Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Relaterede dokumenter
Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

k S . o Tema: Børne- og ungeliv - Sundhed og trivsel i et tværfagligt forebyggende perspektiv

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

SAMARBEJDE MED DANSKE KOMMUNER OM MENTAL SUNDHED

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Under hvilke betingelser bliver indsatserne trivselsfremmende?

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

Trivsel, forventninger og de unge selv?

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Mental sundhed blandt unge

SDQ og SkolesundhedPlus.DK klar til tværfaglig implementering?

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

Lærervejledning til MindTalk

Psykisk sundhed og mestring hos unge

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Psykisk sundhed og mestring hos unge under uddannelse

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsesmidler 2018

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

Regnskab 2011 og Budget april 2012

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Sundhed Godkendt den

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Haderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Boost trivslen. Aquainspiration 2018

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

En håndsrikning til forældre = En gave til barnet. Et tilbud til børnefamilier. Center for

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Interventioner. Grundskole. Småbørn. Unge PLUS. Andet. Målgruppe: Minidiamanten (Forskningsprojekt om konflikthåndtering) Sundhed og trivselungeskema

Program. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6

Læringsmå l i pråksis

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge

Ny Nordisk Skole-institution.

Trivsel og læring i gymnasieskolen

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

En national strategi til at mindske mistrivsel?

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Oplægsholdere resumé af oplæg

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

En certificering i bæredygtig skærmpolitik Til skoler og institutioner

Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Transkript:

Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

14/03/2017 2 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? - fra viden til praksis Oplæg (25 min.) Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Grupper (15 min.): formuler en udfordring per tema Grupper (20 min.): find en løsning på udfordringerne og rids op hvad der er spændende ved dem og hvordan i mener de kan løses? Afrunding (5 min.)

14/03/2017 3 Mistrivsel hos børn og unge Stigning i antallet af børn og unge som får en psykiatrisk diagnose og som rapporterer at de ikke trives mentalt (Vidensrådet for forebyggelse, 2014) Skolebørnsundersøgelsen (i samarbejde med WHO). Trivsel hos de 11-, 13-, og 15-årige måles hver fjerde år

14/03/2017 4 Mistrivsel hos børn og unge mulige årsager Dagligdag: daginstitutioner, familiemønstre Folkeskolen: Folkeskolereformen (2013), nationale tests, ny karakterskala (2007), inklusionsloven (2012), Folkeskolens trivselsmål (2014) Sociale medier: Facebook, Snapchat, Twitter En omskiftelig verden med fokus på individuelle præstationer Men en del indsatser er udviklet til at forebygge mentale sundhedsproblemer hos børn og unge

14/03/2017 5 Rapport Systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur i samarbejde med Sundhedsstyrelsen Skole, familie- og individrettede indsatser Universelle, målrettede og kombinerede indsatser

Typer af indsatser 14/03/2017 6

14/03/2017 7 Rapport Inklusions- og eksklusionskriterier: Sundhedsfremme og forebyggelse RCT studier Alderspæn: skolebørn Vestlige studier Engelsksprogede artikler 10 år Eksklusion: psykiatriske diagnoser

Trivsel hos børn og unge Skelnen mellem psykisk sygdom og mental sundhed Flourishing: Højt niveau af mentalt velbefindende, er optimistisk, har energi, er målrettet, et positivt selvbillede, højt psykosocialt funktionsniveau Languishing: Er psykisk udtrættet, lavt selvværd, følelse af tomhed, social isolation, lavt psykosocialt funktionsniveau

Trivsel hos børn og unge 14/03/2017 9

14/03/2017 10 Systematisk litteraturgennemgang Skole-, familie- og individrettede indsatser Metode Systematisk søgning i Pubmed og PsycINFO Bloksøgninger og kædesøgninger Screening 4810 studier identificeret og screenet 151 studier blev kvalitetsvurderet 126 af god eller middel kvalitet (25 af dårlig kvalitet) Evaluerede i alt 93 forskellige indsatser

