Rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune. Modellens værktøjer



Relaterede dokumenter
Kommunal Rehabilitering

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

Region Nordjylland og kommuner

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Læring og Mestring for borgere med KOL

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Projekter i Sundhed 2015

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren

Implementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle

Den palliative indsats

Hvordan udvælger vi målgruppen?

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Projektbeskrivelse light

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Praktikvejledertræf 2018

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019

Gentofte Kommune 2015

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Social- og Sundhedsudvalget:

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Midler til løft af ældreområdet

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Slagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?

Generel forløbsbeskrivelse

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Elektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer. Projektleder Claus Nielsen, KL

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Serviceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes. jf. Lov om social service 119

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Sundhed, trivsel og livskvalitet

Velkommen til Rehabiliteringen - en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Generel forløbsbeskrivelse

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Pilot erfaringer - opsamling

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Nyt indhold i LUP for trin 1

Kræft i gang med hverdagen

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Palliative tilbud til personer med ALS

Status på forløbsprogrammer 2014

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript:

Rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Modellens værktøjer DANSK CENTER FOR REHABILITERING, FORSKNING OG UDVIKLING

HENVISNING TIL REHABILITERING Brønderslev Kommune Henvisningsdato: / -200 Borgeraccept Ja Henvisende instans: Navn: Underskrift - Borger Adresse: Postnr. By: Tlf.: Mobil: CPR- nr: Egen læge: Sygdom: KOL Type 2-diabetes Sygdomsspecifik medicin: Forventninger til forløbet: Specifikke hensyn under rehabiliteringsforløbet:

Forløbsdiagram for rehabiliteringsmodellen til borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Borger med diagnosticeret KOL eller type 2 - diabetes Praktiserende læge Kommunal hjemmepleje Sygehus H E N V I S N I N G + BORGER ACCEPT REHABILITERINGSCENTER I BRØNDERSLEV KOMMUNE KOMPETENCER - KVALITETSSIKRING - MONITORERING Personale Tværfagligt rehabiliteringsteam rehabiliteringskoordinator Tværfaglig personalegruppe- specialist - generalist Samarbejde med lokale patientforeninger, byens apoteker eller støttegrupper og foreninger Rehabiliteringsplan Samtale Statusvurdering med udvalgte ICF komponenter Tests Borgerens mål Individuel rehabiliteringsplan Rehabiliteringsindsatser Iværksatte ydelser fra praktiserende læge, kommunens hjemmepleje og/eller sygehusafdelinger Rehabiliteringsydelser fra Rehabiliteringscenter o Kost og ernæring o Sygdom og medicin o Håndtering af hjælpemidler o Motion og fysisk aktivitet o Rygning o Livsstil vaner mestring o Psyko-social støtte Slutstatus og opfølgning o Samtale og re-tests o Henvisning til kontrol hos egen læge eller på sygehus o Kommunale indsatser o Henvisning til patientforeninger - netværksgrupper

