Indledning 2 Metode 3 Resultater af undersøgelsen 5

Indledning 2 Metode 3 Resultater af undersøgelsen 5 Sproglige kompetence behov 5 Delkonklusion 6 Delkonklusion 7 Ledelsesmæssige tiltag 8 Delkonklusion 9 Administrative personale 10 Delkonklusion 10 By og destinations guider 11 Delkonklusion 11 Adventure guider 12 Delkonklusion 12 Receptionister 13 Kokke og køkkenpersonale 14 Delkonklusion 15 Rengøringspersonale 15 Eksisterende Uddannelsesinstitutioner 16 Inuili 16 Handelsskolerne i Nuuk og Qaqortoq 16 Sprogskolen 17 Konklusion, anbefalinger samt økonomi 18 Modulopbygget lederkurser 18 Regional uddannelse af administrative personale 20 Uddannelse af by og destinationsguider 20 Receptionister 21 Kokke og køkkenpersonale 22 Adventure Guides 22 Økonomi 22 Perspektivering 23 Bilag 1: Budget for lederuddannelse Bilag 2: Budget for regionale aktiviteter Bilag 3: Evaluering af EVU

Indledning I perioden fra januar til marts 2006 er der med udgangspunkt i spørgeskema- og interviews undersøgelse foretaget kortlægning af kompetencebehovet indenfor turismeerhvervet. Endvidere har arbejdsgruppen benyttet sig af en til formålet udarbejdet rapport om EVU turisme uddannelsen. Denne uddannelse var Grønlands eneste officielle turismeuddannelse, og blev nedlagt i 2003. Denne rapport, spørgeskema samt opsummering af resultater fra undersøgelsen er vedlagt som bilag. Rapporten er lavet med udgangspunkt i et kommissorium fra Styregruppen for sektorprogrammet. Der blev nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe i oktober 2005 som fik til opgave at lave anbefalinger om kompetenceudviklingsbehovene indenfor turismeerhvervet. Arbejdsgruppens målsætninger er følgende: 1) At kortlægge nutidige og fremtidige kompetenceudviklingsbehov i turismeområdet i dialog med erhvervet med deadline 1. april, 2006. 2) At beskrive og komme med oplæg til anbefalinger til, hvorledes kompetenceudviklingstiltag indenfor turismeområdet mest optimalt kan planlægges, implementeres og opfølges i dialog med erhvervet. Dette arbejde skal foretages i 2 perspektiver et kortsigtet 2006 perspektiv og et langsigtet 2007 og frem. Arbejdsgruppens sammensætning 1. En repræsentant for turisterhvervet, formand, Erik Bjerregaard 2. Embedsmand udpeget af INSP, Jesper G. Labansen 3. Embedsmand udpeget af SIIP, Inaluk Brandt 4. Ansat i GTE udpeget af GTE, Hans Peter Poulsen, Mads Daniel Skifte (tilforordnet) 5. Ansat i NI Qaqortoq, Henrik Nielsen 6. Ansat i INUILI udpeget af INUILI, Esben Toftdal Nærværende rapport tager udelukkende stilling til kortsigtede perspektiv, nemlig 2006 2007 og beskæftiger sig således kun med egentlig kursusvirksomhed. 2

Metode På baggrund af de hos GTE registrerede turismeaktører blev der i januar 2006 identificeret i alt 110 turismerelaterede virksomheder. Virksomheder med e-mail adresse (108) blev kontaktet med henblik på at deltage i spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten på denne undersøgelse blev 22 %. På baggrund af den lave svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen har arbejdsgruppen valgt at koncentrere sig om en interviewundersøgelse som blev udført sideløbende. I den sideløbende interviewundersøgelse deltog de samme 110 aktører. Interviewundersøgelsen blev lavet dels pr. telefon samt ved personlig fremmøde. Svarprocenten på denne undersøgelse er på 44%, og heraf blev 77% interviewet personligt og 23% telefonisk. Interviewundersøgelsen foregik ved at en konsulent med relation til turistbranchen foretog en rejse langs kysten, hvor han koncentrerede sig om byer med høj koncentration af turismeaktører og dermed beskæftigede i branchen. Derfor vurderer arbejdsgruppen, at resultaterne fra interviewrunden er tilstrækkelige signifikante til at danne grundlag for denne rapports konklusioner. Interviewdeltagerne fik mulighed for at identificere hvilken/hvilke brancher de tilhørte, da disse brancher indenfor visse områder har væsentligt forskellige behov og forudsætninger for at involvere sig i kompetenceudviklingsinitiativer. Arbejdsgruppen valgte derfor at skelne mellem to turismesektorer, henholdsvis hotel & restaurationsbranchen og øvrige aktører 1. Af de 44% besvarelser var 40,4 % fra Hotel og Restaurationsbranchen og 51,9 % fra øvrige brancher (dvs. list). 1 Øvrige aktører: Incoming, Turistkontor, outfitter, tourarrangør, destinationselskaber, rejsebureau 3

