Skattefri virksomhedsomdannelse

Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013

Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1 Problemstilling...2 1.2 Problemformulering...2 1.3 Rammestyringsfaktorer...3 1.3.1 Lovgivning og interne regler...3 1.3.2 Interessenter...3 1.3.3 Formål og metode...4 1.4 Afgrænsning...5 1.5 Begrebsdefinition...6 1.6 Disposition...7 1.7 Forkortelser...9 2. Virksomhedsformer...10 2.1 Personligt ejet virksomhed...10 2.1.1 Personligt drevet virksomhed efter PSL...11 2.1.2 Personligt drevet virksomhed efter KAO...11 2.1.3 Personligt drevet virksomhed efter VSO...11 2.2 Anpartsselskab ApS...14 2.3 Aktieselskab A/S...16 2.4 Del konklusion...17 3. Hvad er motivet til virksomhedsomdannelse...18 3.1 De forskellige faser en virksomhed gennemgår...18 3.2 Delkonklusion...19 4. Hvad indebærer en skattepligtig virksomhedsomdannelse...20 4.1 Omregning til kontant værdier...20 4.2 Stiftelse af et selskab med tilbagevirkende kraft...21 4.3 Stiftelse ved apportindskud...22 4.4 Likviditetskrævende omdannelse...23 4.5 Delkonklusion...23

5. Hvad indebærer en skattefri virksomhedsomdannelse...25 5.1 virksomhedsomdannelse ved anvendelse af virksomhedsordningen...25 5.1.1 Den fuldstændige omdannelse...25 5.1.2 Omkostninger vedrørende omdannelsen...26 5.1.3 Retsvirkning for den tidligere ejer...26 5.1.4 Retsvirkningen for selskabet...27 5.2 Den skattefrie virksomhedsomdannelse...28 5.2.1 Krav til en skattefri virksomhedsomdannelse...29 5.2.1 Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse...30 5.2.2.1 Skattefri virksomhedsomdannelse af en enkeltmandsvirksomhed...30 5.3 Delkonklusion...32 6. Værdiansættelse...34 6.1 generelt om værdiansættelse...34 6.1.1 Goodwill...36 6.1.2 Den vejledende beregningsmodel jf. TSS-cirkulære 2000-10...37 6.2 Driftsmidler...40 6.3 Varelager...40 6.4 Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser m.v....41 6.5 Igangværende arbejde...41 6.6 Likvide beholdninger...41 6.7 Gæld...41 6.8. Ejendommen...42 7. Selskabsstiftelse...43 7.1 Generelt...43 7.1.1 Det konstituerede generalforsamlingsprotokollat...45 7.1.2 Vedtægter...45 7.1.3 Stiftelsesdokument...46 7.1.4 Vurderingsberetning...47 7.1.5 Åbningsbalance...48 7.1.6 Dokumentations til Erhvervsstyrelsen...48 7.1.7 Indsendelse af dokumentationen...49 8. Case...50

8.1 Opgørelse af opsparet overskud...50 8.2 Beregning af goodwill...53 8.3 De omdannede driftsmidler og bilen i Reklame A/S...56 8.3.1 Konsekvenser ved omdannelse af driftsmidler og bilen...57 8.4 Varebeholdninger, debitorer m.m. og diverse gældsposter...57 8.5 Ejendommen...59 8.5.1 Skattefri virksomhedsomdannelse...59 8.6 Beregning af udskudt skat...61 8.7 Delkonklusion...62 9. Efter omdannelsen...63 9.1 Generelt...63 9.2 Holdingselskabsstiftelse...63 9.3 Delkonklusion...65 10. Konklusion...66 Perspektivering...72 Litteratur...74 Bilag...76 Bilag 1 Generalforsamlingsprotokollat...76 Bilag 2 Vedtægter...77 Bilag 3 Stiftelsesdokument...79 Bilag 4 Vurderingsberetning og åbningsbalance...80