Beskrivelse af forløbsdiagram for rehabilitering af borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Rehabiliteringscenteret Der etableres et rehabiliteringscenter i Brønderslev Kommune med tværfaglige indsatser og kompetencer Gennem kommunens IT system, Sundhedsportalen samt den lokale presse og pjecer synliggøres kommunens rehabiliteringstilbud til borgere med KOL og type 2-diabetes Kommunens personale, de praktiserende læger og de samarbejdende sygehusafdelinger informeres regelmæssigt om rehabiliteringscentrets tilbud Henvisning til rehabiliteringscentret Borgere med diagnosticeret KOL eller type 2-diabetes kan henvises til kommunens rehabiliteringscenter Praktiserende læge, sygehusafdelinger og kommunens visitatorer kan henvise til rehabiliteringscentret. Hvis kommunens visitatorer henviser, skal praktiserende læge forespørges, om borgeren har kontraindicerende tilstande for en rehabiliteringsindsats Henvisningsformularen er fortrykt og skal forefindes hos de 3 henvisende instanser. Alternativt kan henvisningssedler rekvireres gennem rehabiliteringscentret. Borgeren skal på henvisningen give accept, før henvisningen sendes til rehabiliteringscentret Henvisningssedlen med borgerdata sendes til rehabiliteringscentret, senere evt en elektronisk udgave Senest 2. dagen efter rehabiliteringscentret har modtaget henvisningen, kontaktes borgeren med henblik aftale og dato for 1. samtale. Hvor praktiserende læge inddrages, afventes dennes accept for opstart Rehabiliteringscentrets koordinatorteam - rehabiliteringskoordinator Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat Rehabiliteringskoordinator er bindeled mellem kommunens hjemmepleje, praktiserende læger og sygehusafdelinger på rehabiliteringsområdet Praktiserende læge er nøgleperson for borgerens sygdomsforløb. Rehabiliteringskoordinator er borgerens kontaktperson på rehabiliteringsområdet Rehabiliteringskoordinator skal, senest 2. dagen efter modtaget henvisning, kontakte borgeren med henblik planlægning af 1. samtale Rehabiliteringskoordinator afvikler 1. samtale med borger, og udarbejder en rehabiliteringsplan. Koordinator sikrer aftaler for opfølgende samtaler og kontrol på kort og langt sigt

Det tværfaglige personale Der sikres en bredt fagligt funderet gruppe af basispersonale, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere og diætister. Der sikres let adgang til lægefaglig viden. Specialistviden fra faggrupper fra eksempelvis specialafdelinger ved de samarbejdende sygehuse skal på sigt medvirke til opkvalificering af basispersonale i kommunen Det tilstræbes at etablere samarbejde med lokale patientforeninger, byens apoteker eller støttegrupper og foreninger Rehabiliteringsplanen Rehabiliteringsplanen har format som en vandrejournal. Rehabiliteringsplanen er borgerens arbejdsredskab på rehabiliteringsområdet Rehabiliteringskoordinator udskriver og opbevarer en kopi efter gældende regler for journaldata i rehabiliteringscentret Rehabiliteringsplanen er fortrykt og opbygget ud fra fokusområder, der er fundet væsentlige i forbindelse med rehabilitering af borgere med KOL og type 2-diabetes herunder blandt andet sygdomserkendelse, vaner der influerer på hverdagen, og mulige ressourcer Rehabiliteringsplanens fokusområder skal danne baggrund for status af borgerens hverdagsliv. Status på borgerens funktionsevne er udvalgt specifikt indenfor dataområder af ICF rammen Borgerens mål og ønsker synliggøres og nedskrives i planen sammen med valgte indsatser, tidsplan og kompetencer. Rehabiliteringsplanen er individuel og udarbejdes som sådan Rehabiliteringsplanen synliggør og omtaler samtlige kommunens rehabiliteringstilbud Borgeren er ansvarlig for at medbringe rehabiliteringsplanen ved samtaler i forbindelse med andre sundhedsfaglige indsatser hos praktiserende læge og ved sektorskift Statusvurdering 1. samtale mellem borger og rehabiliteringskoordinator gennemføres ved kommunens rehabiliteringscenter og ved behov i borgerens hjem Ved 1. samtale mellem borger og rehabiliteringskoordinator gennemføres en vurdering af borgerens funktionsniveau og funktionsevne. Vurderingen gennemføres ud fra udvalgte områder og med specifikt udvalgte tests. Statusvurderingen skal kunne identificere borgere med høj risiko Ud fra borgerens mål og ønsker for forløbet aftales i et samarbejde mellem borger og rehabiliteringskoordinator en skriftlig forløbsplan med indsatsområder, datoer for indsatser og med angivelse af faglig ekspertise Rehabiliteringsindsatser Ydelser, der er iværksat af sygehusafdelinger, praktiserende læge, den kommunale hjemmepleje eller andre instanser, nedskrives i rehabiliteringsplanen med henblik på behov for opfølgende indsats

