Børn med to sprog Hvilke faktorer i barnets miljø er ingredienser i opskriften på succes? Audiologopædisk Forenings efteruddannelseskursus 2017 Thomas O. Madsen, Syddansk Universitet Anders Højen, Aarhus Universitet Oversigt 1. Den tidlige sprogtilegnelse 2. Tosprogedes sprogtilegnelse 3. Har vi et problem med tosprogede 4. Hvilke faktorer hæmmer eller fremmer sprogtilegnelsen? 5. Tosprogede børn i Danmark: Sprogudvikling of hjemmelæringsmiljø 6. Sprogindsats forældresamarbejde Den tidlige sprogtilegnelse 1
Sprogtilegnelsen begynder tidligt Begynder helt fra (faktisk lidt før) fødslen 0 12 mdr.: etablerer sprogets lydsystem (vokaler, konsonanter) Har brug for at høre sprog selv om de ikke kan forstå Lærer at man kan kommunikere med lyde Lærer en masse trods voksen enetale i perioder 4 Hvorfor tale til børn der ikke forstår? Barn på seks måneder lærer måske ikke ordet jakke når du siger Se, her er din jakke. Men dette får barnet bl.a. ud af det: Får styrket det lydlige system med flere eksempler på sprogets vokaler og konsonanter og prosodi Sproget etablerer personlig kontakt Vi har noget sammen Lærer at lære. Den voksne vil mig noget 5 Udvikling/afvikling af skelne evne Fra fødsel: Hører forskel på alle sproglyde i begyndelsen Tre ord på Zulu: to af dem er ens. Hvilke? Mellem 6 og 12 mdr: Pyt med de fremmede sproglyde! Fokusere på modersmålet Fra universel til sprogspecifik lytter Anders Højen 6 2
Særlig behandling af sprog i hjernen Optimering af perceptionssystem giver effektiv opfattelse af sproglyde Sprog vs. ikke sprog Sprog kan isoleres fra baggrundsstøj og forstås Cocktail party effekten Sproglyde kan afkodes ekstremt hurtigt i forhold til andre typer af lyd 30 40 sproglyde pr. sekund Anders Højen 7 Hvordan hjælpe på vej? MASSER af sproginput Tale henvendt til børn: Langsommere Højere tonegang Større spændvidde i tonegang Simple strukturer med gentagelser Tydeligere udtale Hvorfor gør man sådan? Anders Højen 8 Tale henvendt til børn Mere udpræget tale henvendt til børn bedre til at skelne konsonanter [Graf fjernet pga. copyright] Anders Højen (Liu, Kuhl, Tsao, 2005) 9 3
Opdeling af talestrømmen Tale henvendt til børn godt for segmentering Øhhvadvardeligedervarmedsegmentering? Blagoderiateminago 7 mdr. børn segmenterer tale henvendt til børn ikke tale henvendt til voksne [Graf fjernet pga. copyright] Anders Højen (Thiessen et al., 2005) 10 Opdeling af talestrømmen Børn segmenterer før de kender ordene! Hvordan kan de vide at de skal gøre det? Hvordan finder de ordgrænser? Minlillesødeskat Anders Højen 11 Opdeling af talestrømmen M inlillesødeskat Nej, der er typisk vokaler i danske ord Anders Højen 12 4
Opdeling af talestrømmen Mi nlillesødeskat Nej, mi er ok, men nli er kan ikke indlede ord. Anders Højen 13 Opdeling af talestrømmen Min lillesødeskat Ja, min er ok, og li kan indlede ord Anders Højen 14 Opdeling af talestrømmen Min li llesø des kat Mulig, men statistisk mindre sandsynlig lesø med tryk på sidste stavelse er statistisk sjælden Anders Højen 15 5
Opdeling af talestrømmen Min li llesø des kat Nej, blødt d kan ikke indlede ord Anders Højen 16 Opdeling af talestrømmen Min li llesø des kat Mulig men statistisk mindre sandsynlig sk forekommer hyppigt i sammen i ord Anders Højen 17 Opdeling af talestrømmen Nøgler til segmentering: Mulige Kombinationer af lyde Tryk lytter efter STÆRK svag trykmønster (ikke fx lesø) Hyppighed lytter efter statistisk hyppige kombinationer og muligvis andre (fx st hyppig i starten af ord) NB: Nøglerne er forskellige fra sprog til sprog Anders Højen 18 6
