1. KORT PRÆSENTATION. Forslag til visioner, målsætninger, serviceniveau og organisation i Ny Frederikshavn Kommune #478538



Relaterede dokumenter
Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

$"" " %" # # # # ' " +!"+ #,

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Godkendelse af organisationsændring i Sundheds- og Kulturforvaltningen

Forventet regnskab kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Forventet regnskab kr.

Uddannelse, Børn og Familie

Mål og Midler Dagtilbud

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Organisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Kultur- og idrætspolitik

Attraktive dag-, fritids- og klubtilbud

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Folkeoplysningsstrategi

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Beskrivelse af opgaver

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Oplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune

Folkeoplysningspolitik

Erhvervsservice og iværksætteri

Økonomirapport pr. 31. marts 2018 for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.

VISION Svendborg Kommune vil:

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

Direktionens kommentarer til høring vedr. organisationstilpasning

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Børne- og Ungepolitikken

Nedenstående tabeller og figurer har til formål at illustrere udviklingen historisk og for budgetårene indenfor politikområdet.

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Aftale om Genåbning af Budget 2010

Folkeoplysningspolitik

Sammenhængende Børnepolitik

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2

Økonomirapport pr. 30. september 2017 for Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget.

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Udvalget for Børn og Unge

Udvalget Kultur og fritid

Udvalget Kultur, Fritid og Fællesskab

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Økonomiudvalget. Tillægsdagsorden. Ordinært møde. Mødetidspunkt: :30. Mødeafholdelse: ML VIP Loungen NB.

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Hjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:

:51:24. Budget Skole- og Børneudvalget. Page 1 of 6

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Godkendelse af anbefalinger ift. Løvbakkens fremtidige tilbud - 2. behandling

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Kultur- og Fritidsudvalgets ansvarsområde

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

NOTAT Folkeoplysningsområdet Forslag til fremtidig organisering, Revideret november 2011.

Fagenhedsaftale. Dialog- og aftalestyring. Kultur og Fritidsområdet. Dialog og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet - Fagenhedsaftale

Børne- og kulturudvalget. Bemærkninger til Budget VERSION 1

FU-analyse 2014 HØRINGSSVAR

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Folke. Oplysnings politik

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Center for Børn & Undervisning

Børn og Unge i Furesø Kommune

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

POLITISK AFTALE OM BESPARELSER I

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Økonomivurdering 2. kvartal 2019 for Børne- og Familieudvalget

Læring og trivsel hos børn og unge

Oversigt over besparelsesforslag på Ældre, Social og Sundhed

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Indstilling. Bedre fysiske rammer for børn og unge i Tranbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 25.

Opgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Dagtilbud til 0-5 årige viser følgende for regnskabsåret 2017:

Muligheder og begrænsninger i forslag om selvstyrende dagtilbudsområde i Holbæk By

Mål og Midler Dagtilbud

Transkript:

1. KORT PRÆSENTATION Karakteristika: BK-forvaltningen varetager opgaver i forhold til bl.a.: - dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehave, integrerede børnehuse) - skole og SFO (normal- og specialundervisning, skolefritidsordninger) - tandpleje (behandling og regulering for 0-18 år og omsorgstandpleje) - sundhedstjenesten (sundhedsplejen og børne- og ungelæge) - kultur og fritid (biblioteker, museer, musikskole, musikhuse, kulturhuse, haller, idrætsanlæg m.m.) - klubber og fritidscenter (for 7-18 årige) - ungdomsskoler - SSP og øvrige ungdomsopgaver I forbindelse med amtets nedlæggelse øges BK-forvaltningen opgaver ift.: - specialtilbud på dagtilbudsområdet - vidtgående specialeundervisning - tandpleje til borgere med vidtgående handicaps - drift af og tilskud til landsdækkende kulturelle tilbud Der vil være behov for samarbejde med regionen ift. bla. følgende opgaver - børn og unge med autisme - regionale kommunikationscentre - tandplejen ved brug af fuldnarkose - evt. regional kulturaftale Der kan vise sig behov for at indgå i tværkommunale samarbejde vedr.: - udvikling og drift af specialtilbud til småbørn, skole- og fritidstilbud for særlige målgrupper - voksenspecialskoler - Udvikling, drift og netværksdannelse vedr. særlige kulturelle tilbud og samarbejde vedr. kultur- og erhvervsdimensionen BK-området er kendetegnet ved at have mange decentrale enheder: 3 dagplejer 48 daginstitutioner, hvoraf 9 er selvejende. 22 skoler, heraf 16 med skolefritidsordning. Hertil kommer 3 privatskoler 5 fritidscentre og klubber, hvoraf 4 er selvejende. 1 privat børnehave med tilhørende klub 1 puljeordning. 5 kulturhuse, 23 idræts- og svømmehaller, heraf 14 er selvejende Hertil kommer tandpleje, sundhedstjeneste, bibliotek, musikskole og ungdomsskole, som både har central og decentral forankring Ramme BK-området samlede budgetramme udgøre af 807.202.800 kr., jf. de tre nuværende kommuners budget 2007. Først med indgåelse af økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne for 2007 kendes den samlede ramme, herunder hvor mange midler de generelle tilskud forøges med som følge af opgaveovertagelse fra amtet samt udligning mellem kommunerne Aftalen ventes indgået i 1. kvartal af 2006. Udgangspunktet for indeværende arbejde er, at serviceniveau og organisering fastlægges ud fra en såkaldt 0-løsning forstået som summen af de tre nuværende kommuners budgetter for BK-området, delvis korrigeret for mindre ændringer af snitfladerne mellem 1