Abstract The purpose of the thesis is to analyze and illustrate the conditions and consequences of a tax-exempt business transformation. The context for the thesis is a case from the real world where a private owned business is transformed to a limited liability company. The thesis focuses on the central elements of a transformation from a privately owned business to a limited liability company. Since most business transformations are done tax-exempt the main focus will be on this. However in order to make a comparison of the consequences when a business transformation takes place the taxable transformation of a business is a part of the thesis. The thesis is both theoretical and practical, but will mainly be characterized by theoretic knowledge, and then when possible relevant rulings and examples will drawn upon. The purpose of this is to give the reader an understanding of the practical usage of the theory. Reklame A/S started out as a small printing business in the basement of Elna and Bo Sørensen. The business was successful but as the years went by Elna and Bo decided that they were ready for new challenges and as of January 1 st 2005 50% of the business was transferred by succession to their son Søren. By December 31 st 2008 Søren took over the rest of the business and decided to transform the business to a company by doing a tax-exempt business transformation by VOL. In Denmark most businesses are started as individual enterprises, because most of them end out with a small deficit in the first year. While being an individual enterprise that deficit can be offset against the spouse s tax income or deducted from next year s profits. Another advantage is that there are no formal capital requirements to be complied with.

However one major drawback being that the proprietor is personally liable for the company s debt and can end up having to sell the house in order to pay up that debt. If the business is successful the need to lessen the liability can arise. The business can be transformed into a company with a limited liability where the deposit can be either 80.000 kr. or 500.000 kr. The last one is highly acknowledged when searching for passive investors. When the choice of company has been decided upon then the last to select is whether it is to be a taxable or tax-exempt business transformation. The disadvantage by transforming the business to a limited liability company is that the deficit can only be deducted from future profits. A business goes through four phases; seed, growth, consolidation and settlement. In the seed phase the business owner bear a lot of costs without any real revenue yet to flow to the business. In the growth phase the business is starting to turn a profit and investments can be made that money. In the consolidation phase the revenue is stable and the need for investments are minimal. In the settlement phase the owner has begun to consider the future for the business. Should the business be terminated, sold or a generational change made? In order to give an answer to what the consequences associated with a taxexempt business transformation is the thesis looks at the following key questions:

Which forms of business are there? What can the motive for a tax-exempt business transformation be? What does a taxable business transformation involve? What does a tax-exempt business transformation involve? How are the business assets and liabilities valued? How is a company founded? What options are there after a tax-exempt business transformation? The thesis uses only secondary knowledge such as laws, rulings and examples in order to connect the theory to the practical example. The case is an example from the company but however the tax-exempt business transformation was made in 2009.

Forord Jeg arbejder hos RevisionsGruppen i Ebeltoft og arbejder hovedsagelig med personligt drevne virksomheder, hvor virksomhedsordningen bruges i et vist omfang. Virksomhedsomdannelse er hovedsageligt noget de ledende medarbejdere tager sig af, men da det har fanget min interesse, har jeg derfor valgt, at min opgave skal omhandle netop dette emne. Afhandlingen inddrager eksternt regnskab og skatteret med fokus på årsregnskabsloven og virksomhedsomdannelsesloven.

1. Indledning Erhvervslivet i Danmark karakteriseres ved små og mellemstore virksomheder. Det kan både være virksomheder som er drevet i personligt regi eller i selskabsform. Ved opstart af en virksomhed skal der gøres nogle overvejelser om, hvilken form virksomheden skal drives i. Her skal enten vælges personligt regi eller selskabsform, som f.eks. A/S eller ApS. Ved at drive en virksomhed i personligt regi kan en af fordelene være, at der ikke er nogen formelle kapitalkrav der skal overholdes. En anden er, at mange nyopstartede virksomheder kommer ud med et underskud de første år. Dette underskud kan modregnes i ægtefællens skattemæssige indtægt eller fradrages i kommende års overskud. Ulempen er, at der hæftes personligt dvs. at ejeren hæfter for virksomhedens gæld med hele sin formue, både den som er i virksomheden og den private formue. Falder valget i stedet på at drive virksomheden i selskabsform, er en af fordelene at aktionæren / anpartshaveren kun hæfter for den indskudte kapital, henholdsvis kr. 80.000 / 500.000. Dog sker det ofte at aktionæren / anpartshaveren hæfter personligt for udeståendet mellem selskabet og banken, da et nyopstartet selskab skal vise sit værd overfor banken. Ulempen ved at virksomheden drives i selskabsform er, at et underskud alene modregnes i selskabets kommende overskud. Levedygtige virksomheder, som er drevet i personligt regi, har ofte behov for at begrænse hæftelsen for den indskudte kapital eller at øge behovet for at tiltrække kapital fra passive investorer. Ved at omdanne virksomheden til et selskab kan dette lade sig gøre. 1

