Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Redaktion Sven-Erik Holgersen og Frede V. Nielsen Danmarks Pædagogiske Universitet København 2001 1
Redaktion: Sven-Erik Holgersen og Frede V. Nielsen Sats: Finn Holst Tryk: DPU-Repro, København 2001 2001 DNMpF og forfatterne ISBN nr: 87-7701-883-4 Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning webside: w2.dpu.dk/curriculum/dnmpf mail: dnmpf@dpu.dk Sekretariat: Danmarks Pædagogiske Universitet Institut for Curriculumforskning Emdrupvej 101 2400 København NV tlf.: 39 66 32 32 # 2822 fax.: 39 69 00 63 Konferencen Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark fandt sted på Danmarks Pædagogiske Universitet d. 23. - 25. november 2000. Konferencen blev støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd og Statens Musikråd. 2
Indhold Forord ved Frede V. Nielsen og Sven-Erik Holgersen 5 Velkomst og indledning ved Frede V. Nielsen 7 Del 1: Hovedforelæsninger og kommentarer Bengt Olsson: Musikpedagogisk forskning i relation till olika ämnestraditioner 11 Thorolf Krüger: Mot en symbiose mellom musikkpedagogisk forskning og musikklærerpraksis 23 Kirsten Fink-Jensen: Kommentar til Bengt Olssons og Thorolf Krügers forelæsninger 41 Orla Vinther: Kommentar til Bengt Olssons og Thorolf Krügers forelæsninger 47 Lars Ole Bonde: Henimod et fælles begrebsapparat til og en fælles platform for musikpædagogisk forskning 51 Lars Ole Bonde: Musikpædagogisk forskning på Universiteterne 1995-2000 54 Del 2: Projektpræsentationer Sven-Erik Holgersen: Registrering af musikpædagogiske forsknings- og udviklingsarbejder i Danmark 61 Rasmus Krogh Jensen: Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau 67 Jesper Thøis Madsen: Populærmusik i gymnasiet 73 Karen-Lis Kristensen: Rituel overlevering - Læring som den foregår i den afrocubanske musiktradition 81 Frederik Pio: Musikalitetens fødsel - Kapitler af det moderne menneskes musikalske genealogi Jens Westergaard Madsen: Forholdet mellem musikalsk forståelse og musikalsk læring - Klaverøvemetodik 103 Mette Stig Nielsen: Ny musik i musikskolen - Et alternativ til konserverende og populistisk musikpædagogik 107 Lene Westenholz: Det sublimes struktur - eller: hvordan kan vi, på et videnskabeligt grundlag, blive klogere på sangens magi? 115 Finn Holst: Børns opfattelse af melodisk forventning 129 93 3
Thomas Solak: Computerstøttet satslæreundervisning 141 Lisbeth Zimmer: Computerprogrammet rytmerepetitør 151 Del 3: Forskning og Kunstnerisk Udviklingsarbejde ved Musikkonservatorierne Bertel Krarup: Generelle bemærkninger om forskning og udviklingsarbejde (FOKU) ved musikkonservatorierne 159 Orla Vinther: Generelle bemærkninger om forskning og udviklingsarbejde (FOKU) ved musikkonservatorierne 161 Axel Momme: Vestjysk Musikkonservatoriums planer for forsknings- og udviklingsprojekter 163 Bertel Krarup: Pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning på Det Fynske Musikkonservatorium 166 Michael Bundgaard: Nordjysk Musikkonservatoriums planer for forsknings- og udviklingsprojekter 169 Erik Bach: Forskning og udviklingsarbejde på Det jyske Musikkonservatorium 170 Aage Hagen: Rytmisk Musikkonservatoriums FOKU-præsentation 173 Inge Marstal: Forsknings- og udviklingsprojekter (FOKU) ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 2000-2001 175 Deltagerliste 178 4
