Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt
Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn med udadreagerende adfærd Udfordrende adfærd udfordrende børn Forskellige former for problemadfærd Fra problemadfærd til problemløsning Nogle idéer 1
Lidt om mig selv Født i 1980 i Rostock, Tyskland I Danmark siden 2000: arbejde på Hellebæk Efterskole, Lyshøj Friskole, Småskolen i Nakkebølle & Carene Star, PTG på Tvind, Langagerskolen, lærerseminariet DNS Lærerstudiet og psykologistudiet afsluttet med Cand.Psych. og B.E. i 2009 Først ABA-hjælpetræner, efter studiet ABAteamleder i ABA-forskningsprojektet i Aarhus Kommune Nu: Psykolog ved Børnecenter Vestervig 2 børn (Emma 5, Emil 7) Petra Patzwaldt 13. november 2012 2
Fra Paulo Coelhos bog Alef Petra Patzwaldt 13. november 2012 3
Forskellige tanker om udfordringerne ved børn med udadreagerende adfærd om at være forælder om at være forælder til et barn med et handicap om at være forælder til et barn med autisme om at være forælder til flere børn om at klare et arbejdsliv om at klare et socialt liv om at leve livet 4
overskud energi søvn social støtte viden redskaber forståelse mod og håb 5
6
Udfordrende adfærd udfordrende børn 7
Hvilken slags adfærd kan være udfordrende? 8
Forskellige former for problemadfærd eksternaliseret/udadrettet adfærd internaliseret/indadrettet adfærd flere undersøgelser viser, at omfanget af internaliseret og eksternaliseret problemadfærd hos børn og unge er nogenlunde lige stort betydelig overlapning mellem eksternaliseret og internaliseret adfærd 9
Opdelt på en anden måde: lærings- og undervisningshæmmende adfærd (koncentration- og opmærksomhedsvanskeligheder, motorisk uro, ballade i klassen, selvstimulering ) fører ofte til social isolation (ensomhed, depression ), men social isolation pga. andre årsager kan også være problemadfærd i sig selv udadreagerende adfærd (fysiske og/eller verbale angreb og trusler = fysisk og psykisk vold, selvskadende adfærd ) antisocial adfærd (kriminel og/eller destruktiv adfærd, alvorlige regelbrud, hærværk, alvorlig mobning og trusler overt/covert behaviour ) 10
Fra problemadfærd til problemløsning I konflikt/-problemløsning er det godt at have en veludviklet fantasi og humoristisk sans! I forhold til sig selv: Kunne jeg mon gøre, sige eller handle helt anderledes, end jeg plejer? I forhold til hjemmet: Kunne vi mon gøre, sige eller handle helt anderledes, end vi plejer? 11
Som udgangspunkt: Alle børn vil lære! Alle børn gør det rigtige, hvis de kan! Alle mennesker vil, hvis de kan! 12
Alligevel ender vi alt for tit i en ond spiral FRUSTRATIONER AFMAGT MAGTESLØSHED ANGST FORSVARSMEKANISMER KRAV STRESS SELVBEBREJDELSER GRÆNSEOVERSKRIDELSER VREDE SKAM BEBREJDELSER 13
14
DERFOR 15
Noget mere konkret: vigtigt med faste r u t i n e r o g p r o c e d u r e r, forudsigelighed, genkendelighed (for alle parter) analyse af de svære situationer fx med A-B-C: kontekst, funktion af/årsag til den specifikke adfærd (uden at reducere adfærdens kompleksitet) registrering af problemadfærd, fx selvstimulering, selvskadende adfærd, udadreagerende adfærd proaktiv/forbyggende indsats (visuel støtte, sociale og interaktive historier, tegneserier, selvindsigt, handicapforståelse, mindfulness, konflikthåndtering ) akut indsats mod alvorlig problemadfærd 16
Spørgsmål til refleksion Hvilke kampe er værde at tage? Hvilke krav er virkelig vigtige at trumfe igennem? Hvornår kan en konflikt retfærdiggøres? Accepterer vi egentlig børnene, som de er? Hvor rummelige er vi i virkeligheden? Hvad kan accepteres/ikke accepteres? Hvad vil vi lære børnene? Hvorfor? Hvordan? Hvilke regler er vigtige for børnene at overholde? Hvorfor? Hvor mange regler findes der egentlig i de voksnes hoveder? Hvad ser vi, når vi kigger på børnene? Ser vi et reelt potentiale i dem? Eller kun begrænsninger og problemer? Kan kærlighed klare alt? 17
Vigtige overvejelser i analyseprocessen: Hvad sker der lige før? Hvilken andel har man selv i det? Hvordan føles det i kroppen? Hvor kan du mærke det i kroppen? Hvordan reagerer du på dine følelser? Hvad tænker du så? Hvordan forandrer det sig? Hvornår fungerer det godt/lykkes det? Hvorfor? Hvilken funktion kunne barnets adfærd have (fx undgåelse af et krav, selvstimulering, kontrol i en uoverskuelig/stressfuld situation )? Hvordan kan situationen klares på en anden måde? 18
Do not train children to learn by force and harshness but direct them to it by what amuses their minds so that you may be better able to discover with accuracy the peculiar bent of the genius of each. Plato, 428 B.C - 347 B.C 19
"Long before a teacher feels awkward about using extrinsic reinforcers, they should feel awkward about being ineffective. Steve Ward, 2008 20
Nogle få ABA-begreber: positiv forstærkning at tilføre forstærkende stimulus efter hensigtsmæssig adfærd negativ forstærkning IKKE straf! at fratage ubehagelig stimulus ved hensigtsmæssig adfærd social forstærkning ydre/indre forstærkere at prompte at give en hjælpestimulus at generalisere adfærden konsekvens IKKE straf! er hvad der følger en bestemt adfærd at udviske forstærkning (FADING OUT) 21
VIGTIGT ved at anvende ABA-principperne: 1. At tage udgangspunkt i barnets ressourcer og forudsætninger! 2. At muliggøre fejlfri læring for barnet! 3. At gøre læring spændende/attraktivt! 4. At give barnet et funktionelt sprog! 5. At sætte små mål! Og at fejre de små og store succeser (også ens egne)! 6. At vende situationer om til en egen fordel! 7. At handle konsekvent i ord og handling! 8. At give barnet redskaber til at kunne fungere, trives og bidrage i et normalmiljø! 22
overskud energi søvn social støtte viden redskaber forståelse mod og håb 23
24
Til sidst en huskeliste: Ét skridt ad gangen! Øvelse gør mester! Én for alle, alle for én! 25
Tak for nu! 26
Forslag til inspiration 27
Petra Patzwaldt 13. november 2012 28
Petra Patzwaldt 13. november 2012 29
www.socialthinking.com 30
31
Ved uddybende spørgsmål: Petra.Patzwaldt@gmail.com 32