MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm
IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K, L) og ledigheden på naturligt niveau pga. prisfleksibilitet, markedsmekanismen. 2. Empirisk udvikler BNP og arbejdsløshed sig ujævnt med konjunkturcykler. Kan dette skyldes ujævn udvikling i A? Nej... mener de fleste. 3. Krisen i 30erne som ekstremt eksempel på lavkonjunktur og Keynes General Theory. 4. Umuligt at opretholde klassisk tilgang og prisfleksibilitet generelt. 5. På et vist, ret langt sigt formår markedsmekanismen ikke at bringe BNP på naturligt niveau. Prisstivheder AD Y. 6. IS-LM-modellen: Prisniveauet P antages fast på kort sigt. Hvordan bestemmes da BNP?
IS-LM-MODELLEN: Giver det efterspørgselsbestemte BNP og (real-)renten r givet de eksogene, herunder P. Giver dermed en AD-kurve (P Y ): Y = C(Y T )+I(r)+G M/P = L(r + π e,y) (IS) (LM) Eksogene: Endogene: Y,r. T, G og M P og π e C( ), I( ) ogl(, ) Om π e : At endogenisere inflationsforventningen er videregående. Ofte slettes π e blot fra modellen Om P : IS-LM giver AD-kurven. To muligheder:
1. P fast på kort sigt, og IS-LM-modellen (med P = P og passiv udbudstilpasning) bestemmer Y og r. 2. P fleksibel på kort sigt, IS-LM-modellen giver ADkurven til en AS-AD-model (med eksplicit beskrivelse af udbudsadfærd). Vi anlægger nu overvejende synspunkt 1 og ser på: AGGREGATE DEMAND II (CH. 11) 1. Stød og politik (fluktuationer og stabiliseringspolitik) analyseret i IS-LM-modellen med eksogent P, men også 2. Udledning af AD-kurven fra IS-LM-modellen. Herudover: USAs recession 2001, krisen i 30 erne og Japans lavkonjunktur i 90 erne forstået i en IS-LMmodel (læs selv).
TYPER AF STØD OG POLITIK I IS-LM-MODELLEN Skift i eksogene: T, Ḡ, M, P, π e, C( ), I( )ogl(, ). Én opdeling: Stød fra den private sektor: Skift i C( ),I( ),L(, ) og P, π e. Stød fra den offentlige sektor (politikstød): Skift i Ḡ, T,M. En anden opdeling: Stød/politik som flytter IS-kurven: Skift i C( ),I( ) og Ḡ, T. Stød/politik som flytter LM-kurven: Skift i L(, ),P,π e og M. Udbudsstød ctr. efterspørgselsstød? Skift i P kan opfattes som udbudsstød. Alle andre er efterspørgselsstød. Positive ctr. negative stød?
STØD FRA DEN PRIVATE SEKTOR Økonomien hele tiden udsat for skift i de eksogene (ikke politik-) variable. STØD TIL IS-KURVEN: Fx I( ) rykker indad pga. forventningsskift hos investorer mod dårligere tider. Resultat: Y falder og r falder. Det bliver dårligere tider: Selvopfyldende forventninger. Stød til C( ), fx pga. faldende aktiekurser eller ejendomspriser?
STØDTILLM-KURVEN:FxetrykiL(, ), så der er større pengeefterspørgsel for givne Y og r + π e (et fald i velociteten), eller et ikke-kontrolleret fald i M: Resultat: Y falder og r stiger. Forskellig reaktion ved forskellige stød kan bruges til at identificere støddets karakter. Stød kan begrunde stabiliseringspolitik.
POLITIK (-STØD), SOM FLYTTER IS-KURVEN: G, T Ekspansiv finanspolitik 1): G >0(fx som svar på negativt investeringsstød): 1 1 MPC G og LM- IS-kurven rykker til højre med kurven rykker ikke Y stiger og r stiger, men Y < 1 1 MPC G. Tilpasningen til ny ligevægt: Delvis crowding out via renten.
Ekspansiv finanspolitik 2): T <0(igen fx som svar på negativt investeringsstød): MPC 1 MPC T og LM- IS-kurven rykker til højre med kurven rykker ikke Y stiger og r stiger.
POLITIK (-STØD), SOM FLYTTER LM-KURVEN: M Fx ekspansiv pengepolitik: M >0: LM-kurven rykker nedad (til højre) og IS-kurven rykker ikke Y stiger og r falder. Tilpasning til ny ligevægt: DEN MONETÆRE TRANS- MISSIONSMEKANISME (manglede i Ch. 9): M r I Y (modifikation via renten).
Centralbanker styrer normalt ikke pengemængden, men korte renter gældende for private banker. Antages at bestemme den længere rente r via rentekurven. Svarer til r eksogen, så IS-LM-modellens endogene er Y og M (M tilpasses, så ønsket r resulterer): Y = C(Y T )+I(r)+G M/P = L(r, Y ) (IS) (LM) Kausal struktur? Effekt af IS- ctr. LM-stød ved hhv. fast M og r?