Forord I dagene d. 23. til 25. november 2000 afholdt Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning (DNMpF) på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) en konference med titlen "Musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark". De godt og vel 70 deltagere repræsenterede et meget bredt udsnit af det musikpædagogiske institutionsfelt: Universiteter, musikkonservatorier, seminarier, musikskoler, folkeskoler og gymnasier. Nærværende rapport gengiver i artikelform konferencens hovedindhold, d.v.s. alle indlæg som de fremgik af konferencens program, mens vi har valgt ikke at referere de drøftelser, der fandt sted i forlængelse af indlæggene. Alle foredragsholdere og kommentatorer har haft mulighed for efterfølgende at bearbejde deres bidrag. Konferenceoplægget omfattede hovedforelæsninger, projektoversigter, projektpræsentationer, panelkommentarer og paneldiskussioner samt institutionsinformationer. Det præsenteres nærmere i den efterfølgende indledning ved netværkets koordinator. Resultatet af konferencen kan i hovedtræk gøres op således: - Den gensidige information og drøftelse på tværs af institutionstyper, ministerielle tilhørsforhold, forskning/uddannelse/undervisning, forskning/kunstnerisk virksomhed, faglig/pædagogisk tilgang, teoretisk/praktisk interesse m.v. viste sig udpræget engagerende og nyttig og akkumulerede behov for fortsættelse og uddybninger. - De udtryktes konkret i ønsker om forskeruddannelseskurser (vedr. forskning og udviklingsarbejde), opfølgningsarrangementer i form af temadage og konferencer, etablering af en permanent informationsfacilitet for igangsværende projekter samt etablering af et fælles forskningsprogram (fx vedr. musiklæreruddannelse). DNMpF har efterfølgende taget initiativer vedr. alle disse punkter. - Der viste sig et klart behov for bedre ressourceforhold, bl.a. i form af projektmidler, arbejdstid i ansættelsesforholdet, ph.d. stipendier. - Der var udtalte ønsker om, at begreber om musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde bør være præget af rummelighed og tolerance, men uden at det medfører udvanding. På vegne af DNMpF vil vi gerne takke alle, som bidrog til og deltog i konferencen. En særlig tak skal rettes til Statens Humanistiske Forskningsråd og Statens Musikråd, som med økonomisk støtte har gjort det muligt at gennemføre konferencen og at udgive nærværende rapport. Frede V. Nielsen, koordinator for DNMpF Sven-Erik Holgersen, sekretær for DNMpF Oktober 2001 5
Velkomst og indledning Frede V. Nielsen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og koordinator for Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning På vegne af Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning vil jeg gerne byde hjerteligt velkommen til netværkets første større faglige arrangement! En særlig velkomst til repræsentanter for Statens Humanistiske Forskningsråd og Statens Musikråd, som begge har givet økonomisk støtte til konferencen. Jeg vil gerne begynde med at sige lidt om selve netværket. Det blev dannet for godt og vel et år siden som et institutionsnetværk med deltagelse af de seks musikkonservatorier, de tre musikvidenskabelige institutter ved de "gamle" universiteter og det daværende DLH, nu DPU (det "nye" universitet i selskabet), hvor sekretariatet befinder sig. Netværkets formål kan sammenfattes på denne måde: Det skal - fungere som netværk og fagligt forum for institutioner og personer, som arbejder med musikpædagogisk forskning og forskningsbaseret udviklingsarbejde - medvirke til at koordinere samt initiere og formidle musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde, herunder arrangere seminarer, konferencer o.l. Det er opmuntrende, at et betydeligt antal personer og institutioner allerede har tilmeldt sig netværkets informationsfaciliteter. Vi håber og tror. at den konference, som nu løber af stablen, vil kunne medvirke til yderligere at virkeliggøre nogle af formålspunkterne, og i hvert fald lever den jo da op til det punkt, der siger, at netværket skal arrangere konferencer. Stedet, hvor vi befinder os, hedder som bekendt nu Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Det er min klare opfattelse, at de tanker og hensigter, som ligger bag dannelsen af dette nye universitet, harmonerer på bedste måde med det arbejde, som DNMPF har til opgave at varetage. Jeg er derfor glad for, at Nils Holdgaard Sørensen, som er leder af et af de storinstitutter, som dannes fra januar 2001, og som netværkets sekretariat fra samme tidspunkt overgår til, har afset tid til at deltage i åbningen af konferencen. Egentlig havde vi tænkt os, at konferencen skulle finde sted som et internatarrangement, men af økonomiske grunde kunne det ikke realiseres. Vi tror, at stedet her vil vise sig at være en god ramme for arbejdet. 7
