er let at se at = ±2 løser ligningen. Omskrivning til kvadrat En anden ofte anvendt metode til at løse ligninger er at omskrive ligningen til en sum af kvadrater som er lig nul. Vi ønsker at bestemme alle reelle talpar (, y ) så 2 + 2 + 10 12y + 4y 2 = 0. Vi omskriver venstresiden til en sum af kvadrater og får ( + 1) 2 + (3 2y ) 2 = 0. Løsningerne opfylder dermed at + 1 = 0 og 3 2y = 0, dvs. den eneste løsning er ( 1, 3 2 ). 1

Vurdering af de variable Når man skal vise at ligningssystemet y = + 1 og = y 1 + y ikke har nogen reelle løsninger, er det ofte en god idé at antage at der er en løsning, og vise at det leder til en modstrid. Modstriden kan i en del tilfælde opnås ved at vurdere de variable. Antag at ligningssystemet har mindst en reel løsning og y. Da må 0 y og 0 1. Ved at udnytte at 0 1, får vi y = + 1 + 1 2. Da vi ikke kan have lighedstegn i begge uligheder samtidig, må y < 2. Af ligningen = y 1 + y ses at y y + 1 hvilket betyder at y 1, og dermed at y y + 1 2 hvilket er en modstrid. Altså har ligningssystemet ingen reelle løsninger. Substitution Nu ser vi på et ligningssystem hvor der er tre ubekendte og tre udtryk som er lig hinanden. Vi ønsker at bestemme alle tripler (, y, z ) af forskellige reelle tal som opfylder (y + 1) = y (z + 1) = z ( + 1). Da vi i denne ligning har tre ubekendte og tre udtryk som er lig hinanden, ønsker vi at reducere antallet af ligninger og ubekendte som vi skal arbejde med. Først indfører vi alligevel en ny størrelse k : k = (y + 1) = y (z + 1) = z ( + 1). Vi vil nu reducere til en ligning hvor kun k og indgår vha. substitution. Da z = k +1 og y = k 1 = k substituerer vi z og y med de fundne udtryk i ligningen k = y (z + 1) for at få en ligning der kun indeholder og k. k k = y (z + 1) = En omskrivning af ligningen giver k + + 1 + 1 k( 2 + ) = k 2 2 + k = k(k + 1) ( 2 + ) (k + 1)( 2 + k) = 0, dvs. at k = 1 eller 2 + = k. Antag at k = 1. Dette giver triplerne (, 1, 1 + 1 ), hvor \{ 1, 0}, og disse er alle løsninger. Antag i stedet at k 1, dvs. at 2 + = k. Af symmetrigrunde må y og z også opfylde denne ligning, men da den højst har to løsninger, kan de ikke alle tre være forskellige. Dermed er samtlige løsninger hvor \{ 1, 0}. (, 1 1, 1 + 1 ),. Bemærk først at hvis en af de tre ubekendte er 0 da må de to andre også være 0. Det samme er tilfældet med 1, og dermed findes ingen løsninger hvor 0 eller 1 indgår, da, y og z skal være forskellige. 2

Opgaver Opgave 7. Bestem antallet af reelle løsninger til ligningen Opgave 1. Bestem alle reelle tal så 5 = + + 2 + + 7. (NMC 2001) 0 = 8 7 + 2 6 2 5 + 3 4 3 3 + 4 2 4 + 5 2. Opgave 2. Bestem alle reelle tal så 3 2+ + 3 2 = 82. Opgave 8. De reelle tal, y og z er ikke alle ens og opfylder at + 1 y = y + 1 z = z + 1 = k. Bestem samtlige mulige værdier af k. (NMC 2006) Opgave 3. Bestem alle reelle tal så 8(4 + 4 ) 54(2 + 2 ) + 101 = 0. Opgave 4. Bestem alle reelle tal, y og z som opfylder ligningssystemet 4 2 1 + 4 2 = y, 4y 2 1 + 4y 2 = z og 4z 2 1 + 4z 2 =. Opgave 5. Bestem alle reelle talpar (, y ) som opfylder ligningen ( + y ) 2 + ( + 3y ) 2 4( + y ) 10( + 3y ) + 29 = 0. Opgave 6. De positive reelle tal, y og z opfylder ligningssystemet + 2y = 100 96 93, y + 2z =, z + 2 = y z. Bestem + y + z. (Abelkonkurrencen, 2. runde 2006-2007) 3