I interviewet blev deltageren anmodet om at vurdere vigtigheden af forskellige kompetencer set i forhold til 7 forskellige personalegrupper inden turismeerhvervet. De 7 personalegrupper var følgende: Ledelsen Administrative personale By og destinatinations guider Adventure guider Receptionister Kokke og køkkenpersonale Rengøringspersonale På baggrund af deltagernes vægtning af vigtigheden af forskellige svarmuligheder har arbejdsgruppen vurderet hvilke kompetenceudviklingstilbud der bør prioriteres. 4

Resultater af undersøgelsen Sproglige kompetence behov Formålet og baggrunden for at stille spørgsmål omkring sprog findes i diskussionen om nødvendigheden af sprogkundskaber indenfor turistbranchen. Der er ingen tvivl om sprogkundskaber spiller en betydelig rolle i forhold til servicering af turister i Grønland. Men arbejdsgruppen har ønsket om at finde ud af, hvilke sprog aktørerne mener er nødvendige at prioritere. Derfor blev respondenterne spurgt om følgende Hvordan skal nedenstående kompetencer prioriteres i din organisation? Besvarelsen viser at respondenter ansat i Hotel og Restaurationsbranchen prioriterer følgende sprog: - Dansk - Engelsk - Grønlandsk Respondenter ansat i Øvrige aktører indenfor turistbranchen prioriterer følgende sprog: - Engelsk - Dansk - Tysk 5

Delkonklusion På baggrund af prioriteringen og den procentvise fordeling kan man se, at begge grupper af respondenterne prioriterer dansk og engelsk sprog, mens der er differentierende ønsker med hensyn til prioriteringen af det grønlandske og det tyske sprog. Det kan derfor konkluderes at engelsk, dansk og til dels grønlandsk og tysk betragtes som vigtige redskaber i forhold til den sproglige kompetence udviklings indsats i turismen. Personalegrupper Baggrunden for interessen for diverse personalegrupper er at sætte fokus på de forskellige behov, der nødvendigvis vil være, afhængig af de opgaver man til daglig løser. Ideen er at finde frem til de personalegrupper som turistbranchen mener har det største behov for kompetenceudvikling. De personalegrupper arbejdsgruppen har haft interesse i er følgende: Ledelsen De administrative personale By- og destinationsguider Adventureguides Receptionister Kokke- og køkkenpersonale Tjenere og køkkenpersonale Rengøringspersonale Som udgangspunkt stillede arbejdsgruppen følgende spørgsmål til respondenterne: Hvilke personalegrupper har størst behov for kurser og efteruddannelse? Besvarelserne viser, at i Hotel og Restaurationsbranchen vurderes følgende personalegrupper at have mest behov for kurser og efteruddannelse: Ledelsen Administrative personale 6

Receptionister Kokke og køkkenpersonale Respondenter fra øvrige aktører vurderer at følgende personale grupper har mest behov kurser og efteruddannelse: Ledelsen By og destinationsguider Administrative personale Adventure guides Delkonklusion I prioriteringen af hvilke personalegrupper, der skal igennem kompetence udviklings forløb kan det konkluderes, at fælles for begge aktører, hvad enten respondenter har været i Hotel og Restaurationsbranchen, eller øvrige aktører, er at ledelsen og det administrative personale vil blive prioriteret. Forskellen i personalegrupper fremstår klart i den videre prioritering, hvor øvrige aktører vil uddanne deres guider vil Hotel og Restaurationsbranchen uddanne deres receptionister samt kokke og køkken personale. 7