Konferenceoplægget Konferencens overordnede tema er musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark. Formålet er at drøfte og belyse musikpædagogik som særligt forskningsfelt - både principielt og konkret - og at søge forskellige typer af og begreber om musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde eksemplificeret og nogenlunde afklaret. Med dette formål for øje vil der, som det fremgår af programmet, være forskellige typer af indslag i de kommende dage. - Vi har inviteret to hovedforedrag, som holdes af centrale personer på den nordiske musikpædagogiske arena. Med disse indslag har vi ønsket at få sagen belyst set udefra, men alligevel på sprog, som tillader nuanceret tænkning også på vort eget sprog. Samtidig må vi huske på, at musikpædagogisk forskning har opnået en stærkere institutionel position i andre nordiske lande end i Danmark, ikke mindst på de institutioner, som svarer til vore musikkonservatorier. De to foredragsholdere er professor, fil.dr. Bengt Olsson fra Musikhögskolan i Göteborg, Göteborg Universitet, for tiden dekan for det kunstneriske fakultet, og docent, ph.d. Thorolf Krüger fra Høgskolen i Bergen, Avdeling for lærerutdanning, Grieg Akademiet. - Som empirisk grundlag for informationer og drøftelser har netværkets sekretariat foranstaltet en spørgeskemabaseret oversigt over aktuelle projekter for perioden 1995-2000. Resultatet af dette arbejde vil blive præsenteret af netværkets sekretær, Sven-Erik Holgersen, som har forestået undersøgelsen. - Der vil blive vist eksempler på projekter, som har givet sig til kende ved registreringsarbejdet. Ni projekter vil blive præsenteret. Vi har bestræbt os på at udvælge projekter, som samlet set viser bredden og forskelligartetheden i feltet, og måske også kan give anledning til drøftelse af, hvor grænserne går mellem musikpædagogisk og anden slags forskning. - Vi har inviteret tre personer til at udgøre et gennemgående panel af kommentatorer. De kommer fra hhv. fagvidenskabelige, kunstneriske og pædagogisk videnskabelige institutioner og repræsenterer herved samlet bredden i det musikpædagogiske forskningsterritorium set fra institutionel synsvinkel. De tre personer er forskningsadjunkt, ph.d. Kirsten Fink-Jensen fra DPU, Institut for Æstetiske Fag og Mediepædagogik (fra næste år Institut for Curriculumforskning), lektor Lars Ole Bonde fra Aalborg Universitet, Institut for Musik og Musikterapi, samt Orla Vinther, tidligere docent ved Det jyske Musikkonservatorium. - Til de afsluttende drøftelser på sidste konferencedag har vi indbudt endnu et panel, som er tænkt i højere grad end det førstnævnte at ville repræsentere "brugerfladen" og den musikpædagogiske praksisside. Vi har valgt at gøre dette ved at invitere personer, som samtidig har ansvar som fagkonsulenter for forskellige dele af musikundervisningens og musikuddannelsens felter. Det drejer sig om Statens Musikråds musikskolekonsulent Jan Hansen, Undervisningsministeriets fagkonsulent for folkeskolens musikundervisning Søren Thirup, censornæstformanden for lærer- 8