BK-området og Socialområdet. 2. VISIONER Det er Børne- og Kultursektorens vision at alle børn, unge og familier i Ny Frederikshavn kommune får et sundt og bæredygtigt liv. Børne- og kultursektorens tilbud vil være blandt de bedste i Danmark med afsæt i lokale kræfter og energi, med udsyn til nationale og internationale standarder, med anvendelse af en ny tids teknologi og medier og med talent for at træde nye stier i søgen efter ny kvalitet. Børne- og kultursektoren står for alsidighed og dynamik i tilbuddene, plads til faglig og menneskelig udfoldelse for den enkelte og spiller en aktiv rolle i udviklingen af det lokale kultur- og erhvervsliv. 3. SERVICENIVEAU Forslag til serviceniveau er fastlagt ud fra følgende kriterier: borgerne skal have nem adgang til og nærhed i servicetilbuddene, høj kvalitet og fleksibilitet i den faglige indsats med udnyttelse af de fordele en større volumen giver, økonomisk bæredygtighed samt attraktive arbejdspladser. Disse kriterier bygger på formålene med kommunalreformen og på det fundament, der ligger til grund for sammenlægningen af de tre kommuner. Skoler og SFO Det foreslås, at undervisningen som minimum følger Undervisningsministeriets vejledende timetal i alle fag, at det tilstræbes, at der ved nyansættelser ansættes lærere med de efterspurgte liniefag, at specialundervisningen tilrettelægges som en kombination af skolernes egne tilbud på basis af egne midler og tilbud som udvikles og iværksættes i samarbejde med andre kompetencepersoner uden for skolen. Undervisning og skolefritidsordning er en integreret helhed, og der skal ske en harmonisering af serviceniveauet fsva. takster, udgiftsniveau og åbningstider. Der er pt. relativt store forskelle i taksterne, så det må påregnes at taksterne vil stige for nogen og falde for andre. Der er ikke foretaget beregninger og/eller vurderinger af skolestrukturen, da det vil kræve en omfattende analyse og en løbende dialog mellem politikere, skolebestyrelser, skoler og forvaltning. Dagtilbud for 0-6 årige Der foreslås en bred sammensætning af tilbud, baseret på kommunale, selvejende og private tilbud i form af dagpleje for børn mellem 0-3 år, vuggestue/aldersintegrerede institutioner for børn mellem 0-3/0-6 år og børnehaver/aldersintegrerede institutioner for børn i aldersgruppen 3-6 / 0-6 / 3-10 / 3-14 år. Den nuværende vifte af tilbud udbygges med tiden lokalt efter behov, og tilbuddene skal være fleksible og differentierede efter forældreønsker og personalets kompetencer. Der er pt. forskelle mellem de tre kommuner i udgiftsniveau og takster på ca. 5-10 pct. og tilsvarende i taksterne. Taksterne skal harmoniseres pr. 1.1.07, og da forældrebetalingen beregnes som en procentdel af udgifterne, vil udgiftsniveauet skulle harmoniseres tilsvarende. Sundhed for børn Det foreslås, at serviceniveauet i sundhedsindsatsen gennem tandplejen, sundhedstjenesten og børne- og ungelægen fastlægges ved differentierede undersøgelsesintervaller efter barnets alder og behov samt ud fra en vurdering af familiens situation. Herudover tilbydes undervisning, rådgivning af forældre, børn og andre professionelle voksne omkring barnet samt særlige indsatsområder og projekter i relation til sundhedsrelaterede emner i dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Der skal tages stilling til omfanget at den kommunale tandpleje hhv. brug af private tandlæger, idet Sæby er en praksiskommune, mens Skagen og Frederikshavn benytter kommunal tandpleje. Det er muligt at have differentieret brug af privat hhv. kommunal tandpleje i forskellige dele af kommunen, men betalingen 2