Rehabiliteringsindsatserne skal være tværfagligt funderet og kunne tilbydes på generalist og specialist niveau. På sigt kan en Case-manager funktion evt etableres i samarbejde med sygehusafdelinger Kommunens vifte af rehabiliteringstilbud skal være synlige i borgerens rehabiliteringsplan, og ved valg af indsatser tages der udgangspunkt i borgerens ønsker Indlæringsmetoden tager afsæt i borgerens ressourcer og ønsker og kan gennemføres individuelt, på hold eller i netværksgrupper afhængig af indlæringsbehov. Der sikres mulighed for udadgående indsatser fra personalet til borgerne På ernæringsområdet gennemføres indsatser på generalist og specialistniveau. Det er muligt med indsatser som måling af BMI, diætistrådgivning, praktisk diætistvejledning i borgerens hjem, forbrugeraftner, madlavning og kostvejledning samt rådgivning ved indkøb og tolkning af varedeklarationer Borgere med en MRC test > 3 tilbydes et fuldt rehabiliteringsprogram med blandt andet ernæringsvejledning, rygestop, træning af muskelstyrke og udholdenhed, samt viden om forebyggelse i hverdagslivet Individuelt tilbydes rygestopkurser i Sund By, henvisninger til Web baseret rygestoplinie og pjecer På motionsområdet og til fysisk aktivitet kan henvises til skavankhold, motionshold for borgere med KOL og type 2-diabetes, træning af muskelstyrke og udholdenhed, træningsværksted, stavgang og fysioterapeutisk rådgivning Der etableres undervisning omkring sygdommene, forebyggelse af komplikationer, medicin virkning og bivirkninger, inhalations- og injektionsteknik, selvobservation og mestring Der etableres netværksgrupper med ligestillede borgere med KOL og cafe virksomhed med fokus på hverdagslivet med sygdommen KOL eller type 2-diabetes Personalekvalifikationerne afstemmes efter alvorligheden af borgerens sygdom og de personlige ressourcer. Her vurderes desuden konkret, om borgeren har en nydiagnosticeret sygdom, og der tages stilling til opfølgning over tid Kontrol og status Ved afslutning af rehabiliteringsindsatsen følger rehabiliteringskoordinator op med afsluttende samtale. Her sikres status på borgerens handlekompetencer, re-tests og det videre forløb, anbefalet kontrol ved egen læge, evt medicinjustering ved egen læge, anbefalinger til det kommunale personale om opfølgninger eller lignende planlægges Det planlægges og fastsættes, hvornår borgeren atter skal sikres en opfølgende samtale

Kompetenceudvikling, kvalitetssikring og monitorering Kommunens personale er en væsentlig samarbejdspartner og en øget viden hos disse faggrupper kan medvirke til at fastholde borgerens adfærd og vaner samt forebygge eventuelle indlæggelser og genindlæggelser specielt ved borgere med KOL Faggrupperne sikres mulig kompetenceudvikling ved kurser, temadage, mulighed for udveksling af erfaringer og viden med specialuddannet personale fra sygehusene Der iværksættes over tid et fælles kompetenceudviklingsprogram omkring rehabiliteringsbegrebet Rehabiliteringsindsatserne skal tage afsæt i nationale anbefalinger, standarder og kliniske retningslinjer Indsatserne skal beskrives, monitoreres og kvalitetssikres

Brønderslev Kommune REHABILITERINGSPLAN TYPE 2 - DIABETES Navn: Adresse: HENVIST FRA: Egen Læge Sygehus Kommunens visitator Cpr.nr.: Borgerens accept Tlf. Nr.: Bolig type: Henvisningsdato: Dato for 1. samtale: Dato for afsluttende samtale: Job: Samtale gennemført med:

PRAKTISERENDE LÆGE: Egen Læge: Tlf. Nr.: Dato sidste besøg: Baggrund for sidste besøg: Kontrol af sygdom: YDELSER FRA LÆGE: Influenza-vaccine Rygestop behandling Motion på recept Information om sygdom Pjecer udleveret Medicingennemgang Injektionsteknik Andet: KOMMUNALE YDELSER: Pleje Praktisk hjælp Medicindosering Behandling Hjælpemidler i hjemmet Boligændring Træning via servicelov Hjælpemiddel ved gangfunktion Andet: SYGEHUSYDELSER: Træning Kontrol Sygehus Genoptræningsplan Diabetes Skole Influenzavaccination Andet: ANDRE TILBUD: Røde Kors besøgsven Ældre hjælper ældre Patientforening Sund By Foreningsliv Motionscenter Fodterapeut Andet: FØLGESYGDOMME:

FORVENTNINGER TIL REHABILITERINGSFORLØBET: OPLEVELSE AF HVERDAGSLIVET: o Hvordan tager du vare på dig selv og din sygdom i hverdagen? o Hvilke ressourcer mener du kan styrkes, så du bedre kan klare din sygdom i hverdagen? o Personer, du gerne vil medinddrage til hjælp i dagligdagen o Hvad kunne du godt tænke dig selv at gå i gang med?

KROPSFUNKTION Funktioner og funktionsniveau Helbredsområder: Begrænsninger i funktionsevnen: Mål: 1. Mentale Helbred o Motivation, handlekraft og udholdenhed o Psyke angst depression - hukommelsestab o Søvn 2. Sanser og smerte o Syn og hørelse o Svimmelhed og balance o Følesans i fingre - fødder o Smerter hvor hvordan hvornår hvor ofte 3. Hjerte kar og respiratoriske funktioner o Puls - blodtryk o Respiration rygevaner o Åndenød o Blodsukker 4. Fordøjelse o Vægt højde - BMI o Spise-, tygge- og synkebesvær o Mundens slimhinder o Slimproduktion og kvalme o Væskeindtag o Væskeophobning ødemer o Afføring 5. Urinveje og kønsorganer o Vandladning - Bækkenbund 6. Bevægeapparat o Ledbevægelighed Ledstabilitet o Muskelstyrke muskeltonus reflekser o Gangmønster 7. Huden o Huden hudheling - fodsår o Hår og negle 8. Test o Højde: o Vægt: o BMI: o Puls Blodtryk: o SF-36: o Konditionstest:

Helbredsområder: 1. Løsning og anvendelse af viden o Kan sanserne bruges o Lære nyt og tilegne sig nye færdigheder o Problemløsning - tage beslutninger Borgerens vanskeligheder ved at udføre opgaver: Mål: AKTIVITET (A) (personlig udførelse af en opgave eller handling) DELTAGELSE (P) (medvirken i dagligdagen) 2. Almindelige opgaver og krav o Påtage sig simple eller komplicerede daglige opgaver o Udføre daglige rutiner o Stresstolerance 3. Kommunikation o Forståelse af tidligere information - viden om sygdom o Hvordan har du lettest ved at indlære skriftligt mundtligt 4. Bevægelse og færden o Brugen af kroppen, gang, løb og lign., rejse sig o Klare forflytninger o Løfte og forflytte genstande o Færden i hjemmet og færden m. transportmidler 5. Omsorg for sig selv o ADL, kan personen fysisk/psykisk tage vare på sig selv 6. Husførelse o Madlavning og husligt arbejde o Hjælpe andre 7. Samspil og kontakt o Sociale relationer - evnen til kontakt med andre 8. Vigtige livsområder o Uddannelse Arbejde økonomi 9. Socialt liv og medborgerskab o Evnen til at kunne begå sig socialt o Fritidsaktiviteter og religion