1 år, så kommer ordene! Frem mod etårsalderen har barnet pludret Hacker sig ind i sproget prøver sig frem Kobler nu indhold Første 10: fx hej, hov, vov, mor Første 100: fx mor, mad, bold, bil Navneord, første lyd i ord er oftest en læbelyd Senere udsagnsord, tillægsord, funktionsord Afspejler overgang fra konkret til abstrakt sprog Anders Højen 19 De tidlige ord Overgeneralisering Bil dækker måske også bus, skurvogn osv. Bold dækker måske ballon, kugle lampe osv. Overholder regler i barnets egen lyd system Spaghetti basghetti Kaka Okar Oskar Sta vi et då ud døn? [k] [t] [g] [d] [ŋ] [n] (velær til alveolær) Anders Højen 20 Syntaks Starter med holistiske fraser > produktiv gram. ha mælk ha slik ha mad ha X Genstandsled navneord, stedord mv. Anders Højen 21 7
Syntaks Starter med holistiske fraser > produktiv gram. mig ha mælk du ha mælk mor ha mælk dukken ha mælk X ha mælk Grundled stedord og navneord mv Anders Højen 22 Syntaks Starter med holistiske fraser > produktiv gram. mor ha mælk mor får mælk mor køber mælk mor X mælk Udsagnsled udsagnsord Anders Højen 23 Bøjning (morfologi) Jeg vent er Jeg vent ede Jeg dans er Jeg dans ede Jeg syng er Jeg syng ede Jeg tager Jeg drager Jeg bedrager Jeg prikker Jeg svinger Jeg graver Jeg? Jeg? Jeg? Jeg? Jeg? Jeg? Anders Højen 24 8
Opsummering førstesprogstilegnelse Hører sprog uden at forstå etablere lydsystemet Fokusere på lydforskelle der er relevante i modersmålet Segmenterings strategier (fx søde skat vs. sødes kat) Først konkrete ord, her og nu, senere mere abstrakte ord Overgeneraliserer ords betydning Følger fonotaks regler systematisk justerer løbende Holistiske fraser Opløser fraser og opdager underliggende syntaks Opdager bøjningssystem: danser, synger dansede, syngede ( sang) Diskussion Var der noget der overraskede vedr. børns førstesprogtilegnelse? Passer resultaterne med observationer du selv har gjort hos børn? Hvis du var et barn, der skulle til at lære et nyt sprog, hvilke faser kunne du så forestille dig du ville gå igennem? Hvad ville ligne, og hvad ville være forskelligt fra faserne i førstesprogstilgenelse? Anders Højen 26 Tosprogedes sprogtilegnelse 9
Andetsprogstilegnelse 5 faser 1. Stille periode 2. Tidlig produktion 3. Begyndende sammenhængende sprog 4. Grundlæggende sprog 5. Avanceret sprog 1. Stille periode Varighed Tegn på sprogudvikling Sprog Understøttelse ved normal udvikling 2 6 mdr. Længere jo yngre barnet Barnet lytter opmærksomt. Nye lyde, nye segmenteringsstrategier Nogle børn gentager enkelte ord og korte fraser Kan nogle få hundrede ord. Behandler fraser sætninger som ord Hej med dig Meget visuel kommunikation Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed Vigtigt at barnet hurtigt fornemmer at det kan noget på det nye sprog Kobles gerne på en kammerat 2. Tidlig produktion Varighed 6 8 mdr. (højst ½ år efter dansk start) Tegn på sprogudvikling Taler spontant og ikke kun som svar Bruger sproget til at handle med: Vand Sprog Produktivt ordforråd på omkring 1000 ord Øger antallet af små indlærte fraser, ikke nødvendigvis korrekte: Jeg vil mad Verber nutid Blander dansk og modersmål Understøttelse ved normal udvikling Meget visuel kommunikation Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed Stil mest ja/nej og enten eller spørgsmål Arrangere lege som ikke kræver meget sprog, men hvor man kan fylde sprog på, fx vendespil eller fysiske/kropslige lege 10
