TIL LÆREREN Materiale som optakt til koncerten med KLEZMERDUO. Teksterne musikken vil på forskellig vis kunne bruges i undervisningen og dermed lægge op til koncerten. Lidt om hvordan materialet kan bruges: JØDEDOM OG KLEZMER er tænkt som en kort introduktion til læreren. UDVANDRINGEN FRA ÆGYPTEN er fortællingen om de ti plager og jødernes flugt fra Ægypten i en let læselig udgave. Det er baggrunden for Pesach, jødernes påske. DE TI BUD PÅ SINAJ. Om det jødiske folks pagt med Gud og baggrunden for Sabbatten. DANS OG SANG: Vi har indspillet et medley med Hora og den kendte hebraiske sang, Heiveinu Shalom Aleichem (Den indgår i medleyet). Der medfølger dansebeskrivelse og tekst/oversættelse + en 2-stemmig Jiddisch fællessang, Gut Shabes Aych, så det skulle være muligt for jer at få danset og sunget lidt inden vi kommer -. Hvis I af den ene eller anden grund ikke får arbejdet med det, betyder det ikke at dansen behøver at udgå. GOD FORNØJELSE Med venlig hilsen KLEZMERDUO Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord Side 1
JØDEDOM Jøde betyder af Juda stamme (Jehudim på hebræisk) - Det er betegnelsen for de personer, der tilhører eller nedstammer fra det semitiske folk, der i Oldtiden beboede Juda rige. I forhold til jødisk lov er man jøde, hvis man er født af en jødisk mor, eller hvis man er konverteret. Jødedommens første periode går tilbage til ca. 1250 f. Kr. og kaldes da den israelitiske religion. Den kendetegnes ved troen på een Gud, og på tre forbud, som under ingen omstændigheder må overtrædes: afgudsdyrkelse, blodsudgydelse og seksuel omgang mellem nært beslægtede. Den jødiske religions fundament er to begivenheder, som Israel senere regner for folkets tilblivelse og religionens indstiftelse. Den ene er udgangen af Egypten med flugten over Det Røde Hav og den anden er da Gud åbenbarede sig for Moses på Sinaj bjergets top og sluttede pagt med folket. Her fik Israel de skriftlige love (Torah), bl.a. i form af De Ti Bud, og den mundtlige overlevering, der fungerer som vejledning for jødisk levevis. Torahen (De Fem Mosebøger) er med sine 613 bud den vigtigste del af Biblen. Sammen med de to andre dele, Profeterne og Skrifterne, udgør de Tenach, den jødiske betegnelse for Det Gamle Testamente eller den skriftlige lære. Den mundtlige kaldes Talmud. Da det Andet Tempel blev ødelagt i år 70, var der fare for at jødedommen ville gå til grunde, så nogle rabbinere besluttede sig for at nedskrive de love og regler, der på det tidspunkt var basis for jødedommen. Og i de følgende århundreder opstod der et digert værk, der dels indeholdt love og forskrifter om alle livets facetter, og dels de diskussioner, der havde ført til jødisk levevis. Israel havde i de forgående århundreder været under en række fremmede herskere, som gav jøderne tålelige vilkår, men det ændrede sig med romernes erobring, især efter opstanden i l32-135 e. Kr., som endte med at udløse mere end 1800 års landflygtighed. Jøderne spredtes rundt om i verden og efterhånden flyttede jødedommens tyngdepunkt nordpå, fordi så mange jøder havde slået sig ned i Spanien, Frankrig, Tyskland og andre europæiske lande. I Spanien opstod der under muhamedanernes herredømme i det 10. og 11. Århundrede en jødisk blomstringsperiode, men den efterfølgende korstogstid beretter om periodiske jødeforfølgelser i næsten alle europæiske lande. Overfald, udplyndringer, udelukkelse fra jordbesiddelser og lavsmedlemsskab gjorde efterhånden jøderne til en pariaklasse. Når så jøderne p.g.a. denne udelukkelse fungerede som mellemmænd ved regenters, adelens og kirkens finanstransaktioner, bl.a. ved pengeudlån mod renter, fik de ry for at være udbyttere og pengegriske. Jøderne samlede sig i byerne, og efterhånden blev de koncentrerede i bestemte bydele, de såkaldte ghettoer - dels af ydre tvang og dels frivilligt som en beskyttelsesforanstaltning og for at kunne bevare et vist selvstyre. Side 2