Benyttes virksomhedsomdannelseslovens bestemmelser er det muligt at omdanne virksomheden skattefrit. Selskabet succederer i den personlige virksomheds skattemæssige stilling og indtræder heri 1. I denne afhandling inddrages casen reklame A/S som går fra at være en personlig ejet virksomhed, hvor Elna driver virksomheden og Bo er medhjælpende ægtefælle, til et selskab. Efter en årrække holder Bo op og sønnen Søren træder til og virksomheden fortsætter. I 2005 modtager Søren halvdelen af virksomheden ved en gaveoverdragelse og virksomheden fortsætter nu som et interessentskab, hvor hver af interessenterne bruger virksomhedsordning. I 2008 overtager Søren resten af virksomheden og virksomheden omdannes via skattefri virksomhedsomdannelse til Reklame A/S efter VOL pr. 1. januar 2009. Det er alene den skattefri virksomhedsomdannelse som vil blive behandlet i denne afhandling. 1.1 Problemstilling Som selvstændig erhvervsdrivende havde Søren flere overvejelser angående sin virksomhed, skulle den fortsætte i privatregi eller skulle han omdanne virksomheden til et selskab. Selve omdannelsen af virksomheden kunne enten foretages skattefrit eller skattepligtigt. 1.2 Problemformulering Formålet med denne afhandling er at komme rundt om emnet virksomhedsomdannelse, hvor fokusset vil være at anvende den tilegnede viden i arbejdsøjemed. Ovenstående problemstilling leder hen til følgende spørgsmål: 1 Skattememo, side 247 2

Hvilke betingelser og konsekvenser er der forbundet med en skattefri virksomhedsomdannelse? Hovedproblemstillingen vil blive belyst med følgende underspørgsmål: 1. Hvilke virksomhedsformer findes der? - Uddybende forklaring på virksomhedsskatteloven. 2. Hvad kan motivet være til en virksomhedsomdannelse? 3. Hvad indebærer en skattepligtig omdannelse? 4. Hvad indebærer en skattefri omdannelse? 5. Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver og passiver? 6. Hvordan stiftes et selskab? 7. Hvilke muligheder er der efter en skattefri virksomhedsomdannelse? 1.3 Rammestyringsfaktorer 1.3.1 Lovgivning og interne regler I afhandlingen har jeg skulle tage hensyn til personoplysningslovens 2 bestemmelser om, hvordan oplysninger om personer og virksomheder skal behandles. Casen bygger på en virkelig virksomhed, men af hensyn til vores klient er alle navne og følsomme oplysninger fjernet. 1.3.2 Interessenter Foruden censor og vejleder fra Handelshøjskolen i Århus vil den primære målgruppe for afhandlingen være personer, som i forvejen har den grundlæggende teori indenfor regnskabs- og selskabsret. Såfremt successionen ikke allerede var sket, havde ejeren samt sin familie også været en del af målgruppen. 2 Personoplysningsloven omhandler, hvorledes personoplysninger/selskabsoplysninger skal behandles. https://www.retsinformations.dk/forms/r0710.aspx?id=828 25. marts 2013 3

