Indblik og udsyn historie for 5. klasse Lærerens håndbog

Indblik og udsyn historie for 5. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden elevbog og nettjeneste. Forfatter: Lars Allan Haakonsen & Thomas Meloni Rønn Redaktør: Thomas Meloni Rønn & Troels Pedersen Pædagogisk konsulent: Henning Brinckmann Illustrationer: Steen Andersen Kort: Thomas Meloni Rønn Alle fotos Anna Maria Meloni Rønn undtagen: Side 21, 22, 23, 33, 35, 46, 51, 52, 53, 54 nederst, 56 nederst, 76, 80 øverst, 101, 103, 104, 105 nederst, 100 højre og 120: istockphoto, side 37: Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, side 45, 96 og 110: Scanpix, side 27: Statens Museum for Kunst, side 80: Henning Brinckmann, side 97: Polfoto, side 102, 105 øverst og 122: Wikimedia Commons, side 106: Library of Congress Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark 2010 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-92505-18-7 Forlaget Meloni Herluf Trolles Vej 178 5220 Odense SØ post@meloni www.meloni.dk INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

Indholdsfortegnelse Om systemet Indblik og udsyn... 2 Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009... 6 Historiekanon og Indblik og udsyn... 7 Metodeværkstedet... 8 Fortælleark... 12 Korstogene... 16 Livet i middelalderen... 44 Margrete den 1.... 74 Nye tanker... 94 Kirken splittes... 117 Værd at se... 139 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

OM SYSTEMET Om systemet Indblik og udsyn Indblik og udsyn er et fulddækkende historiesystem til undervisning i 3. 9. klassetrin i grund skolen. Bøgerne er bygget op omkring Fælles Mål 2009, historiekanonen og de overordnede læseplansdokumenter fra ministeriet. Systemet består af en grundbog og en lærerhåndbog til hvert klassetrin. Desuden suppleres systemet af en digital nettjeneste, Den digitale Historiebog. Nettjenesten kan bruges på tværs af emner og klassetrin. Nettjenesten har en selvstændig lærervejledning, der kan hentes fra hjemmesiden. Indhold Systemet består af en elevbog til hvert klassetrin. De forskellige bøger behandler forskellige historiske perioder. Systemet er opbygget kronologisk, så det begynder med forhistorisk tid og de første mennesker i Danmark og bevæger sig frem til vor tid. Enkelte steder er kronologien brudt en smule i de yngste årgange. Dette er sket for at lette forståelsen af de enkelte perioder. Dansk historie spiller naturligt en central rolle i systemet, men også europæisk historie og globalhistorie inddrages. Deraf navnet indblik og udsyn. Navnet er for så vidt dobbelttydigt, da det både kan betyde indblik i den danske historie og udsyn til den globale, men mange af teksterne og aktiviteterne kan også danne udgangspunkt for mikro- kontra makrohistorie på nationalt plan. Hvad er historie Historie handler om fortiden. Historie er nutidens tolkning af begivenheder sket i fortiden. Derfor er historien heller ikke statisk. Den ændrer sig med tiden. Ligeledes kan man sige, at uden fortid ville der ikke være noget, der hed historie. Men der vil altid være noget, der hedder fortid, med eller uden historie. Fortiden bliver først til historie i det øjeblik, den bliver fortolket af nutiden. Til at bearbejde og analysere oplysningerne fra fortiden bruger historikere og arkæologer nogle videnskabelige metoder for at sikre lødigheden af deres fortolkning. Historie som fag Historie som fag har de seneste år oplevet en opblomstring. Faget har fået flere undervisningstimer og har desuden fået stor opmærksomhed ikke bare i medierne, men også på skoleplan. Indførelsen af historiekanonen har, udover opmærksomhed, også medført en hed debat mellem modstandere og tilhængere af kanontanken. Historiekanon og Fælles Mål 2009 har ført til øget fokus på det kronologiske aspekt i undervisningen. Man er gået fra den relative til den absolutte kronologi i undervisningen. Dette er sket ud fra et ønske om at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for historiske sammenhænge. Historieformidlende og historieskabende Det er målet med Indblik og udsyn at skabe et historiesystem, der ikke blot fortæller, hvad der skete i fortiden, men i høj grad er historieformidlende. Det skal forstås sådan, at systemet søger at inddrage eleven aktivt i undervisningen for på den måde at gøre den enkelte elev opmærksom på, at han ikke blot er historiemodtagende, men i høj grad også historieskabende. Det er systemets mål at gøre eleverne i stand til at perspektivere historiske begivenheder til deres egen tid, men også reflektere over deres egen rolle i historien. Historiekundskaber Indblik og udsyn er bygget op omkring fagets nøglebegreber. I historie drejer det sig om at vide, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan vi ved det. Med andre ord: udsagn, begreb og metode. Det første knytter sig til den konkrete begivenhed, eller man kan også sige fortiden. Ved at bruge den historiske metode kommer vi frem til, hvorfor det skete. Man kan med andre ord sige, at det er de to sidste begreber, der skaber historie. Indhold i Indblik og udsyn historie for 5. klasse I grundbogen til 5. klasse arbejdes der med følgende temaer: Middelalder Renæssance Indholdet i temaerne er udvalgt, så det giver eleverne en idé om livet fra antikken til middelalderen. Det vil være umuligt at give en uddybende formidling af temaerne i 5. klasse. Vægten er derfor lagt på: etableringen af den danke centralmagt i middelalderen. 2 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