Helbredsområder: Borgerens oplevelse af begrænsninger: Mål: OMGIVELSER (E) Hvilke begrænsninger i forhold til arbejde Hvilken opbakning hos familie og venner 1. Hjælpemidler og medicin o Hjælpemidler til dagligdagen o Ganghjælpemidler ude og inde o Lægemidler medicin o Boligindretning o Trapper 2. Omgivelser og ændringer i omgivelserne o Indkøbsmulighed o Iltbehandling i hjemmet o Røgfrit miljø i hjemmet 3. Støtte og kontakt o Familie og venner o Netværksgrupper foreninger o Husdyr o Sundhedspersonale i hjemmet o Arbejde - job 4. Holdninger o Familiens venners netværks holdninger o Sundhedspersonalets holdninger o Oplevelse af samfundets holdninger 5. Lokalsamfundet o Lokale samfund o Økonomiske forhold, der har indflydelse på dagligdagen o Social sikring - socialrådgiver

Kommunale tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Fysisk aktivitet og motion: Motion på recept Skavankhold i Sund By Motionshold for type 2-diabetes Træningsværksted Sund By Stavgang Sund By Balancehold Sund By Fysioterapeutisk rådgivn.- Sund By Træning via Servicelov Motionsven Ernærings- og kostvejledning: Diætistrådgivning Praktisk diætistvejledning i hjemmet Forbrugeraftner Madlavningskurser Kostplanlægning Kostens betydning for sygdommen Informationsmateriale - Pjecer Rygestop: Rygestopkurser i Sund By Rygestoplinjen WEB baseret Informationsmaterialer - Pjecer Mestring og undervisning: Viden om type 2-diabetes Medicin virkning/ bivirkninger Compliance korrekt brug af medicin Vejledning i brug af injektionspen Forebyggelse af senkomplikationer Selvmonitorering Observationer fra kommunalt personale

Kommunale tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Livsstil at leve med kronisk sygdom i hverdagen Mestring af sygdom Netværksgrupper psykosocial støtte At være pårørende Praktiske råd og vejledninger til hverdagen (ergoterapeut) Tilskudsordninger Samlet undervisningsforløb: Sygdomsorientering Ernæringsvejledning Rygestop Forebyggelse Medicinhåndtering Dagligdag og sygdom Tilskudsordninger Andet: Fodterapeut Hudplejerådgivning Socialrådgivning Livsstilshold Kontakt til patientforeninger Sundhed.dk Jobvejledning Motionsven

Kommunale Tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Diabetes- Café At leve med diabetes i hverdagen At være pårørende Injektionsteknikker hygiejne Medicin og compliance Selvmonitorering Områder for forebyggelse Fodterapeut Opfølgende tilbud:

Borgerens egne kommentarer: Kommentarer fra andet personale:

Brønderslev Kommune REHABILITERINGSPLAN KOL Navn: Adresse: HENVIST FRA: Egen Læge Sygehus Kommunens visitator Cpr.nr.: Borgerens accept Tlf. Nr.: Bolig type: Henvisningsdato: Dato for 1. samtale: Dato for afsluttende samtale: Job: Samtale gennemført med:

PRAKTISERENDE LÆGE: Egen Læge: Tlf. Nr.: Dato sidste besøg: Baggrund for sidste besøg: Kontrol af sygdom: YDELSER FRA LÆGE: Influenza-vaccine Rygestop behandling Motion på recept Information om sygdom Pjecer udleveret Medicingennemgang Inhalationsteknik Andet: KOMMUNALE YDELSER: Pleje Praktisk hjælp Medicindosering Behandlingshjælpemiddel - Inhalation Hjælpemidler i hjemmet Boligændring Træning via servicelov Hjælpemiddel Andet: SYGEHUSYDELSER: Rehabiliteringstilbud Kontrol Sygehus Genoptræningsplan Rehabiliteringstilbud O 2 -behandling KOL Skole Influenzavaccination Andet: ANDRE TILBUD: Røde Kors besøgsven Ældre hjælper ældre Patientforening Sund By Foreningsliv Motionscenter Andet: FØLGESYGDOMME:

FORVENTNINGER TIL REHABILITERINGSFORLØBET: OPLEVELSE AF HVERDAGSLIVET: o Hvordan tager du vare på dig selv og din sygdom i hverdagen? o Hvilke ressourcer mener du kan styrkes, så du bedre kan klare din sygdom i hverdagen? o Personer, du gerne vil medinddrage til hjælp i dagligdagen o Hvad kunne du godt tænke dig selv at gå i gang med?

