Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Nordjylland får mangel på faglært arbejdskraft side 2 Alt for lille tilgang til erhvervsuddannelserne side 3 Bedre oplysning om muligheder som faglært er nødvendig side 4 Holdningsændring efterlyses hos forældre og vejledere side 5 Stuvende fuldt hus til møde om Norge som marked side 6 Formanden mener Henrik Willadsen, formand for Erhverv Hjørring I april var 11 procent af medlemmer af Byggefagenes A-kasse i Hjørring ledige. Blandt metalarbejderne var der 6,6 procent ledige. Det er tal, der fortæller, at krisen ikke er ovre, selv om det trods alt går den rigtige vej med 1.960 ledige i Hjørring totalt mod 2.260 i april sidste år. Om få år kommer det imidlertid til at se helt anderledes ud. For som dokumenteret i nyhedsbrevet i denne uge vil ledigheden i bygge- og anlægsbranchen bliver afløst af decideret mangel på arbejdskraft i Nordjylland. Dels på grund af den forventede igangsættelse af store byggeprojekter, dels på grund af den demografisk bestemte afgang. Og endelig og det er virkelig alvorligt fordi stadigt færre unge vælger en erhvervsuddannelse. På EUC Nord er optaget til næste skoleår p. t. 200 mindre end i indeværende år. Vi må derudover imødese en årrække med mangel på faglærte (danske) håndværkere. På nordjysk plan vil der for eksempel komme til at mangle op til 900 tømrere i de kommende år. Det kan vi som samfund ikke være tjent med. Der må ske noget drastisk, således at strømmen af unge ind på gymnasierne delvist omdirigeres ind på erhvervsskolerne i stedet. Det kræver en holdningsændring hos de unge, hos deres forældre og hos deres vejledere. Alternativet er, at vi står med endnu flere arbejdsløse studenter og humanistiske kandidater, mens der ikke er danske håndværkere nok til byggeri og vedligeholdelse af samfundet. Regeringen har planer om at ændre erhvervsuddannelserne og gøre dem mere attraktive. Det kan kun gå for langsomt. Redaktion: Claus Dindler, telefon 9623 2609 / 4052 2240, e-mail cd@hjec.dk 1
Kommende store projekter vil betyde mangel på arbejdskraft i Nordjylland Afgangen fra byggebranchen er stor, og tilgangen til erhvervsuddannelserne er lille Den aktuelle ledighed på bygge- og anlægsområder vil i løbet af de kommende år blive afløst af en betydelig mangel på faglært arbejdskraft i Nordjylland. Det fremgår af en rapport, som COWI har lavet for Beskæftigelsesregion Nordjylland. COWI skriver i rapporten, at der i de kommende år planlægges iværksat en række større bygge- og anlægsprojekter i Region Nordjylland. Projekterne indebærer både muligheder og udfordringer for arbejdsmarkedet. Mulighederne opstår som følge af de øgede beskæftigelses-muligheder, der bliver resultatet af projekterne. Udfordringerne hænger sammen med, at det ikke nødvendigvis er en selvfølge, at det regionale arbejdsmarked kan dække efterspørgslen efter arbejdskraft. Analysen tyder på, at der vil være risiko for mangel på arbejdskraft på flere uddannelsesområder inden for bygge- og anlægsområdet de kommende år. Det gælder, uanset om den række af planlagte offentlige investeringer i bl. a. nyt sygehusbyggeri, motorveje, jernbaner, letbaner mv. i Nordjylland realiseres eller ej. Mangel på arbejdskraft i Nordjylland i de kommende år Civilingeniører Fra 20 og stigende til 80 Bygge- og anlægsteknikere Fra ca. 10 og stigende til 250 Arkitekter og landinspektører Fra 20 og stigende til 50 VVS'ere Fra 25 og stigende til 300 Tømrere Fra 0 og stigende til 900 Elektrikere Fra 100 og stigende til 550 Bygningsmalere Fra 0 og stigende 150 Smede Fra 50 og stigende til 550 Baggrunden herfor er, at tilgangen til uddannelserne inden for byggeri- og anlæg er faldet i de senere år. Det samlede udbud af især faglærte inden for området vil derfor falde i de kommende år i takt med, at store grupper vil forlade arbejdsmarkedet som følge af alder. De vigtigste projekter samt den deraf følgende mangel på arbejdskraft fremgår af de vedstående plancher. På en række andre områder kan der også forventes rekrutteringsproblemer i løbet af perioden, fordi arbejdskraftudbuddet forventes at være meget lille. Det gælder blandt andet erhvervsuddannede chauffører, øvrige med en erhvervsuddannelse i byggefagene og bacheloringeniører. Plancherne er baseret på rapporten Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland (Februar 2013) Besluttede og forventede store projekter i Nordjylland i de næste 10 år Opførelse af nyt Universitetssygehus i Aalborg fra 2013 og eventuelt andre større sygehusbyggerier Anlæggelse af letbane i Aalborg Anlæggelse af en tredje Limfjordsforbindelse Opgradering af jernbaneforbindelsen mellem Aarhus og Aalborg Nyt uddannelsesbyggeri, universitetsbyggeri Renovering og fornyelse af almene boliger 2