OM SYSTEMET livet i middelalderen, herunder handel, hverdagsliv og samfundets opbygning. til, at udenlandsk indflydelse har påvirket Danmark, ligesom dansk indflydelse har sat sine spor i udlandet. magtforholdet mellem stat og kirke. interkulturelle udveksling, der fandt sted i perioden. den teknologiske udvikling i perioden og hvilke konsekvenser denne havde. paradigmeskiftet fra middelalder til renæssance, og hvilke konsekvenser det fik herunder religiøse konflikter. Grundbogen Indblik og udsyn er et lidt anderledes historiesystem end andre systemer. Sideantallet er noget mindre end i andre grundbogssystemer. Det er der en grund til. Timetallet i 5. klasse er begrænset, og der er stadig en del elever, der endnu ikke er gode læsere. Vi vil gerne have alle med, uden at tabe de gode læsere. Grundidéen har derfor været at lave en forholdsvis koncentreret tekst, der i 5. klasse slår ned på de punkter, som vi mener, bedst forklarer de historiske emner, og som kan medvirke til at danne en sammenhængsforståelse af de historiske begivenheder for eleverne. Grundteksten er støttet af en stærk visuel side. Alle siderne er gennemillustreret, uden at vi af den grund mener at have skabt en billedbog. Billederne er nøje udvalgt, så de støtter teksten. Lærerens rolle Læreren spiller en central rolle i undervisningen med Indblik og udsyn. Der er lærerens opgave at organisere og disponere undervisningen. Systemet lægger i sin grundtanke op til, at man arbejder i fællesskab med opslagene i elevbogen. Derudover kan læreren inddrage de aktivitetsark og andre elementer, som findes i Lærerens håndbog. Det er altså læreren, der er den centrale aktør i undervisningen. Til at hjælpe sig har læreren sin håndbog. Opbygning af Lærerens håndbog Udstyr I modsætning til flere andre lærervejledninger er håndbogen til Indblik og udsyn illustreret. Her er ekstra fotos, tegninger og kort, som supplerer den løbende baggrundvidenstekst. De fleste af tegninger og kort er tilgængelige på nettet, så man enten kan kopiere dem eller bruge dem på Interactive White Boards eller projektor. Temaer Grundbogen er opdelt i temaer, og de samme temaer går igen i Lærerens håndbog. Alle temaer er opbygget efter samme model. Først er der en kort intro til, hvad formålet med temaer er, forslag til, hvordan man kan arbejde med opslaget, baggrundsviden og endelig aktivitetsark. Faglig baggrundsviden Lærerens håndbog rummer et omfattende afsnit med faglig baggrundsviden til alle temaer i perioden. Her kan læreren finde den historiske viden, der er nødvendig for arbejdet med perioden. Plancher og illustrationer findes på meloni.dk til download. Aktivitetsark I Lærerens håndbog findes en række aktivitetsark til at støtte og perspektivere de enkelte opslag. Det er ikke meningen, at man skal lave alle aktivitetsark. Det er op til den enkelte lærer at vælge de ark, der passer bedst til undervisningen og elevernes niveau i den pågældende klasse. Nogle ark kan bruges i andre tidsperioder og temaer, end de er angivet til, mens andre er mere målrettede. Nogle af dem kan også bruges tværfagligt. En del af aktivitetsarkene lægger op til at tage eleverne med på tur. Det er tanken, at alle aktivitetsark på den ene eller anden måde hjælper eleven med at forstå stoffet i bogen. Metode-værkstedet Efter indførelse af prøve i historie efter 9. klasse har eleverne skullet have kendskab til historisk metode. Det er ikke meningen, at eleverne skal mestre historisk metode efter 5. klassetrin, men afsnittet med metode giver nogle øvelser, som kan bruges til at skærpe elevernes opmærksomhed om ting, der er vigtige, når man arbejder med historie. Fortælleark I Lærerens håndbog findes desuden en række fortælleark. Fortællearkene er gode historier og fortællinger. Det kan være såvel fiktions- som fakta/ kildetekster. Arkene kan inddrages i det omfang, som læreren finder det passende. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 3

OM SYSTEMET Netdelen - Den digitale historiebog Netdelen, Den digitale historiebog, vil udover ekstra viden om de forskellige perioder også indeholde en del videooptagelser. Det kan fx være en arkæolog, der fortæller om udgravningerne i Gudme eller en museumsinspektør, der fortæller om Ribes vikingefortid. Optagelserne kan enten ses af eleverne selv eller bruges på Interactive White Boards. Der er i grundbogen til 5. klasse øget fokus på netdelen til systemet. Flere af aktiviteterne er planlagt så eleverne skal bruge nettet i deres søgen efter viden. De fleste opgaver kan løses ved at bruge netdelen, Den digitale Historiebog. Lydbøger På Den digitale Historiebog kan man også finde grundbøgerne indtalt som hjælp til svage læsere. Opbygning af Grundbog Alle grundbøgerne er opbygget efter samme mønster. Temaer De forskellige opslag er samlet i temaer. I 5. klasse udgør hvert tema et emne, dvs. Korstogene, Livet i middelalderen, Margrete den 1., Nye tanker og Kirken splittes. Opbygning af opslag På siderne er der forskellige ele menter. Grundtekst Grundteksten afsluttes på hvert opslag. Tidslinje Alle opslag er forsynet med en tidslinje i bunden. På tidslinjen er den aktuelle tidsepoke markeret. Hvis der er tale om et opslag, der omhandler udenlandske begivenheder, er det den danske tidsepoke, der er markeret. Tidslinjen gør det lettere for eleven hele tiden at vide, hvilken tidsepoke han eller hun arbejder med. Fortiden fortæller Her er der elementer, der giver eleven en idé om fortiden som historisk kilde. Det kan være såvel billeder som fx af en pilespids eller en kildetekst. Faktabokse Faktaboksene sætter fokus på elementer i grundteksten, som kræver uddybning og/eller tilføjer faktuelle ting, som udvider elevens horisont, men som ikke naturligt indgår i grundteksten. Kort Kort indgår i det omfang, det letter forståelsen. Fotos Der er lagt vægt på en informativ billedside. Arbejde med Indblik og udsyn Begyndelse og afslutning af perioderne Som begyndelse på arbejdet med de historiske temaer vil det være oplagt at snakke på klassen om, hvilke ting eleverne forbinder fx med stenalder. Skriv ordene ned og hæng dem på klassens opslagstavle, evt. i forbindelse med etableringen af en tidsfrise. Ved afslutningen af temaet kan man atter med fordel lave samme øvelse. Har elevernes viden flyttet sig? Tidsfriser Selvom Indblik og udsyn er opbygget kronologisk, er en tidsfrise et godt redskab til at styrke elevernes kronologiske forståelse. Tidsfrisen kan laves på forskellige måder, men et forslag kunne være at bruge nogle af billederne fra netdelen til at påhæfte tidsfrisen i de respektive perioder fx jættestuer i stenalderen. På den måde får eleverne noget konkret at forbinde tidsperioderne med. På Den digitale Historiebog er der en elektronisk tidslinjegenerator. Andre materialer Indblik og udsyn tilgodeser ønsket om også at kunne inddrage andre materialer i undervisningen. Dette kan se ved fx at undlade at gennemføre alle aktivitetsarkene og i stedet bruge emnebøger om fx Absalon eller Columbus som udgangspunkt for undervisningen i kortere eller længere perioder, hvorefter man kan vende tilbage til grundbogen. Storyline Det er oplagt at bruge storyline i historie. Faget historie har alle de elementer, der skal til for at lave et godt storyline-forløb. Grundelementerne i en historisk storyline vil typisk være tid, sted, mennesker og begivenheder. Man kan evt. bruge fortællearkene som udgangspunkt for storyline. 4 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