Den Sorte Død medførte nye omfattende forfølgelser, og de tyske jøder, de såkaldte asjkenazim, udvandrede næsten alle til Ungarn, Polen og Litauen. I begyndelsen af 1600 - tallet levede omkring halvdelen af verdens jøder i Polen. Ved Polens deling i slutningen af 1700 - tallet kom ca. en mio. jøder ind under Rusland og Tyskland. I Tyskland betød l700 - tallets oplyste enevælde en voksende tolerance og efterhånden blev ligestilling med de øvrige statsborgere indført i en række lande. En undtagelse var dog Rusland, hvor der i slutningen af 1800 - tallet og begyndelsen af 1900 - tallet gennemførtes omfattende progromer, hvad der udløste store udvandringer især til USA. Parallelt med ligestillingen voksede antisemitismen frem, baseret på raceteorier, som kulminerede med Nazitysklands masseudryddelse under 2. Verdenskrig, hvor ca. 6 mio. jøder omkom. Blandt jøderne opstod der i slutningen af 1800 - tallet den zionistiske bevægelse, der satte sig som mål at skaffe jøderne et nationalt hjemsted. Det lykkedes med staten Israels oprettelse i 1948, - men som vi ved fra vor tids historie, er det et meget problematisk foretagende. KLEZMER Efter denne ultrakorte indføring i jødedommen og jødernes historie springer vi tilbage til Østeuropa - til Polen, Ukraine, Baltikum og Balkanlandene. Her blomstrede den jødiske kultur frem til 2. Verdenskrig. Litteratur, digte og ikke mindst sange blev skrevet på jiddisch, jødernes fællessprog, der består af 80-85 % gammeltysk, lidt hebræisk og aramæisk og så ellers små brokker fra det land, hvor jøderne havde bosat sig. Sangene afspejler hverdagslivet, som for de fleste jøders vedkommende bød på stor fattigdom i de mange små landsbyer (sthetler) - men også håbet og drømmene. De blev sunget i hjemmene, og når KLEZMORIM kom og spillede op til fest. KLEZMER er betegnelsen for den jødiske musiktradition, som var utrolig populær, både hos jøder og kristne. Musikanterne - KLEZMORIM - spillede uden noder men mit gefil. De spillede først og fremmest til dans, men de havde et stort repertoire, som også omfattede traditionel religiøs musik, klassiske stykker og tidens populære melodier. Til større fester blev orkestret ofte udviddet med et par sigøjnermusikere. Musikanterne vandrede af sted fra landsby til landsby med instrumenterne på ryggen, og de sugede til sig undervejs. Polske og russiske melodier sneg sig ind i repertoiret, - ligesom samarbejdet mellem sigøjnerne også har sat sit tydelige præg. Det er den musik, vi vil spille for jer, krydret med fortællinger om de jødiske traditioner. Musik som rummer smerte og længsel - men også en stædig insisteren på glæden, festen og livslysten. Side 3
HORA Hora er den enkleste og mest populære dans, og den danses til en række forskellige melodier. Det er en kredsdans med et vilkårligt antal dansere, som holder hinanden i hænderne( evnt. skulderfatning). Armene er løftede, som på billedet. Vægten er fremme på forfoden, i modsætning til dansk folkedans, der har vægten på hælen. Når først trinene er lært, er det godt at arbejde med at få dansen let og få fornemmelsen af at sende energien opad i stedet for ned i gulvet. Dansen strækker sig over 6 q og følger derfor ikke taktinddelingen i musikken. Trin: Venstre fod et trin til venstre, h. fod krydser bagom venstre, v. fod et trin til venstre, fjedring eller hop på v. fod, idet h. fod svinges hen foran venstre. et trin til højre på h. fod, fjedring eller hop på h. fod, idet v. fod svinges foran højre. Variation: En mere enkel form er at starte med tre små løbetrin til venstre -v,h,v - istedetfor at krydse h bag v. Denne udgave er velegnet til de mindste. En anden mulighed er at skifte mellem Hora trin og alm. lette løbetrin, her kan børnene selv finde på sjove variationer. I kan også bryde kredsen, så den bliver til en kæde og så skiftes til at være fordanser og lede kæden. Side 4
Gut Shabes Aych 4 4 j gut j Gut j Gm - bes aych j j j - bes a j gut - le - men, gut j Gm - bes aych j j - bes aych j j # Sha - bes, - bes, j # J gut - bes a - le - men Oversættelse: God sabbat til jer, god sabbat til jer alle Heiveinu Shalom Aleichem 4 j - Hei vei-nu - A lom j a - j lei- chem. j - D Hei vei-nu j - - lom a Gm j lei - chem. j Hei - vei - nu j - a - lom a j - j lei -chem. j - Hei vei - nu - lom - lom - lom a j - lei-chem Oversættelse: Vi er kommet med fred til jer
Udvandringen fra Egypten Jødernes Påske (Pesach) Kong Farao var frygtelig hård mod de jøder, der boede i Egypten som slaver. De blev tvunget til at være med til at slæbe tunge sten til hans pyramider. Pyramiderne er egypter-nes kæmpemæssige trekantede kongegrave. Og kong Faraos folk slog mange af jøderne ihjel. Men jødernes Gud sagde til Moses:»Husker du, at jeg viste mig for dig i den brænden-de tornebusk? Jeg lovede dig altid at være med dig. Og nu vil jeg føre dig og dit folk ud af Egypten. Du og din bror Aron skal gå op til kong Farao, og han vil grine ad jer, men det varer ikke længe, før han holder op med at grine.«moses og Aron blev meget bange og skrækslagne, men da Gud havde sagt det, måtte de gøre det. Så gik Moses og Aron op til kong Farao. Og kongen grinede ganske rigtigt ad dem, da de sagde, at deres Gud ville hjælpe jøderne ud af Egypten, for de var jo hans slaver, som arbejdede gratis for ham med at bygge - og aldrig i livet ville han give dem fri.»hvem er jeres Gud? Som om nogen var stærkere end mig i hele verden!«grinede kong Farao.»Vis mig et tegn, han kan gøre!«moses rakte sin stav til Aron, og Aron kastede den på gulvet, og i det samme forvand-ledes staven og blev til en slange.»det kan alle mine folk også gøre,«sagde kong Farao hånligt. Og han kaldte de egyptiske troldmænd til? og de kastede alle deres stave på gulvet, og alle stavene blev til slanger. Så kastede Aron atter sin stav- og så glemte kong Farao at grine - for staven blev til en slange så stor, at den slugte alle de andres slanger. Det var et tegn på, at jødernes Gud var den stærkeste, men kong Farao ville alligevel ikke høre efter, hvad Moses sagde, og han ville stadig ikke lade jøderne rejse. Derfor sendte Gud ti plager over Egypten. Først blev alt vand til blod. Så kom der så mange frøer, som Egypten aldrig havde set før. Fede modbydelige frøer, der kravlede ind under stole og borde. Frøer der hoppede rundt i de egyptiske børns sandkasser, og der var ikke et kvæk at stille op mod dem. Selv de egyptiske storke fik frøer nok, og vendte øjne og fik kvalme ved synet af alle de frøer. Så kom den tredje plage, som var myg. Myg der stak på arme og ben og de allermest irriterende steder fx lige mellem knoerne, hvor det klø-ede hele natten, så egypterne ikke kunne sove. Den fjerde plage var fluer, og selv om fluer ikke stikker, så er det slemt at have fluer alle vegne, i teltene, i stuerne, i pyramiderne, i skolen og i