14/03/2017 11 Eksempel på en skoleindsats: Positiv Adfærd, Læring og Samspil (PALS) Amerikansk program tilpasset til en dansk kontekst Styrke trivsel og læring, og forebygge adfærdsproblemer Teoretisk forankret school-wide indsats/ kombineret strategi Niveau 1 (Universelt forebyggende indsatsniveau): Rettet mod alle skolens elever: definere skolens regler og forventninger til eleverne; lærerne opmuntrer kollektivt positiv adfærd, milde konsekvenser af negativ adfærd Niveau 2: Tilpassede indsatser for de elever der ikke får tilstrækkeligt udbytte af de forebyggende tiltag Niveau 3: Støtte- og behandlingstiltag for elever med særlige adfærdsproblematikker og behov Forældretræningsprogram (PMTO)

14/03/2017 12 Konklusion Mange forskellige indsatser (126 studier der evaluerede 93 forskellige indsatser) Ingen indsatser evalueret i mange studier Derfor ikke relevant at pege på enkelte indsatser Udenlandske programmer (eks. fra USA) kan ikke umiddelbart overføres til en dansk kontekst Men en række faktorer går på tværs af indsatserne

Hvad så ud til at virke? 14/03/2017 13

14/03/2017 14 Hvad så ud til at virke? Motivation Alder Køn (Mis)trivsel ved baseline

14/03/2017 15 Hvad så ud til at virke? Solid teoretisk forankring Omfanget af indsatsen Udførlige manualer

14/03/2017 16 Hvad så ud til at virke? Overholdelse af indsatsen Fagpersonale med erfaring og viden Øget deltagelse

14/03/2017 17 Hvad så ud til at virke? En effekt kan ikke overføres mellem skoler En positiv effekt kan ikke overføres fra skole til hjem

14/03/2017 18 Hvad så ud til at virke? Motivation bred vifte af tilbud Alder sæt tidligt ind Køn ikke alle har gavnlig effekt af alle indsatser Indhold og opbygning omfangsrige, solidt teoretisk forankrede indsatser virker bedst Overholdelse af indsatsen kun effekt hvis indsatsen overholdes Fagpersonale med viden - efteruddannelse Kontekst inddrag flere kontekster (f.eks. skole og familie)

14/03/2017 19 Grupper Ca. 15 minutter Formuler en udfordring per tema (evt. kun to udfordringer per gruppe afhængigt at tid) Hvilken kontekst, målgruppe, hvor mange er involveret osv. Formuler udfordringerne så de kan forstås af nabobordet

14/03/2017 20 Målgrupper: Indhold og opbygning: Implementering Det er en udfordring at have tid til at få sparring og løbende supervision ift. interventionen. Her skal der være plads til at en anden gruppe kan skrive et løsningsforslag til jeres problem Kontekst

14/03/2017 21 Grupper Ca. 20 minutter Byt sedler med nabobordet. Find løsninger på en anden gruppes udfordringer Hvad der var interessant ved den? Hvad jeres løsning er?

14/03/2017 22 Målgrupper: Indhold og opbygning: Implementering Det er en udfordring at have tid til at få sparring og løbende supervision ift. interventionen. Man kan koble lærerne. Alle implementeringsmedarbejdere får en makker som de kan sparre med i det daglige. Lærerne får sparring, uden at det hverken er en økonomisk eller tidsmæssig belastning for systemet Kontekst

14/03/2017 23 To personer sammen På baggrund af gruppearbejdet: Hvis i skal ændre noget i jeres egen praksis på baggrund af denne workshop hvad er det så? (1. minut) Fortæl det til sidemanden (1 minut)

14/03/2017 24 I kaffepausen. Sæt en lyserød og en blå post-it på plakaterne: Lyserød: genkendelighed af problemerne Blå: løsninger der giver mening

14/03/2017 25 Kontakt Janni Niclasen (janni.niclasen@psy.ku.dk) Rapport: https://www.sst.dk/da/nyheder/2016/tidligeindsatser-kan-fremme-boerns-trivsel