Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 99 Den globale kamp om råmaterialer Oliekrisen i 1973 ramte de europæiske lande hårdt og illustrerede for alvor, hvordan et stigende globalt forbrug af energi, kombineret med politisk usikkerhed i de olieproducerende lande, kan have vidtrækkende konsekvenser for landes fremtid og udløse en global kamp om råmaterialer 1. Krisen udløste betydelige politiske initiativer med henblik på at sikre alternative energiformer, der kan løse det langsigtede behov for energi og sikre uafhængighed i forhold til ustabile lande. Men i mellemtiden er der opstået en ny omfattende kamp om andre råmaterialer, som for alvor påvirker de politiske magtbalancer, og som er med til at definere virksomhedernes rammebetingelser. Kontrollen over vigtige råmaterialer er blevet et vigtigt internationalt handels- og magtinstrument, som både kan motivere udenlandske investeringer i de lande, der har råmaterialer, og som kan være adgangsbilletten til større politisk indflydelse. Oliekrisen var med til at skabe en politisk bevidsthed omkring den strategiske og langsigtede betydning af adgangen til vigtige råmaterialer. På samme måde har internationale prisstigninger på fødevarer været en kraftigt medvirkende faktor til politiske magtforskydninger og oprør blandt befolkninger rundt om i verden. Meget tyder på, at den globale kamp om råmaterialer vil fortsætte med uformindsket styrke. Udfordringen for Europa er at sikre den langsigtede adgang til råmaterialerne. Der skal handles nu, hvis det skal lykkedes. Oliekrisen udløste kamp om vigtige råmaterialer Ny kamp om råmaterialer i gang Kontrol over råmaterialer udnyttes politisk og strategisk Knaphed på råmaterialer ændrer den globale magtbalance Europa skal agere proaktivt Dette kapitel beskriver indledningsvist, hvordan og hvorfor prisen på råmaterialer generelt er steget. Herefter redegøres der for, at forsyningssikkerhed i forhold til en bestemt gruppe af metaller er særlig kritisk. Afslutningsvis sættes der fokus på den globale kamp om de såkaldte sjældne jordarter, som har stor betydning for udviklingen af grøn teknologi. 1 I denne sammenhæng bruges begrebet råmaterialer som en samlet betegnelse for råstoffer (typisk olie) og råvarer (typisk fødevarer).
Side 1 den globale kamp om råmaterialer Sådan ligger landet Markant prisstigning Udviklingen i prisen på råmaterialer 21-1 45 Olie 4 35 råvarer 3 Fødevarer 25 2 15 1 5 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 Metaller Landbrugsbaserede 21 = indeks 1 Baseret på dollarprisen Efter krisen er priserne på vej op igen Forventet knaphed på råmaterialer presser prisen op nu Største prisstigninger på metaller, som er afgørende for grønne teknologier Note: Tallet 21 er baseret på gennemsnit fra januar til november 21. Kilde: DI beregninger baseret på IMF, Indices of Primary Commodity Prices 2-21 2 Olie Metaller Landbrugsbaserede Stigende 175 priser på råmaterialer råvarer Fødevarer Europæiske virksomheder og forbrugere oplever stigende priser på råmaterialer. 15 I perioden fra 2 til 28 er priserne på råmaterialer steget eksplosivt og nåede for 125 oliens vedkommende et prismæssigt højdepunkt i 28. De generelle prisstigninger hænger sammen med den globale befolkningstilvækst, stigende købekraft, 25 = indeks 1 klimaændringer 1 samt spekulation. Efter en to-årig periode med faldende priser, som Priser i US Dollar en konsekvens jan feb af mar den april internationale maj juni økonomiske juli aug sep krise, okt er nov priserne nu for alvor på vej op igen. Siden 29 er prisen på metaller steget med over 4 procent. Det skyldes dels, at der er ved at komme gang i økonomien, men også investorernes forventninger om en langsigtet mangel på råmaterialer. Befolkninger og virksomheder rundt om i verden påvirkes altså aktuelt af stigende priser til trods for, at der på kort sigt vurderes at være tilstrækkeligt udbud på næsten alle områder. 