3. Begyndende sammenhængende sprog Varighed Tegn på sprogudvikling Sprog Understøttelse ved normal udvikling ½ 1 år (ca. ½ 1 år efter dansk start) Finder selv på nye sætninger Snakker til andre børn ikke kun som svar. Fx Skal vi lege? Produktivt ordforråd på omkring 3000 ord Opdager grammatiske regler og finder selv på nye sætninger Ha mælk? Jeg får mælk Ha mad Mor får mælk Ha X X får mælk Blander dansk og modersmål Udtaler dansk med lidt accent Meget visuel kommunikation Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed Stil både ja/nej og hv spørgsmål, der kræver længere svar Få barnet med i mere sprogligt udfordrende lege Interaktiv dialogisk læsning 4. Grundlæggende sprog Varighed Tegn på sprogudvikling Sprog Understøttelse ved normal udvikling 1 3 år (ca. 1½ til 2 år efter dansk start) Man hører ikke umiddelbart at barnet har dansk som andetsprog Udtrykker meninger og tanker stort set alderssvarende Produktivt ordforråd på omkring 6000 ord Laver meget få grammatiske fejl Minimal indflydelse fra modersmålet Blander stort set kun dansk og modersmål i komm. med andre tosprogede Udtaler dansk stort set uden accent Mere avanceret kommunikation mange taleture med svar der kræver flere sætninger Hvad tror du der sker hvis? Hvorfor tror du at? 5. Avanceret sprog Varighed Tegn på sprogudvikling Sprog Understøttelse ved normal udvikling 3 8 år (ca. 3 4år efter dansk start) Barnets andetsprogskompetence begynder i denne periode at svare til en etsprogets, evt. med større metasproglig forståelse Små afvigelser fra etsprogedes sprogbrug som skyldes transfer fra modersmålet Enkelte huller i ordforrådet pga. domæne specifik sprogbrug Blander kun dansk og modersmål i komm. med andre tosprogede Udtaler dansk stort set uden accent Som for etsprogede børn 11
Hvor god kan man overhovedet blive til to sprog? Fokus på tre områder: Sproglyde Ordforråd Grammatik 34 Hvor god? Sproglyde Verdens sprog bruger forskellige sproglyde Børn skærper perceptionen af de lyde de hører Etablerer fonetiske kategorier for L1 lyde til perception og produktion Dansk fx for [s] og [u] men ikke [th] Habi bøøs dææj tuu juuu Hvad gør tosprogede? Lærer de to sæt lyde? Forsinkes de? 35 Hvor god? Sproglyde Perception: Tre forskellige mønstre for sim. tosprogde afh. af lyd konstellation 1. Ingen perceptions problemer (Burns et al. 2007) 2. Små forsinkelser som indhentes (Bosch & Sebastián Gallés, 2003) 3. Blivende nedsat perception (Sundara et al., 2006). Hvorfor forsinkelser? Tosprogede skal lære flere lyde En lyd på det ene sprog ligner en lyd på det andet, men dog forskelle For sekventielt tosprogede: to lyde i andetsproget ligner hinanden 36 12
Sproglyde udtale Undersøgelse af engelsk udtale (Flege et al., 1999) 240 koreanske immigranter i USA Immigreret i forskellig alder (1 23 år) Indtalte bestemte engelske sætninger og koreanske sætninger Kontrolgrupper: Engelsk og koreansk etsprogede Udtale vurderet af et to lytter paneler: engelsk og koreansk 37 Hvor god? Sproglyde Tidligt tosprogede har god udtale af andetsproget, men accent på modersmålet. Sent tosprogede har accent på andetsproget, men god udtale af modersmålet. Tidlig teenage tosprogede har accent på begge sprog. [Graf fjernet pga. copyright] 38 Hvor god? Sproglyde Konklusion på sproglyde Tidligt tosprogede får god men oftest ikke helt accent fri udtale af L2 Til gengæld stærk accent i L1 Tidlig teenage tosprogede får mild accent i begge sprog 39 13
Diskussion Hvad kunne forhindre accentfri udtale? Hvilken betydning har accentfri udtale i praksis? 40 Hvor god? Grammatik To hypoteser om simultant tosprogede Unitary hypothesis: tosprogede blander sprog i starten: tyder på ét fusioneret grammatisk system først senere to Separate development: Undersøgelser tyder på separat udvikling af to systemer. Fx kommer udviklinger i bøjningssystemerne ikke samtidig i de to sprog (Paradise & Genesee, 1996) 41 Sprogudvikling morfo syntaks Undersøgelser har ikke støttet the Unitary hypothesis Tosprogede udvikler hvert af deres to sprog separat, og udviklingen ligner etsprogedes, fx Tidligere finitte verber i et sprog end det andet (morfologi) Forskellig placering af negation (ikke) i forhold til finit verbum i overensstemmelse med normen for hvert sprog (syntaks) 42 14