Ledelsesmæssige tiltag Hvad ledelsesmæssig kompetence udviklingsbehov angår, har arbejdsgruppen forsøgt at stille så brede spørgsmål som overhovedet muligt, dvs. fra produktudvikling til administrative værktøjer. Arbejdsgruppen har stillet følgende spørgsmål til respondenten som er ledelsen: Hvordan skal nedenstående kompetencer prioriteres i din organisation? Svarmulighederne var følgende: Produktudvikling Strategisk udvikling IT Netværksudvikling Samarbejde og kommunikation Coaching Investering Personaleledelse Personaleudvikling Budgetkontrol Regnskabsanalyse Forhandlingsteknik Erhvervsjura Arbejdsmiljø Sprog Andet Besvarelserne viser, at der i Hotel og Restaurationsbranchen prioriteres følgende: Samarbejde og kommunikation Produktudvikling IT 8

Personaleledelse Personale udvikling Besvarelserne fra de øvrige aktører indikerer følgende: Produktudvikling Samarbejde og kommunikation Strategisk udvikling. Delkonklusion Da der er klar overensstemmelse med besvarelser fra henholdsvis Hotel og Restaurations branchen og øvrige aktører er det nærliggende at konkludere, at hovedtemaerne til kompetencegivende forløb vil være følgende: - Samarbejde og kommunikation - Produktudvikling - Personale ledelse - Personale udvikling - IT - Strategisk udvikling 9

Administrative personale Til spørgsmålet omkring Hvordan skal nedenstående kompetencer prioriteres i din organisation? i forhold til det administrative personale, besvarede respondenter indenfor Hotel og Restaurationsbranchen med følgende prioriteringer: Kommunikation skriftlig/mundtlig Budgetlægning Bogføring IT De øvrige aktører prioriterede følgende: Kommunikation skriftlig/mundtlig Kalkulation Budgetlægning Bogføring Planlægning) Delkonklusion Til administrative personale er der ligeledes overensstemmelse i svarende og derfor kan det konkluderes, at for det administrative personale vil hovedtemaerne til et kompetencegivende forløb være følgende: - Kommunikation skriftlig/mundtlig - Budgetlægning - Bogføring - Kalkulation - Planlægning - IT 10

By og destinations guider I spørgsmålet omkring Hvordan skal nedenstående kompetencer prioriteres i din organisation? besvarede Hotel og Restaurationsbranchen med følgende prioriteringer Lokal historie Regional historie National historie Og de øvrige aktører betragter følgende som deres prioritering Lokal historie Samfundsforhold Sprog Regional historie Delkonklusion Der er ingen tvivl om national, regional og lokal historie betragtes som vigtig del af guide uddannelsen, og derfor er ikke overraskende det der prioriteres som vigtige elementer i prioriteringen af guidernes kompetenceudvikling. Men et af spørgsmålene som respondenter skulle svare på var Hvilke kompetencegivende aktiviteter vil selskabet have ansvar for?. 11

Hovedparten af respondenterne svarede, at guideuddannelserne var noget som selskaberne selv kunne have ansvar for. Adventure guider I spørgsmålet omkring Hvordan skal nedenstående kompetencer prioriteres i din organisation? i forhold til adventure guider, prioriteres følgende færdigheder: Udvidet førstehjælp Tekniske færdigheder Navigation Delkonklusion Af de få valgmuligheder hvad angår adventure guiderne, blev udvidet første hjælp samt navigation valgt som prioriteringer. Tekniske færdigheder såsom kajak instruktør kurser, trekking instruktør kurser samt andre adventure discipliner får også første prioritet. 12

Receptionister Til spørgsmålet omkring Hvordan skal nedenstående kompetencer prioriteres i din organisation? i forhold til receptionister, besvarede respondenter i hotel og restaurationsbranchen med følgende prioriteringer: Service IT Administrativ Sprog Hvor de øvrige aktører prioriterer følgende: Service IT Administrativ Sprog Delkonklusion For denne gruppe af respondenterne er der overensstemmelse mellem deres prioriteringer af de angivne kompetencer. Så det kan dermed konkluderes, at der er de samme opfattelse hos både Hotel og Restaurationsbranchen og øvrige aktører. 13

Kokke og køkkenpersonale Til spørgsmålet omkring Hvordan skal nedenstående kompetencer prioriteres i din organisation? i forhold til kokke og køkkenpersonale, besvarer Hotel og Restaurations branchen med følgende prioriteringer: Hygiejne Planlægning Produktudvikling Hvor de øvrige aktører prioriterer således: Hygiejne Planlægning Service orientering 14