Tilgangen til erhvervsuddannelserne falder og dækker slet ikke behovet Alene på EUC Nord er der lige nu 200 færre elever optaget til næste skoleår Den største barriere for fremtidig vækst bliver mangel på faglært arbejdskraft. Det gælder både lokalt og på landsplan. Det fastslår direktør A. Neil Jacobsen, EUC Nord. På hans egen skole har han måttet konstatere, at der efter sommerferien, som det ser ud lige nu, starter 200 færre elever på erhvervsuddannelserne i forhold til sidste år. Og det er på alle områder, der er faldende elevtal. Jeg tror ikke, at folk i almindelighed er klar over, hvor alvorlig situationen er. Men hvis der ikke sker noget drastisk, vil den almindelige dansker opleve, at man ikke længere bare kan ringe efter en håndværker. Der bliver rift om dem. Neil Jacobsen tilføjer, at det tager 3-4 år om at uddanne en faglært, så selv om det i de kommende år lykkes at uddanne flere, så vil vi i adskillige år opleve mangel på faglært arbejdskraft. Det vil kræve en gennemgribende holdningsændring hos de unge, hos deres forældre, og hos deres vejledere i skolen, at få vendt udviklingen for erhvervsuddannelserne, mener Neil Jacobsen. I dag er det sådan, at 74 pct. af dem, som forlader grundskolen, vælger at søge en gymnasial uddannelse. Kun 18,8 pct. vælger en erhvervsuddannelse. Det er set fra et samfundsmæssigt synspunkt helt galt, fastslår Neil Jacobsen. Løsningen ligger i følge EUC Nord-direktøren i at styrke erhvervsuddannelsernes image. Dels ved at gøre uddannelserne endnu bedre, dels ved at øge kendskabet til dem. Det er grundlæggende en national opgave. Men vi kan også gøre noget på lokalt plan. På EUC Nord arbejder vi konstant med at gøre alt bedre. Men kommunen har også et ansvar for, at eleverne i folkeskolen bliver opmærksomme på, at der eksisterer et spændende alternativ til gymnasiet og den boglige vej. Eleverne skal have en vejledning, der ikke ensidigt er i gymnasiernes favør, og der bør ske en udvidet brobygning mellem skoler og erhvervsuddannelserne, således at eleverne oplever det attraktive ved en uddannelse, hvor man både bruger hænderne og hovedet. Direktør A. Neil Jacobsen, EUC Nord Konsekvenserne af en stigende mangel på faglært arbejdskraft bliver ifølge Neil Jacobsen, at virksomhederne må kompensere ved at tage udenlandsk arbejdskraft. Det betyder manglende skattebetaling lokalt samtidig med, at omkostningerne til forsørgelse af ikke-uddannede danskere stiger. Så en kommune som Hjørring, der i forvejen er presset på økonomi og demografi, har al mulig grund til at opprioritere indsatsen for at få flere ind på erhvervsuddannelserne. 3
Mere og bedre oplysning ønskes om de sorte fag og flere lærepladser Mogens Bjerre fra Metal Vendsyssel kalder udviklingen grufuld Grufuldt, lyder den umiddelbare kommentar fra Mogens Bjerre, når han sammenholder den kendsgerning, at tilgangen til erhvervsuddannelserne går ned, med den prognose, at der kommer til at mangle op til 550 smede og 300 VVS ere i Nordjylland i de kommende år. Mogens Bjerre er næstformand i Metal Vendsyssel, som organiserer smede og VVS ere. Han er også medlem af bestyrelsen for Erhverv Hjørring. Det er trist at måtte konstatere, at industritekniker-uddannelsen på EUC Nord har måttet flyttes fra Frederikshavn en by med en stor tradition for de sorte fag til Aalborg på grund af manglende tilgang. Og nu rumles der også med, at man måske må lukke grunduddannelsen på metal på EUC Nord, siger Mogens Bjerre beklagende. Det er en kendsgerning, at tilgangen til gymnasierne stiger, mens den falder på erhvervsuddannelser. Både i Vendsyssel og på landsplan. Jeg kan da godt have en mistanke