OM SYSTEMET Logbog & Evaluering Indblik og udsyn lægger op til, at eleverne - enkeltvis eller i grupper - fører logbog i forbindelse med arbejdet med de enkelte emner og temaer. Logbogen kan indeholde elevernes notater om hvilket stof, der er gennemgået, hvordan der er arbejdet med stoffet, og hvad de har lært. Logbogen kan således benyttes til både løbende at evaluere og justere arbejdsprocessen med og som grundlag for en afsluttende evaluering. Som lærer kan du være med til at styre logbogsskrivningen fx ved at lade eleverne arbejde med følgende disposition til logbogen. Processtart Opstilling af mål for det undervisningsforløb, projekt eller lignende, man skal i gang med. Refleksioner i forbindelse med målene og forventningerne til, hvordan og hvorvidt de kan nås. om? gør? til, hvorvidt de nås? Procesforløb Beskrivelse og vurdering af arbejdet, fx delt op i forhold til faser eller lignende, eller med en bestemt hyppighed. cessen? mangler vi? mindre godt? Og hvad hæmmer den? Resultater Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter. ud bytte af undervisningen? under visningen på andre områder, fx i forhold til udvikling af sociale og personlige kompetencer? ventningerne? mindre godt? Perspektivering/ opfølgning/nye mål bruges til? bliver brugt til? videre? Og hvordan kommer vi videre? I Indblik og udsyn opfordres eleverne til at føre logbog ud fra nogle meget konkrete spørgsmål nærmest som en slags dagbog. Men som nævnt kan du vælge at udbygge kravene til logbogsskrivningen fx med udgangspunkt i ovenstående model. Man kan også føre en logbog i fællesskab fx på opslagstavlen. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 5

FÆLLELS MÅL Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009 Indblik og udsyn er opbygget og tilrettelagt efter de nye Fælles Mål 2009, der træder i kraft med begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Alle kanonpunkterne indgår naturligt i Indblik og udsyn. Systemet er ikke bygget op omkring dem, men eftersom systemet er kronologisk opbygget, optræder de naturligt, når de indgår i den historiske udvikling. Udvikling- og sammenhængs forståelse mellemkonge og kirke i Danmark europæerne og andre folk og forklaremagtforholdene indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur kvinder ogmænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag lemden enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. Trinmål efter 6. klasse Hovedvægten er i 5. og 6. klasse er lagt på den politiske historie. Systemet sætter fokus på dannelse af den danske centralmagt, hvordan man regerede landet og hvordan magtforhold og rollefordeling var mellem konge og kirke. Kronologisk overblik marks historie indgår i samspil med verden udenfor epoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. Men der er også fokus på hverdagslivet og hvorledes den teknologiske og interkulturelle udveksling var med til at ændre hverdagen for den almindelige borger. Trinmålene for 6. klasse lyder således: Fortolkning og formidling problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden begreber og diskuteremed hvilken sikkerhed, fortiden kan beskrives fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. Ved at bruge Indblik og udsyn for 5. og 6. klasse vil man opfylde trinmålene. 6 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

HISTORIEKANON Historiekanon og Indblik og udsyn De obligatoriske kanonpunkter indgår i Indblik og udsyn på følgende klassetrin. Der er i placeringen taget hensyn til anbefalingerne i faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie. Kanonpunkter 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ertebølle Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian 4. Den westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandelen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht 1992 11. september 2001 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 7

METODEVÆRKSTEDET Metodeværkstedet Metodeværkstedet skal opfattes som et tilbud til læreren. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med rigtig historisk metode i 5. Klasse, men det er vores hensigt at strukturere kildearbejdet mere ved at bruge skemaer, så eleverne får en slags rettesnor, som de kan gå frem efter. Skemaet er dog stadig en forenklet tilgang til den kildekritiske metode. De tekster, der er bevaret fra fortiden, kaldes skriftlige kilder. Det er blandt andet disse kilder, som historikerne bruger, når de skal undersøge og fortælle om fortiden. Til nogle begivenheder i fortiden er der bevaret mange skriftlige kilder og til andre færre. Fx er der ikke ret mange skriftlige kilder bevaret om det, der skete i Romerriget i forhold til det, der skete i forbindelse med Berlinmurens fald i 1989. Men uanset om der findes mange eller få kilder til de begivenheder i fortiden, som man ønsker at undersøge og fortælle om, er det vigtigt at vide, hvordan kilderne kan bruges. Det er altså nødvendigt at kende til den kildekritiske metode. Det er vigtigt at slå fast, at kilder ikke kun er tekster. Det kan også være billeder, keramik og andre ting, der på en eller anden måde sige noget om en begivenhed. Hvis man fx tænker på de plakater af rockstjerner, som mange unge har hængende på værelset, står der sjældent noget på plakaten. Alligevel kan plakaterne være gode kilder til at vise, hvilke rockstjerner, der er populære på et givet tidspunkt. Tekstanalyse Tekstanalyse er essentiel, når man arbejder med historie. Det meste af vores viden om fortiden kommer fra overleverede kilder, men det kan være svært at læse kilderne. Ofte er de skrevet i et gammeldags sprog. Man kan drive historisk metode på flere forskellige niveauer. Der kan selvfølgelig stilles større krav til en elev i 9. klasse end til én fra 5. klasse. Alligevel kan man i 5. klasse godt arbejde med metode. Billedanalyse Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Ved at iagttage et kornsejl, kan man se hvor slidt det er. Ved at kigge på et foto, kan man ofte tisdbestemme en begivenhed, og et maleri afslører ofte deltagerkredsen. 8 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