KROPSFUNKTION Funktioner og funktionsniveau Helbredsområder: Begrænsninger i funktionsevnen: Mål: 1. Mentale Helbred o Motivation, handlekraft og udholdenhed o Psyke angst depression - hukommelsestab o Søvn 2. Sanser og smerte o Syn og hørelse o Svimmelhed og balance o Følesans i fingre - fødder o Smerter hvor hvordan hvornår hvor ofte 3. Hjerte kar og respiratoriske funktioner o Puls - blodtryk o Respiration rygevaner o Åndenød 4. Fordøjelse o Vægt højde - BMI o Spise-, tygge- og synkebesvær o Mundens slimhinder o Slimproduktion og kvalme o Væskeindtag o Væskeophobning ødemer o Afføring 5. Urinveje og kønsorganer o Vandladning - Bækkenbund 6. Bevægeapparat o Ledbevægelighed Ledstabilitet o Muskelstyrke muskeltonus reflekser o Gangmønster 7. Huden o Huden hudheling o Hår og negle 8. Test o Højde: o Vægt: o BMI: o Puls Blodtryk: o MRC- point: o SF-36: o Konditionstest:

AKTIVITET (A) (personlig udførelse af en opgave eller handling) DELTAGELSE (P) (medvirken i dagligdagen) Helbredsområder: 1. Løsning og anvendelse af viden o Kan sanserne bruges o Lære nyt og tilegne sig nye færdigheder o Problemløsning - tage beslutninger 2. Almindelige opgaver og krav o Påtage sig simple eller komplicerede daglige opgaver o Udføre daglige rutiner o Stresstolerance 3. Kommunikation o Forståelse af tidligere information - viden om sygdom o Hvordan har du lettest ved at indlære skriftligt - mundtligt 4. Bevægelse og færden o Brugen af kroppen, gang, løb og lign., rejse sig o Klare forflytninger o Løfte og forflytte genstande o Færden i hjemmet og færden m. transportmidler 5. Omsorg for sig selv o ADL, kan personen fysisk/psykisk tage vare på sig selv 6. Husførelse o Madlavning og husligt arbejde o Hjælpe andre 7. Samspil og kontakt o Sociale relationer - evnen til kontakt med andre 8. Vigtige livsområder o Uddannelse Arbejde - økonomi 9. Socialt liv og medborgerskab o Evnen til at kunne begå sig socialt o Fritidsaktiviteter og religion Borgerens vanskeligheder ved at udføre opgaver: Mål:

Helbredsområder: Borgerens oplevelse af begrænsninger: Mål: OMGIVELSER (E) Hvilke begrænsninger i forhold til arbejde Hvilken opbakning hos familie og venner 1. Hjælpemidler og medicin o Hjælpemidler til dagligdagen o Ganghjælpemidler ude og inde o Lægemidler medicin o Boligindretning o Trapper 2. Omgivelser og ændringer i omgivelserne o Indkøbsmulighed o Iltbehandling i hjemmet o Røgfrit miljø i hjemmet 3. Støtte og kontakt o Familie og venner o Netværksgrupper foreninger o Husdyr o Sundhedspersonale i hjemmet o Arbejde - job 4. Holdninger o Familiens venners netværks holdninger o Sundhedspersonalets holdninger o Oplevelse af samfundets holdninger 5. Lokalsamfundet o Lokale samfund o Økonomiske forhold, der har indflydelse på dagligdagen o Social sikring - socialrådgiver