45 Olie 4 Metaller Landbrugsbaserede Stigende priser og afgifter har fået mange virksomheder til at omlægge energiforbruget og udvikle nye produkter, der kan imødekomme den fremtidige Fødevarer 35 råvarer 3 mangel på fossilt brændsel. 25 Det kan omvendt være en medvirkende årsag til at prisen på metaller, som 2 indgår i forskellige grønne teknologier og produkter, efter krisens lavpunkt er steget markant. 15 1 5 Store prisudsving 21 22 23 24 Priser på råmaterialer, 21 25 26 27 28 29 21 21 = indeks 1 Baseret på dollarprisen 2 Olie Metaller Landbrugsbaserede råvarer 175 Fødevarer 15 125 1 jan feb mar april maj juni juli aug sep okt nov 25 = indeks 1 Priser i US Dollar Kilde: DI beregninger baseret på IMF, Indices of Primary Commodity Prices 2-21
Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 11 Den generelle prisstigning dækker dog over store forskydninger i både opadgående og nedadgående retning indenfor kortere perioder. Særligt prisen på metaller har fluktueret inden for det seneste år, hvilket blandt andet hænger sammen med usikkerhed omkring det globale udbud og omfattende spekulation. For europæiske virksomheder, der er afhængige af import udefra, skaber det usikkerhed omkring leverancerne og fremtidige omkostninger. Udbredt spekulation Adgangen til kritiske metaller Adgangen til ikke-jernholdige metaller 2 (herefter blot omtalt som metaller ) spiller en afgørende rolle for europæiske virksomheders mulighed for at begå sig i den internationale konkurrence, primært fordi de indgår i produktionen af mange af de teknologier og produkter, hvor europæiske virksomheder gør sig gældende. Europa afhængig af import af metaller Anvendelse af særligt kritiske metaller El-biler, motor, katalysator og batterier Huse: Solceller, aircondition og el-pærer F.eks.: Palladium F.eks.: Sjældne jordarter Industri/ virksomhed: Røntgen, laboratorieudstyr og halvledere Virksomheder og forbrugere Grøn teknologi vindmøller, pumper og generatorer F.eks.: Sjældne jordarter F.eks.: Tungsten Elektriske apparater: fladskærme, computere, mobiltelefoner og batterier F.eks.: Titanium Kilde: EU Kommissionen, Critical raw materials for the EU, juli 21 Et råmateriale anses for at være særligt kritisk, når der er risiko for utilstrækkeligt udbud, og dets økonomiske betydning er større end andre råmaterialer. Figuren viser, at metallerne forekommer overalt i vores samfund og eksempelvis bruges i husholdningsprodukter, inden for sundhedssektoren samt inden for grøn teknologi og industri. Hvorfor kritisk? Metallerne bruges i mange produkter 2 Ikke jernholdige metaller er en fælles betegnelse for alle metaller, der ikke indeholder jern eller legeringer (på engelsk non-ferrous metals).
Side 12 den globale kamp om råmaterialer Sådan ligger landet Oversigt over særligt kritiske råmaterialer Risiko for manglende udbud 5, 4,5 Sjældne jordarter Særligt kritiske råmaterialer 4, 3,5 Palladium 3, 2,5 Antimon Germanium Magnesium Gallium Niobium 2, Indium Wolfram Baryt Fluorite 1,5 Berylium Grafit Kobolt Tantal 1, Litium Krom Magnesite Borsurt Kalksten Rhenium Vanadium,5 Mangan Diatomit Fedtsten Sølv Bentonit Tellur Molybdæn Gips Silica sand Zink Ler Kobber Jern Nikkel Perlite Feldspat Aluminium Bauxit, Titan 3 4 5 6 7 8 9 1 Økonomisk betydning Kilde: EU Kommissionen, Critical raw materials for the EU, juli 21 Figuren viser, at 14 råmaterialer skiller sig ud som de mest kritiske, herunder en række metaller. Langsigtet strategisk betydning for EU Sjældne jordarter Wolfram/Tungsten Billedet kan hurtigt ændre sig Adgang til metallerne har stor strategisk betydning for Europa og europæiske virksomheder på både kort og lang sigt. Derfor indgår indsatsen for at sikre adgangen til metallerne som en central del af EU s handelspolitiske strategi og EU s vækststrategi (EU 22). Et eksempel på et kritisk metal er de