METODEVÆRKSTEDET Køreplan til arbejde med kilder Analyse af tekstkilder En historiker arbejde med at analysere tekster. Når det drejer sig om historie, kalder man teksterne for kilder. Man kan sige, at de er kilder til visdom. Det er fra kilderne, vi får noget at vide om fortiden. Det er som historiker vigtigt at læse kilderne grundigt og stille en række spørgsmål til dem. Det kaldes kildekritik. Nedenfor er en række spørgsmål, der kan bruges, når du skal arbejde med kildekritik. Hvad handler kilden om? Det vigtigste er selvfølgelig at finde ud af, hvad kilden handler om. Er det en beskrivelse af et stort slag eller hvordan man handlede i en middelalderby? Hvilke personer optræder i kilden? Hvor er de henne? Hvornår finder begivenhederne i kildeteksten sted? Det er blot nogle af de spørgsmål som du kan stille, når du skal analysere en kildetekst. Hvem har skrevet kilden? Det er også vigtigt at vide, hvem der har skrevet kilden. Du kender det sikkert selv, hvis du skal beskrive en fodboldkamp, som dit hold har spillet. De andre var heldige. Hvis du spørger en fra modstanderholdet, vil han måske sige, at de var de bedste. Hvem har ret? Derfor er det vigtigt at vide, hvem der har skrevet kilden. Måske er han sur over et eller andet, eller måske vil han bare beskrive begivenheden mere positivt end den i virkeligheden var. Har forfatterens selv oplevet det han beskriver? Man finder tit tekster, der er skrevet af en forfatter, der ikke selv har været til stede, da det beskrevne skete. Hvordan har han fået at vide, hvad der skete? Måske har han fået noget forkert at vide. Fx er der forfattere i middelalderen, der beretter om søuhyrer, som de har fået at vide fandtes, men som de aldrig selv havde set. Hvornår er kilden skrevet? Nogle kilder er nedskrevet mange år efter begivenheden fandt sted. Folk husker ikke altid lige godt. Kan du fx huske helt præcist, hvad der foregik på din fødselsdag sidste år, eller hvad du fik i julegave, dengang da du var 5 år? Nogle gange er der gået mange hundrede år inden, der er en, der har nedskrevet begivenheden. Analyse af billeder Det er ikke kun tekster, der kan bruges som kilder. Man kan også bruge billeder, tegninger og malerier. Men ligesom når man bruge tekster, skal man også være kritisk, når man analyserer billeder. Hvad kan du se på billedet? Det vigtigste er selvfølgelig at beskrive, hvad der sker på billedet. Er billedet realistisk, er der fx personer, der kan flyve eller kører de gamle grækere rundt på scooter? Hvad fortæller billedet om materielle ting fx våben, huse, tøj etc. Hvem har lavet billedet og hvornår? Hvad er det for en slags billede: maleri, foto eller et stik? Hvem har lavet billedet? Har han selv været på stedet? Hvornår har han lavet billedet? Ligesom når vi analysere tekster, er det vigtigt at vide, om ophavsmanden selv har oplevet begivenheden, eller det er noget, han har fået fortalt mange år senere, og derefter selv har dannet sig et billede af, hvordan det måske har set ud? Hvad skal billedet fortælle? Hvilket budskab har billedet? Mange historiske malerier er fx lavet for at fremstille flotte sejre eller andre vigtige begivenheder i et lands historie. Hvad har ophavsmanden gjort for at få sit budskab frem? INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 9

METODEVÆRKSTEDET Tekstanalyseskema Hvad handler kilden om? Hvem har skrevet kilden? Har forfatterens selv oplevet det han beskriver? Hvornår er kilden skrevet? 10 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

METODEVÆRKSTEDET Billedanalyseskema Hvad kan du se på billedet? Hvem har lavet billedet og hvornår? Hvad skal billedet fortælle? INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 11

FORTÆLLEARK Fortælleark Fortælleark er en række gode historier med relation til de forskellige temaer i bogen. Det er ikke meningen, at eleverne selv skal læse arkene. Arkene kan enten læses op som den gode historie eller kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med de relaterede grundbogsopslag. Fortælleark 1: Mødet med vikingerne Ibn Fadlan var en arabisk retslærd, der rejste i Rusland i tiden efter 900. Her kom han bl.a. i kontakt med vikingerne på de russiske handelspladser. Han og andre arabere kaldte vikingerne for Rus. Dette øgenavn ses i dag i ordene Rusland og russerne. Jeg så nordiske vikinger, da de var kommet dertil på deres handelsrejser og havde slået sig ned ved floden Volga. Ikke har jeg set folk med mere fuldkommen legemsbygning end dem. De er høje som daddelpalmer og rødmossede. Deres mænd bærer en klædning, som dækker den ene halvdel af kroppen, mens den ene hånd stikker frit ud af den. Hver af dem har en økse og et sværd og en kniv, og han skiller sig aldrig fra noget af det, vi har nævnt. Deres sværd er brede og flade og riflede og efter frankisk mønster. Fra fingerspids til hals har hver af dem en samling træer, figurer og tatoveringer. Hver af deres kvinder har på sit bryst en beholder som er bundet fast og er af jern, af sølv, af kobber eller af guld, alt efter størrelsen og værdien af mandens formue. På hver beholder er der en ring, i hvilken der er en kniv, som også er bundet fast på brystet. Om halsen har de halsringe af guld og sølv. For når manden er ejer af ti tusinde sølvmønter laver han en halsring til sin hustru. Når han har tyve tusinde sølvmønter, laver han to halsringe. Og på den måde får hustruen en ny halsring for hver titusinde sølvmønter, som manden øger sin formue med. Således har en enkelt af dem ofte mange halsringe om halsen. De gør sig ikke rene efter [at have udtømt] ekskrementerne og ikke efter at have ladt vandet. De vasker heller ikke deres hænder efter måltidet. Ja, de er som vildfarne æsler. De er nødt til at vaske deres ansigter og hoveder hver dag i vand, som er så skident og urent, som det er muligt. Det foregår således: Pigen kommer hver morgen tidligt og har et stort fad vand med. Dette rækker hun til sin herre og så vasker han sine hænder, ansigt og hår deri, han både vasker det og kæmmer det i karret. Derpå snyder han næsen og spytter i det. Der bliver ikke noget skidt tilbage, som han ikke får med i vandet. Når han så er færdig med hvad der er nødvendigt, bærer pigen karret til hans sidemand, og han gør det samme som kammeraten har gjort. Hun holder ikke op med at bære det fra den ene til den anden, førend hun har ladet det gå på omgang til alle, som er i huset, idet hver af dem snyder næsen, spytter og vasker sit ansigt og hår deri. Placering i forhold til grundbog: Araberne kommer Arbejdsspørgsmål: Hvordan beskrives vikingerne? Hvordan passer beskrivelsen af vikingerne til din opfattelse af dem? Tror du, at der er blevet overdrevet en smule hvorfor/hvorfor ikke? Fortælleark 2: Nedslagtning af muslimske fanger Efter erobringen af Acra på det andet korstog kom der gang i forhandlinger mellem Richard Løvehjerte af England, der ledte korstoget og muslimerne. Richard krævede bl.a. Det hellige Kors udleveret mod at frigive sine muslimske krigsfanger. Men forhandlingerne gik i hårdknude og Richard stod nu med mange tusinde krigsfanger. Muslimen Behâ-ed-Din var øjenvidne til, hvad der nu skete: Om eftermiddagen tirsdag den 20. august ved firetiden dukkede han (Richard Løvehjerte) op til hest sammen med hele den kristne hær med ryttere, fodsoldater og turcopoler og trængte frem mod grøfterne for foden af højdedraget Al Ayadiyeh, hvortil han allerede havde sendt sine telte. Da de kristne nåede midten af af den slette, der strækker sig mellem dette højdedrag og højdedraget ved Keisan, tæt ved det sted, hvor sultanens fortrop havde trukket sig tilbage til, beordrede han alle muselmandfangerne, hvis martyrium Gud havde fastsat til denne dag, bragt frem for sig. De var i antal mere end tretusinde, og alle var bundet med reb. De kristne kastede sig nu over dem alle på en gang og massakrerede dem koldblodigt med sværd og lanser. [...] Der er mange forskellige udlægninger af motivet til denne nedslagtning. Nogle siger, at fangerne blev dræbt som hævn for de kristne, muselmændene havde dræbt. Andre 12 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

