26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger intet om hvordan fremtiden vil se ud, men den giver derimod et bud på en mulig udvikling. 900000 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 1.2.1801 18.2.1834 Befolkningsudviklingen i København 1801-2009 og mulig udvikling 2010-2020 1.2.1840 1.2.1845 1.2.1855 1.2.1860 1.2.1870 1.2.1880 1.2.1890 1.2.1900 1.2.1910 1.2.1920 5.11.1930 5.11.1940 7.11.1950 26.9.1960 9.11.1970 1.1.1980 1.1.1990 1.1.2000 1.1.2008 1.1.2009 1.1.2010 1.1.2011 1.1.2020 Befolkningsfremskrivningsmodellen fra Center for Rådgivning og Udvikling (CRU)-Statistik består af to dele - en ren demografisk del og en boligorienteret del. Med udgangspunkt i en basisperiode opstilles nogle forudsætninger om fødsler, dødsfald, flytninger samt boligmæssige ændringer, hvorefter modellen anvendes til at beregne disse forudsætningers befolkningsmæssige konsekvenser. Specielt inddragelsen af ændringer i boligmassen hænger sammen med, at flytninger inden for et givet bolig- og arbejdskraftområde i høj grad påvirkes af placeringen af boligbyggeri- og nedlæggelser. Metoder Modellen arbejder ud fra nedbrydningsprincippet. I praksis betyder det, at der først fremskrives på det største område ramme for fremskrivningen - og efterfølgende nedbrydes denne fremskrivning til mindre områder. I den seneste fremskrivning har CRU-Statistik anvendt en landsfremskrivning fra Danmarks Statistik som ramme, hvor vi førhen anvendte en fremskrivning for Hovedstadsregionen. Under alle omstændigheder sikrer nedbrydningsprincippet konsistensen i det samlede prognosekompleks, sådan at de overordnede tendenser i den demografiske udvikling indgår på alle niveauer.! "##$% &!'(#)#)### * ' +!!
Beregningen af samtlige parametre (hyppigheder og andele) baseres normalt på de forudgående 4 års bevægelser. Parametrene er fordelt på køn og et års alder og opgøres geografisk på kommuneog/eller på f.eks. bydelsniveau. Basis-perioden på 4 år kan forøges eller begrænses alt efter behov, ligesom der kan foretages en vægtning af de anvendte basisår. Det vil altid være afgørende at sikre en passende afvejning mellem aktualitet og robusthed i beregningsgrundlaget således, at tilfældige ændringer i befolkningens adfærdsmønster ikke tillægges for stor vægt. Den demografiske og boligbaserede model beregner for hvert år en status pr. 1.1., der igen er udgangspunkt for beregningerne det kommende år. Input: Beregninger: Output: Seneste statusbefolkning Fertilitetskvotienter samt status og Dødshyppigheder bevægelser for Fraflyttehyppigheder 4 historiske år Tilflytteandele Forventet antal nyopførte og nedlagte boliger i fremskrivningsperioden Tilflytning - nye boliger Med udgangspunkt i seneste statusbefolkning beregnes konsekven- Befolkningen pr. 1.1. serne af befolkningens i fremskrivningsårene bevægelser og til- og afgangen af boliger Fraflyttehyppigheder fra nedlagte boliger Tilflytteandele til nye boliger Fraflytning - nedlagte boliger Fødte og døde Antallet af levendefødte afhænger af antallet af kvinder i den fødedygtige alder og alderssammensætningen blandt disse, da der er stor forskel på fertiliteten efter kvinders alder. I fremskrivningen anvendes fertilitetskvotienterne som et gennemsnit over de - i beregningen - anvendte historiske basisår. Fertilitetskvotienterne angiver sandsynligheden for, at en kvinde i en given alder føder et barn i årets løb. Antallet af døde afhænger af befolkningens størrelse, alders- og kønsmæssige sammensætning, da der er stor forskel på dødeligheden efter alder, ligesom kvinder og mænd ikke har samme dødelighed. Dødeligheden opgøres vha. dødshyppigheder. Modellen anvender et gennemsnit af antallet af døde i basisårene. Dødshyppighederne er køns- og aldersspecificeret og opgøres ikke på distrikter, da der er for få døde. Dødshyppighederne angiver sandsynligheden for at en person af et givet køn og alder dør i årets løb. Flytninger Flyttebevægelserne bygger på bruttostrømme og beregnes særskilt for den bestående boligmasse og for de flytninger, der er bestemt af henholdsvis nybyggeri og nedlæggelser. Der opdeles i følgende 4 grupper: udflyttere fra bestående boliger opgjort som fraflytningshyppigheder indflyttere i bestående boliger beregnet som tilflytteandele udflyttere fra et områdes nedlagte boliger indflyttere i et områdes nybyggeri Flyttehyppighederne er køns- og aldersspecificeret og opgøres på distriktsniveau. Den anvendte hyppighed i modellen er et gennemsnit over basisårene. Flyttehyppighederne angiver sandsynligheden for, at en person af et givet køn, alder og område fraflytter i årets løb.