suppen. Den femte plage var kvæg-pest, og det er en meget grusom plage. Den smitter, så alt hornkvæget dør sort i huden og bliver kvalt langsomt. Den sjette plage var bylder. Rigtig slemme væskende ækle bylder, som satte sig i panden og på halsen og var på størrelse med en femkrone og lignede piratos. Den syvende plage var hagl. Ikke en enkelt haglbyge, men hagl på størrelse med høn-seæg. Hagl der gjorde ondt, når de ramte som sten, der faldt ned fra himlen. Den ottende plage var græshopper. En enkelt græshoppe er ikke nogen plage, men millioner trillioner af græshopper over hele Egypten, græshopper der kommer som en tordensky og slår sig ned på en mark og æder alle aks på 10 minutter - det er slemt! Den niende plage var mørke. Det er godt at sove i mørke, men det er frygteligt at leve i mørke hele dagen. Mørke som gør dag til nat, mørke som lukker solens lys ude, mørke som gør, at man sover tre dage i træk og tror, man kun har sovet i seks timer! Den tiende plage var død. Nu kom døden værre end nogen græshoppesværm - værre end bylder og myg, værre end frøer. For døden kom med sine tomme øjenhuler og sin knokkelhånd og dræbte de førstefødte egyptiske drenge, fordi egypterne havde dræbt de jødiske drenge. De mange plager kom ikke på én gang. De kom lidt efter lidt, og lidt efter lidt lo kong Farao og hans folk ikke mere. Den aften, døden kom, talte Gud til Moses og sagde:»nu kommer den tid, som hedder påsken for os. Den skal I fejre ved at stå op og smøre blod fra et lam på jeres dørstolper og karme, så døden kan se, at der bor jøder i huset, og gå forbi jeres huse, når jeg i nat sender ham til egypterne.«alle jøderne smurte blod på deres dørstolper, og døden gik forbi deres huse uden at gøre deres sønner fortræd. Ordet påske betyder for-bi-gang, men i de egyptiske huse, hvor døden ikke gik forbi, blev der gråd og klage. Jøderne frelste deres liv i påsken, og sammen flygtede de ud af Egypten, og derfor er påsken jødernes største højtid. Flugten gik så hur-tigt, at de ikke fik gær med, og derfor måtte de spise usyret brød. Lige siden har jøderne spist påskelam og usyret brød i påsken - og de gør det den dag i dag - til minde om den-gang, da de flygtede ud af Egypten med Moses i spidsen. Efter Johannes Møllehave : Børnebiblen
De ti bud på Sinaj Efter at jøderne var kommet over Det røde Hav, begav de sig gennem Sinajs ørken på vej til landet Israel. Det kom til at tage 4o år - og mange af jøderne blev forfærdelig utålmodige og sagde: "Det var bedre, vi var blevet i Egypten. Der havde vi dog kødgryder. Der kunne vi spise os mætte. Her skal vi spise manna, og det bliver man altså hurtigt træt af." Det gør man også. Manna vokser i ørkenen. Det ligner hvide korianderfrø, og det smager som honning, men man kan kun spise det tidligt om morgenen. Hvis man gemmer det, bliver det pilråddent. Det lærte Moses sit folk. "Husk," sagde han til dem, "at I kun kan samle manna om morgenen. Ikke noget med at gemme den! Den rådner, og så kan den ikke spises." Men folket ville ikke høre på Moses. Der er altid nogle, der vil rage til sig, så de kan sikre sig. Og de samlede manna i kruk-ker og lagde låg på og tænkte: Nu har vi også mad i morgen. Men sådan gik det ikke. Det viste sig - som Moses havde sagt - at den manna, de havde sikret sig, var aldeles uspiselig. Da jøderne havde været længe i Sinajs ørken, gik Moses op på Sinajs bjerg. Oppe på toppen af Sinajs bjerg skulle Moses møde den Gud, som havde vist sig for ham i den brændende tornebusk, og som havde hjulpet ham og hans folk bort fra det egyptiske slaveri og over