skal harmoniseres. Særlige, tværgående støttetilbud og funktioner Der foreslås en bred sammensætning af tilbud med henblik på at der ydes individuelle, fleksible og kreative løsninger til børn med behov for midlertidig støtte og til børn med vidtgående og varigt nedsat funktionsevne. Tilbudsviften bør bestå af tilbud inden for normalområdet, særlig indsats i specialgrupper og klasser, konsultativ bistand til personale/institutioner på normalområdet og i specialtilbud, tværkommunale tilbud, regionale tilbud til særlige grupper/brug af regionale kommunikationscentre, hjælpemiddelcentral mv, projekter og afgrænsede, behovsbestemte og fleksible indsatser. Serviceniveauet ydes på baggrund af en tværfaglig og tværsektoriel visitation, ydes til børn i alderen 0-18 år, gælder børn i skole, dag- og fritidstilbud, mange af ydelserne er vederlagsfri og der tilstræbes valgfrihed for børn og forældre mht. valg af institution. Ungdomsindsats Der foreslås, at ungdomsindsatsen samles i en ungdomsafdeling med henblik på at målrette indsatsen og på at de eksisterende institutioner og tilbud udvikles og suppleres, både fsva. den forebyggende indsats og for den generelle indsats for at bo, leve og være ung i Ny Frederikshavn. Ungdomsskolerne samles i én ungdomsskole med lokal forankring, hvor tilbuddene harmoniseres i forhold til alder og takster. Udgifter og takster på klubområdet harmoniseres ligesom der tages stilling til om klubberne fortsat skal være oprettet efter hhv. serviceloven, folkeoplysningsloven eller ungdomsskoleloven. SSP-arbejdet samles under ét udvalg og der eksisterer en vifte af tværsektorielle tilbud til særlige målgrupper. Den nuværende indsats suppleres med projekter og initiativer i samarbejde med et ungdomsnetværk, der sikrer at de unges eget engagement, egne interesser og egne ressourcer indgår som en væsentlig drivkraft i skiftende ungdomsmiljøer. Kultur og fritid Der fastlægges serviceniveau for tværgående kulturelle aktiviteter, folkebiblioteket, musikskoleområdet, idrætsanlæg/oplevelsescentre, museer og folkeoplysning. De tværgående kulturelle aktiviteter foreslås at indeholde ansættelse af en børne- og ungekulturkoordinator, at der udvikles en fælles vision for kulturhusene ligesom driften af dem sikres, at der oprettes en billedkunstskunstskole for børn, som forankres i musikskolen, at der oprettes et stadsarkiv, at teateraktiviteten består at indsatser for børneteater, amatørteater og professionelt teater, at der afsættes en procent af byggesummen ved kommunalt byggeri til kunst og at der reserveres fri kulturmidler. Der foreslås en udgiftsneutral harmonisering af biblioteksområdet med prioritering af indsatsen over for børn og unge, og særlig indsats omkring bibliotekernes rolle i forhold til demokratiet. Det foreslås, at de nuværende 5 biblioteker opretholdes og suppleres med bogbusbetjening, og at kommunen betjenes gennem en overordnet opdeling i distrikter. Åbningstider og takster harmoniseres. Der er stor forskel i serviceniveauet og takster for de tre kommuners musikskoler. Væsentlig elementer i serviceniveauet er det kommunale tilskud, elevbetaling, lektionslængden, antallet af undervisningssteder, fællesaktiviteter og talentudvikling. Der er udviklet to forslag til organisering af musikskolen; model 1 sammenlægger de tre musikskoler til én, mens model 2 bevarer de tre musikskoler som selvstændige skoler. Mht. idrætsanlæg foreslås det, at det nuværende antal haller, idrætsanlæg og oplevelsescentre bevares. Museernes serviceniveau kan måles på arrangementer, særudstillinger, undersøgelsesaktivitet m.m. Det er ikke muligt pt. at foreslå et serviceniveau, da de økonomiske vilkår ikke kendes. Det foreslås, at den samlede pulje til folkeoplysning fordeles mellem folkeoplysende voksenundervisning, frivillig foreningsarbejde, senioridræt, lokaletilskud, initiativmidler og øvrige midler. Det foreslås, at kommunen opretter et folkeoplysningsudvalg, som administrerer en fælles kommuneordning. Det foreslås, at der oprettes kulturelt samråd som administrerer en pulje til tilskud til kulturelle aktiviteter, og som virker som koordinator og projektudvikler for kulturelle foreninger. 3