1.3.3 Formål og metode For at kunne opstille et grundlag for en stillingtagen for en omdannelse, vil der blive fokuseret på de væsentligste dele af VSL. De vigtigste regler i virksomhedsskatteloven og årsregnskabsloven vil blive beskrevet, da disse har betydning for selve omdannelsen. Problemstillingerne kan f.eks. være vedrørende blandede aktiver, opsparet overskud, mellemregning m.m. Den dokumentariske undersøgelsesmetode er hovedsageligt anvendt som kildeindsamlingsmetode. Ved at anvende denne form for metode tages der afsæt i allerede eksisterende materiale, som består af regnskabsvejledninger, skattelove og årsregnskabsloven m.v. Svagheden ved denne metode er, at datamaterialet er fastlagt fra starten og hermed udviklet og styret af andre. Som det første vil der være en uddybende beskrivelse af de forskellige trin virksomheden gennemgår i skattefri virksomhedsomdannelse, herefter vil casen blive beskrevet samt komme nærmere ind på de forskellige beregninger og regnskabstal. Hensigten med casen er at supplere teorien og dermed synliggøre teorien på en praktisk måde. Afhandlingen vil dels have et teoretisk og et praktisk præg og tager sit udgangspunkt i en virkelig case, dog med et fiktivt navn. Casen beskriver kort hvad der ligger forud for den skattefrie virksomhedsomdannelse, hvilke processer virksomheden gennemgår i forløbet samt hvilke overvejelser der har været angående omdannelsen. 4

1.4 Afgrænsning Gældende for afhandlingen er, at der som udgangspunkt lægges vægt på casens situation og set på, hvad der måtte være relevant for denne. I casen er der kun en ejer samt en virksomhed, hvorved der derved afgrænses fra at beskrive forhold omkring ejerskab af flere virksomheder. Personligt drevne virksomheder, som beskattes efter PSL eller kapitalafkastordninger, vil kun kort blive beskrevet i denne fremstilling, da denne form for virksomhed ikke er relevant for udformningen af afhandlingen. Det vil være nødvendigt med en uddybende beskrivelse af reglerne i VSL for at kunne behandle omdannelsen Virksomhedsomdannelsen i forbindelse med casen er en fuldstændig omdannelse foretaget efter VSL 16. Afhandlingen afgrænses til at beskæftige sig med den skattefri virksomhedsomdannelse, dog vil den skattepligtige virksomhedsomdannelse kort blive beskrevet i afhandlingen for at belyse, hvilke forskelle der er til stede. Øvrige tilknyttede områder som f.eks. fusion, spaltning m.m., vil ikke blive behandlet. Da den skattefri virksomhedsomdannelse blev foretaget i 2009, indeholder bilagene henvisninger til aktieselskabsloven og ikke selskabsloven som den benævnes i dag. Ved beregning af goodwill vil afhandlingen kun omhandle de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 år (i dette tilfælde 2006, 2007 og 2008). Afhandlingen vil begrænse sig til kun at tage stilling til åbningsbalancen i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse. Beregningerne vil derfor tage udgangspunkt i beskrivelse af virksomheden i omdannelsesåret, 5

Der afgrænses fra reglerne omkring overdragelse til familie og nære medarbejdere, da dette knytter sig til generationsskifte. Aspektet omkring momsdelen er fravalgt, ligeledes er der set bort fra alle selskabsformer som ikke er aktieselskaber eller anpartsselskaber. Der vil dog ikke gås i dybden med anpartsselskabet, da reglerne er nogenlunde ens med aktieselskabet. Begge disse selskabsformer er beskrevet i selskabsloven. Afhandlingen omhandler kun de værdiansættelser som har betydning for, at Reklame Her og Nu kan foretage en skattefri omdannelse til Reklame A/S, dog vil de værdiansættelser som ikke vedrører omdannelsen, kort blive beskrevet. 1.5 Begrebsdefinition Nedenfor er en kort definition af de væsentligste begreber, der anvendes i afhandlingen. 3 Balancedagen: Balancedagen er statusdagen for det seneste aflagte regnskab for den personlige virksomhed. Omdannelsesdatoen: Omdannelsesdatoen anses for den dag, der følger efter statusdagen for sidste regnskab i den personligt drevne virksomhed jf. VOL 3. Overdragedragelsestidspunktet: Overdragelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor den endelige overdragelse af virksomheden finder sted. Stiftelsestidspunktet: 3 Revifora, Skattefri virksomhedsomdannelse side 13 6

