9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej til Frueringvej Inger Espersen, Skanderborg Kommune & Jacob Højer Andersen, Skanderborg Forsyningen stiger på bussen og vi ser kommunens nye rådhus og landskabsbearbejdningen (fra bussen). Vi hører om Anebjerg projektet og planprocessen (synergi og samarbejde - herunder også om hindringer og særlige muligheder for klimatilpasning/håndtering af overfladevand). 10.30 Ankomst Anebjerg - Agerhønebakken 3, 8660 Skanderborg Gåtur i Anebjerg sammen med medarbejdere fra Skanderborg Kommune & Forsyningen 11.15 Afgang fra Anebjerg 11.30 Ankomst Vestermølle - Oddervej 80, 8660 Skanderborg Frokost Ca. 12.10 kommer Jørgen Lund Christiansen, Formand for møllens bestyrelse og fortæller om restaureringsprocessen. 12.30 Afgang til Skanderborg Bakker Skanderborg Kommune fortæller om planprocessen bag Skanderborg Bakker (herunder om samarbejdet med projektmager og inddragelse af landskabets værdier). 12.45 Ankomst Skanderborg Bakker - Frederik d II s Alle, 8660 Skanderborg Gåtur i Anebjerg sammen med medarbejdere fra Skanderborg Kommune 13.30 Afgang fra Skanderborg Bakker Kaffe og kage i bussen ca. 14.00 15.00 (senest) Ankomst Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Anebjerg Skanderborg Bakker Rådhus Vestermølle
SKANDERBORG BAKKER Adresse: Fakta: Frederik d. II s Allé Bygherre: Sjælsø Gruppen Arkitekt: Arkitema Landskab: Arkitema Areal: 34 Ha Boliger: 700 800 i form af parcelhuse, byvillaer i 2-3 etager, rækkehuse, kædehuse og punkt huse i op til 6 etager >>På et stort uberørt plateau, hævet over de røde tegltage i Skanderborg by, skrånende mod syd og med udsigt over Skanderborg sø, ligger en ny hvid bydel. Bydelen er planlagt til at rumme godt 700 boliger i små overskuelige kvarterer, der har forskellig karakter efter de forskellige landskabstræk, der præger området. Skanderborg Kommune udbød i 2005 Skanderborg Bakker til salg til en privat investor, baseret på en samlet ny helhedsplan for området. Helhedsplanen er udformet, så eksisterende landskabelige elementer understreges. Samtidigt bygges der meget tæt, for derved at friholde og bevare nogle af områdets markante landskabstræk. Et beskyttet dige med store egetræer, Edelsborghegnet, er integreret i bebyggelsen, og som pendent hertil anlægges en egeallé langs den nye adkomstvej. En anden del af bebyggelsen er placeret så en markant kløft på grunden fremhæves. Bebyggelsesplanen, viser en række mindre bebyggelser - boligkvarterer - der er placeret og præget af den landskabsform og de specielle terrænforhold, der er i området. Hvert kvarter får sin særlige arkitektoniske udformning og boligtypologi, og opnår dermed sin helt egen identitet, men underordner sig en vis materialekarakter, der gør at området alligevel fremstår homogent. For at styrke kvarterernes sociale fællesskab er flere af områdets boligveje udformet som opholds- og legegader, så der skabes et både trafiksikkert, tæt og intimt bomiljø. Landskabet falder mod syd. Derfor er de højeste 6 etagers punkthuse placeret i den nordlige del af området, og danner ryg imod nord og motorvejen, mens bebyggelserne mod syd er to og tre etagers rækkehuse og dobbelt villaer. De forskellige bygningshøjder og boligtyper understrege det skrånende landskab, og sikrer at alle har en enestående udsigt. Fra de høje etageboliger er der også udsigt mod nord og landskabet i Illerup ådal.