Det røde Hav. Men Moses skulle gå alene op på bjerget. Han måtte ikke have nogen med ved sin side - for det hed sig, at ingen kunne tåle at se Guds ansigt, og enhver, som så det, måtte dø. Da Moses kom op på Sinajs bjerg og så Guds ansigt, sagde Gud; "Jeg vil lave en aftale, en pagt, med dig og dit folk. Men først må du gå ned ad bjerget og spørge, om folket vil indgå en pagt med mig, for den skal være deres pagt og min pagt - vores pagt med hinanden." Moses gik ned ad bjerget og kaldte alle folkene sammen og spurgte dem, om de ville gå ind på Guds pagt, og det råbte de alle som en, at de ville. "Alt, hvad Gud siger, vi skal gøre, vil vi gøre," lovede de. Så drog Moses op på Sinajs bjerg igen, og Gud gav ham to tunge stentavler, som han skulle skrive Guds bud på. De tre første handler om det, som binder Gud sammen med folket. I. Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten og bort fra slaveriet. Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke male gudebilleder eller lave figurer af guder, som du tilbeder. Du må heller ikke lave et billede, som skal ligne mig, for jeg, din Gud, er for mægtig til at kunne være i noget billede. Jeg, der har skabt jorden og solen og månen og stjernerne og alt, hvad der er til. Jeg er større end alle billeder. 2. Du må ikke misbruge mit navn. Dengang Gud gav jøderne de 10 bud, havde man ikke underskrifter. Når man handlede, lovede man derfor i Guds navn, at alt var, som det skulle være. Hvis man vidnede i en retssag mod et andet menneske, vidnede man også i Guds navn. Men man måtte kun bruge Guds navn, når man talte sandt. Det var altså forbudt at lyve i Guds navn. 3. Du skal holde hviledagen hellig. Seks dage om ugen skal du arbejde, men på den syvende dag skal du hvile dig. Du skal ikke kun ånde ud - du skal også ånde ind. Alt det, som er skabt, skal du glæde dig over på den syvende dag, for det er skabt til glæde for dig og alle. Jøderne holder hviledag om lørdagen. Den kaldes den syvende dag eller sabbat-ten, fordi sabbat betyder den syvende dag - når vi tæller fra søndag, der var den dag, lyset blev skabt af Gud. Vi kristne holder søndagen som helligdag, fordi Jesus stod op af graven på en søndag. Derfor kaldes dagen for sønnens dag, søn-dagen. Og det var også på pinse-søndag, at Ånden sted ned fra himmelen. Det var de tre første bud, der handler om, hvordan Gud og mennesker er bundet sammen. De 10 bud side 1
De syv næste bud handler om, hvordan mennesker skal opføre sig over for hinanden: 4. Ær din far og din mor. Det betyder: Du skal elske din far og din mor og lytte til, hvad de lærer dig. Du har fået livet fra dem. Og hvis du ærer dem, skal det gå dig godt, og du skal leve længe i det land, jeg, din Gud, vil give dig. 5. Du må ikke begå mord. 6. Du må ikke bryde ægteskabet. 7. Du må ikke stjæle. 8. Du må ikke vidne falsk mod andre mennesker. 9. Du må ikke være så misundelig, at du begærer det arbejde, som andre mennesker udfører, eller den stilling, han eller hun har. 10. Du må ikke være så misundelig, at du begærer din næstes ejendom, eller noget, som er hans og hører ham til. Moses huggede Guds bud ind i de to stentavler, og han rejste tolv store sten - en for hver af Israels tolv stammer. Vi taler om de I2 jødiske stammer, det vil sige efterkommerne efter Jakobs tolv sønner, som var: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Zebulon, Issakar, Dan, Gad, Asher, Naftali, Josef og Benjamin. Den dag i dag fører en jøde sin slægt tilbage til en af stamfædrene - en af Jakobs sønner. Efter Johannes Møllehave : Børnebiblen De 10 bud side 2