FORTÆLLEARK siger, at kongen af England som et led i sin beslutning om at erobre Ascalon mente, at det ville være uklogt at efterlade så mange fanger i byen, når han drog videre. Kun Gud kender den virkelige grund. Placering i forhold til grundbog: Det første korstog Arbejdsspørgsmål: Hvad sker der med de muslimske fanger? Hvad menes der med, at den engelske konge brød sit ord? Tror du, at mordene på disse muslimer foregik som det er beskrevet? Fortælleark 3: Benni Bødkers I herrens navn. Røgen bølgede tyk og sort op inde fra land. Den steg og blev tyndere og mere gennemsigtig, indtil den blandede sig med den tidlige morgendis og til sidst forsvandt helt på den blå himmel højt oppe. Kirstine så ind på øen fra styrbords side af skibet. Hun holdt fast i rælingen og lænede sig halvt ud over skibssiden, hvor de krappe bølger slog mod skroget, der langsomt pløjede sig igennem vandet. Når hun anstrengte sig, kunne hun se mennesker løbe omkring inde på stranden. Nogle var på vej væk fra de brændende hytter. Andre flygtede fra de bevæbnede mænd, der kom nede fra skibene, som var trukket op på strandbredden. De er utålmodige, de vendere, sagde en stemme. Det var en af soldaterne, der havde stillet sig på ved siden af hende. Hvorfor gør de det? spurgte hun. De vil forhindre øboerne i at give besked til dem på fastlandet om, at vores flåde er på vej sagde soldaten. Hvis vi undgår uheld, er vi fremme ved Lindanæs sidst på dagen. Kirstine kunne se mindst hundrede af den store flådes skibe i farvandet omkring dem. Hun forstod det ikke. Der var ingen chancer for, at de ville ankomme uanmeldt. Ingen chance for, at esterne ikke allerede havde stablet en hær på benene, parat til at modtage dem, uanset hvor mange landsbyer på vejen, fyrst Wizzlaus fortropper brændte ned eller plyndrede. Men hun havde også hørt, at det var barske soldater. Nogle sagde, at de var mere interesserede i at plyndre end i at missionere. De var berygtede for deres brutalitet. Selv fortalte de hellere historie om, hvor barbariske hedningerne i Estland var. At de ikke bare ofrede dyr til deres afguder, men også mennesker. Esterne kunne finde på at riste en falden munks hjerte over et bål og spise det! Placering i forhold til grundbog: Dannebrog Arbejdsspørgsmål: Hvordan beskrives hedningene fra Estland? Hvorfor tror du, at de beskrives som de gør? Hvilke fordele er der ved at tage på korstog? Fortælleark 4: Valdemar Atterdags forordning (1354) Valdemar Atterdag indkaldte i 1354 til Danehof i Nyborg, hvorunder udstedte denne forordning. Den handler om, at dødeligheden, pga. af pestepidemien, der ramte Danmark nogle år forinden, har været så høj, at fangerne i fængslerne nu benådes. I Herrens navn, amen. Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, har på de Danskes almindelige rådsmøde, kaldet danehof, der blev holdt i Nyborg i det Herrens år 1354 i ugen efter St. Hans dag, med råd og samtykke af hertugen af Slesvig og de ærværdige fædre og herrer biskopper, nemlig Niels af Odense, Peder af Ribe, Peder af Viborg, Henrik af Roskilde og Povl af Århus, Klaus Limbæk, vor drost, Palle Jensen, vor marsk, og de øvrige råder og vore bedste mænd fastsat alle nedenanførte artikler, at overholde ubrydeligt. Fremdeles eftergiver vi nådigt efter anmodning og råd af samme herrer biskopper og vore mænd alle lovovertrædelser, der medfører straf på liv og lemmer, og som er begået indtil denne dag, på grund af den overvættes store befolkningsmangel i Danmarks rige, og på grund af mange andre brøst og farer, der tynger dette rige, dog således, at enhver skal bøde til hver enkelt skadelidt i overensstemmelse med det lands lov, i hvilket lovovertrædelsen er blevet begået. Fremdeles forbyder vi urokkeligt under vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder eller officialer drister sig til at forsøge noget i modstrid med fornævnte artikler. Men hvis nogen prøver herpå, er det vor vilje, det ikke skal tilregnes os, men denne foged skal stå til rette for sine gerninger. Placering i forhold til grundbog: Med lov skal land bygges INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 13