Delkonklusion Hygiejne og planlægning er fælles ønsker som prioritering fra begge lejre, hvor orientering mod service og produktudvikling skiller sig ud. Rengøringspersonale Til spørgsmålet omkring Hvordan skal nedenstående kompetencer prioriteres i din organisation? i forhold til rengøringspersonalet har respondenterne fra Hotel og Restaurationsbranchen og øvrige aktører følgende prioritering: Rengøring Hygiejne Sprog Delkonklusion Denne gruppe af respondenterne har samme opfattelse af prioriteringen og dermed er der både for Hotel og Restaurationsbranchen og øvrige aktører fuldstændig enighed om hvordan kompetencerne skal prioriteres. 15

Eksisterende Uddannelsesinstitutioner I forsøget på at besvare hvem eller hvilken organisation der kunne varetage gennemførelsen af kurserne, har arbejdsgruppen nævnt følgende eksisterende uddannelsesinstitutioner. Inuili Grønlands eneste skole for levnedsmiddeluddannelserne. Skemaet nedenfor viser uddannelser, der kan gennemføres og kurser der tilbydes. Uddannelser Kok Tjener Køkkenassistent Hotel turismeassistent Cafeteria kantineassistent Slagter Bager Receptionist Kurser Rengøringskursus Diæt kursus Servicekurser 1,2,3 Skibsstewardesse Bake off Fåreholder og egen produktion Torvekøkken Delikatesse kursus Slagterkursus Handelsskolerne i Nuuk og Qaqortoq Handelsskolen i Nuuk har, sammen med Handelsskolen i Qaqortoq, status som Brancheskole for HK-området i Grønland. Det betyder, at de to Handelsskoler i fællesskab har det overordnede ansvar for uddannelserne på HK-området, herunder også turisme- og ITuddannelserne. Uddannelser HHX TNI Grunduddannelse TNI-18 IT-administrator uddannelse NI-1 Merkantil udannelse NI-2 Akademi uddannelse Kurser IT kurser Akademimerkonomkurser Virksomhedstilpassede kurser Alloriarneq / HK efteruddannelse Sprog Kommunikation 16

Vejledergrunduddannelse Ledelse Teambuilding Personpleje Produktkendskab isenkram Sprogskolen Oqaatsinik Pikkorissarfik afholder sprogkurser overalt i Grønland. Det kan dreje sig om kurser Oqaatsinik Pikkorissarfik selv organiserer eller som bestilte kurser fra firmaer, institutioner eller grupper, der ønsker et sprogkursus. Dansk Engelsk Tysk Grønlandsk som fremmedsprog 17

Konklusion, anbefalinger samt økonomi Undersøgelsen konkluderer, at de personalegrupper der bliver prioriteret af respondenterne er lederne i turisterhvervet. Turisterhvervet efterlyser temaer som samarbejde og kommunikation, produktudvikling, personale ledelse og udvikling samt strategisk udvikling i forhold kompetenceudvikling af lederne. Arbejdsgruppen fandt frem til, at eksisterende uddannelsesinstitutioner allerede på nuværende tidspunkt udbyder lignende kurser. På baggrund af respondenternes besvarelse af spørgsmålet om den bedste periode for kursusafholdelse, kan det konkluderes, at de bedste tidspunkter for afholdelse af kurserne er januar, februar og marts samt oktober, november og december. Modulopbygget lederkurser På baggrund af de analyser foretaget med udgangspunkt i undersøgelsen, anbefaler arbejdsgruppen at starte en modulopbygget lederuddannelse for 25 af turismens førende aktører. Hvert modul strækker sig over fem dage, og gennemføres centralt. Modul X Strategisk ledelse: Formål: Introducere de værktøjer der er nødvendige i forhold til en strategisk ledelse på virksomhedsniveau. Med fokus på udvikling af menneskelige ressourcer. Deltagerne skal fra efter endt kursus være i stand til at identificere de rette lederkandidater og udvikle lederpotentiale der er i virksomheden. Indhold: Virksomhedens strategiske grundlag Beskrivelse af strategien Plan for implementering af strategien HR strategi og personale politik Ledelsesteorier lederstil 18