om, at man sænker kravene på gymnasierne for at få flere ind. Og jeg er overbevist om, at de i folkeskolen slet ikke er gode nok til at fortælle om kvaliteterne ved en erhvervsuddannelse, siger Mogens Bjerre. Han efterlyser mere og bedre oplysningsmateriale fra sit eget forbund. De unge skal kunne opleve, at det er både praktisk og intellektuelt udfordrende at arbejde i metalbranchen. Og de må da også gerne vide, at en livsløn i de sorte fag er sammenlignelig med, hvad man kan tjene med en akademisk uddannelse. Mogens Bjerre efterlyser også, at virksomhederne tager et større ansvar for at sikre tilstrækkeligt med lære- og praktik-pladser. Når for eksempel VVS-branchen står foran mangel på arbejdskraft, så bærer den desværre selv en stor del af skylden, fordi firmaerne har taget for få lærlinge ind. Mange har slet ingen lærlinge. De burde tage et større ansvar for både samfundet og deres egen branche. Samtidig må Mogens Bjerre konstatere, at Næstformand i Metal Vendsyssel, Mogens Bjerre de mange virksomhedslukninger i Vendsyssel har kostet mange lærepladser. En virksomhed som MAN Diesel i Frederikshavn havde tidligere 50 lærlinge. Det antal lærepladser går vi ikke lige ud og finder igen. 4
Unge og deres forældre skal opleve erhvervsuddannelser som attraktive De gode historier om at være faglært skal frem i lyset, mener Peter Hvilshøj Gymnasiet er det lette valg og den brede vej for de unge i dag, mens erhvervsuddannelserne i alt for høj grad appellerer til de ringeste. Det mener direktør Peter Hvilshøj, Nordjyske Jernbaner, som er medlem af bestyrelsen for DI Vendsyssel og desuden bestyrelsesmedlem i Erhverv Hjørring. Peter Hvilshøj ser med stigende bekymring på, at tre ud af fire elever vælger gymnasiet efter folkeskolen, mens tilgangen til erhvervsuddannelserne falder. Han henviser desuden til en undersøgelse fra YouGov, som fortæller, at kun 7 procent af danske forældre ønsker, at deres barn vælger en erhvervsuddannelse, mens 10 gange så mange foretrækker, at deres barn går i gymnasiet. Det duer ikke, at Danmark om få år har underskud af faglært arbejdskraft, siger Peter Hvilshøj. Vi må frem til, at erhvervsuddannelserne opleves meget mere attraktive hos både de unge selv og deres forældre. Dels ved at gøre uddannelserne endnu bedre. Dels ved at fortælle de gode historier om at have succes som faglært. Peter Hvilshøj erkender også at virksomhederne har et ansvar for at øge uddannelsen af faglært arbejdskraft. Der er nok mange virksomhedsledere, der er præget af en krise-tankegang og derfor er forsigtige med at forpligte sig. Men vi har et ansvar overfor både de unge og os selv til at oprette flere lære- og praktikpladser. Hos os på Nordjyske Jernbaner har vi efter en periode uden lærlinge taget to voksenlærlinge ind, og det har vi det godt med. Direktør Peter Hvilshøj, Nordjyske Jernbaner 5
Blikket mod nord Stuvende fuldt hus til Erhverv Hjørrings morgenmøde om Norge som marked Det norske marked er i fokus hos virksomhederne i Vendsyssel lige nu. Det fremgik klart af Erhverv Hjørrings morgenmøde i fredags, der havde samlet stuvende fuldt hus i mødelokalet på Vækstcenter Nord. På mødet gennemgik Norges-konsulent Stein-Erik Linna fra Jobcenter Hjørring mulighederne på det boomende norske marked og fortalte levende om forskelle og ligheder mellem danskere og nordmænd. Der blev lyttet intenst i Vækstcenter Nords tætpakkede mødelokale Salg og markedsføring: Norge er ikke Danmark - og skal bearbejdes anderledes Det kræver en lang, målrettet og tålmodig indsats for at komme ind på markedet Nordmænd rider ikke samme dag de sadler = lange beslutningsprocesser (og flere besøg) Personlige relationer/netværk tæller også der = et spørgsmål om seriøsitet og kemi Lav grundige forundersøgelser = forventes af en seriøs leverandør Herefter gennemgik virksomhedskonsulent Henrik Dam, Hjørring ErhvervCenter, med støtte af Henrik Thingholm fra Væksthus Nordjylland, en række programmer til støtte for virksomheder, der vil ind på det norske marked. En af Stein-Erik Linnas plancher med gode råd til danske virksomheder på det norske marked Norges-konsulent Stein-Erik Linna, Jobcenter Hjørring 6 Henrik Dam, Hjørring ErhvervsCenter