FORTÆLLEARK Arbejdsspørgsmål: Hvorfor blev disse forbrydere benådet? Hvilke forbrydelser tror du, der medførte straf på liv og lemmer? Hvad synes du om denne benådning? Fortælleark 5: Decameron Der findes ikke mange beretninger om pesten skrevet af personer, som selv oplevede den. De, som forsøgte at fortælle om pesten, da den rasede, levede sjældent længe nok til at få beretningen færdig. Men der findes dog enkelte beretninger. Den mest berømte blev skrevet af en italiensk forfatter. Han hed Giovanni Boccaccio. År 1348 efter Jesu fødsel brød en frygtelig pest ud i Firenze, den smukkeste by i hele Italien. Farsoten skyldtes enten planeternes stilling, eller også var den sendt af Gud som straf for vores synder. Menneskelig klogskab kunne intet gøre. Forsøg på at holde byen ren for affald og at jage alle mistænkte smittebærere bort havde vist sig at være frugtesløse. Talrige bønner blev sendt op mod Gud men forgæves. Al lægekunst stod magtesløs over for den dødelige sygdom. Smitten overførtes fra menneske til menneske ved for eksempel samtale eller besøg hos en, der var blevet syg. Man kunne ofte se, at soten endda spredtes blot gennem berøring af genstande, som tilhørte den pestsmittede. Jeg skal fortælle om noget mærkeligt, som jeg selv har set i vidners nærvær. Ved et tilfælde var klæderne fra en netop afdød fattig stakkel blevet kastet ud på gaden. To svin, som gik der og snaskede, begyndte at rode i de pjaltede klæder. I løbet af mindre end en time vendte de bugen i vejret. Denne og lignende hændelser jagede skræk i indbyggerne. De blev ubarmhjertige og grusomme. I håbet om at undgå pesten lod de være med at hjælpe de syge og vovede end ikke at komme i nærheden af deres ejendele. Nogle troede, at et forsigtigt liv adskilt fra omverdenen var en bedste måde at undgå at blive smittet på. De lavede sammenkomster i hjemmene, spiste og drak med måde og underholdt sig med musik og andre fredelige fornøjelser. Andre mente, at man nok skulle undgå de pestsmittede, men alligevel leve et muntert liv. De drak sig berusede på værtshus og i de boliger, som stod tomme og forladte. Hver og en gjorde præcis, som han havde lyst til, for de, som skulle sørge for ro og orden, lå enten syge eller var allerede døde. En tredje gruppe mennesker spiste og drak, som de plejede. De troede, at luften var forgiftet af liglugt og pestdampe. Derfor medførte de altid vellugtende parfumer og blomster, som efter deres mening beskyttede dem mod sygdommen. Andre flygtede ud til landsbyerne for at undgå smitten. Så stor var rædslen for sygdommen, at ingen længere tog hensyn til medmennesket. Broder flygtede fra broder, hustru fra mand og forældre fra børn. De syge blev plejet af barmhjertige venner eller af tjenestefolk. De fleste blev ført til graven i al stilhed. Et ligtog blev sjældent fulgt af mere end ti, tolv personer, som i største hast bar båren til den nærmeste kirke. Der gravede de en grav et tilfældigt sted og begravede liget uden større højtidelighed. Placering i forhold til grundbog: Den sorte død Arbejdsspørgsmål: Hvorfor bliver Firenze, ifølge Boccaccio, ramt af pesten Hvad gør folk for at undgå at blive smittet? Hvad synes du om behandlingen af de døde? Kender du andre epidemier, som har hærget for nylig? Fortælleark 6: Spanske grusomheder i den nye verden Bartolomé de Las Casas var en spansk munk, der boede I Mexico. Han havde været vidne til den hårde spanske fremfærd overfor de lokale beboere og skrev bogen En kortfattet beretning om ødelæggelsen af Vestindien, hvor han beskrev nogle af de ting han havde oplevet. Nu gav spanierne med deres heste, spyd og lanser sig til at begå mord og alskens grusomheder. De trængte ind i byer og landsbyer og skånede hverken børn eller gamle mænd, hverken kvinder med børn eller de frugtsommelige, men skar deres maver op og huggede dem i småstykker, som om de slagtede lam, der var spærret inde i en fold. De væddede om, hvorvidt en af dem med et enkelt sværdhug kunne hugge en mand over på midten, eller om de om de med et enkelt hug på effektiv vis kunne hugge hovedet af ham, eller hvem der bedst kunne gennemskære hans indvolde i et enkelt hug. Se tog de små sjæle ved fødderne, rev dem op fra moders skød og knuste deres hoveder mod klippestenene. Andre kastede de under latter og hånråb i floden, og når 14 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

FORTÆLLEARK de tumlede ned i vandet, råbte de: Prøv nu, om du kan klare dig selv! De lod andre, sammen med deres mødre og alle de mødte, springe over klinge. De opstillede særlige lave galger af en sådan art, at den hængtes fødder lige nåede jorden. I disse galger ophængte de tretten folk til ære for Vor frelser og hans tolv apostle (som de sagde), og satte ild til dem og opbrændte dem alle. På de andre, som de tog og holdt i live, afskar de begge deres to hænder og lod dem hænge således, idet de sagde til dem: Lad dette være en lære for dem, der er flygtet op i bjergene. De dræbte regelmæssigt høvdinge og stormænd på følgende måde: de konstruerede en rist af grene anbragt oven på jernspyd og tændte et lille bål nedenunder, at de, der blev lagt herpå, lidt efter lidt og under stor skrigen og fortvivlelse ved disse lidelser skulle opgive ånden. [ ] En gang kom indianerne ud for at møde os. De modtog os med viktualer og delikate drikke og med al underholdning fem mil udenfor byen. Og da vi kom ind til den, stillede de for os store mængder fisk, brød og andre fødevarer sammen med alt andet, som de kunne traktere os med. Men nu for en djævel op i spanierne, og de ombragte dem alle ved sværdet, mens jeg så på. Mere end tretusinde sjæle forsamlet foran os, mænd, kvinder og børn. Jeg så dér så store grusomheder, som aldrig noget levende menneske nogensinde skal se mage til. Placering i forhold til grundbog: De store rejser Arbejdsspørgsmål Hvordan beskrives de spanske soldaters overgreb på indianerbefolkningen? Hvor troværdig er denne kilde? Hvad synes du om behandlingen af disse indianere? Fortælleark 7: Columbus gør landgang i den nye verden. Torsdag den 11. oktober 1492 gjorde Columbus landgang på en lille ø i Caribien. Han døbte øen, San Salvador Vor frelser, hvilket der kunne være god grund til efter den lange rejse. Her er Columbus beretning om det første møde med de indfødte: De var meget venlige overfor os, og fordi jeg vidste, at de var et folk, der hellere ville blive befriet og konverteret til vores hellige tro ved kærlighed end med magt, gav jeg dem nogle røde hatte, glasperler som de tog om halsen og flere andre ting af lille værdi som de var meget glade for. De var så venlige overfor os, at det var en glæde. Senere kom de svømmende ud til vores to skibe medbringende papegøjer, bomuldstråd viklet til kugle, spyd og mange andre ting. De handlede dem for andre ting som vi gav til dem som glasperler og ørneklokker. Til sidst tog de det hele og gav os det de havde. De virkede som et på alle måder fattigt folk. De er nøgne som da de blev født, også kvinderne, selvom jeg kun så én ung kvinde, også alle de mænd jeg så var unge, ingen over 30 år. De var velbyggede med flotte kroppe og smukke ansigter. Deres hår var groft som en hestehale og kort. Sådan bærer de det over øjenbrynene bortset fra en lidt hår bagtil som er langt og aldrig bliver klippet. Nogle af dem maler sig sorte, de har samme farve som indbyggerne på de kanariske øer, hverken sorte eller hvide. Nogle af dem maler sig selv hvide, nogle røde, andre i de farver de nu engang finder. De maler deres ansigter, nogle hele kroppen, andre kun øjnene eller næsen. De bærer ikke våben og ved heller ikke hvad det er, da jeg viste dem et sværd, tog de fat om det og kom til at skære deres hænder. De har intet jern. Deres spyd er pinde uden pilespids, nogle af den har en fisketand eller andre ting i spidsen. De er generelt af god højde og har et flot ydre og er velbyggede. Jeg så at nogle af dem havde sår på deres krop. De vidste mig, at der kom folk fra naboøerne, der ville fange dem og at de havde forsvaret sig. Jeg tror at de kommer her fra fastlandet for at fange dem. De må være gode tjenestefolk, da jeg kan se at de meget hurtigt lærer alt hvad du siger til dem. Jeg tror at de let kunne blive kristne, da det lader til at de ikke har nogen religion. Hvis det passer Herren, vil jeg når tiden er inde til afgang tage seks af dem til deres højheder så de kan lære vort sprog. Jeg så ingen vilde dyr bortset fra papegøjer på denne ø. Placering i forhold til grundbog: Columbus Arbejdsspørgsmål: Hvordan beskriver Columbus de indfødte? Hvorfor er det mon så vigtigt, at disse indfødte blev kristne? Columbus skriver, at de må være gode tjenestefolk. Hvad tror du, han mener med dette? INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 15