Løsninger Opgave 1 Da f ( ) = + + 2 + + 7 er en voksende funktion, er der maksimalt en løsning, og det ses let at = 2 løser ligningen. Opgave 2 Vi omskriver til en andengradsligning: Her af ses at = ±2. Opgave 3 Udnyt at til at omskrive ligningen til 3 2+ + 3 2 = 82 9 3 + 9 3 = 82 9(3 ) 2 82(3 ) + 9 = 0 (9 3 1)(3 9) = 0 4 + 4 = (2 + 2 ) 2 2 8(2 + 2 ) 2 54(2 + 2 ) + 85 = 0. Dette er en andengradsligning i 2 + 2, og dermed er Hvis får vi en andengradsligning i 2, dvs. 2 = 4 2 = 1 4. 2 + 2 = 54 ± 54 2 4 8 85 2 8 2 + 2 = 17 4, (2 ) 2 17 4 2 + 1 = 0 = 27 ± 7. 8 Hvis 2 + 2 = 5 2, får vi på samme måde at 2 = 2 2 = 1 2. Samlet er = ±1,±2. Opgave 4 Bemærk først at, y og z ikke kan være negative, samt at enten er de alle nul, eller også er ingen nul. Antag derfor at, y og z er positive reelle tal. Vi bemærker nu at 4 2 1 + 4 2 med lighedstegn netop når = 1 2, da uligheden kan omskrives til 0 (2 1)2. Dermed er = 4z 2 1 + 4z 2 z = 4y 2 1 + 4y 2 y = 4 2 4 2 + 1, dvs. at = y = z = 1 2. Samlet ses at = y = z = 0 og = y = z = 1 2 er de eneste løsninger. Opgave 5 Omskriv til sum af kvadrater ( + y 2) 2 + ( + 3y 5) 2 = 0. Heraf ses at + y 2 = 0 og + 3y 5 = 0. Ved at løse de to lineære ligninger med to ubekendte får vi at den eneste løsning er (, y ) = ( 1 2, 3 2 ). Opgave 6 Hvis vi multipliserer ligningerne med henholdsvis, y og z, får vi 2 + 2 y = 100, y 2 + 2y z = 96, z 2 + 2 z = 93. Adderer vi disse ligninger, får vi 289 = 2 + y 2 + z 2 + 2 y + 2 z + 2y = ( + y + z ) 2. Dvs. at + y + z = 289 = 17. 4

Opgave 7 For at kunne vurdere højresiden omskriver vi til 0 = 8 7 + 2 6 2 5 + 3 4 3 3 + 4 2 4 + 5 2 = ( 1)( 6 + 2 4 + 3 2 + 4) + 5 2. For 0 og 1 fremgår det af omskrivningen at højresiden er positiv. For 0 < < 1 er 0 > ( 1) = 1 2 1 2 4 1 4, og Samlet giver dette at 6 + 2 4 + 3 2 + 4 < 1 + 2 + 3 + 4 = 10. 8 7 + 2 6 2 5 + 3 4 3 3 + 4 2 4 + 5 2 > 1 4 10 + 5 2 = 0, dvs. at ligningen ikke har nogen reelle rødder. Opgave 8 Først eliminerer vi og z så vi får en ligning i y og k. Da + 1 y = k, er 1 = y k y 1, og da y + 1 z = k, er z = 1 k y (Bemærk at k y 1 0 og k y 0). Ved at udnytte dette omformes ligningen z + 1 = k til Yderligere omskrivninger giver 1 k y + y k y 1 = k. k y 1 + y (k y ) = k(k y )(k y 1), og hvis k 2 1, får vi en andengradsligning i y y 2 (1 k 2 ) + y (k 3 k) + 1 k 2 = 0. Af symmetrigrunde skal og z opfylde præcis den samme andengradsligning, og dermed må mindst to af, y og z være ens, men dette giver ifølge den oprindelige ligning at alle tre er ens. Dermed må k = ±1. Begge disse værdier af k er mulige: For = 2, y = 1 og z = 1 2 er k = 1. Ved at ændre fortegn ser man at k = 1 også er mulig. 5