Kommunale tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Fysisk aktivitet og motion: Motion på recept Skavankhold i Sund By Motionshold for KOL Træningsværksted Sund By Stavgang Sund By Balancehold Sund By Fysioterapeutisk rådgivning - Sund By Træning via Servicelov Motionsven Ernærings- og kostvejledning: Diætistrådgivning Praktisk diætistvejledning i hjemmet Forbrugeraftner Madlavningskurser Kostplanlægning Kostens betydning for sygdommen Informationsmateriale - Pjecer Rygestop: Rygestopkurser i Sund By Rygestoplinjen WEB baseret Informationsmaterialer - Pjecer Mestring og undervisning: Viden om KOL Medicin virkning/ bivirkninger Compliance korrekt brug af medicin Vejledning i brug af inhalatorer Selvobservationer Forebyggelse af kompl. ved KOL Vejrtrækningsteknik

Kommunale tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Observationer fra kommunalt personale Mestring af sygdom og angst Netværksgrupper psykosocial støtte At være pårørende Praktiske råd og vejledninger til hverdagen (ergoterapeut) Tilskudsordninger Samlet undervisningsforløb: Sygdomsorientering Ernæringsvejledning Rygestop Vejrtrækningsteknik Forebyggelse Medicinhåndtering Dagligdag og sygdom Tilskudsordninger Andet: Fodterapeut Hudplejerådgivning Socialrådgivning Livsstilshold Kontakt til patientforeninger Sundhed.dk Jobvejledning Motionsven

Kommunale Tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: KOL- Café At leve med KOL i hverdagen At være pårørende At leve bedst muligt i eget hjem Inhalationsmedicin - Medicin og compliance ved medicin Områder for forebyggelse Tilskudsordninger Opfølgende tilbud:

Borgerens egne kommentarer: Kommentarer fra andet personale:

Kompetenceudvikling i rehabilitering - et tværfagligt og tværsektorielt kursusforløb

Baggrund En af hensigterne med den nye Sundhedslov er at styrke rehabiliteringsindsatsen til borgerne i kommunalt regi. Dette stiller øgede samarbejdskrav til såvel tværfaglige som tværsektorielle medarbejderes målrettede indsatser og samarbejde med borgeren om dennes hverdagsliv. Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Århus Kommune, Jysk Center for videregående uddannelser, Hammel NeuroCenter og Marselisborgcentret har samarbejdet om udviklingen af et kursusprogram i rehabilitering, til personaler med korte erhvervsuddannelser, samt korte og mellemlange videregående uddannelser. Programmet er relateret til det brede rehabiliteringsbegreb, og målrettet tværfaglige og tværsektorielle personalegrupper der arbejder med rehabilitering i dagligdagen. Kursusforløbet kan afvikles på en konkret institution eller et lokalcenter. Kompetenceudviklingsprogrammet herunder er gennemført og evalueret i 2006, og kan gennemføres med støtte fra og ved kontakt til Uddannelseskoordinator, Cand. mag. et BA, Kaj Tarp Skovbjerg, Hammel Neurocenter, NEUKTS@sc.aaa.dk Målet med kursusforløbet i rehabilitering er at kursisten skal: kende de lovmæssige rammer for rehabiliteringsindsatsen kunne arbejde dels på grundlag af borgerens forståelse af situationen, borgerens betingelser og forudsætninger samt i samråd med de involverede fagpersoner kunne inddrage principper for den faglige indsats, som kan medvirke til at styrke borgerens kvalificerede beslutninger være bevidst om egen monofaglig rolle og have forståelse for de andre faggruppers kompetencer i det tværfaglige samarbejde kunne indgå i det gode rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer Målgrupper for kursusforløbet Målgruppen er i princippet alle, der arbejder med rehabilitering. Kursusforløbet kan således afvikles på en konkret institution eller et konkret lokalcenter, og målgruppen vil her være det faglige personale, der er involveret i borgerens rehabiliteringsproces. En anden mulighed er at afvikle kurset tværsektorielt målrettet personer, der fx er involveret i rehabiliteringen af en konkret patientgruppe herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, diætister, ergoterapeuter, talepædagoger og socialrådgivere. Opbygning af kursusforløbet Kursusforløbet vil være et korterevarende forløb over 5 kursusdage. Kurset vil være praksisorienteret, og kan evt. afvikles på den enkelte arbejdsplads. Kursusforløbet vil være modulopbygget og afviklet over ca. 2 måneder. Dette kan planlægges individuelt afhængig af den enkelte arbejdsplads ønsker og behov.