Sprogudvikling morfo syntaks Hvis barnet tidligt udvikler to separate systemer, hvor kommer så den afvigende sprogbrug fra? Svar: Interferens I must not sing Jeg må ikke synge He said that I must not sing Han sagde at jeg måtte ikke synge Interferens når overfladestrukturen i to sprogsystemer er meget ens 43 Hvor god? Grammatik For sekventielt tosprogede er situationen anderledes: Har grammatisk system i forvejen Ved hvad sprog er Muligvis længere periode hvor L2 afhænger af L1 Undersøgelser tyder ikke på grammatiske problemer for tidligt tosprogede i det lange løb 44 Hvor god? Ordforråd Udfordring for tosprogede: lære to ordforråd Ikke overraskende: udvikling går langsommere for tosprogede end etsprogede Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede 45 15
Ordforråd i hvert sprog: 2 ord Dansk dansk engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane cane næse næse nose nose 46 Samlet ordforråd: 4 ord Dansk dansk engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane cane næse næse nose nose 47 Konceptuelt ordforråd: 3 ord Dansk dansk engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane næse nose 48 16
Sproglig udvikling ordforråd Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede Men større samlet ordforråd end etsprogede Samme konceptuelle ordforråd (Højen & Bleses, 2012; Junker & Stockman, 2002; Oller, et al., 2007; Pearson et al., 1993) 49 Sproglig udvikling ordforråd Tosprogede haler ind på etsprogede i løbet af skoletiden, men stadig ikke på niveau i 5. klasse (Cobo Lewis et al., 2002). Problemer Moving target Udvikle både L2 og L1 Dårlig mulighed for udvikling af L1 fremmer måske udvikling af L2 ordforråd (Golberg, et al. 2008). 50 Sproglig udvikling ordforråd [Graf fjernet pga. copyright] Tosprogedes udvikling i receptivt ordforråd ( PPVT AGE ) fra 4. til 7. år sammenholdt med etsproget norm for deres alder (AGE) (Golberg et al., 2008) 51 17
Hvor god kan man blive? Sproglyd Små forsinkelser, nogle overkommes, andre bliver To separate lydsystemer, men interaktioner Ofte accent i enten det ene eller i begge sprog Grammatik To separate systemer kan interagere, men ingen rigtige problemer Ordforråd Specifikt ordforråd: tosprogede < etsprogede Totalt ordforråd: tosprogede > etsprogede Konceptuelt ordforråd: tosprogede = etsprogede Mindre kvalitative forskelle 52 Konklusion på tosproget sprogudvikling Det er normalt for tosprogede at have Lidt anderledes udtale end etsprogede (men husk: alle etsprogede har også anderledes udtale!) Lidt mindre ordforråd Små grammatiske pudsigheder Hvor kommer afvigelser fra, hvis det ikke er et problem at lære to sprog? 53 Kodeskift Kodeskift (code switch eller code mix) betyder at man blander to sprog i samme ytring eller samtale De fleste også de tosprogede selv opfatter det som sjusk og dårlig sprogbrug Blande vil sige at man henter elementer fra det andet sprog når man taler det ene: Oftest leksikale elementer, men også fx morfosyntaktiske eller pragmatiske 54 18