Leder kompetence behov for ledelse Udvikling af ledere / fastlæggelse af udviklingsbehov Fastholdelse af ledere Modul X Ledelse og samarbejde: Formål: Deltagerne skal være i stand til at udnytte deres fulde potentiale som ledere igennem interaktion af andre, fokus er at udvikle sig selv som leder og andre. Indhold: Fremtidens arbejdsplads- og ledelses kompetencerne Personlig lederstil Den enkeltes lederpotentiale Mennesketyper og ledelse Ledelse i forskellige situationer Motivation Teamledelse under forandring Hvordan kan lederens handle muligheder forbedre samarbejdsklimaet Udviklingsmuligheder i lederrollen Forskellige ledelses problematikker Modul X Virksomhedskultur og kommunikation: Formål: Kursusdeltager skal være i stand til at arbejde med målrettet med virksomhedskulturen på strategisk niveau i virksomheden. Indhold: Virksomhedskultur Kommunikation 19

Analyse af kommunikation i virksomheden Udarbejde forslag til kommunikation Kommunikation tekniker Kommunikation med publikum Udarbejde strategi for kommunikationssystemet i virksomheden Regional uddannelse af administrative personale En anden personale gruppe som prioriteres af respondenterne er det administrative personale både i hotel og restaurationsbranchen og blandt andre aktører. Til den personale gruppe prioriterer respondenterne følgende kompetencer: skriftlig- og mundtlig kommunikation, budgetlægning, bogføring, kalkulation, planlægning samt IT. Til begge personalegrupper anbefaler arbejdsgruppen at udbyde regionale kurser kvartal 2006 bruges til udvikling af kursusprogrammer der vil gøre det muligt at udbyde kurser med start fra oktober 2006 i handelsskolens regi. GTE skal tage kontakt til handelsskolen med henblik på at få udarbejdet forslag til en række kursusprogrammer. Tredje kvartal bruges til udarbejdelse af kursusmaterialer med henblik på at udbyde kurset i slutningen af oktober i handelsskolens regi. Uddannelse af by og destinationsguider Formål: 20

1) Tilvejebringelse af en lokalt forankret pulje af modne personer, der på tilkald / efter aftale bistår de lokale incoming kontorer (modtager og turafviklingsselskaber) med at guide turister på vel etablerede byrundture. 2) På sigt at kunne reducere antallet af udefra kommende guider i højsæsonen og helt gøre dem overflødige uden for højsæsonen. 3) At få turismen forankret i lokalsamfundet 4) At skabe helårsbeskæftigelse for særligt interesserede samt egnede fra guidepuljen Undervisningsfag: - Samfundsforhold - Lokal historie - Regional historie - National historie - Engelsk - Natur- og miljøforhold - Førstehjælp - Sikkerhed - Kommunikation - Service Sillit indkalder til erfaringsudveksling samt opfriskningskurser efter hver turistsæson, og deltagelsen her er obligatorisk for at kunne få certifikatet fornyet (gælder et kalenderår). Der gøres erfaringer gennem et såkaldt pilotprojekt, og det foreslås at dette finder sted i Ilulissat på Sillits initiativ med start allerede i november 2006, således at der kan guides allerede fra foråret 2007. Baseret på indhøstede erfaringer fra Ilulissat, kan konceptet kopieres i andre grønlandske byer med start i efteråret 2007. Receptionister En tredje personale gruppe som respondenter prioriterer i forhold til kompetence udvikling er receptionister. Til den gruppe svarer respondenterne at det er kompetence udvikling på 21

service, IT, administration og sprog man efter efterlyser. Arbejdsgruppen anbefaler at kontakte handelsskolen i Nuuk med henblik på at få udviklet og udarbejdet kursus programmer i 4 kvartal 2006, eventuelt i samarbejde med handelsskolen. Målet er at de første udbud starter 1 kvartal i 2007. Kokke og køkkenpersonale I forhold til kompetenceudvikling af kokke, og køkkenpersonale svarer respondenterne på følgende kompetence behov: Hygiejne, planlægning, produktudvikling og service. Arbejdsgruppen anbefaler at GTE skal tage kontakt til INUILI med henblik på at udarbejde kursusprogrammer i 3 kvartal 2006, som kan udbydes i 4 kvartal 2006. Adventure Guides I forhold til kompetence udvikling af Adventure guider, har respondenterne proproteret følgende kompetence områder: Udvidet første hjælp Navigation Feltmadlavning og Tekniske færdigheder. Ved tekniske færdigheder forstås udvikling af eksempelvis kajak, klatring på fjeld og gletscher, vandre eller jagtkundskaber. Arbejdsgruppen anbefaler, at GTE udvikler og udarbejder en række kursusprogrammer i 4. kvartal som skal udbydes første gang i den første kvartal i 2007. Økonomi De økonomiske aspekter i forhold til hvordan diverse kurser og uddannelser skal finansieres er endnu ikke på plads. Dog er det sikkert, at AEB midler ikke kan påregnes i dette projekt medmindre der bliver ændret på AEB reglerne. 22

