Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk Dorthe Rozalia Horvath - dorthe_rozalia@yahoo.dk Flemming Astrup - flemming@astrup.as Henriette Jørgensen - HJorgensen@amnesty.dk Jenny Olsen - jeao@dsb.dk Lars Østergaard - olars@wanadoo.dk
BARSELSFONDEN FØRSTE SKRIDT TIL DET LIGESTILLEDE ARBEJDSMARKED... 3 Hvad ønsker vi?... 3 LO og DA s barselsfond... 3 SKITSE TIL BARSELSFONDEN... 4 Luksusmodellen... 4 Minimumskravet... 4 Potentiel kritik fra V og A (særligt til luksusmodellen)... 5 DER ER MANGE GODE ARGUMENTER FOR!... 5 Danskerne støtter barselsfond... 5 Kvinder særligt udsatte... 5 MODELLER I DE ANDRE NORDISKE LANDE... 6 HOVEDPRINCIPPERNE I DEN NUVÆRENDE BARSELSORDNING... 7 Hovedprincipper... 7 Ret til at forlænge forældreorloven... 7 Mulighed for at udskyde noget af orloven... 7 Varsling... 7 Løn under barsel... 7 Side 2 ud af 7 Ligelønsoplæg 26/05/2004
Barselsfonden første skridt til det ligestillede arbejdsmarked Hvad ønsker vi? Som socialliberale ønsker vi, at alle har lige muligheder, og at de svageste får hjælp. Som liberale tror vi på, at en rigtig incitamentsstruktur fører til, at mennesker træffer fornuftige valg for dem selv og for samfundet. Hovedargumentet for en barselsfond er lige muligheder for alle. I dag medfører kvinders store tidsforbrug på barsel overfor mænds ringe brug af barsel: Lavere livsløn for kvinder end for mænd Dårligere karrieremuligheder for kvinder, pga. realistisk risiko for, at virksomheder belastes økonomisk af kvinders fravær fra deres arbejdsplads Dårligere muligheder på arbejdsmarkedet skader ligeløn Ligeløn forringes også af kvinders større tidsforbrug på familieaktiviteter Vi ønsker en national barselsfond, der omfatter alle på arbejdsmarkedet. Dele af dækningen med fuld løn skal øremærkes til mænd. En national barselsfond giver mænd og kvinder lige muligheder for at gå på barsel. Dette øger mænds reelle mulighed for at gå på barsel Dette giver større sandsynlighed for ligeløn, pga. afledt større tidsforbrug på familieaktiviteter. Argument: mere barsel til mænd øger deres vilje til at prioritere tid med familien illustration: Efter 3 måneders barsel udtaler Jesper, konsulent hos Djøf: Jo mere man er sammen med sine børn, jo mere lækre er de. Og man udvikler en større omsorgsfølelse, når man har været så meget sammen med dem. Nu ved jeg, hvad jeg mister ved ikke at komme tidligere hjem, og mit savn føles større. (Urban, 100304) En reel mulighed for barsel forbedrer også mænds rettigheder i forhold til deres børn, fx i forældremyndighedssager. En national barselsfond reducerer virksomheders bekymring ved at ansatte kvinder i den fødedygtige alder. En national barselsfond sender et kulturelt og strukturelt signal til mænd om, at det er OK at gå på barsel. En national barselsfond reducerer forskellen i livsløn når flere mænd går på barsel. LO og DA s barselsfond Det er et stort og positivt skridt, at arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en central barselsfond, der dækker halvdelen af de privatansatte. Men der er fortsat behov for lovgivning, så de mere end 700.000 privatansatte, der ikke dækkes af LO og DA s aftale, får en national barselsfond. Der er behov for en løsning, der dækker alle lønmodtagere. Hvis man alene vælger at lave en fond for dem, der hverken er dækket af den statslige fond eller LO og DA s fond, vil man fremover tumle med tre forskellige barselsfonde (og måske mange flere), og derfor fortsat forskelsbehandling mellem mænd og kvinder i de forskellige sektorer. Den udligning vi ønsker mellem henholdsvis mands- og kvindedominerede fag vil ikke blive opnået, og derfor vil de strukturer, der understøtter et kønsopdelt arbejdsmarked, fortsætte. Kim Benzon Knudsen, der netop har udgivet undersøgelsen Barselsfonden Baggrund og løsninger, anbefaler som den idéelle løsning: Én national fond der garanterer 34 uger med fuld løn. Det antal uger er ifølge Kim Benzon Knudsen det gennemsnitligt antal brugte orlovsuger ved barsel i dag. Fonden vil koste samfundet 2,5-3 mia. kr. om året. (Børsen, 180304) Side 3 ud af 7 Ligelønsoplæg 26/05/2004