HELHEDSPLAN FOR SKANDERBORG BAKKER Mål for området: et bymæssigt område med attraktive boligmiljøer i harmoni med landskabet. forskellige boligtyper af høj arkitektonisk værdi. fastholde og indpasse udsigten til Skanderborg sø og by. grønne fælles friarealer med forskellige rekreative oplevelser og udsigtskvaliteter. supplere og sammenkæde med servicetilbud i Højvangen og butikkerne i bymidten. Ankomst med bussen ca. her Anvendelser 1. Parcelhuse 2. 2. Rækkehuse og byvillaer i 2 etager. 3. Punkthuse i 5 6 etager. 4. 3 etagers byvillaer mod vest 2 3 etagers længehuse mod øst 5. 2 3 etagers længehuse mod syd 5 6 etagers punkthuse mod nord 3 etagers punkthuse mod øst 6. Nærbutik på 2.000 m 2 7. Skovbørnehave 8. Erhvervsområde i 2 etager 9. Parker og rejs-plads 10. Alternativ vejadgang til Kristiansbakken a. Alternativ vejforbindelse til Parker og Rejs-plads b. Alternativ vejforbindelse til Parker og Rejs-plads c. Alternativ vejforbindelse til Parker og Rejs-plads
ANEBJERG Bebyggelsesplanen for Anebjerg illustrerer en bæredygtig og attraktiv nybydel med gode rammer for et aktivt og sundt liv. Bydelens bebyggelser er i planen placeret, så de udnytter områdets gunstige placering i det fl otte kuperede landskab mellem de eksisterende byområder Højvangen og Stilling-Gram, den nye Anebjerg Skov samt det kommende store idrætsområde Fælleden. Samtidig sikrer bebyggelsesplanen en smuk overgang mellem by og land, som også skaber mulighed for, at langt fl ere kan færdes og nyde området. Skanderborg by har haft en stor tilvækst af nye boliger gennem de sidste 10-15 år. Anebjergs gode beliggenhed og de fl otte visioner for området forventes at kunne tiltrække flere nye borgere. Bebyggelsesplanens principper om mange forskellige boligområder og boligtyper forventes samtidig at kunne sikre en stor variation i beboersammensætningen der vil være mulighed for boliger til alle livets faser. Området vil kunne indeholde i størrelses orden ca. 900 boliger og udviklingen af området forventes at forløbe over en længere årrække. For at få formuleret visionerne for området, så de bliver hver mands eje og så de er holdbare og bæredygtige over tid, har Skanderborg Byråd besluttet, at områdets planlægning skal ske i en åben og konstruktiv dialog med borgere, lodsejere, investorer, interesseorganisationer og foreninger med interesse for områdets udvikling. Med midler fra Plan09 er der i 2008 udviklet og afholdt et Anebjergspil. Spillet, der blev afholdt en november aften 2008, har bidraget med mange gode ideer og tanker om realiseringen af visionerne for området og gennem spillet er ejerskabet til områdets udvikling blevet forankret bredt og identitetsskabende for områdets kommende beboere. På baggrund af de mange gode inputs fra spillet er der nu udarbejdet en robust og fleksibel bebyggelsesplan, der sikrer, at visionerne for Anebjerg kan fastholdes på lang sigt, uanset skiftende konjunkturer, behov, efterspørgsel og forskellige ejere/investorer. Anebjerg Skov er et særligt værdifuldt element i Anebjerg. Skoven vil blive realiseret som et skovrejsningsprojekt og er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune. Skoven skal udover at skabe smukke og brugbare rammer for boligområdet, medvirke til at beskytte drikkevandsinteresserne i området og fungere som grøn forbindelse for dyr og planter mellem de eksisterende større naturområder Illerup Ådal, Pilbrodalen og naturområderne ved Vestermølle. Bebyggelsesplanen omhandler ikke indretning af skovens arealer. Skovens indretning vil ske i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Skanderborg Kommune og et nedsat brugerråd med lokale repræsentanter. De mange gode idéer, som borgere og organisationer gennem tiden og senest ved Anebjergspillet i november 2008 har bidraget med i forhold til skoven, vil løbende blive søgt indarbejdet i realiseringen af skovens forskellige etaper. Bebyggelsesplanen ligger til grund for Kommuneplan 09 s visioner og rammebestemmelser for udviklingen af Anebjerg. Bebyggelsesplanen vil efterfølgende skulle følges om af detailplanlægning i form af designmanual/temaplaner samt lokalplaner for områdets enkelte etaper. For nærmere oplysninger vedr. områdets etapevise udbygning henvises til Kommuneplan 09 s Del IV Rækkefølgeplan