Skitse over det samlede kursusforløb: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 grund- Fælles modul Niveauopdelt temaundervisning Fællesmodul Niveauopdelt temaundervisning Afsluttende fællesmodul 6 lektioner 6 lektioner 6 lektioner 6 lektioner 6 lektioner Mellem modulerne forventes det, at kursisterne arbejder med konkrete opgaver, der har afsæt i konkrete forløb eller udarbejdede cases. Alle moduler er af 6 lektioners varighed og kan afvikles som hele dage eller som 2 x 3 lektioner. Modul 1: Fælles grundmodul Undervisningen kan afvikles som en hel temadag eller kan evt. deles op i to undervisningsforløb på 3 lektioner. Fokus for dette første modul er de centrale værdier og elementer i rehabilitering. Grundmodul: Hvad er rehabilitering? Varighed 6 lektioner Hvad er rehabilitering? Lovgivning Borger- og patientbegrebet Borgerinddragelse Tværfaglig teamorganisering Modul 2: Temaundervisning opdelt efter uddannelsesniveau Der vil indenfor temaerne blive differentieret i forhold til den enkelte faggruppes faglige ansvar, og videnbaseret undervisningsmateriale vil blive inkluderet. Principper for faglig indsats Varighed: 6 lektioner Erhvervsrettede uddannelser Borgerens autonomi Individuelle rehabiliteringsplaner Tværfaglighed ICF Tværsektoriel samarbejde Koordinatorfunktion Den professionelles rolle som rådgiver, vejleder og ekspert Den oplyste borger hvordan agerer den professionelle i forhold til denne borger? Mellemlang-videregående uddannelser Borgerens autonomi Individuelle rehabiliteringsplaner Tværfaglighed ICF Tværsektoriel samarbejde Koordinatorfunktion Den professionelles rolle som rådgiver, vejleder og ekspert Den oplyste borger hvordan agerer den professionelle i forhold til denne borger?

Modul 3: Fællesmodul Med udgangspunkt i forståelsen af rehabiliteringsbegrebet og med udgangspunkt i principperne for faglig indsats arbejdes der på dette modul konkret og eksemplarisk med udarbejdelsen af rehabiliteringsplaner. Det sammenhængende rehabiliteringsforløb Varighed: 6 lektioner Rehabiliteringsplaner mål, tidsramme og koordinatorfunktion Samarbejde Etik Modul 4: Temaundervisning opdelt efter uddannelsesniveau Der vil indenfor temaerne blive differentieret i forhold til den enkelte faggruppes faglige ansvar, og videnbaseret undervisningsmateriale vil blive inkluderet. Organisering og samarbejde i forbindelse med rehabiliteringsplaner Varighed: 6 lektioner Erhvervsrettede uddannelser Mellemlang-videregående uddannelser Borgere med forskellige behov Borgere med forskellige behov Det monofaglige i det tværfaglige Det monofaglige i det tværfaglige Inddeling i team Inddeling i team Kommunikation Kommunikation Inden næste kursusmodul skal kursisterne have dannet tværfaglige grupper og have overvejet en konkret rehabiliteringsplan, som gruppen arbejder med i workshoppen på det afsluttende modul. Modul 5: Afsluttende fællesmodul Forandring Varighed: 6 lektioner Workshops: Udvikling af rehabiliteringsplaner Fremlæggelse Fremlæggelse af rehabiliteringsplaner med begrundelser Dialog med kursisterne med udgangspunkt i kursusforløbets indhold Evaluering