Kodeskift Leksikalt kodeskift Mor, kan jeg gå ned på play ground? Hvorfor laver barnet mon kodeskift her? Hvilket grammatisk problem skaber kodeskiftet? Hvilket kommunikativt problem kunne man forestille sige kodeskiftet skaber i situationen? 55 Hvorfor kodeskifte? Flere forskellige forklaringer Formentlig er mere end én af dem rigtig Gap filling hypotese kender ikke ordet Pragmatisk hypotese særlig effekt i situation Social hypotese signalerer tilhørsforhold Domæne hypotese ord hører til i fx hjemme domæne Neuro kognitiv hypotese hurtigere neural aktivering 56 Kodeskift vs. interferens Kodeskift er et komplet situationelt skift fra et sprog til et andet. Sker som et valg mere eller mindre bevidst Interferens er ét sprogs påvirkning af fx grammatik, ordvalg eller udtale på det andet sprog. Sker ufrivilligt ikke som et valg Interferens eller kodeskift hos dansk engelsk tosproget? I can t say that on English Mor, der var én der skubbede mig på the play ground today! Jeg fortæller på dig, Anne! Dad, can Emily taste uhm leverpostejen Det var bare så shovt 57 19
Opsummering Tosprogethed er ikke nogen sygdom Man kan sagtens være tosproget og leve et almindeligt liv (ca. 3 mia. mennesker gør det) Tosprogede taler to separate sprog helt fra start ikke et blandingssprog Tosprogede har typisk mindre ordforråd i hvert sprog, men samlet set er det normalt Når tosprogedes sprog kan afvige fra etsprogedes, skyldes det enten interferens eller kodeskift Som for etsprogede er det essentielt at få input og lejlighed til at kommunikere meget. Få materialer til at bygge sproget med 58 Tilegnelse af førstesprog vs. Fordele ved tosprogethed 60 20
Test I følgende test skal I så hurtigt som muligt sige farven på bogstaverne 61 Test 62 Kat 63 21
Rød 64 Blå 65 Hund 66 22
Grøn 67 Grøn 68 Gul 69 23
Rød 70 Gul 71 Stroop test I har lige taget en stroop test Testen er svær fordi to typer information er i konflikt i nogle af ordene: bogstavernes farve og ordets betydning Tosprogede har lettere ved at løse denne slags kognitive opgaver hvor information skal sorteres og prioriteres 72 24
Fordele ved tosprogethed Hver klods er en lejlighed i højhuset. Der bor en familie i hver lejlighed. Bor der flest familier i det røde eller det gule højhus? 73 Fordele ved tosprogethed Begrebsdannelse 74 Har vi et problem med tosprogede? 75 25
Karakterer i 9. klasse! 76 Karakterer i 9. klasse! KREVI rapport, 2011 77 Karakterer i 9. klasse! 78 26
Karakterer i 9. klasse! 79 Danmarks Statistik (2016) 80 Diskussion Har vi et problem? I hvilket omfang? Hvem? Hvorfor? Hvilke faktorer kunne spille en rolle for det individuelle tosprogede barns danskkompetencer? 81 27
Hvilke faktorer hæmmer eller fremmer sprogudviklingen? Anders Højen 82 antal ord Store individuelle forskelle på alle alderstrin ordforråd 800 700 600 500 400 300 200 100 0 p5 p10 p25 p50 p75 p90 p95 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) Fx Bleses et al., 2008 Socioøkonomi Sprogvurdering af 13.000 børn Andel af børn med lav score (under 15. percentil) afhængig af forældrenes uddannelse (den højest opnåede) (Højen og Bleses, 2010) Anders Højen 84 28
Socioøkonomi Hvorfor effekt af socioøkonomi? 1. Højtuddannede har bedre gener? (nativisme) 2. Højtuddannede gør noget andet end lavtuddannede? (funktionel/brugsbaserede teorier) Måske en kombination af begge, men helt sikkert effekt af punkt 2. Anders Højen 85 Effekt af Socioøkonomi SES (Hart & Risley, 1995) Forskel KVANTITET ORD Forskel KVALITET Overførselsindkomst 616 5 støttende, 11 forbud Lav uddannelse 1.251 12 støttende, 7 forbud Mel. og høj uddannelse 2.163 32 støttende, 5 forbud ORD PR. TIME ORD PR. UGE ORD PR. ÅR ORD HØRT PÅ 4 ÅR Overførselsindkomst 616 62.000 3 mio 13 mio Lav uddannelse 1.251 125.000 6 mio 26 mio Mel. og høj uddannelse 2.163 215.000 11 mio 45 mio Faktorer i sprogudvikling Den reelle faktor: Ikke SES, men mængden af tale og måden God sprogudvikling hos børn i lav SES familier der talte meget Langsom sprogudvikling i høj SES familier der talte lidt Hjemmelæringsmiljø Anders Højen 87 29