Skitse til barselsfonden Luksusmodellen Vi foreslår en national barselsfond, der sikrer 39 ugers (9 måneders) barsel på fuld løn. Fordelingen af den samlede barselsorlov på 52 uger: 13 uger med fuld løn øremærket til kvinden 13 uger med fuld løn øremærket til manden 13 uger med fuld løn som frit kan deles mellem kvinden og manden 13 uger med dagpenge som frit kan deles mellem kvinden og manden Denne model kan nedjusteres, fx til fuld løn i de 34 uger, der er den gennemsnitlige barsel i dag: 11 uger med fuld løn øremærket til kvinden 11 uger med fuld løn øremærket til manden 12 uger med fuld løn som frit kan deles mellem kvinden og manden 18 uger med dagpenge som frit kan deles mellem kvinden og manden Bemærk at ved nedjustering af antallet af uger på fuld løn betyder øremærkningen, at kvinden har ret til mindre end 26 ugers barsel med fuld løn, hvilket kan vække bred modstand. Hvis denne modstand ønskes imødegået, kan man gøre en forholdsmæssig større del fælles, så kvinden (eller manden) har mulighed for 26 uger på fuld løn: 8 uger med fuld løn øremærket til kvinden 8 uger med fuld løn øremærket til manden 18 uger med fuld løn som frit kan deles mellem kvinden og manden 18 uger med dagpenge som frit kan deles mellem kvinden og manden Refusionen bør maksimalt være 200 kr. i timen ved ordningens start. Et mindre beløb gør det ikke mindre riskofyldt for virksomheder at ansætte kvinder under 45 år i højtlønnede stillinger. Hvis der skal forhandles på dette punkt, er det en mulighed at vælge, at virksomheden kun får refunderet 80% af det beløb, de betaler til barselstageren. Bidraget til den fælles udligningsordning bør opgøres som en procentdel af virksomhedens lønsum. Minimumskravet Minimumskravet er en national barselsfond, der giver alle en minimumsdækning svarende til den netop indgåede aftale mellem LO og DA: Refusionen i udligningsordningen er fuld løn dog med et loft, der tager højde for overenskomsternes bestemmelser om løn under barsel. Refusionen er fastsat til maksimalt 115 kr. i timen ved ordningens start. Dertil kommer pension og andre overenskomstbestemte ordninger. Refusionsperioden er de 26 uger, hvor de fleste overenskomster giver fuld løn indenfor et lønloft. Den fælles udligningsordning dækker samlet mere end 80 % af virksomhedernes overenskomstmæssige udgifter. Bidraget til den fælles udligningsordning svarer til 785 kr. pr. medarbejder pr. 1. juli 2005. Til vilkårene i den netop indgåede aftale er det væsentligt at tilføje, at en del af perioden med fuld løn skal øremærkes til fædre, for at sikre mænds rettighed til barsel. Side 4 ud af 7 Ligelønsoplæg 26/05/2004
Potentiel kritik fra V og A (særligt til luksusmodellen) Der er stor risiko for, at A og V nu er bundet af, at deres foreninger, LO og DA, har lavet en fælles aftale. Derfor vil de to store partier være svære at få til forhandlingsbordet. Deres argument vil være, at nu har arbejdsmarkedets parter lavet en central barselsfond lad det så være op til arbejdstagerne og virksomhederne selv at bestemme, om de vil indgå overenskomst. Der er mange argumenter imod dette standpunkt: Halvdelen af de privatansatte er ikke omfattet af den centrale barselsfond. Mange af dem, der ikke er omfattet, er dækket af overenskomster udenfor LO s område, fx privatansatte Djøf ere. Mange af de højtlønnede områder er ikke med. Så hvis man ikke laver en national barselsfond der dækker alle, vil LO og DA s fond være med til at øge forskellen i mænds og kvinders livsløn, fordi kvinder presses ind på områder med lave lønninger. Modellen bør og kan tilpasses den aktuelle virkelighed med 12 måneders barselsorlov derfor fuld løn i 9 måneder. Arbejdsmarkedet har ikke selv taget dette skridt, og vil næppe tage det, fordi de forskellige sektorer har store forskelle i kønsfordeling blandt de ansatte og derfor vidt forskellige incitamentsstrukturer. Store mandsdominerede brancher har ingen interesse i solidaritet med store kvindedominerede brancher. Der er stor risiko for, at der bliver lavet halve og kvarte løsninger med barselsfond på enkelte områder. Det vil give politikerne et alibi for at lade være med at lovgive på området. På den måde opstår der nogle nye skævheder, uden at vi får omfordelt udgifterne til barsel mellem mande- og kvindefag. Flere mindre barselsfonde vil cementere uligestillingen, for arbejdsmarkedet er ekstremt kønsopdelt. I løbet af 1990 erne er der sket en uddelegering af kompetencen til at indgå overenskomster (aftaleretten). Det