INTERAKTION MELLEM PENGEPOLITIK OG FINANSPOLITIK Antag højere skatter for at forbedre statsbudgettet: Nationalbanken kan nu vælge: (i) Hold pengeudbuddet M uændret. (ii) Ændre M så renten holdes uændret. (iii) Ændre M (eller r) så produktionen holdes uændret.
IS-LM MODELLEN OG AD-KURVEN Virkning i IS-LM-modellen af ændring i eksogent P : P M/P r for givet Y (LM-kurven rykker opad) Y : AD-kurve, negativ hældning, transmission forklaret!
Hvad får AD-kurven til at skifte? Det gøre alt det, som rykker IS-kurven eller LM-kurven, undtagen ændringer i P,for det giver glidning langs AD-kurven. Ekspansiv finanspolitik: G eller T
Ekspansiv pengepolitik: M Bemærk: Både finanspolitik og pengepolitik ligger nu indbygget i AD-kurven, og transmission fra fx M til AD-kurvens beliggenhed er fuldt forklaret.
IS-LM-MODELLEN PÅ KORT OG LANGT SIGT Y = C(Y T )+I(r)+Ḡ M/P = L(r, Y ) (IS) (LM) Kort sigt: Y og r endogene, P = P lukker model. Langt sigt: r og P endogene, Y = Ȳ lukker model.
EN PARAMETERISERET IS-LM-MODEL Y = C(Y T )+I(r)+G M/P = L(r, Y ) (IS) (LM) Antag nu specifikke, lineære former for de tre indgående adfærdsfunktioner, C( ), I( ) ogl(, ). Forbrugsfunktionen: C = a + b (Y T ), a > 0, 0 <b<1 Hvad måler a? Investeringsfunktionen: Hvad måler c? I = c dr, c > 0, d > 0 Pengeefterspørgselsfunktionen: L(r, Y )=ey fr, e < 0, f > 0
IS-KURVEN Y = C(Y T )+I(r)+G med C = a + b (Y T ) og I = c dr indsat: Y = a + b (Y T )+c dr + G Y (1 b) =a bt + c dr + G Y = 1 1 b [a + c + G bt dr] (IS-1) Y = a + c 1 b + 1 1 b G b 1 b T d 1 b r (IS-2) Negativ hældning på IS-kurven (hvorfor?) G og T skifter IS-kurven (hvordan?).
LM-KURVEN M/P = L(r, Y ) med L(r, Y )=ey fr indsat: M/P = ey fr fr = ey M/P r = e f Y 1 f M P. (LM) Positiv hældning på LM-kurven (hvorfor?) M skifter LM-kurven (hvordan?)
LØSNING AF MODELLEN FOR Y (AD-KURVEN) Renten r fra (LM) sættes ind for r i (IS), dvs. substitueres ud i sidstnævnte: r Y = 1 1 b a + c + G bt d =r z } { e M f Y 1 f P Y (1 b) =a + c + G bt de f Y + d f Y Ã Y = 1 b + de f! 1 1 b + de f = a + c + G bt + d f " a + c + G bt + d f M P M P M P # Y = 1 1 b + de f [a + c + G bt ]+ 1 M (1 b) f d + e P
Løsningen gentaget: Y = 1 1 b + de [a + c + G bt ]+ f 1 M (1 b) f d + e P (AD) Dette er (også) AD-kurven, dvs. smh. P Y,givet G, T, M og parametre. Negativ hældning. Hvorfor? G og T påvirker Y givet P, dvs. skifter ADkurven. Hvordan? Multiplikatoren 1 1 b+ de f den simple Keynes-multiplikator på G og bt er mindre end 1 1 b.hvorfor? Hvad måler modifikationen de f?hvorforharmodifikationen udseendet de f? (Hjemmeopgave 2) M påvirker Y givet P, dvs. skifter AD-kurven. Hvordan?
EFFEKTIVITET AF FINANS- vs. PENGEPOLITIK dy dg = 1 1 b + de f dy 1 = d(m/p) (1 b) f d + e e og b påvirker disse multiplikatorer i samme retning: e (= Y L )stor begge multiplikatorer små. Hvorfor? b (= C Y )stor begge multiplikatorer store. Hvorfor? To tilbageværende, centrale parametre: d (= I L ) og f (= r r ) altså de basale rentefølsomheder...
Y G = 1 1 b + de f og Y (M/P) = 1 (1 b) f d + e d lille (stejl IS) og f stor (flad LM) G har rel. stor, og M/P har rel. lille virkning på Y. Hvorfor? Keynesiansk/fiskalistisk syn: d er lille, og f er stor G relativt effektiv ift. M. Monetaristisk syn: d er stor, og f er lille M relativt effektiv ift. G. Konsensus: Både d og f af ikke-ekstrem størrelse.
Likviditetsfælden : f. Hvordan kan f blive ekstremt stor? Husk: Den nominelle rente kan ikke gå under nul! Ved en allerede meget lav nominel rente, ville et yderligere rentefald betyde, at alle folk forventer højere rente / kursfald voldsom stigning i pengeefterspørgslen. Pengepolitik bliver helt ineffektiv! ifm. recessionen i Japan i 90 erne. Argument nævnt