Tosprogede børn i Danmark: Sprogudvikling og hjemmelæringsmiljø 88 Sproglig udvikling i børnehaven: ét og tosprogede Data fra to interventionsstudier kun præ data Børn i grupper efter mors oprindelse Vurderet med sprogvurdering Skelnen af sproglyde Ordforråd Sprogforståelse Kommunikative strategier Rim identifikation Segmentering af ord Samlet score for børn hvis forældre besvarede spørgeskema Deltagere Table 1. Number of children by age (years) and six different maternal backgrounds Child age Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asian MidEast/Afr Total 2 53 1 3 1 1 1 60 3 2,552 30 53 65 35 74 2,809 4 2,714 32 61 74 30 100 3,011 5 2,696 31 45 57 30 119 2,978 6 188 3 9 3 7 12 222 Total 8,203 97 171 200 103 306 9,080 30
SPELL/ Fart på sproget prætest Tværsnits data: udvikling i gennem børnehaveårene (Højen et al., submitted) Resultater Nordisk eller øvrig vesteuropæisk baggrund næsten som etsprogedes dansk og førskrift kompetencer Østeuropæisk, asiatisk, Mellemøst/Afrikansk baggrund markant scorer lavere Interaktion med alder for asiatisk baggrund: Signifikant højere score med højere alder Hvorfor forskelle på dansk sprog og før skriftlige kompetencer? Forskellige baggrunde Table 2. Characteristics of children in each group defined by maternal background Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asia MidEast/Afr % girls 47 41 47 46 50 43 Mean age, months (SD) 53 (10) 53 (10) 52 (11) 52 (10) 53 (11) 55 (10) AOA, months (SD) 1 N/A 2 5 (13) 4 (11) 4 (10) 5 (13) 2 (8) % foreign-born N/A 2 22 21 19 18 9 Childcare entry age 3 (SD) 12 (5) 12 (4) 15 (8) 17 (10) 17 (11) 16 (11) Danish father 97 71 75 51 53 13 Minority child density 4.11.24.27.23.28.48 31
Forskellige baggrunde bøger i hjemmet Forskelligt antal bøger tyder på forskelle i hjemmelæringsmiljø/socioøkonomi 0 10 20 30 40 Danish Nordic W European/Eng Percent 0 10 20 30 40 E European Asian MidEast/Africa 0-10 11-25 26-50 51-100 101-200 200+ 0-10 11-25 26-50 51-100 101-200 200+ 0-10 11-25 26-50 25-50 51-100 101-200 200+ Number of books Resultater kontrolleret for baggrundsvariabler Number of Books (SES) Childcare Entry Age Age of Arrival in Denmark Native Danish Father Stadig signifikant lavere sprogscore for tosprogede grupper end étsprogede Men gruppeforskelle blandt tosprogede blev mindre og ikkesignifikante Stadig signifikant aldersudvikling kun for asiatiske børn Resultater isolerede effekter af baggrundsvariabler Number of Books (SES) flerebøger, systematisk højere score Childcare Entry Age tidligere i dagtilbud, højere score Age of Arrival in Denmark, yngre alder, lidt højere score Native Danish Father, stærk positiv effekt NB: Mange bøger i hjemmet stærkere effekt end dansk far 32
Forskellige baggrunde Table 2. Characteristics of children in each group defined by maternal background Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asia MidEast/Afr % girls 47 41 47 46 50 43 Mean age, months (SD) 53 (10) 53 (10) 52 (11) 52 (10) 53 (11) 55 (10) AOA, months (SD) 1 N/A 2 5 (13) 4 (11) 4 (10) 5 (13) 2 (8) % foreign-born N/A 2 22 21 19 18 9 Childcare entry age 3 (SD) 12 (5) 12 (4) 15 (8) 17 (10) 17 (11) 16 (11) Danish father 97 71 75 51 53 13 Minority child density 4.11.24.27.23.28.48 Indflydelse af antal tosprogede på stuen Sammenhængene er renset for effekt af øvrige variabler Mellemøst/Afrika: marginalt signifikant negativ sammenhæng med antal tosprogede For alle andre grupper var sammenhængen ikke signifikant positiv Peger på at andel af tosprogede på mere end 50% kan sinke sprogtilegnelsen hos alle Diskussion Er der noget der overrasker i resultaterne for forskellige grupper af tosprogede? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor er der gruppeforskelle? Hvorfor er der forskel på om scoren bliver højere med alderen? Hvorfor er de fire baggrundsvariabler (bøger, startalder, ankomstalder, dansk far) associeret med højere score? Kan der skrues på nogle af disse knapper? 99 33