Antallet af fraflyttede fra nedlagte boliger beregnes efter alder, køn og boligtyper ud fra historiske data om tilsvarende fraflytninger. Tilflytteandele beregnes vha. antallet af samtlige tilflytninger i området. Tallet reduceres for tilflytninger til nye boliger og sættes i forhold til antallet af fraflytninger. Tilflytteandelene beregnes efter alder, køn og område. Tilflytteandelene kan variere i fremskrivningsperioden alt efter udviklingen i fraflytningen. Dette sker, fordi der er et nogenlunde konstant relativt forhold mellem til- og fraflytninger i et område. Antallet af tilflyttede til nybyggede boliger beregnes efter alder, køn og boligtyper ud fra historiske data om tilsvarende tilflytninger. Planlagt nybyggeri og nedlagte boliger Oplysningerne om planlagt nybyggeri og nedlægninger udarbejdes for København af Center for Byudvikling. De beskriver omfanget af det årlige nybyggeri i fremskrivningsperioden og multiplicerer med indflytningsparametre baseret på erfaringer fra tidligere år om hvilke personer, der - opdelt på køn og et års alder - tilflytter boliger af forskellig type. Tilsvarende gælder for nedlagte boliger. Det kan variere hvilke opdelinger, det er muligt at lave for nybyggeriet, men opdelingen kan se således ud: 1. Etageboliger 2. Ungdomsboliger 3. Ældreboliger 4. Handicapboliger 5. Sammenlagte boliger tilgang Nedlagte boliger opdeles i 2 kategorier: 1. Sammenlagte boliger afgang 2. Nedrivninger Træfsikkerhed Generelt stiger usikkerheden, jo flere år frem fremskrivningen beregnes. Dette hænger først og fremmest sammen med, at beregningen af de fleste parametre bygger på en videreførelse af konstaterede sammenhænge og tendenser. Kunsten består bl.a. i at vurdere, hvor mange af den seneste tids hændelser, der er udtryk for en vedvarende trend og hvor meget, der blot skyldes tilfældigheder - enkelte års skæve udvikling. Endelig skal bemærkes, at en fremskrivning kan være god uden senere at komme til at holde stik, da der kan være påvirkninger fra f.eks. lovgivning. Et godt eksempel er indvandrerstoppet / familiesammenføring, der har betydet en stor nedjustering i forventningerne til befolkningsudviklingen. I prognosen fra Danmarks Statistik blev befolkningen nedskrevet for Hovedstadsregionen fra 2002 til 2003 med hele 67.996 personer i 2017. De demografiske parametre Ved kommune- og bydelsopdelte befolkningsfremskrivninger er flytningerne i den bestående boligmasse de helt dominerende størrelser. I København, der kun udgør en meget begrænset del af det storkøbenhavnske område, er flyttestrømmene ganske store og kan svinge meget fra år til år. Samtidig er der en meget forskellig aldersstruktur for henholdsvis til- og fraflytningerne, idet byen som uddannelsescentrum primært har unge tilflyttere, mens fraflytterne overvejende udgøres af etablerede familier med eller uden børn. Fødselsniveauet har varieret en del i de senere år, fra 4.400 fødte børn i 1984 til omkring 8.500 børn i 2008. Stærkt medvirkende hertil er antallet af kvinder i de fødedygtige aldersgrupper (15-
49 år), hvor ikke mindst aldersfordelingen blandt disse spiller en stor rolle, da fertiliteten varierer betydeligt med alderen, hvortil kommer variationer som følge af forskellig nationalitet og kultur. Der udarbejdes løbende analyser mht. fertiliteten, idet der i prognosemodellen kun er regnet med geografiske forskelle i fertilitetsniveau og -struktur, mens en inddragelse af nationalitet ikke er medtaget, da befolkningsgrundlaget er for lille. Danmarks Statistik foretager en opdeling efter herkomst, men kun på landsniveau grundet de nødvendige krav til beregningsgrundlagets størrelse og dermed robusthed. Pludselige udsving som følge af tilfældigheder må ikke tillægges for stor betydning. Sidste parameter her er dødeligheden, som ligeledes indgår i beregningerne såvel køns- som aldersopdelt, og opgjort specifikt for København, hvor dødeligheden generelt ligger noget højere end på landsplan. Det kan tilføjes, at det konstaterede fald i dødeligheden gennem de senere år tages i betragtning ved, at de indgår i den overliggende befolkningsfremskrivning på landsniveau, hvilket efterfølgende slår igennem ved den årlige afstemning på køn og et-års alder grundet den anvendte nedbrydningsmetode. Planparametre De