betyder på den ene side, at man får et mere fleksibelt arbejdsmarked, idet hver overenskomst afspejler den enkelte sektors behov, men samtidig er dette også en fragmentering af arbejdsmarkedet, hvorfor en overordnet reform som en barselsfond vil involvere mange aktører - og ikke længere blot LO og DA. Spørgsmålet om en barselsfond har således ikke entydigt en skillelinje mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, men mellem sektorer med delvis uafhængige overenskomstsystemer. Derfor skal det være en kønssolidarisk fond på tværs af alle brancher. - Det er i orden, at alle finansierer ligeligt, for det er i alle parters interesse, at der sættes ordentlige rammer for forældre og skabes incitamenter til at føde flere børn og dermed forøge arbejdsstyrken! Der er mange gode argumenter for! Danskerne støtter barselsfond 54 pct. af danskerne er for en barselsfond, og kun 30 pct. er mod. Ja-flertallet er bredt sammensat. Det er ligeligt fordelt på køn, alder, om de adspurgte har børn eller ej og om de er privat eller offentlig ansat. Flertallet er også uafhængigt af partifarve. 52,2 pct. af Venstres vælgere støtter ideen og tallet for de konservative vælgere er 51,9 pct. 63 pct. af de socialdemokratiske vælgere går ind for en fond. I øjeblikket afholder arbejdsgiverne udgiften til løn under barsel, og det mener 65,9 pct. er i orden. Hos 41 pct. af de adspurgte er ønsket om en barselsfond så stort, at de er villige til at undvære en lønstigning for at få en barselsfond (internetbaseret meningsmåling foretaget af Instant-Answer for Urban, januar 2004). Kvinder særligt udsatte På grund af barsel er kvinder særligt udsat for ledighed og kvinder rammes af løntab og pensionstab Nogle brancher rammes hårdt at børnefødsler selvom det er i hele samfundets interesse, at der fødes børn. Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt. Det betyder, at enkelte sektorer og brancher står med hele ansvaret for barselsorlov, hvoraf 95 pct. tages af kvinder. Side 5 ud af 7 Ligelønsoplæg 26/05/2004
Kvinder er en potentiel udgift for arbejdsgiveren, fordi der er en risiko for, at de går på barsel. Fx koster frisørmestrenes frivillige barselsordning 15 gange så meget for arbejdsgiverne som industriens lignende ordning. En kortlægning af mænd og kvinders ledighed viser, at 69 pct. er uddannede inden for brancher, hvor mænd lettere end kvinder finder job efter endt uddannelse (Helena Skyt Nielsen, Handelshøjskolen i Århus). Ifølge Ingeniørforeningen (IDA) er barsel hovedårsagen til, at kvindelige ingeniører har 30,7 pct. større risiko for at blive ledige end mandlige ingeniører. IDA har ikke en barselsfond i deres overenskomst. Beregninger fra LO viser, at indkomsttab under barsel koster mange penge. En lønmodtager, med en indkomst på 260.000 kr. mister 173.230 kr. ved at tage barsel med tre børn, mens en lønmodtager med en bruttoindkomst på 400.000 kr. mister 386.204 kr., hvis hun har tre lange barselsperioder. Kvinder, der vil have børn, har vanskeligere ved at blive selvstændige, da de selv skal betale deres egen løn under barsel. Børns vilkår Danske børn har mindre samvær med deres fædre end andre nordiske børn. Danske mænd er de fædre i Norden, der tager barsel færrest dage, blandt andet fordi de ofte har mest at tabe ved at gå på orlov uden lønkompensation. Der bliver født for få børn i Danmark 1,7 pr. kvinde. Alligevel straffes kvinder, der får børn, med en lavere løn, større risiko for ledighed og med ringere mulighed for at avancere. Det er ikke fair, at et fælles anliggende mellem to mennesker, nemlig det at få børn, ender med at gå ud over kvinderne. En barselsfond kan med ét slag skabe lige muligheder for mandlige og kvindelige lønmodtagere på barselsorlov, fordi den fjerner den økonomiske skævvridning, der ligger i den nuværende ordning. Den forlængede barselsorlov fra 2002 har endnu ikke fået danske fædre til at tage mere barsel. Fædrene er gået fra 2,4 ugers barsel i 2001 til 2,6 uger i 2002, mens danske mødre er gået fra 22,1 ugers barsel til 25,1 ugers barsel. Under tre ud af hundrede danske børn oplever, at deres far tager mere barselsorlov end de øremærkede to uger. I Norge tog fædre i gennemsnit 3,3 ugers barsel i 2002. i Sverige var tallet 5,5 uger i 1996. I Island var tallet oppe på 9,1 