Stiftelsestidspunktet i et aktieselskab er datoen for den konstituerede generalforsamling. Et anpartsselskab anses for stiftet den dag dokumentet underskrives. Skattepligtig virksomhedsomdannelse: En skattepligtig virksomhedsomdannelse kan defineres som overdragelse af en personligt drevet virksomhed, hvilket medfører realisationsbeskatning for ejeren i afståelsesåret. Eller sagt med andre ord, det sidestilles med køb og salg af en virksomhed, hvor driften fortsætter i selskabsform. Skattefri virksomhedsomdannelse: En skattefri virksomhedsomdannelse er, hvor ejeren indskyder den bestående virksomhed i et selskab uden at det vil udløse beskatning når overdragelsen finder sted. Virksomheds ejeren skal først betale skatten når aktierne enten afstås eller selskabet opløses. 4 1.6 Disposition Strukturen i afhandlingen er bygget op omkring problemformuleringen. Den følger en kronologisk besvarelse af problemformuleringens hovedspørgsmål om virksomhedsomdannelse. Endvidere er afhandlingen opbygget således, at teori beskrives og diskuteres inden den anvendes i den praktiske del af afhandlingen. Abstract Referat af afhandlingen på engelsk. Kapitel 1. Indledning Kapitlet indeholder en introduktion til emnet virksomhedsomdannelse, en kort begrundelse for hvorfor emnet er valgt, en problemstilling samt en problemformulering. Kapitlet indeholder ligeledes en generel afgrænsning, begrebsdefinitioner, en disposition, formål og metode overvejelser. 4 http://www.tax.dk/pjecer/virksomhedsomdannelse.htm 24. marts 2013 7

Kapitel 2. Virksomhedsformer Kort beskrivelse af de forskellige virksomhedsformer, dog vil virksomhedsskatteloven blive uddybet med henblik på processen i virksomhedsomdannelsen. Kapitel 3. Virksomhedsfaser Beskrivelse af de forskellige motiver til at lave en virksomhedsomdannelse samt de faser en virksomhed går igennem. Kapitel 4. Beskrivelse af den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Kapitel 5. Beskrivelse af selve den skattefrie virksomhedsomdannelse. Kapitel 6. Værdiansættelse Værdiansættelse af de forskellige aktiver og passiver. Her vil der være en uddybning af nogle udvalgte elementer i balancen, som f.eks. varelager, debitorer, kreditorer, driftsmidler og goodwill. Kapitel 7. Selskabsstiftelse, stiftelsesdokument, vedtægter og vurderingsberetning. Kapitel 8. Case Beskrivelse af selve casen med diverse regneeksempler. Kapitel 9. Hvilke muligheder der er efter omdannelsen evt. et holdingselskab. Kapitel 10. Konklusion med samling af alle trådene. 8

1.7 Forkortelser I det videre forløb vil følgende forkortelser blive anvendt: ABS Aktiebeskatningsloven AL Afskrivningsloven HR Højesteret KGL Kursgevinstloven KSL Kildeskatteloven LL Ligningsloven LR Ligningsrådet LSR Landsskatteretten LV Ligningsvejledningen PSL Personskatteloven SEL Selskabsskatteloven SKM Skattemyndighederne SR Skatterådet VOL Lov om skattefri virksomhedsomdannelse VSL Virksomhedsskatteloven VSO Virksomhedsskatteordning ÅRL Årsregnskabsloven SL Selskabsloven VLL Varelagerloven 9