seminariernes musikuddannelse (den funktion som kommer nærmest en fagligpædagogisk koordinering på dette område) Palle Jespersen samt gymnasielektor Jens Dalsgård, som træder ind i stedet for fagkonsulent Finn Gravesen, der er forhindret i at deltage på den pågældende konferencedag. - Endelig vil rektorerne for landets seks musikkonservatorier eller repræsentanter for disse informere om det igangværende forsknings- og udviklingsarbejde ved pågældende institution. Jeg vil gerne byde velkommen til alle disse personer og repræsentanter for områder og institutioner og takke for den beredvillighed, hvormed I har indvilliget i at kvalificere det arbejde, som nu skal finde sted! Deltagere i konferencen Konferencens deltagere i øvrigt kommer, som det ses af deltagerlisten, fra et bredt udsnit af dansk musikundervisning og -uddannelse. Vi er glade for at konstatere det. Deltagelsen går på tværs af institutioner og musikpædagogiske praksismiljøer og på tværs også af typer af forskning m.h.t. både emnevalg, problemfelt og metodologisk indfaldsvinkel. Den største og mest interessante udfordring er, at den også går på tværs af musikundervisningens teori og praksis. Det er efter min opfattelse vigtigt at holde sig for øje, at musikpædagogisk forskning altid vil være spændt ud mellem fag og pædagogik, mellem flere forskellige sider af faglig virksomhed (nemlig mellem en kunstnerisk og en videnskabeligt orienteret), mellem undervisningspraksis og pædagogisk teori, mellem videnskab med særlige krav til saglighed og dokumentation på den ene side og på den anden side pædagogisk engagement. Det er spændende og spændingsfyldt på samme tid, og jeg er sikker på, at vi skal vende tilbage til det i løbet af konferencen. Musikpædagogisk "forskning" Der er i tidens løb givet flere bud på, hvad musikpædagogisk forskning er eller bør være. Jeg har også selv gjort forsøg på at beskrive dens særlige opgave. Da den er omfattende og sammensat, må den søges indfanget i en noget kompleks sætningsstruktur, som jeg nu blot vil lade stå uden at uddybe nærmere: Det er den musikpædagogiske forsknings opgave at beskrive, analysere, problematisere og eventuelt at udvikle intenderede, faktiske eller mulige forhold ved musikundervisning og musikpædagogisk praksis i videste betydning samt dens betingelser, således som den tidligere var, aktuelt forekommer eller fremtidigt kan blive. Noget særligt ved denne opgave er bl.a., at forskningen som videnskab må begrebsliggøre (sætte på begreb, bevidstgøre i sproglig forstand) og dokumentere de forhold og muligheder, som den undersøger, analyserer, problematiserer og søger at udvikle. Der er således forbundet et særligt kundskabsbegreb og et særligt artikulationskrav med dette at være en videnskab, uanset hvor nært knyttet man måtte føle sig til en forekommende eller ønsket musikpædagogisk praksis. 9
Kravet til forskningen om begrebslig eksplicitering og udtrykkelig dokumentation skyldes ikke mindst, at den må kunne kigges efter i sømmene - d.v.s. kontrolleres og bekræftes eller modsiges af anden forskning. Det er en af udfordringerne for forskning - herunder musikpædagogisk forskning - at den også må kunne indtage en distanceret position til den herskende praksis. Der er grund til at minde om en distinktion hos Edward Said, som Kirsten Hastrup har gjort opmærksom på, nemlig mellem eksperter og intellektuelle: "... hvor de første giver svar på spørgsmål stillet af andre, så er det de intellektuelles opgave selv at stille nye spørgsmål til den herskende selvforståelse." Musikpædagogisk forskning bør ikke indrette sig på blot at være instrument for beslutninger, der tages andre steder, uanset om det måtte være den umiddelbare forventning til den. Den bør efter min opfattelse i stedet forholde sig undersøgende og problematiserende til sådanne beslutninger og deres forudsætninger. Men det betyder ikke, at den til stadighed må opføre sig uengageret, og slet ikke ukærligt, i forhold til den musikpædagogiske praksisverden. Tværtimod! At forholde sig undersøgende, dokumenterende og problematiserende er det samme som at spille en aktiv og indgribende rolle. At spille en sådan rolle på en kvalificeret måde forudsætter, at man også skaber ro og rummelighed til at tænke sig om. Med et ønske om, at dette må præge konferencen, vil jeg gerne byde jer alle hjerteligt velkommen til arbejdet! 10