TEMA - KORSTOGENE Forslag til indfaldsvinkler Hvorfor er det så vigtigt, at Gud vil det? Hvad er skærsilden? Hvad er du villig til ofre for en god sag? Kender du til nutidige hellige krigere? Forslag til indfaldsvinkler Islam herunder Mohammeds rolle. Hvilke ting har araberne lært os? Hvad synes du om at bekrige hinanden pga. religion? Er der i dag konflikter mellem islam og kristendom? Forslag til indfaldsvinkler Hvorfor var Jerusalem så vigtig for de kristne? Hvor langt er der fra Clemont til Jerusalem? Hvorfor skulle der flere korstog til, når Jerusalem blev indtaget af de kristne i 1099? Kunne der være andre årsager til, at folk tog på korstog end, at de ville kristne hedninge? 16 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

TEMA - KORSTOGENE Forslag til indfaldsvinkler Hvorfor er danske konger involveret i korstogene? Hvilke interesser havde den tyske kejser i, at Valdemar Sejr skulle være i fangenskab så længe? I dag er der religionsfrihed i Danmark. Hvad betyder det? Hvilke love gælder i dag? Forslag til indfaldsvinkler Hvilken betydning har det danske flag for dig? Kender du andre myter/ historier, som måske heller ikke er helt sande? Kender du andre flag? Hvorfor er der fx stjerner i det amerikanske flag? INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 17

TEMA - KORSTOGENE Tips og idéer til arbejdet med temaet Korstogene Gud vil det Elevbogen side 4-5 Formålet med opslaget er at give eleverne baggrunden for korstogene. Hvilke mekanisme var det, der blev brugt for at iværksætte det første korstog, og hvordan en opfordring til at drage i krig i Guds navn kunne have den effekt, som den havde. Opslaget lægger desuden op til en diskussion af skærsilden, hvordan så den ud og hvorfor var det vigtigt at slippe for den, samt europæernes syn på araberne, som det bl.a. kommer til udtryk i billedet nederst på side 5, hvor der ikke er megen tvivl om parternes styrkeforhold. Bemærk de afhuggede arabiske hoveder. Araberne kommer Elevbogen side 6-7 Dette opslag skal vise, at arabernes ekspansion havde flere facetter end blot religiøs fanatisme og hellig krig overfor de kristne. Kortet viser den enorme udbredelse som Islam nåede i løbet af blot hundrede år. Desuden skal opslaget vise, at der var en gensidig udveksling af viden og varer mellem arabere og europæerne bl.a. arabertallene, som vi stadig bruger. Der desværre en fejl i årstallet i 1. oplag af elevbogen. Slaget ved Tours fandt sted 732 og ikke 733 som anført. Det første Korstog Elevbogen side 8-9 Opslaget om det første korstog skal give eleverne en fornemmelse for det første korstog. Hvilke problemer der var forbundet med at deltage i et så stort projekt i en tid uden massekommunikationsmidler etc. Oprettelsen af kristne kongeriger og beskyttelsen af de nye kongeriger bl.a. ved opførelse af borge som Krak des Chevaliers. Desuden sættes fokus på det fjerde korstog. Figuren i faktaboksen stammer fra Konstantinopel, og viser de fire romerske kejsere, der regerede i perioden omkring år 310. Slaget ved Manzikert er markeret på kortet. Slaget fandt sted i 1071. Det stod mellem Det østromerske Rige og Sejluktyrkerne, der sejrede. Nederlaget blev en katastrofe for Det østromerske Rige, der mistede kontrollen med næsten hele det nuværende Tyrkiet. Nederlaget svækkede riget så meget, at man var nødt til at bede vesten om hjælp, hvilket var en af årsagerne til korstogsbevægelsen. En anden var det faktum, at Konstantinopel ikke længere var i stand til at forsvare pilgrimme, der rejste til Det hellige Land. På kortet i 1. oplag har der indsneget sig en fejl. Det tredje korstog varede fra 1189 til 1193. Valdemar Sejr Elevbogen side 10-11 På disse sider sættes det danske felttog på Rügen under Valdemar den Store og biskop Absalon ind i korstogssammenhæng sammen med senere felttog under Valdemar Sejr for at vise, at der ikke kun var korstog til Det hellige Land. Korstog var en fælleseuropæisk opgave for alle kristne. Desuden sættes fokus på Valdemars Sejrs store imperium og på, at konger i middelalderen havde andet at lave end at føre krig. De skulle fx også lave love eksemplificeret via Jyske Lov. Dannebrog Elevbogen side 12-13 Opslaget sætter fokus på sagnet om Dannebrog, og ikke mindst de historiske problemer, der er forbundet med sagnet fx tidspunktet for nedskrivningen samt ligheden med andre historiske myter som fx Konstantins konversion til kristendommen. Læringsmål Målet med temaet om korstogene er at give eleverne en fornemmelse for idéen og baggrunden for korstogene, og at hellig krig på ingen måde er et nyt fænomen, som muslimske fanatikere har opfundet. Desuden er målet at vise, at sammenstødet mellem muslimer og kristne i middelalderen ikke kun var en konflikt, men også en udveksling af idéer og varer. Derudover har temaet fokus på korstogenes udbredelse og i den forbindelse, at danskere også deltog i hellig krig. Faglig baggrundsviden Da pave Urban i 1095 proklamerede det første korstog, satte han gang i en kompliceret proces. Korstogstanken havde været undervejs længe. Der havde været flere paver, der havde puslet med tanken siden den hellige by, Jerusalem, var kommet på muslimske hænder i 638. Den havde ganske vist indtil da været kontrolleret af de ortodokse kristne i Det østromerske Rige, men de var trods alt kristne. Det var dog aldrig blevet til andet end tanken. Paven havde i denne periode mere end rigeligt at se til. Hans magtposition som kirkens overhoved og de deraf følgende magtbeføjelser, var om ikke i fare, så dog udfordret af 18 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE

TEMA - KORSTOGENE de verdslige fyrster, der ligeså gerne ville have del i magten som paven. Pavens magt lå bl.a. i kirkens store landbesiddelser og deraf følgende økonomiske midler. Han var derfor en af Europas mægtigste mænd. Kirken havde endvidere den fordel, at dens besiddelser ikke blev delt med tiden, som det skete for flere andre lokale adelige og fyrster, hvis ejendom ofte blev delt mellem sønnerne ved faderens død. Det var derfor en magtfuld mand, der kaldte til samling under korset med sin proklamation i 1095. Men hvad var et korstog egentlig for en størrelse? Hvad er et korstog? I samtiden brugte man ikke selv betegnelsen korstog. Det er en betegnelse, der er blevet hæftet på korstogene af eftertiden. Korsfarerne blev kaldt for de korsmærkede. Selve korstoget gik under betegnelsen en hellig krig. Men indledningsvis var det en betegnelse, der blev brugt med forsigtighed. Det var nemlig flere betingelser, der skulle opfyldes for at få pavelige autorisation som korstog. Det var essentielt for evt. interesserede, at paven havde godkendt korstoget, da de hermed opnåede forskellige privilegier, som dannede grundlaget for selve deltagelsen i korstogene. Udover de privilegier, som vi vil se nærmere på lidt senere, var syndsforladelse den bærende kraft for deltagerne i korstogene. Paven tilbød korsfarerne hel eller delvis forladelse for de synder, de måtte have begået i deres liv, hvis de tog korset. Der var åbenbart en hel del, der rendte rundt med en plettet samvittighed, for tilslutningen til det første korstog overgik langt forventningerne. Men lad os starte med at kigge på de betingelser, der skulle være opfyldt for, at der var tale om et egentlig korstog. Betingelserne var, at der skulle være tale om en retfærdig sag, og det skulle være proklameret af en fyrste med autoritet til det. Den retfærdige sag Som udgangspunkt var kristendommen imod al brug af magt. Det fremgik bl.a. af Jesu bjergprædiken, hvor man som bekendt skulle vende den anden kind til i tilfælde af vold, ligesom de ti bud gjorde det klart, at man ikke måtte slå ihjel. Det gjorde korstogene til en kompliceret størrelse af forsvare for de kristne skribenter. Der udvikledes dog snart en idé om den retfærdige sag, dvs. nogle betingelser, der når de var opfyldt, kunne bruges som idegrundlag for krigsførelse i kristendommens navn. I korstogenes tilfælde var der tale om angreb på kristendommen som religion, indledningsvis illustreret ved at gamle kristne områder var faldet i hænderne på de vantro altså muslimerne. Det hellige Land, det moderne Israel, havde været en del af Det romerske Imperium, som siden kejser Konstantin den Stores regeringsperiode fra 306 til 337 af de kristne skribenter havde været betragtet som et kristent imperium. Efter Det vestromerske Riges fald havde Det østromerske Rige bestået, og Jerusalem og Det hellige Land havde været en østromersk provins indtil 638. Der var altså fra de kristne skribenters side rigeligt med argumenter for at betragte Det hellige Land og Jerusalem som gammelt kristent område, der var faldet i hænderne på de vantro, og som derfor kunne retfærdiggøre magtanvendelse for at tilbageerobre området. Det var imidlertid ikke en forklaring, der holdt vand i senere korstog. De blev efterhånden udvidet til at omfatte korstog i Baltikum og Østeuropa, ligesom paven proklamerede korstog med kætterske kristne sekter. Man var derfor tvunget til at revurdere idégrundlaget for korstogene til ikke blot at omfatte gamle kristne områder, men også kristendommens fjender. Her så man stort på, om der var tale om reelle fjender eller blot kristne med en lidt anden overbevisning end den katolske kirke. Autorisation af fyrste Udover at være en retfærdig sag skulle korstoget også autoriseres af en fyrste. I dette tilfælde paven. Verdslige fyrster havde måske nok magten til at erklære en hellig krig, men korstogene var ikke bare en hellig krig, det var en retfærdig krig. Korstogene var legitimeret af paven. Han havde udover retten til at autorisere korstoget også magt til at tilbyde aflad for de personer, der deltog i korstogene. Det gav paven en enestående magt i forhold til korstogene. De kunne kun legitimeres af ham. Der var gennem middelalderen flere forsøg på at stable korstog på benene, men uden pavelig autorisation var deres chancer for succes begrænset. Organiseringen af korstog Det var ganske vist paven, der proklamerede og autoriserede korstogene. Men når det først var sket, var selve organisationen af korstoget stort set ude af pavens hænder, bortset fra finansieringen, som var et kapitel for sig. Paven havde ganske enkelt ikke de ressourcer, der var nødvendige for et foretagende af denne størrelsesorden. Her var han derfor INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 5. KLASSE 19