uger i 2002 efter indførelse af en central barselsfond og tre måneders barselsorlov, reserveret til fædrene. En norsk undersøgelse viser, at norske fædre opfatter de fire ugers fædreorlov reserveret til faren, som en velkommen mulighed, og ikke som tvang. En mulighed for at få flere fædre til at tage barsel, er at øremærke flere uger til fædre, som det sker i de andre nordiske lande. I Norge er fire uger øremærket til faren og der planlægges at udvide til otte uger. I Sverige er to måneder øremærket til faren. I Island er tre måneder øremærket til faren. Modeller i de andre nordiske lande Danmark er det eneste land i Norden, hvor den enkelte arbejdsgiver selv hænger på en stor del af udgiften, når en ansat går på barsel. I Norge er det staten, der betaler. Modellen er altså skattefinansieret 100 pct. med lønkompensation i 42 uger eller 80 pct. lønkompensation i 52 uger (max. 330.000 Nkr.) I Sverige betaler arbejdsgiverne 2,2 pct. af lønsummen til staten, der bruger en del af pengene til forældreforsikring. 80 pct. lønkompensation (max. 294.000 Skr.) I Island betaler staten via en barselsfond, der finansieres af arbejdsløshedsforsikringsmidler. 80 pct. lønkompensation. Side 6 ud af 7 Ligelønsoplæg 26/05/2004
Hovedprincipperne i den nuværende barselsordning Hovedprincipper 52 ugers barselsorlov tilsammen Moderen har ret til 14 ugers barselsorlov efter barnets fødsel (Efter fødslen har hun pligt til fravær i 2 uger). I samme periode har faderen ret til to ugers barselsorlov. Fra barnet er 14 uger gammelt, har moderen og faderen tilsammen ret til 32 ugers orlov med dagpenge, som de frit kan fordele imellem sig. De kan vælge at holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden. (Faderen kan påbegynde en del af de 32 ugers orlov sideløbende med at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov.) Ret til at forlænge forældreorloven Hvis forældrene ønsker det, har de ret til at forlænge barselsorloven med otte uger, så de i stedet får 40 uger fra barnet er 14 uger gammelt. Retten til dagpenge er dog fortsat 32 uger. Det betyder, at forældrene i de 40 uger får udbetalt et beløb, der svarer til 32 uger med dagpenge. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende har ret til at forlænge orloven med yderligere seks uger, så de i stedet får 46 uger, fra barnet er 14 uger gammelt. Her gælder det også, at forældre fortsat har ret til 32 uger med dagpenge. Det betyder, at forældre i de 46 uger får udbetalt et beløb, der svarer til 32 uger med dagpenge. Mulighed for at udskyde noget af orloven Forældre har ret til at udskyde mellem otte og 13 uger af barselsorloven til et senere tidspunkt - dog før barnet fylder ni år. De udskudte uger af orloven skal holdes i én sammenhængende periode. Hvis man skifter job beholder forældrene denne ret over for den nye arbejdsgiver. Forældre kan også aftale med deres arbejdsgiver, at de udskyder op til 32 uger af barselsorloven. De udskudte uger kan holdes drypvis, indtil barnet fylder ni år. Hvis man skifter job, skal man indgå en ny aftale med den nye arbejdsgiver. Varsling Moderen skal underrette arbejdsgiveren tre måneder før fødslen. Faderen skal underrette arbejdsgiveren fire uger før fødslen, hvis han ønsker at holde de to ugers barselsorlov i forbindelse med fødslen. Både moderen og faderen skal otte uger efter at barnet er født underrette arbejdsgiveren om, hvor meget orlov de vil holde, og hvornår de vil holde den. Løn under barsel Reglerne om barselsorlov vedrører alene retten til fravær fra arbejdsgiveren og retten til dagpenge. Om du har løn under barselsorloven afhænger af, om du har en overenskomst, virksomhedsaftale eller individuel aftale, der giver en sådan ret. Forældre kan efter aftale med arbejdsgiveren vælge at genoptage arbejdet delvist http://www.retsinfo.dk/_getdoci_/accn/a20020076129-regl. Arbejdsgiverens refusionskrav (Vejledning om barselsorlov og barselsdagpenge kap. 6) Hel eller delvis løn giver arbejdsgiveren ret til refusion. Kommunen udbetaler refusion til arbejdsgiveren svarende til de barselsdagpenge som arbejdstageren ville modtage hvis hun/han ikke fik løn Se desuden : http://www.ligestillingsministeriet.dk/files/pdf/pjece_virksomhed_web.pdf Arbejdsdirektoratet: http://www.adir.dk/ Side 7 ud af 7 Ligelønsoplæg 26/05/2004