4. EFFEKTIVISERINGSMULIGHEDER OG RESSOURCEFORBRUG Der peges på en række effektiviseringsmuligheder, der er dog ikke beregnet økonomiske konsekvenser af forslagene: administration: sekretariatsbetjening af færre udvalg, færre IT-systemer, bedre indkøbsaftaler, bedre koordinering, mere effektiv økonomisk styring og fælles information og markedsføring. ledelse: fra 3 institutioner til 1 med samling af overordnede ledelsesopgaver, budget og bestyrelser (ungdomsskole, bibliotek, tandpleje, dagpleje evt. musikskole) fælles ledelse af flere små enheder inden for dagtilbudsområdet. Færre og mere effektiv ledelse kan frigøre mere brugerrettet tid. tidlig, forebyggende og konsultativ indsats på børneområdet kan forebygge lange og dyre specialtilbud og forløb: specialundervisning, specialtilbud og tandregulering omlægning af tilbud fra dyre til billigere tilbud: der kan spares transportomkostninger ved at benytte egne tilbud frem for tilbud uden for kommunen, fleksibilitet i dagtilbud, herunder også deltidspladser, løbende og fleksibel overgang fra dagpleje til børnehave. fra små til større enheder giver færre ikke-børnetalsafhængige udgifter til ejendom, service, administration og ledelse. ændret skolestruktur med en mere optimal klassedannelse vil kunne nedbringe lønudgiften til lærere dette er dog ikke analyseret. effektivisering af servicefunktioner som rengøring og ejendomsvedligeholdelse samling af tilbud, eksempelvis på tosprogsområdet. Flere af effektiviseringsforslagene kræver investeringer og vil først kunne realiseres i løbet af en årrække. På en række områder vil serviceniveauet blive meget lavt hvis den eksisterende økonomiske ramme fastholdes med de foreslåede målsætninger. Det vurderes, at der som minimum er behov for at tilføre ressourcer til skoleområdet, til sundhed- og udviklingsområdet og til ungdomsområdet. 4

5. ORGANISERING Følgende organisationsmodel har dannet ramme for BK-forvaltningen i planlægningsfasen: Børne- og Kulturdirektør Administration Kultur og fritid Skole og SFO Daginstitutioner Sundhed og udvikling Ungdomsindsats Det har været hensigten, at organisationsmodellen: består af fagligt bæredygtige enheder består af økonomisk bæredygtige enheder har fokus på de faglige kerneområder har klare snitflader er enkel og tydelig organiseret også set i et borgerperspektiv synliggør fokus på udvikling og forandringsparathed synliggør fokus på sikker drift Organisationsmodellen afstemt ift. de overordnede visioner for kommunesammenlægningen, Fundament for Ny Frederikshavn Kommune og kommunalbestyrelsernes overvejelser om processen for sammenlægningen til : Endelig er organisationsmodellen drøftet og udviklet i samarbejde med BKs sektorområder. 5

