/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde for 2018/19 og resultere i en yderligere reduktion af kvælstofudledningen på 3.800 tons. I henhold til Fødevare- og Landbrugspakken skal det ske ved at indføre samme loft over kvælstofudvaskningen fra rodzonen fra alle hektar i et vandopland. De fremtidige reguleringsprincipper og dertil knyttede virkemidler Det betyder den nye regulering i praksis økonomisk og planlægningsmæssigt Specialkonsulent Michael Clausen, NaturErhvervstyrelsen Seniorforsker Brian Jacobsen, IFRO, KU 46 U Er kvælstof eller fosfor problemet? DCE og DHI har leveret en del af det faglige grundlag for vandområdeplanerne. Konklusionen er, at det er udledningen af kvælstof, der skal begrænses, for at de kystnære farvande kan bringes i god økologisk tilstand. I Sverige er fokus de seneste årtier ændret fra kvælstof til fosfor, når der skal opnås en god miljøtilstand i Østersøen. Derfor er det kvælstof, der er problemet Fra kvælstofudledning til intern fosforbelastning. Seniorforsker Karen immermann, Aarhus Universitet Institut for Bioscience - Anvendt marin økologi og modellering Senior professor Anders Stigebrandt, Institutionen för marina vetenskaper. Göteborgs Universitet
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 47 Ny fosforregulering Arealreguleringen i husdyrgodkendelsesordningen skal fremover være en del af den generelle arealregulering. Harmonikravene for slagtesvinebrug ændres fra 1,4 til 1,7 DE/ha, men den nye fosforregulering kan bevirke, at kun få landmænd får mulighed for at opdrætte flere dyr end hidtil. Reguleringens betydning for miljøtilstanden i søerne Sådan tilpasser man sig de nye fosforkvoter Specialkonsulent Hans Kjær, Miljøstyrelsen Miljøchef Hans R. hysen, SEGES 49 U og Vandløbsloven Hvordan vægtes de to formål med vandløbene; afvanding og miljøkvalitet. Kan begge mål blive opfyldt med de nye vandplaner og vandløbsloven? I relation hertil vil følgende blive omtalt: klassificering af vandløb, miljømål og indsatsbehov. Den forestående opgave for kommunerne, der skal spille en central rolle i gennemførelsen af vandplanerne. Opfyldelsen af de to formål med vandløbene fremadrettet - set i et historisk lys. Resultatet af vandløbseftersynet i Landbrugspakken. Biolog Bent Lauge Madsen, Kontorchef Peter Kaarup, Svana
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 50 Vandløbsi ndsatsen Konklusionerne i fagligrapport nr. 188 fra DCE vil blive gennemgået, og herunder en anbefaling af, hvornår og hvordan grødeskæringen skal ske. Klimaændringer menes at ville medføre væsentlig større nedbør i fremtiden med deraf følgende ændringer for natur og jordbrug. Dette stiller øgede krav til vandafledningen. Hovedbudskaberne i den nye rapport, og konsekvensen heraf Sådan skal vi klare 50 pct. større afledning end i dag Professor Merete Styczen, KU Godsejer Helge Danneskiold- Samsøe, Formand for Danske Vandløb 51 U og Fastsættelse af målsætningerne i vandområdepla ner Referencetilstanden i relation til de nye vandområdeplaner er en udledningen af kvælstof til overfladevandet, som den var omkring år 1900. Der vil blive gjort rede for, hvordan udledningen omkring år 1900 er bestemt, og den fundne størrelse bliver diskuteret. Derudover vil der blive gjort rede for, hvad det betyder for landbrugets økonomi. Sådan er målsætningerne fastsat Udledningen af kvælstof omkring år 1900 Professor Brian Kronvang, DCE, AU Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, SEGES
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 52 Vandplaner, Fødevare- og Landbrugspakk en og EU EU holder øje med, om medlemsstaterne lever op til direktiverne. I sessionen vil der blive gjort rede for, hvilke krav EU stiller til vandområdeplanerne, og hvilken betydning en eventuel efterfølgende åbningsskrivelse vil få. Hvorledes skal Danmark i så fald reagere? EU s krav i et juridisk perspektiv Professor Helle egner Anker, KU Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering Viceformand, Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer Sådan skal Danmark leve op til EU s krav 53 Vandråd i fokus Vandrådene skal i henhold til Fødevareog landbrugspakken spille en central rolle ved justering af vandområdeplanerne. Der er gennemgående positive erfaringer med vandrådenes arbejde med vandløb. Med udgangspunkt i dette vil der blive givet forslag til vandrådenes virke i fremtiden. Vores erfaring med at finde optimale løsninger Eksempler på andre udfordringer som vandrådene kan løse Formanden for vandrådet for Limfjorden, proprietær Carl Christian Pedersen Sekretariatsleder Michael Damm, Limfjordsraadet Aalborg Kommune
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 54 Kollektiv indsats - udenfor dyrkningsfladen En frivillig og kollektiv indsats skal ifølge Fødevare- og Landbrugspakken reducere kvælstofudledningen til overfladevand med 3.800 tons. Det kan bl.a. være ved etablering af vådområder og minivådområder. Der vil blive præsenteret en allerede gennemført oplandsproces. Placering af - og støtte til - minivådområder En god oplandsproces ved Hagens Møllebæk Enhedschef Marie Guldborg, NaturErhvervstyrelsen Miljøkonsulent Anders Lehnhardt, Landbo-Limfjord.