resterende parametre, som CRU-Statistik s befolkningsfremskrivningsmodel gør brug af, omfatter de fastlagte planforudsætninger, som er en styrbar parameter i den forstand, at kommunerne selv godkender dem. Den usikkerhed, der knytter sig hertil, skyldes derfor primært forsinkelse af det enkelte byggeri og kun i ganske få tilfælde, at et byggeri bliver færdigt - og indflytningsklart - før det forventede tidspunkt. Erfaringsmæssigt er forsinkelser den hyppigst forekommende afvigelse i København, når de fremskrevne tal efter forløbet af det første fremskrivningsår sammenholdes med de faktiske, og er i øvrigt årligt af betydning i 2 til 3 bydele. Hvor meget der hænger sammen med konkrete ændringer af planerne eller blot skyldes for optimistiske skøn fra bygherrernes side vides ikke, men f.eks. indgik det omfattende boligbyggeri på Østre Gasværk midt i 1980 erne i planerne i adskillige år. Et andet problem, hvis effekt er af nogenlunde samme betydning, er den konkrete indflytningshastighed i de nye boliger, hvilken samtidig udviser betydelige forskelle alt efter hvilken ejerform, der er tale om. Som følge af boligmangel i Københavnsområdet er der ventelister i det meste udlejningsbyggeri samt andelsboliger, mens ejerboliger ofte står ledige i længere tid efter færdiggørelsen, bl.a. grundet et ganske højt prisniveau. Her er der dog plads til mindre udsving, da prognosemodellen generelt bygger på årsopgørelser. Hertil kommer, at der er stor forskel på hvilke - og hvor mange - personer/familier, der flytter ind i de forskellige boligtyper (ejerform). Konstaterede køns- og aldersfordelte tal inddrages løbende bl.a. til brug for kontorets befolkningsfremskrivninger, idet man forinden man indfører en ny - eller opdateret - boligtype må forlange, at det tilvejebragte erfaringsgrundlag er af tilstrækkelig størrelse. Samtidig spiller boligens beliggenhed en betydelig rolle, idet husstandssammensætningen i en andelsbolig i Brønshøj afviger fra f.eks. en tilsvarende bolig på Københavns havnefront. Endelig spiller størrelsen af boligen også en betragtelig rolle, idet der i en stor bolig alt andet lige vil bo flere personer end i en lille bolig. Men ikke mindst her er spørgsmålet igen aktuelt m.h.t. at sikre sig et tilstrækkeligt stort erfaringsgrundlag, inden man regner videre ud fra de indhøstede erfaringer. En løsning kan f.eks. være at opdele nybyggeriet efter størrelse i henholdsvis familieboliger og små boliger (1-2 værelses boliger). Anvendelsen af boligtyper i modellen er afhængig af hvilke data, det er muligt at skaffe.
For bolignedlæggelser foretages på tilsvarende måde løbende opdateringer af husstandssammensætningen, idet selve udflytningstakten i nogle tilfælde kan være vanskelig at fastlægge eksakt. Endelig er der usikkerhed om den specielle boligtype, der fremkommer i form af boligsammenlægninger og som udgør en væsentlig andel af boligtilgangen i København, men hvor det grundet manglende oplysninger ikke er muligt at opgøre den konkrete husstandsstørrelse og -sammensætning. Årsplan for fremstilling af befolkningsfremskrivninger Årsplanen for forberedelse, produktionen og opfølgningen af befolkningsfremskrivningen: Januar: Kontrol af sidste års fremskrivning i forhold til faktisk befolkning pr. 1.1. Februar: Marts: April: Analyser af flyttemønstre, fertilitet m.v. Inputdata modtages fra Danmarks Statistik de klargøres og kontrolleres Opstart på ramme- og budgetfremskrivningen Byggeudbygnings- og nedrivningsplaner på kommuneniveau modtages fra Center for Byudvikling Budgetfremskrivningen på kommuneniveau færdiggøres Opstart på bydelsfremskrivningen Byggeudbygnings- og nedrivningsplaner på rodeniveau modtages fra Center for Byudvikling Bydelsfremskrivningen færdiggøres Opstart på øvrige distriktsprognoser Maj: Juni: Juli-dec. Fremskrivning på skoledistrikter samt på udbygningsområder Opsamling, forespørgsler m.v. Udvikling af befolkningsfremskrivningsmodellen, løbende befolkningsstatistik og analyser Årsplanen indeholder ingen datoer, da det kan variere, hvornår vi kan få data fra Danmarks Statistik og boligudbygningsplaner fra CBU. I januar/februar aftaler vi datoer med Center for Økonomi for leveringen af budgetfremskrivningen. Straks derefter fortsætter vi med distriktsfremskrivningerne