Hjemmelæringsmiljø Antallet af bøger i hjemmet er indikator for hjemmelæringsmiljø Spørgsmål: Influerer hjemmelæringsmiljøet på tilegnelse af før skriftkompetencer og dansk kompetencer for både ét og tosprogede? Metode: Undersøgelse af hjemmelæringsmiljø vedr. læsning 1. Hvor mange voksenbøger? 2. Hvor mange børnebøger? 3. Hvor mange gange læst med barnet i sidste uge? 4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen? Resultater: Læse relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Etsprogede, før skrift (fx rim, bogstavkendskab) sammenhæng med 1. Antal voksenbøger r = 0.19 2. Antal børnebøger r = 0.14 3. Hvor mange gange læst sidste uge r = 0.14 4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r = 0.09 Resultater: Læse relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Tosprogede, før skrift (fx rim, bogstavkendskab) sammenhæng med 1. Antal voksenbøger r =.30 2. Antal børnebøger r =.31 3. Hvor mange gange læst sidste uge r =.27 4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r =.25 NB: Sammenhænge mellem før skrift kompetencer og hjemmelæringsmiljø omtrent dobbelt så stærke blandt tosprogede som blandt etsprogede 34
Resultater: Læse relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Etsprogede, dansk sprog (fx ordforråd, sprogforståelse) sammenhæng med 1. Antal voksenbøger r =.21 2. Antal børnebøger r =.16 3. Hvor mange gange læst sidste uge r =.19 4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r =.14 Læsevariabler i hjemmet hænger stærkere sammen med sprog end med førskrift kompetencer Resultater: Læse relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Tosprogede, dansk sprog (fx ordforråd, sprogforståelse) sammenhæng med 1. Antal voksenbøger r =.42 2. Antal børnebøger r =.45 3. Hvor mange gange læst sidste uge r =.35 4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r =.35 NB: Sammenhænge mellem dansk sprog og hjemmelæringsmiljø omtrent dobbelt så stærke blandt tosprogede som blandt etsprogede Varians i scorer forklaret af de fire læsevariabler i hjemmet Metode: Regressionsmodel som tager højde for at børnene ikke er tilfældigt fordelt på dagtilbud (kammerateffekter, pædagogeffekter mm.). Varians forklaret = R 2 35
Diskussion Hvorfor er betydningen af hjemmelæringsmiljøet større for tosprogede? Hvorfor er betydningen større for dansk sprog end for før skriftkompetencer? Hvordan kan et fx tysk eller arabisk hjemmelæringsmiljø influere på tilegnelsen af dansk? Hvad kan vi gøre? Sprogindsats forældre 107 Danske undersøgelser med forældre/forældreindsats 36
Hvad siger forældre i DK? Rapport fra Danmarks evalueringsinstitut Nogle får vejledning vedr. deres børn Mange flere ønsker det! Både i børnehaven og i vuggestue alderen Endnu højere ønske om vejledning blandt Kortuddannede Tosprogede forældre Fokusgruppe interviews. Interesse? Seks fokusgruppe interviews, primært udsatte forældre til 1 2 årige Randers, Aalborg, Ikast Brande Interesse for at deltage særlig forældre til børn med langsom sprogudvikling Danske forældre: Fint at samarbejde med dagtilbudspersonale Immigrant forældre: Nogle vil hellere have en ukendt, ekstern til at hjælpe Alle forældre vil gerne oplyses om hvad de kan gøre for børnene Fokusgruppe interviews. Hvordan? Interaktion med børn skal være sjov og naturlig ikke lektier Forældre (særlig immigranter) vil gerne i grupper med hinanden for at udveksle erfaringer støtte og fastholde i indsats Simpelt og overkommeligt 37