2. Virksomhedsformer Som selvstændig erhvervsdrivende kan vælges at drive virksomhed / selskab på flere forskellige måder. Nedenfor vil der være en beskrivelse af de forskellige virksomhedsformer. 2.1 Personligt ejet virksomhed Personligt ejede virksomheder kan drives efter 3 forskellige modeller: Personskatteloven, kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen. Overordnet for disse former er, at virksomheden kun har en ejer og at ejeren hæfter for virksomhedens gæld med hele sin formue, dvs. både den som er i virksomheden og den private formue 5. Der er ingen krav ved stiftelsen af virksomheden, men ved en omsætning, der ligger på kr. 50.000 eller mere, skal virksomheden momsregistreres hos SKAT. Der er ingen krav om offentliggørelse eller indsendelse af årsregnskabet, dog skal det kunne fremskaffes hvis SKAT forlanger det. Fordele ved en personligt ejet virksomhed 6 : Den er nem at etablere. Ejeren kan træffe alle beslutninger. Ulemper ved en personligt ejet virksomhed: Virksomheden er meget afhængig af ejeren. Hvis ejeren er syg og ikke har andre ansatte, kan den og ejeren lide et økonomisk tab. Ejeren skal selv finansiere virksomheden. Den private økonomi kan meget nemt blive blandet sammen med virksomhedens økonomi. 5 Regnskabsmemo 2012/13, Magnus Informatik, side 195 6 http://www.es-c.dk/tu/undervis/0112html/maskinsn.176.html. Besøgt den 15.04.2013 10

2.1.1 Personligt drevet virksomhed efter PSL Som udgangspunkt skal alle selvstændige erhvervsdrivende beskattes efter PSL 1 og 2. Dette betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende, ligesom alle andre, skal angive sin skattepligtige indkomst, som indeholder følgende: Personlig indkomst (resultat før renter). Kapitalindkomst (renter fra erhvervsvirksomheden). Ligningsmæssige fradrag. Aktieindkomst. For den selvstændige betyder dette, efter PSL 3, at virksomhedens resultat før renter beskattes som personlig indkomst og renter efter PSL 4 beskattes som kapital indkomst. Herved opnås der kun begrænset fradrag for renteudgifterne. 2.1.2 Personligt drevet virksomhed efter KAO Kapitalafkastordningen er et valgfrit alternativ til virksomhedsordningen. Denne ordning er en forenklet udgave af virksomhedsordningen. Dvs. at der eksempelvis ikke skal føres et særskilt regnskab. Beregningsgrundlaget er virksomhedens aktiver x med kapitalafkastsatsen (1% i 2012). Beløbet fratrækkes i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten, dette indebærer at beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget bliver mindre. Denne mulighed bruges især, hvis virksomheden ikke har ret mange renteudgifter. 2.1.3 Personligt drevet virksomhed efter VSO Ved brug af virksomhedsordningen jf. VSL 1 kan selvstændige fratrække virksomhedens renteudgifter i den personlige indkomst 7. Der opnås en lavere beskatning af kapitalafkastet samt opsparet overskud i virksomheden beskattes med foreløbig 25%, gældende siden 2007, 2005-2006 28%, 2001-2004 30%, 7 RevisorManual 1 13 side 133 11

1999-2000 32% og før 1999 34%. 8 Dette vil give virksomheden en bedre konsolideringsmulighed 9. Ved svingende overskud i virksomheden er der mulighed for udjævning af resultatet, herved formindskes progressionen. 10 Dvs. at et års underskud kan modregnes i næste års overskud. For at kunne benytte virksomhedsordningen skal der være tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed. Jf. VSL 2 stk. 1 skal der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden som opfylder en række krav efter bogføringsloven. Det afgørende for at bruge virksomhedsordningen er, at der sker en regnskabsmæssig adskillelse af virksomhedens økonomi og indehavers private økonomi. Vælges virksomhedsordningen skal der ved regnskabsårets begyndelse, i det år hvor virksomhedsordningen anvendes første gang, laves en indskudskonto over aktiver og gældsposter som indskydes i virksomheden. Efter VSL 3, stk. 1 anses enhver overførsel af værdi fra den skattepligtige til virksomheden for indskud, med mindre der er tale om et beløb som er bogført på mellemregningskontoen. 11 Ved opgørelse 12 af indskudskontoen kan denne både være positiv og negativ. Hvis kontoen er positiv er dette et udtryk for, at der er indskudt flere værdier end gæld i virksomheden, og den erhvervsdrivende har derved mulighed for at hæve denne positive forskel i henhold til hæverækkefølgen uden rentekorrektion. Er indskudskontoen derimod negativ, er dette et udtryk for, at virksomheden har ydet private lån. Er den negative indskudskonto opstået ved overgangen til virksomhedsordningen, kan denne nulstilles, såfremt det kan dokumenteres, at 8 http://magnus.dk/soegeresultat.aspx?a=a&searchaction=search&searchvalue=virksomhedsordn ingen&extsource=true 30. marts 2013 9 Noget solidt 10 Fremgang 11 Skatteret kompendium, Thomson Reuters, side 87 12 VSL 3 stk. 2 12