En udgift der vil udgøre en stor del af omkostningerne vil være rejseudgifterne. Derfor vil omkostningerne i forbindelse med et kursusarrangement være afhængig af dels hvor kurset bliver placeret og dels hvor kursisterne kommer fra. Efter arbejdsgruppens anbefalinger skal der for det første igangsættes et central modulopbygget lederuddannelse. Arbejdsgruppen har udarbejdet budgetter, baseret på at gennemførelsen skal være i Nuuk. I princippet kan modulerne gennemføres i samarbejde mellem handelsskolen og relevante samarbejdspartnere til at sikre en høj kvalitet. Et sådan modulopbygget uddannelse af 25 top ledere indenfor turismen i 3 moduler af 5 dages varighed er budgetteret til at koste 1.049.175 kr. (bilag 1) Endvidere har arbejdsgruppen anbefalet igangsættelse af regional arrangeret kompetence udvikling, for den af turismen som er ansat for at varetage administrative stillinger. Arbejdsgruppen har budgetteret med 3 regionale kurser i henholdsvis i Nord, Midt og Sydgrønland hvor medarbejderne i Østgrønland skal inviteres til at deltage. Gennemførelse vil koste omkring (bilag 2) 415.800 kr. På beregninger alene på baggrund i Sydgrønland. Arbejdsgruppen anbefaler igangsættelse af pilotprojekt til uddannelse af by og destinationsguider i Ilulissat. Det er arbejdsgruppens vurdering at et hold på 15 deltagere bør der afsættes en pulje til Sillit i Ilulissat på ca kr 450.000, der skal dække udarbejdelsen af undervisningsmateriale, honorar til undervisere, honorar til beståede kandidater i kursusperioden På baggrund af anbefalingerne er det disse ovennævnte aktiviteter arbejdsgruppen anbefaler konkrete aktivieter til et samlet værdi på i alt 1.914.975 kr. Perspektivering Arbejdsgruppen ser frem til at arbejde videre med det mere langsigtede perspektiv, som også vil inkludere anbefalinger indenfor uddannelsesområdet (i modsætning til udelukkende kursusvirksomhed), som arbejdsgruppens analyser og diskussioner allerede har lagt op til. 23

Tidligt i arbejdsgruppens proces blev det klart, at det i bestræbelserne på at give turisterhvervet et kompetenceløft, og sikre hjemmehørende mere beskæftigelse i turisterhvervet, ville være formålstjenestepligt at afdække flere forhold end erhvervs selverkendte kompetenceudviklings-behov. Det kunne f.eks. være at finde frem til væsentlige kendetegne for de hjemmehørende som involverer sig i turisme, så man bedre kan målrette kompetenceudviklingsindsatsen til deres profil. Ved gennemførelsen af de i denne delrapport beskrevne analyser blev det klart for arbejdsgruppen at der er begrænsninger ved analyser som i høj grad tager udgangspunkt i turismeaktørernes direkte input til belysningen af kompetenceudviklingsspørgsmål. Baggrunden er, at relativt få aktører har afsat de fornødne ressourcer til at danne sig et dybtgående indblik i de mekanismer som går sig gældende for kompetenceudvikling dermed ikke sagt at det ikke vigtigt at forsøge at afdække erhvervs selverkendte kompetenceudviklingsbehov. På baggrund af denne erkendelse kan arbejdsgruppen allerede nu anbefale, at man med udgangspunkt i den nuværende arbejdsgruppes erfaringer danner et permanent råd eller forum som får til opgave at arbejde med kompetenceudviklingsspørgsmål ifht. turisterhvervet i et bredt perspektiv. Et sådan råd kunne for blot at fremhæve et forhold som rækker udover den nuværende arbejdsgruppes kommissorium forsøge at kortlægge i hvor høj grad grønlandske studerende i Danmark pga. skattefradragsfordele vælger at arbejde i Danmark, frem for f.eks. at øge eller bibeholde deres tilknytning til det grønlandske turisterhverv. -ooo- 24