sjældne jordarter, som efterspørges på grund af en særlig god magnetisk ladeevne. Sjældne jordarter er kritiske, fordi der er særligt stor risiko for utilstrækkeligt udbud i Europa. Et andet eksempel er metallet Wolfram/Tungsten, som især er kendt som metallet med det højeste smeltepunkt, og som anvendes i blandt andet el-lamper og glødetråde. Wolfram er især kritisk, fordi det har stor økonomisk betydning. Større skift i udbuddet/efterspørgslen blandt andet på grund af vækst eller ny teknologi eller skift i den økonomiske betydning vil medføre et ændret billede af, hvilke metaller der er særligt kritiske. Import på vej tilbage mod niveauet i 27 Dansk import af ikke jernholdige metaller, 23-21 Mia. kr. 8 7 6 5 4 3 2 1 27 pct. 23 24 25 26 27 28 29 21 Note: Tallet for 21 er baseret på et gennemsnit for januar til november 21 Kilde: DI beregninger baseret på DST, januar 211
Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 13 Europæiske virksomheder er dybt afhængige af import af de kritiske metaller, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes miner i Europa. Udviklingen i den danske efterspørgsel viser, at efterspørgslen er dalet i forbindelse med den økonomiske krise, men i takt med at den internationale økonomi genvinder pusten, er importen på vej opad. Forventningen er, at priserne inden længe vil overgå niveauet i 27. Fortsætter importen med at stige med samme kraft, vil importen allerede i 212 være på cirka 9 mia. kr. Import på vej tilbage mod historisk højdepunkt Voldsom vækst i efterspørgslen Prognose for global efterspørgsel efter udvalgte ikke-jernholdige metaller (ton) (26 = indeks 1) 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Teknologidreven efterspørgsel (26) Teknologidreven efterspørgsel (23) Indium Sjældne jordarter /neodymium Niobium Tantal Cobalt Note: Teknologidreven efterspørgsel er en betegnelse for større efterspørgsel efter for eksempel, solceller, katalysatorer og brændselsceller. Kilde: EU Kommissionen, Critical raw materials for the EU, juli 21 Den forventede efterspørgsel i 23 vil for flere af de kritiske metaller være markant større end i 26. Særligt udviklingen af ny teknologi skubber efterspørgslen opad. Med mindre der i mellemtiden kommer flere nye mineproduktioner til, vil den voldsomme vækst i efterspørgslen medføre enorme stigninger i prisen på metallerne. Ny teknologi vil øge efterspørgslen Produktion af kritiske råmaterialer Canada Kobolt Russia Palladium Japan Indium USA Berylium Mexico Fluorite Brazil Niobium Tantal Democratic Republic of Congo Kobolt Tantal India Grafit Rwanda Tantal China Antimon Berylium Fluorite Gallium Grafit Germanium Indium Magnesium Sjældne jordarter Wolfram South Africa Palladium Kilde: EU Kommissionen, Critical raw materials for the EU, juli 21
Side 14 den globale kamp om råmaterialer Sådan ligger landet Udvindes især i Kina og Afrika Usikkerhed omkring leverancerne Genbrug er en del af løsningen Substitution kræver forskning De kritiske råmaterialer udvindes i miner rundt omkring i hele verden. Størstedelen af minerne findes i Kina og Afrika. Kina er det land, hvor der findes flest af materialerne, men samtidig har Kina sikret sig rettighederne til at udvinde metaller i flere afrikanske miner. Mineindustri kræver store investeringer. Placeringen af mineindustri er derfor bestemt af både forekomsten af de materialer, man ønsker at udvinde, og tilgangen til billig og rigelig arbejdskraft. Det betyder, at mineindustrien også opererer i politisk ustabile og konfliktfyldte områder. Som en konsekvens kan der opstå usikkerhed omkring leverancerne, og samtidig kan europæiske virksomheder have svært ved at få fuld information omkring de miljø- og arbejdsmæssige forhold. Det er i stigende grad et problem, når CSR-dagsordenen bliver en integreret del af virksomhedsdriften i europæiske virksomheder. Usikkerhed omkring leverancer