alt gælden er af erhvervsmæssig karakter, og at alle virksomhedens aktiver er medtaget. Efterfølgende reguleres indskudskontoen kun med yderligere indskud samt overførsler, som ikke er overskud. Rentekorrektion har sammen med kapitalafkastberegningen til formål at sikre, at den erhvervsdrivende ikke opnår rentefordele ved indskydelse af privat gæld eller midlertidig udtræk af virksomhedens midler til privatøkonomien. Reglerne vedrørende rentekorrektion reguleres efter VSL 11. Hæverækkefølgen er hævninger, som er foretaget fra virksomheden til den private økonomi, og disse hævninger anses for at være sket i en bestemt rækkefølge jf. VSL 5 stk. 1 og 2 13 : 1. Hensatte kapitalafkast fra forudgående år. 2. Hensatte resterende overskud fra forudgående år. 3. Årets kapitalafkast efter VSL 7. 4. Årets resterende overskud efter VSL 10 stk. 1. 5. Opsparet overskud fra tidligere år. 6. Indestående på indskudskonto. Hæves der mere end årets overskud, hæves der først på konto for opsparet overskud fra tidligere år (FIFO princippet anvendes, dvs. først opsparede overskud hæves først), og herefter hæves der på indskudskontoen. Via mellemregningskontoen kan den skattepligtige overføre beløb mellem den private del og virksomhedsdelen som et alternativ til indskudskontoen og hæverækkefølgen. Det medfører, at beløbene kan tilbageføres skattefrit til den private del uden om hæverækkefølgen. Beløb, som er indskudt på indskudskontoen, kan som hovedregel kun tilbageføres via hæverækkefølgen. Disse hævninger bogføres på en uforrentet mellemregningskonto. 14 13 Lærebog om indkomstskat, side 230 14 VSL 4a stk. 1 13

Hæves der mere end der er indskudt på mellemregningskontoen, skal saldoen udlignes ved en overførsel igennem hæverækkefølgen Den skattepligtige må ikke låne af virksomheden uden om hæverækkefølgen. Virksomhedens overskud opdeles i et hævet overskud og opsparet overskud. 15 Den erhvervsdrivende kan som hovedregel selv vælge, hvor stort et beløb der skal hæves og hvor stort et beløb der skal opspares. Den del af kapitalafkastet som vedrører visse finansielle aktiver skal dog altid hæves jf. VSL 4. 16 Det overskud, som vælges overført til privatøkonomien, beskattes som personlig indkomst, jf. VSL 10, stk. 1. Overskud som ikke hæves, opspares i virksomheden og beskattes foreløbigt med virksomhedsskat på 25%, jf. VSL 10, stk. 2. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver - gæld x med kapitalafkastsatsen (som er 1% i 2012). Underskud i virksomhedsordninger modregnes efter reglerne i VSL 13 i følgende rækkefølge: 17 1. Virksomhedens opsparede overskud med tillæg af den dertil hørende virksomhedsskat. 2. Den skattepligtiges positive kapitalindkomst. 3. Den skattepligtiges personlige indkomst. 2.2 Anpartsselskab ApS Et anpartsselskab (ApS) er en af de mest almindelige (og oftest) anvendte selskabsformer i Danmark. Ved stiftelsen af et ApS skal der indskydes kr. 80.000 jf. SL 4, stk. 2 i anpartskapital - tidligere var kravet kr. 125.000, men dette blev 15 VSL 10 16 Skatteret kompendium, side 90 17 Skatteret Kompendium, side 91 14