Hjemmelærings miljøet Undersøgelse af hjemmelærings miljø i Danmark Undersøgt med valideret skema, Stim Q Toddler 133 familier i Danmark, 1 2 årige børn Aarhus Horsens København Randers Stim Q Resultater Detaljeret score fordelt på uddannelsesgrad Svarerens uddannelse vs. StimQ score Udd. 0 5 Udd. > 5 Tilgængelighed af læringsmaterialer (maks. 7) 6,3 6,7 Læsning med barnet (maks. 15) 9,0 9,8 Eksplicit læring af kompetencer barnet (maks. 10) 8,1 8,4 Forældres responsivitet (maks. 4) 3,5 3,6 Stim Q Resultater Detaljeret score fordelt på dansk vs. Ikke dansk baggrund Svarerens modersmål vs. StimQ score Dansk Ikke dansk Tilgængelighed af læringsmaterialer (maks. 7) 6,6 6,2 Læsning med barnet (maks. 15) 10,1 8,1 Eksplicit læring af kompetencer barnet (maks. 10) 8,5 7,6 Forældres responsivitet (maks. 4) 3,5 3,5 38
Stim Q Konklusion Hjemmelæringsmiljøet kan forbedres, særligt hos lavtuddannede forældre forældre med udenlandsk baggrund Særligt potentiale på området: læsning med børn Bogprojekt i Danmark READ/kuffert projektet Give bøger til familier Information om vigtigheden af at læse sammen Positive forældre! Positive resultater i READ Eksempel fra praksis: Næstved Kommune Har i flere år arbejdet aktivt med forældreinvolvering mhp. at videreføre sprogarbejdet i børnehaven når børnene kommer hjem Børnehaven har forløb hvor det aktivt er tænkt ind hvordan forældrene inddrages, og der er planlagt aktiviteter, som forældrene og børnene skal lave sammen hjemme Resursesvage forældre inddrages også, men får lettere opgaver Strategi: Inddrage frem for at informere Er vante til administration af indsatser inkl. evaluering. De har nu en kultur for det og en ledelse som giver plads. Ikke er særlig modstand mod indsatser fra pædagogernes side. 39
Næstved Kommune konkrete tiltag Dialogkuffert. I mange børnehaver får børnene på skift en kuffert med hjem en Dialogkuffert. Børn og forældre skal snakke om tingene i kufferten for at styrke ordforråd og kendskab. Bibliotek i børnehaven. Biblioteket består af familiernes bøger, så familierne i praksis låner til hinanden og til børnehaven. Vise dialogisk læsning. Pædagogerne demonstrerer dialogisk læsning til møder, hvor forældre er børn. Fædre café. For at involvere fædrene mere i forældre hjemsamarbejdet, afholder institutionerne fædre caféer i institution. Næstved Kommune tosprogede Individuelle møder mellem den tosprogede familie, sprogkonsulenten og en pædagog Opmærksomhed på Forældrenes ansvar Større udfordring for barnet at lære to sprog Modersmålsudvikling ikke står i vejen for dansksproglig udvikling Strategier til tosprogede forældre Bøger man kan snakke ud fra Aktiviteter der er uafhængige af sprog, fx billedlotteri Hovedpunkter fra vedr. forældresamarbejde 40
Hovedpunkter hvem? Alle forældre Forældre har interesse i information og samarbejde om børns sprog Særligt immigrantforældre og udsatte forældre Involvere fædre Hovedpunkter hvordan? Forældreindsats virker hvis: fixed growth mindset Simple, afgrænsede, strukturerede aktiviteter Kulturelt relevante indsatser Skabe mulighed for at forældre kan få støtte fra ligestillede forældre Sammenhæng i barnets hverdag dagtilbud og hjem Inddrage og støtte forældre ikke Nu skal du bare høre Have det sjovt sammen Hovedpunkter hvad? Fokus på fælles læsning Område med størst forskel mht. soc.øko. og dansk/immigrantbaggrund Område hvor praksis hænger mest sammen med børns sprogkompetencer Modellering af god praksis dialogisk læsning Aktiviteter der er uafhængige af specifikt sprog 41
Diskussion Hvad er ingredienserne i opskriften på succes? 124 Faktorer Hvor meget dansk? Socioøkonomi Kultur Integration Barnets motivation Forældremotivation/støtte Førstesprog Individuelle evner Venner Sprogligt miljø i daginstitution 125 42