kan modsvares af to strategiske tiltag: Genbrug og substitution. Hvad angår genbrug, så producerer EU, som et af verdens største forbrugermarkeder, hvert år store mængder metalaffald. Inden for den europæiske industri er der derfor opbygget værdifuld viden i forhold til at genbruge mineraler og ædelmetaller. Det vil fremover blive et vigtigt forretningsområde at skabe nye produkter på baggrund af affald det såkaldte urban mining. Den anden mulige strategi er at satse på substitution altså anvende et andet råmateriale med samme funktion eller egenskab. Her er problemet, at det ofte kræver omfattende forskning og innovation at finde andre brugbare råmaterialer. Derfor er der også knyttet en forskningsmæssig dagsorden til udfordringerne med hensyn til at sikre tilstrækkelig adgang til råmaterialer. Kina står for 97 procent af den globale udvinding Kinas strategiske sigte har båret frugt Sjældne jordarter: Nøglen til den grønne industri Over de seneste par år er det blevet mere og mere klart, at tilgangen til de sjældne jordarter er blevet et af de mest kritiske omdrejningspunkter for den grønne industri både i dag og i fremtiden. Det skyldes de sjældne jordarters specielle egenskaber og i særdeleshed, at det er lykkedes Kina at monopolisere udvindingen i en sådan grad, at landet for nuværende sidder med op mod 97 procent af den globale udvinding. På trods af at de kendte reserver af sjældne jordarter geografisk set er bredt fordelt, så afspejles dette billede på ingen måde i udvindingen og forarbejdningen af disse stoffer. Som udgangspunkt skyldes det den begrænsede anvendelse, som de sjældne jordarter hidtil har haft, men også at Kina på trods af den begrænsede efterspørgsel har haft et strategisk fokus på dette område. Kinas satsning må siges at have båret frugt, og det har placeret landet i en absolut nøglerolle, når råmaterialerne til fremtidens industrier skal fordeles. EU og USA s mere markedsbaserede tilgang, hvor man har ventet på at stigende efterspørgsel skulle sætte gang i minedriften, har givet kineserne et markant forspring.
Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 15 Fakta: Sjældne jordarter Sjældne jordarter er et kollektivt navn for 17 forskellige stoffer. På trods af navnet er de sjældne jordarter ikke specielt sjældne, eftersom de findes overalt på jorden. Men på grund af store forskelle i koncentration er minedrift kun rentabel få steder. De sjældne jordarter er afgørende for de højteknologiske komponenter, der indgår i fremtidige vindturbiner, batterier til hybrid og el-biler, el-motorer, lavenergi-pumper, lasere, fiberoptiske kabler, mobiltelefoner, fladskærme og lavenergi-lyspærer. Samtidig har de sjældne jordarter en lang række militære anvendelsesmuligheder. De sjældne jordarter er særligt efterspurgte i grønne produkter, fordi de har en bedre magnetisk evne end andre metaller, og dermed bliver det muligt at skabe lettere produkter med samme magnetiske evne. En lang række lande har forekomster af sjældne jordarter, men uden for Kina er der kun ganske få miner, der for nuværende har påbegyndt en kommerciel udvinding. På grund af de massive etableringsomkostninger vil det tage op til fem år før kommercielle mineselskaber uden for Kina vil være i stand til at komme op i fulde omdrejninger. Konsekvensen er, at europæiske virksomheder der skal bruge sjældne jordarter i deres produkter, i øjeblikket er 1 procent afhængige af import fra Kina. Kun få miner uden for Kina Kina har næsten monopol på produktion, men kun ⅓ af reserverne Reserver og produktion af sjældne jordarter (21) Indien 2,2 pct. Brasilien,5 pct. Resten af verden,3 pct. Kina 36,5 pct. USA 13,2 pct. Australien 5,5 pct. Produktion Reserver Kina 97, pct. Resten af verden 44,8 pct. Kilde: EU Kommissionen, Critical raw materials for the EU, juli 21 Kinas strategiske fokus på de sjældne jordarter har været muliggjort af