pr. 1. marts 2010 ændret til kr. 80.000 18 - disse kan indskydes enten kontant eller i aktiver. Indskydes der aktiver, kræves en vurderingsberetning 19 som revisoren udarbejder. Ved stiftelsen af et ApS hæfter selskabet (som udgangspunkt) kun for den indskudte kapital. Det kræves, at der oprettes et stiftelsesdokument, en anpartshaverfortegnelse samt en protokol. Stiftelsesdokumentet skal indeholde selskabets vedtægter. Derudover er det et krav, at selskabet ledes af en direktion eller en bestyrelse eller af såvel en direktion som en bestyrelse / tilsynsråd. Har selskabet kun et ledelsesorgan, det være sig en direktion eller bestyrelse, udøver dette de samlede ledelsesopgaver 20. Det er direktionen eller bestyrelsen som underskriver årsregnskabet hvert år, og dermed påtager sig ansvaret for at regnskabet er udarbejdet korrekt. Der må ikke ydes lån eller sikkerhed for anpartshaverne, bestyrelsesmedlemmer eller direktionen i selskabet. Årsregnskabet skal være udarbejdet senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Derudover skal der betales 25% selskabsskat af årets resultat, samt der skal betales 27% 21 skat ved et udbytte. Et ApS er underlagt en pligt om at følge bogføringsloven, dvs. bogholderiet skal udarbejdes efter gældende lov. Overholdes dette ikke, kan det føre til krav om supplerende oplysninger eller forbehold i årsregnskabet. 22 Som udgangspunkt er der revisionspligt på alle årsregnskaber, men selskaber som er omfattet af regnskabsklasse B, som på 2 hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider 2 af følgende størrelser, er fritaget, hvis balancesummen på 4 18 http://www.ey.dk/publication/vwluassets/ny_selskabslovning_i_danmark_0410k/$file/ny%20s elskabslovning%20i%20danmark%200410k.pdf 21. april 2013 19 http://www.lov24.dk/a/definition-af-et-andelsselskab 31. marts 2013 20 Regnskabsmemo, side 196 21 http://www.tax.dk/jv/ab/a_b_4_1_4_2.htm 1. april 2013 22 http://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/anpartsselskab 1. april 2013 15

mio. kr. ikke overskrides, at nettoomsætningen er under 8 mio. kr. og at der max har været ansat 12 heltidsansatte i gennemsnit i løbet af et regnskabsår. Fritagelsen skal dog bestemmes på selskabets generalforsamling, som så er gældende for næste års regnskab. Et nystiftet selskab kan fravælge revisionen for 1. regnskabsår, hvis ledelsen på stiftelsestidspunktet ikke forventer at overskride størrelsesbetingelserne. Fravalget skal oplyses i stiftelsesdokumentet. Hvis ledelsen i løbet af året indser, at størrelsesbetingelserne vil blive overskredet i løbet af året, vil revisionspligten først indtræde på dette tidspunkt. 23 2.3 Aktieselskab A/S Aktieselskab og anpartsselskab ligner hinanden meget, men nogle af forskellene vil blive nævnt nedenfor. Virksomhedskapitalen i et aktieselskab er mindst kr. 500.000, jf. SL 4, stk. 2, og de kan indskydes kontant eller ved indskud af andre værdier. Ved skattefri virksomhedsomdannelse er det den eksisterende virksomhed som indskydes. Ejerne i et aktieselskab/aktionærerne har normalt intet personligt ansvar for selskabets gæld, udover den aktiekapital som ejerne har indskudt. Men ønsker selskabet at optage et banklån i selskabet, kræver bankerne dog som oftest, at ejeren personligt garanterer for lånet, og ejeren kommer således alligevel til at hæfte personligt. 24 Et A/S har mindst en ejer med tre bestyrelsesmedlemmer eller tre medlemmer i et tilsynsråd samt en direktion på mindst en person. Medarbejderne har ret til at vælge en tredjedel af medlemmerne af bestyrelsen, hvis der gennem tre år er 35 eller flere medarbejdere i gennemsnit. 25 23 Regnskabsmemo, side 196 24 http://www.jura-guide.dk/aktieselskab-a-s 1. april 2013 25 http://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/aktieselskab 1. april 2013 16