Kræft kom godt tilbage til arbejde

Relaterede dokumenter
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Status -virker rehabilitering efter kræft

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Seksualitet efter brystkræft.

Social ulighed i kræftbehandling

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Status for DPCG & DPCD 2013

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Hvordan undersøger man patientinddragelse

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Det tværsektorielle lungeteam

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

DISPOSITION DOMUS. Hvem er vi? Baggrund DOMUS Formål Inklusion Intervention Evaluering. PAVI og KORA: Perspektiver Status

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Vægtaflastet træningsprojekt

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

At være pårørende til en kræftpatient

Nøgletal for kræft august 2008

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Årsmøde DMCG-PAL Netværk for palliative sygeplejersker i RM

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

Ensomhed og hjertesygdom

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Projekt Sund Start København, September 2011

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Danish Comprehensive Cancer Center. et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Fasen efter raskmelding

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Transkript:

Kræft kom godt tilbage til arbejde VERDANA 14 PKT. RGB: 235-102-67 Breast Cancer Days, Aarhus Universitets Hospital, 18. maj 2017 www.defactum.dk Christina M. Stapelfeldt chrstp@rm.dk

Tværsektorielt samarbejdsprojekt Onkologisk afd., AUH: DEFACTUM: Morten Høyer Anders Bonde Pia Riis Olsen Christel Højbjerg Silkeborg Kommune: Inge Schwartz Claus Vinther Nielsen Merete Labriola Finn Breinholt Karina Friis Kirsten Schultz Petersen Anne-Mette Momsen Christina M. Stapelfeldt Randers Kommune: Janne Loftager

Baggrund (1:2) Kræftpatienter lades alene med tanker om job Tiedtke et al. Psychooncology. 2010;19(7):677 83. Munir et al. BMC Public Health. 2013;13:6. Tamminga et al. Scand J Work Environ Health. 2012;38(1795 990; 2):144 54. Taskila et al. Support Care Cancer. 2006;14(5):427 35. Dårlig kommunikation på tværs af sektorgrænser Tiedtke et al. Psychooncology. 2010;19(7):677 83. The Danish Health and Medicines Authority: Rehabilitation and Palliation in Cancer. 2012. (1.0). Sundhedsprofessionelle taler ikke om job med kræftpatienter McKay et al. J Occup Rehabil. 2013;23(1):93 105. www.defactum.dk Følg os på LinkedIn

Baggrund (2:2) Tilbage til arbejde (TTA) interventioner involvering af arbejdsplads Palmer et al. Rheumatology (Oxford). 2012;51(2):230 42. Nieuwenhuijsen et al. Cochrane Database Syst Rev. 2014;12:CD006237. Social støtte fra nærmeste leder og kollegaer Van Muijen et al. European Journal of Cancer Care. 2013;22(2):144 60. Psykologisk krise kan afstedkomme undgåelsesadfærd ift. job Dahl et al. Psykologisk Forlag. 2012. Dahl et al. Behav Ther. 2004;35(4):785 801. Fremmende og hæmmende faktorer i TTA-processen Multi-dimensionale interventioner de Boer et al. Cochrane Database Syst Rev. 2015 Sep 25;(9):CD007569. TTA interventioner viser sjældent effekt Duijts et al. Psycho Oncology 2016. DOI 10.1002/pon.4235 www.defactum.dk Følg os på LinkedIn

Formål At afprøve en tidlig, systematisk TTA-intervention på tværs af sektorer og parallelt med primær kræftbehandling på onkologisk afd.

Materiale og metode Kontrolleret interventionsstudie med 12 mdr. follow-up. Inklusionskriterier (indsats- og kontrolgruppe) Henvist til enten kemo- eller strålebehandling på onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Nyhenviste ift. bryst-, æggestok-, testikel-, tarm-, hoved/hals-, skjoldbruskkirtel- og livmoderhalskræft. 18-60 år I lønnet arbejde eller vikariat med minimum 6 mdr. ansættelse tilbage, evt. sygemeldt herfra Indsatsgruppens patienter er bosat i Randers og Silkeborg kommune. Kontrolgruppens patienter kommer fra alle andre kommuner. Eksklusionskriterier: Taler eller læser ikke dansk

Milepæle i interventionen Baseline: Spørgeskema registreres i TrialPartner 3 mdr. FU Spørgeskema registreres i TrialPartner 12 mdr. FU TTA opgøres i DREAM Første møde JK TTA plan jf. Parathed ift. TTA Primær Kræftbehandling afsluttes Kontinuerligt igennem de 12 mdr. registrerer JK sin indsats overfor de inkluderede borgere i TrialPartner. Patienter kan have brug for ét møde med JK andre for flere.

Spørgeskema til patienten Socialt indeks Sygdom og helbredsproblemer Chancen for TTA om 6 mdr. Self-efficacy (troen på egne evner) Støtte fra kollegaer/leder Parathed for tilbagevenden til arbejde (fase-score videresendes til jobkonsulent) Indeholder spørgsmål om grad af motivation og ønsker om ændring af adfærd. Personer bevæger sig typisk gennem faserne (Franche et al 2002, 2007)

Måling af effekt Tid indtil TTA - def. som 4 sammenhængende uger uden overførselsindkomst eller i fleksjob DREAM Justeres for køn, alder, kræfttype samt co-morbiditet (Charlson-index) Undersøge om udddannelse modificere sammenhængen mellem indsats og TTA

Forskningsmæssig status Der er ansøgt om forskningsmidler i flere fonde. Bevillinger KB - 3,5 mio. kr. Region Midt s Forskningsfond 476.000 kr. Helsefonden 400.000 kr. JK gennemgået kursus i brugen af IPS og ACT Inklusion af patienter startede medio dec. 2013 og sluttede nov. 2016. Opgørelse af effekt ultimo 2017 Publiceringer Forskningsprotokol, publiceret i BMC Public Health Kvalitativt manuskript om de fagprofessionelles perspektiv på TTA internventionen (under review) Registerstudie om sundhesvaner blandt kræftoverlevere sammenlignet med personer uden en kræftdiagnose og uddannelses indflydelse herpå (under review)

Tak... VERDANA 14 PKT. RGB: 235-102-67 www.defactum.dk Christina M. Stapelfeldt chrstp@rm.dk