HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup



Relaterede dokumenter
Værdier i demensomsorgen

Mission, vision og værdier

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Vision for Holmebækskolen

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Velkommen til Pilehaveskolen

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Selvevaluering 2015/16

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børn og Unge i Furesø Kommune

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Handicappolitik Ishøj Kommune

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

Børne- og familiepolitikken

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Brande, 2012 november

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Børne- og Ungepolitik

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

d De t står vi vf or VÆ R D I G R U N D L A G F O R M E D A R B E J D E R N E S T I L G A N G O G P R A K S I S PÅ KO F O E D S M I N D E 1

Retur til index. Handicappolitik

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Vision for læring og dannelse

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Børne- og Ungepolitik

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Medarbejderens værdisæt

Alkoholdialog og motivation

Den gode kommunikation

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3

VÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Inklusionspolitik på Nordfyn

2018 UDDANNELSES POLITIK

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Strandgårdens værdier

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Målbillede for socialområdet

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond.

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Børne- og Ungepolitik

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Transkript:

HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup!

Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden og giv slip lyder opfordringen fra efterskolerne. Det tror vi også på, men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at handicappede kan have særlige behov. Derfor tilbyder Faaborgegnens Efterskole: Personlig samtale før optagelsen, hvor vi kan redegøre for vores holdninger. Dermed kan vi i fællesskab tilrettelægge et godt efterskoleophold. Ved den personlige samtale kan udfaldet være, at det er nødvendigt at opkræve et ekstra beløb på kr. 15.000 for skoleåret. Beløbet bruges til merudgifter pga. den enkelte elevs handicap - fx: Transport til undervisning udenfor skolen (fysioterapi, ture ud af huset m.v.), drift af skolens handicapbus, merudgifter i forbindelse med lejrskolen såsom flybilletter, leje af bil og leje af hytte i Spanien. Elevatorer, ekstra brede rulledøre, handicaptoiletter, formidling af transport henvisning til evt. bevilliget fysioterapi m.m. Flere hjælpere og en sygeplejerske, der foruden at tage del i skolens daglige liv, også hjælper elever med fysiske handicap. Hjælperne ansættes på baggrund af behovet for hjælp til den enkelte fysisk handicappede elev og en deraf følgende bevilling af den nødvendige økonomi fra den enkeltes kommune. Faaborgegnens Efterskole er baseret på Grundtvig og Kolds skoletanker - en almindelig skole med plads til alle - også fysisk handicappede. Vi betragter nemlig et fysisk handicap som noget naturligt, og derfor indgår fysisk handicappede elever ligesom alle andre i skolens daglige liv. Vi tilbyder rammerne, hvor handicappede og ikke-handicappede er ligeværdige i et værdifuldt samarbejde. Folderen Handicappede på Faaborgegnens Efterskole er en formulering af en overordnet strategi for arbejdet med fysisk handicappede på skolen.! 2

Folderen har til hensigt både at definere retning, værdier, kvalitet og ambitionsniveau, således at kommende elever, forældre og andre samarbejdspartnere kan få en ide om skolelivet på Faaborgegnens Efterskole. Et handicap er ikke en byrde men en styrke. Alle elever har en værdi og kan skabe værdi for andre. Det er selve kernen i vores pædagogiske arbejde på Faaborgegnens Efterskole. Vi skal tage udgangspunkt i den enkelte handicappede elevs styrkesider. For hver enkelt elev vil vi bidrage til den maksimale inklusion i samfundet efter den enkeltes kompetencer og behov, således at den handicappede elev får de optimale muligheder for at deltage i og bidrage til fællesskabet og mangfoldigheden i samfundet. Vision mission ambition passion. VISION: Vi vil skabe særligt gode vilkår og muligheder med og for handicappede elever på Faaborgegnens Efterskole. MISSION: Med vores tilbud om anerkendende støttende relationer, vedvarende positiv energi, troværdighed i indsatsen og en helhedsorienteret målrettethed skaber vi de bedste rammer for den handicappede elevs skoleår på Faaborgegnens Efterskole. AMBITION: Vi vil være attraktive og førende i vores tilbud målt på kvalitet i vores arbejde, dokumentation og overgang til livet efter efterskolen. PASSION: Vi gør altid vores yderste for, at vi opleves nærværende og professionelle af eleverne, forældrene, vores samarbejdspartnere og ikke mindst af os selv. Målsætning og evaluering. For at sikre en kontinuerlig og sammenhængende proces i arbejdet med vores handicappede elever mht. målsætning og evaluering vil dette arbejde foregå systematisk i årsforløbet. Formuleringen af indsatsområderne på skolen vil have afsæt i vores værdigrundlag og generelle holdninger til at holde skole.! 3