den statslige dominans på råstofområdet i Kina. I dag sidder eksempelvis Inner Mongolia Baotou Steel Rare-Earth Hi-Tech Co., Ltd. (der hører under det statsejede Baogang Group) på op mod halvdelen af den samlede globale produktion af sjældne jordarter. Derudover er der hele 123 mineselskaber og 73 selskaber involveret i den videre forarbejdning. Fra regeringen i Beijing arbejdes der nu på at konsolidere og legalisere industrien gennem virksomhedssammenlægninger, lukning af mindre miner og en højere grad af prismæssig koordinering. Den interne kinesiske konkurrence, der trods alt må an- Stærk statslig dominans på råstofområdet i Kina En konsolidering og legalisering af industrien i Kina er igangsat
Side 16 den globale kamp om råmaterialer Sådan ligger landet tages at have haft en dæmpende effekt på prisudviklingen, er altså under hastig afvikling. Samtidigt ønsker man også fra de kinesiske myndigheders side at få bedre styr på den stærkt forurenende udvindingsindustri og komme en stor illegal handel med sjældne jordarter til livs. Stor illegal minedrift i det sydlige Kina Kina bruger kvoter og skatter til at kontrollere markedet Kvoter tvinger udenlandske virksomheder til at etablere sig i Kina Estimater peger på, at for visse af de sjældne jordarter stammer helt op mod halvdelen af det globale udbud fra illegal minedrift fra specielt det sydlige Kina. Af samme grund er retten til at eksportere siden 27 blevet koncentreret på 32 selskaber, og der er lukket for opstart af nye selskaber inden for minedrift. Kina regulerer desuden markedet for sjældne jordarter gennem eksportkvoter og skatter. Der er således lagt et loft, der jævnligt justeres (hidtil kun nedad), på hvor mange ton af sjældne jordarter, der må forlade landet. Handel med råstoffer er imidlertid underlagt WTO-regelsættet, hvilket som udgangspunkt forbyder brugen af kvoter. Men en undtagelsesbestemmelse, der muliggør beskyttelse af truede naturressourcer, skaber en gråzone, som gør det muligt for Kina at tage handelsrestriktioner i brug. I det konkrete tilfælde klinger det kinesiske argument om at beskytte sine naturressourcer dog hult, da det kun er handlen ud af Kina og ikke indenfor Kina, der reguleres. Den kinesiske kvote har derfor mere karakter af et industripolitisk greb, der sikrer, at kinesiske virksomheder har lettere adgang til de sjældne jordarter, og samtidigt tvinger udenlandske virksomheder til at etablere sig i Kina for derved at undgå at blive ramt af kvotens effekt på priserne uden for det kinesiske marked. Dermed indgår de sjældne jordarter i den kinesesiske regerings fortsatte fokus på at trække investeringer til Kina og skabe beskæftigelse i industrien. Case: Japansk protest over Kinas brug af kvoter Konflikt mellem Kina og Japan 21 har været præget af konflikter mellem Japan og Kina omkring de faldende kinesiske eksportkvoter på sjældne jordarter. Konflikten nåede et højdepunkt i oktober, da Kina som en straffeaktion i forbindelse med en territoriel tvist med Japan, iværksatte et regulært stop for leverancer af sjældne jordarter. På samme tidspunkt modtog europæiske og amerikanske virksomheder fortsat leverancer. Mange japanske virksomheder har derfor intet andet valg, end at placere dele af deres produktion i Kina. Trussel mod Japansk industri Japan opfatter situationen som en trussel mod deres teknologiske forspring inden for eksempelvis computere og el-biler, hvor de sjældne jordarter indgår i produkterne. Fra Kinas side handler det om tiltrækning af udenlandske investeringer, teknologisk udvikling samt opbygning af Kinas egen produktion inden for grøn energi. To markeder for sjældne jordarter Den kinesiske dominans og brug af eksportkvoter og skatter skaber reelt to markeder for sjældne jordarter: Ét indenfor Kina og ét for resten af verden, som for nuværende er dybt afhængig af størrelsen på den kinesiske eksportkvote.
Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 17 Kinesiske kvoter på sjældne jordarter skaber to markeder Udbud og efterspørgsel af sjældne jordarter (ton) Indenfor Kina 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Udenfor Kina 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 25 27 29 211 213 215 25 27 29 211 213 215 26 28 21 212 214 26 28 21 212 214 Udbud til kinesisk marked Kinesisk efterspørgsel Kinesisk kvote total Ikke-kinesisk udbud Ikke-kinesisk efterspørgsel Note: 211-215 = forventet. Kilde: IMCOA (ton) Som det fremgår af figuren, så ser det for det kinesiske marked ud til, at udbuddet af sjældne jordarter og den forventede efterspørgsel fint mødes. Der er oven i købet tale om et overudbud på kortere sigt, hvilket har fået centralregeringen i Beijing til at iværksætte opbygningen af strategiske reserver. Ser vi på markedet uden for Kina, så er historien en ganske anden. I perioden fra 25-211 har Kina nemlig sænket kvoterne på de sjældne jordarter betydeligt år for år, hvilket har medført stærkt stigende priser. Hvor man under den finansielle og økonomiske krise så et fald i efterspørgslen, hvilket bragte efterspørgsel uden for Kina i sikker afstand fra kvoten, så er dette billede nu vendt. Efterspørgslen uden for Kina ligger allerede i dag vel over den kinesiske kvote, og selv med et konservativt skøn på væksten i efterspørgslen vil denne udvikling forstærkes. Samtidigt fremgår det, at selv et yderst positivt skøn på udbuddet af sjældne jordarter fra miner uden for Kina ikke vil kunne nå den stigende efterspørgsel. Derfor må manglende leverancer og betydelige prisstigninger forventes på kort sigt. Hvis ikke Kina havde indført kvoter, ville billedet have været markant anderledes globalt set. Som det fremgår af figuren nedenfor, ville udbud og efterspørgsel kunne mødes allerede i 214, hvis markedet var frit. Derfor er et fortsat handelspolitisk pres på Kina af stor vigtighed, for at komme nærmere et sådant frit globalt marked. I mellemtiden kan man frygte, at de europæiske virksomheder tvinges til i tråd med den kinesiske regerings ambition at flytte deres aktiviteter til det kinesiske marked, hvor prisudviklingen ikke vil blive lige så eksplosiv. Udbud og efterspørgsel mødes fint på det kinesiske marked Markedet uden for Kina præget af alt for lavt udbud Betydelige prisstigninger i vente På et frit globalt marked uden kinesiske kvoter ville udbud og efterspørgsel kunne mødes i 214
Side 18 den globale kamp om råmaterialer Sådan ligger landet Uden handelsrestriktioner ville udbud og efterspørgsel balancere Udbud og efterspørgsel af sjældne jordarter på et frit globalt marked Ton 25. 2. Global efterspørgsel Globalt udbud 15. 1. 5. 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Note: 211-215 = forventet Kilde: IMCOA (ton) Prisen på Neodynium stiger kraftigt Prisudvikling og udbud for specielt én af de sjældne jordarter, Neodynium, er af stor vigtighed. Med Neodynium er det muligt at skabe meget kraftige og samtidigt lette magneter. Tilbage i 25 lå prisen vel under 1 USD pr. kg. Men efter eksportkvoterne begyndte at blive reduceret og en ekstra eksportskat blev indført på først 1 procent i 26 og siden 15 procent i 27, er prisen steget kraftigt. Den økonomiske krise og den faldende efterspørgsel bragte i 29 et lettere prisfald med sig, men allerede i dag er prisen for Neodynium helt oppe på 5 USD pr. kg. Den voldsomme prisstigning på Neodymium forventes at fortsætte Prisudviklingen på udvalgt sjælden jordart (neodymium oxide) (USD/kg) USD/kg 6 5 4 3 2 1 25 27 29 3. kvartal 21 Kilde: IMCOA 21
Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 19 Det gælder generelt for eksporten af sjældne jordarter fra Kina, at momsen på 16 procent refunderes for forarbejdede produkter, mens der ikke gives refusion for salg af uforarbejdet materiale. Det har som konsekvens, at europæiske magnetproducenter samlet set betaler 31 procent mere for Neodynium end deres kinesiske konkurrenter. De kinesiske handelsrestriktioner har dermed svækket europæiske magnetproducenters konkurrenceevne betydeligt. Ser vi på det meget lange sigt, kan der også være betydelige prisstigninger i vente. Magneter indgår i en række sammenhænge, men bare el- og hybridbilmarkedet alene vil i 23 være i stand til at forbruge over halvdelen af, hvad der forventes udbudt af Neodynium i 214. De prisstigninger, der forventeligt vil følge med en sådan udvikling giver anledning til en række strategiske overvejelser, herunder opstart af nye miner. Handelsrestriktioner svækker europæiske magnetproducenters konkurrenceevne Prisstigninger på Neodynium kan være i vente på lang sigt El- og hybridbiler vil lægge beslag på store dele af Neodymium udbuddet El- og hybridbilsmarkedets forbrug af Neodymium som andel af forventet udbud i 214 Pct. 6 5 4 3 2 1 Nye el- og hybridbiler 22 Nye el- og hybridbiler 23 Note: Det antages at hybrid og elbiler i 22 og 23 vil udgøre henholdsvis 1 og 3 procent af markedet for nye biler, samt at der anvendes 1 kg. Neodynium per bil. Kilde: DI-beregninger