6. KONSEKVENSER Harmonisering af takster, åbningstider, tilbud og serviceniveau i øvrigt vurderes at være en udfordring på børne- og kulturområdet, der vil kunne mærkes hos borgerne, enten i form af stigning/fald i forældrebetaling og andre takster og/eller i form af ændring i udgiftsnuveauet på en række institutioner med deraf følgende tilpasning af personaleforbruget. En omorganisering anbefales på en række områder, hvis den større volumen skal resultere i kvalitetsforbedring og øget effektivitet. 7. ALTERNATIVE FORSLAG Der er for enkelte sektorområder udarbejdet alternative forslag til organisering: Tandplejen kan organiseres som en kombination af praksis og kommunal ordning eller som en ren kommunal ordning. Musikskolen kan organiseres som én musikskole med lokale afdelinger eller som 3 musikskoler. Snitfladen mellem BK-området og Socialområdet er fastlagt for planlægningsfasen således, at vedr. børn og familier med behov ffor særlig indsats er PPR-psykologerne organiseret i Socialområdet sammen med anbringelser og øvrig familieindsats, mens støtte/ressourcepædagoger, specialkonsulenter og SSP-konsulenter er placeret i BK-området. På sundhedsområdet er tandplejen og sundhedstjenesten placeret i BK-området mens den øvrige sundshedsindsats er placeret i socialområdet. Snitfladerne anbefales revurderet ud fra hensyn til helhed i indsatsen, enkelhed i organiseringen, brugervenlighed, samarbejdsrelationer og opbygning af hensigtsmæssige faglige miljøer. 8. STYRINGSMULIGHEDER politikker og fælles målsætninger økonomisk rammestyring af hele rammen og afdelinger/indsatser/områder kontraktstyring af institutioner og/eller områder årlige statusrapporter fra de respektive sektorområder, som danner grundlag for prioritering af indsatsområder budgetbemærkninger dialogmøder med de respektive sektorområder i en form, som adresserer ønsker om og behov for tidlig og målrettet inddragelse af bestyrelser, brugernetværk og andre brugerorganer ved behov kan udarbejdes oplæg om udviklinger og tendenser for områder, som kan danne grundlag for politiske drøftelser og prioriteringer brugerundersøgelser 6

9. PERSPEKTIV I et nationalt perspektiv skønnes det, at øget fokus på frit valg og øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet vil skærpe kravene til løbende omstilling og udvikling af den kommunale indsats på børne- og kulturområdet. En større kommune med større volumen vil føre til en afvejning af hensyn til at øge kvaliteten gennem etablering af faglige miljøer mod hensynet til nærhed i adgangen til den offentlige service. Lokale, små enheder forbindes traditionelt med nærhed og tryghed og vil skulle vejes op imod kravene fra borgerne om øget kvalitet og økonomisk effektivisering. På BK-området vurderes der at være et behov for et øget fokus på en tidlig, forebyggende indsats gennem en tværgående, tværsektoriel indsats. Sundhedsområdet med den ny sundhedslovgivning skønnes at spille en større rolle end hidtil i denne indsats. Ungdomsområdet administreres pt. spredt og mindre målrettet i alle tre kommuner, og der vurderes at være stort behov for at samle og opprioritere indsatsen, ikke mindst set i lyset af behovet for at øge uddannelsesniveauet og af at gøre kommunen attraktiv for kreative og innovative unge. Et velfungerende alsidigt kultur- og fritidsliv skønnes at være væsentligt for at skabe sammenhængskraft i en ny stor kommune ligesom kultur- og fritidsområdet sammen med et attraktivt erhvervsliv er med til at sikre kulturel, økonomisk, erhvervsmæssig og befolkningsmæssig vækst i. 10. HØRING BK-forvaltningerne afholder et fælles høringsarrangement den 7. december 2005 for følgende høringsberettigede parter: Midlertidigt tværgående BK-MED-organ Bestyrelser i dag- og fritidstilbud Bestyrelser i folkeskoler Ungdomsskolebestyrelser Folkeoplysningsbestyrelser Musikskolebestyrelser Kulturelt netværk / samråd SSP-udvalg Høringsperioden er blevet varslet, således at de respektive bestyrelser har haft mulighed for at indkalde til bestyrelsesmøde om evt. høringssvar. 11. INDSTILLING at forslag til overordnet vision for Børne- og kulturområdet vedtages at forslaget til overordnet organisering af Børne - og kulturområdet vedtages at konsekvenserne af forslag til harmonisering af serviceniveauer beskrives nærmere at der udarbejdes beslutningsgrundlag for vedtagelse af serviceniveauer for hvert område for sig 7

at forslagene til effektivisering konkretiseres og konsekvenserne beskrives at behovet for ressourcer vurderes nærmere når resultatet af den økonomiske aftale mellem kommunerne og regeringen kendes 8