Indsatsområde Konkret målsætning Delmål Evaluering Det er vigtigt at kunne definere indsatsområder og målsætninger for den enkelte elev, for derved at sikre muligheden for at arbejde med længerevarende perspektiver. Det vil være afgørende for substansen og målbarheden i evalueringen, at de enkelte målsætninger er formuleret så entydigt, konkret og målbart som muligt. Solidaritet, myndighed og værdighed. Solidaritet er at stræbe efter, at alle mennesker har de samme muligheder. Det solidariske menneske er villigt til at bidrage, således at andre får de muligheder, han eller hun selv tager som en selvfølge. Solidariteten forsøger at kompensere for omstændigheder, der stiller nogle mennesker dårligere end andre. Myndighed er forbundet med magt og kompetence. Myndighed betyder, at et menneske har magt eller får magt til noget. At optræde myndigt er at leve ansvarligt og at være bevidst om den magt, som man har fået. Værdighed. Respekten for den enkeltes værdighed er en af grundpillerne i et demokratisk samfund. Et samfund består netop af enkeltindivider, som skal leve sammen under regler de beslutter i fællesskab. Det fællesskab kan kun fungere, når den enkelte person anses for en værdig person og dermed en person, der har nogle demokratiske rettigheder. Solidaritet, myndighed og værdighed giver kun mening i samspillet med andre. Vi giver hinanden værdighed, vi opfører os myndigt og handler solidariske i forhold til andre mennesker. På Faaborgegnens Efterskole er det afgørende, at de ansatte i samspillet med hinanden og eleverne skaber et miljø, hvor der handles værdigt, myndigt og solidarisk. Ungdom og handicap. Ungdommen er en turbulent brydningstid - så kort kan det vist formuleres. Unge med handicap har samme problematikker som andre unge, som de skal forholde sig til. Men nogle af problematikkerne er dog anderledes, når man har et handicap. Desuden er der en række overvejelser, som unge med handicap skal gøre sig.! 4

* Løsrivelse fra forældrene er lige så vigtigt, som hos andre unge, men vilkårene er meget anderledes. For nogle handicappede kan afhængigheden af forældrene gøre det svært at gøre oprør. Det kræver en stor indsats at starte et teenageskænderi med sin mor, hvis man ved, at hun om et kvarter skal hjælpe en på toilettet. Derfor handler et efterskolophold også om at skabe bevidsthed og en etik hos forældrene omkring, hvorledes de skal hjælpe deres unge søn eller datter med handicap. * Det kræver indsigt at forholde sig til sit eget handicap, og unge med handicap er som andre unge i en alder, hvor identiteten bliver udviklet. En del af den udvikling består i at erkende de begrænsninger, som ens handicap giver. Lige så vigtigt er det at forholde sig til de fordomme, som andre unge har i forhold til ens handicap. * På Faaborgegnens Efterskole skal den unge også forholde sig til andre hjælpere end forældrene. De må altså finde ud af, hvilke relationer de vil og kan have til det personale, der hjælper. Den unge handicappede skal altså lære at agere i et rum, hvor magt og afmagt, følelser og professionalisme, frihed og regler samt et tæt forhold er sammenblandet. At hjælpe er at forstå! Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre For at hjælpe nogen, må jeg visselig forstå mere end han gør, men først og fremmest forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig og hovmodig, og at jeg egentlig gerne vil blive beundret af andre i stedet for at hjælpe Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed overfor den, jeg vil hjælpe, og dermed må jeg forstå, at dette med at hjælpe,! 5

ikke er at ville herske, men at ville tjene Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller ikke hjælpe Søren Kierkegaard Ønsker til en god hjælper. Lettere omskrevet fra bogen Kunst at give og modtage hjælp af Hanne Klitgaard Larsen. 1. En som ikke skal frelse eleven, men også har jobbet for pengenes skyld. 2. En som kan acceptere, at det i sidste ende er eleven, der bestemmer. 3. En som har en veludviklet situationsfornemmelse. 4. En som har humor og er indstillet på at lære noget nyt. 5. En som ikke har behov for at blive bekræftet hele tiden. 6. En som er god til at lytte og er villig til en god snak en gang imellem. 7. En som tør se på sig selv med lidt kritiske øjne. 8. En som har mod til at arbejde med egne holdninger og tør tale om konflikter. Vores indstilling til vores handicappede elever bygger på det faktum, at på trods af et handicap er der mulighed for et godt og aktivt liv. Håndteringen af livet skal dog læres - forfra hele tiden og det i et rum, hvor der stilles flere spørgsmål end gives svar, for hvad er et menneske? Det handler om hjælp til selvhjælp, og den hjælp skal sikre, at ALLE elever danner deres egen forestilling om tilværelsens mening. Vi skal derfor fastholde, at vi IKKE ved, hvad der er bedst for eleven, men fastholde det solidariske miljø, hvor den enkeltes myndighed styrkes i et værdigt fællesskab. Faaborgegnens Efterskole, 5. november 2010! 6