Side 11 den globale kamp om råmaterialer Sådan ligger landet Case: Den grønlandske forbindelse Grønland har sjældne jordarter To grønlandske fjelde, Kvanefjeld og Kringlerne, indeholder sjældne jordarter. I Kvanefjeld er disse dog blandet med det radioaktive uran, hvilket det siden 1988 har været forbudt at udvinde til kommercielt brug i Grønland. For denne specifikke lokalitet står miljøhensyn dermed overfor ikke blot kommercielle, men også klimamæssige hensyn, når de sjældne jordarters betydning for den grønne industri tages i betragtning. Grønlandske mineprojekter kræver massive investeringer Ved det andet fjeld, Kringlerne, er der ikke uran forekomster, og derfor ser dette projekt mest lovende ud på kortere sigt. Fjeldet indeholder betydelige forekomster af sjældne jordarter, som dog ikke tælles blandt de globale reserver, da der stadig er usikkerhed om de reelle muligheder for udvinding og forarbejdning. Realiseringen af begge mineprojekter kræver kapitalindsprøjtninger i milliardstørrelsen og massive udbygninger af veje og havneanlæg. Forekomsten af sjældne jordarter på Grønland Kringlerne Kvanefjeldet Sjældne jordarter Grønland Kilde: IMCOA 21 Kinas monopol tvinger EU til at handle Mellemøsten har olie, Kina har sjældne jordarter Kina sætter dagsordenen Kinas yderst strategiske ageren i relation til sjældne jordarter er evident. Paradoksalt nok er det netop Kinas udnyttelse af sin monopolstatus, der på lidt længere sigt kan skabe modvægt til Kinas dominans. EU har fra sin side påbegyndt et langsigtet arbejde med fokus på både genanvendelse og substituering i det omfang, det er muligt. Etablering af nye miner udgør også en mulighed, men det er en stor udfordring for kommercielt drevne mineselskaber at skulle konkurrere mod statsejede kinesiske virksomheder og stærke statsinteresser, der allerede har placeret Kina i en absolut nøglerolle. Det moderne Kinas grundlægger Deng Xiaoping s udtalelse om at Mellemøsten har olie, Kina har sjældne jordarter kan dermed meget let blive rammebetingelsen for morgendagens højteknologiske og grønne samfund.
Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 111 Anbefalinger Stigende priser og knaphed på råmaterialer vil blive en del af den politiske og økonomisk dagsorden i de kommende mange år med potentiel indflydelse på eksisterende nationale og globale magtforhold. Hidtil har råmaterialedagsordenen været snævert fokuseret på enten afhængigheden af fossile brændstoffer eller knaphed på fødevarer, hvilket ikke mere er tilstrækkeligt. EU-Kommissionens såkaldte Raw Materials Initiative skal have politisk opbakning fra Europa-Parlamentet og fra de nationale forsamlinger. Der er brug for en samlet politisk og økonomisk strategi, der tager udgangspunkt i den bredere globale kamp om råmaterialer. På europæisk plan bør tidligere tiders forsømmelser indhentes gennem fremadrettede analyser af, hvilke råmaterialer der har særlig stor betydning for den europæiske befolkning og for den fortsatte udvikling af europæiske industrier. For virksomheder bliver det afgørende at inkludere stigende priser på råmaterialer i en langsigtet strategi med fokus på bedst mulig ressourceudnyttelse. En vigtig parameter og forretningsområde vil fremover blive genbrug og substitution af råmaterialer, herunder især de kritiske metaller. En specifik EU-strategi, der skal fremtidssikre tilgangen til de sjældne jordarter, er af højeste prioritet. Samtidig bliver en stærk handelspolitisk indsats og et fortsat politisk pres på Kina af stor betydning. På kort sigt er målet at hæve de kinesiske kvoter på sjældne jordarter. På lang sigt er målet et friere globalt marked. Danmark og EU bør arbejde målrettet mod at operationalisere den eksisterende partnerskabsaftale mellem Grønland og EU på råstofområdet med særligt fokus på sjældne jordarter. Der er potentiale for at udvikle både klimamæssige og kommercielle aftaler med betydelige gensidige gevinster.