4 2011
PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Imai Siulequt... 4 Matematikkimi atuartitsinermik naliliineq... 6 Oqaloqatiginninneq sumut atussavarput?... 10 PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.) E-mail: kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: René Olsen - ReneDesign.gl Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen Bjørn Rosing Suliassanik nalunaarsuusiornermut pitsaasumik siunnersuineq... 16 2011-mi inaarutaasumik misilitsinnermik nalilersuinermik nalunaarutit... 20 Sooruna allamiut oqaasii atorlugit isummanik anitsiniarneq taama ajornartigisoq?... 22 B naturgeografiimik misilitsinneq!... 30 Atuarnermik ilinniarneq pillugu suliniut nutaaq!... 34 Indhold Forord... 4 Evaluering af faget matematik... 8 Oplag: 1950 Hvad skal vi med samtalerunden?... 12 PI - Paasissutissat/ Information Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Eksemplarisk forløb af en vejledning til en problemformulering... 18 Evalueringsrapporter fra de afsluttende prøver 2011... 21 Hvorfor er det så svært at udtrykke sig på et andet sprog?... 26 B - prøven i naturgeografi... 32 Nyt tiltag på læseområdet!... 37 Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.) E-mail: kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: René Olsen - ReneDesign.gl Assit - Fotos: Lars Poort Chris Paton Ivalu I. Mathiassen Benny Hegner Titartakkat - Tegninger: Martin Brandt Hansen Claus Bigum
Siulequt PI-mi, ukiumi saqqummertoq kingullermi, sammineqartut ilagaat naliliisarnermi suliniutit, ilaavoq naliliinermi suliniutip ingerlasup killiffianik nassuiaat, meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnermi naliliilluni nalunaarusianit issuakkat, aammalu pinngortitalerinermi B-imik misilitsinnermut paasissutissat. Aammalu atuarnermik ilinniarneq pillugu allaaserisaq ilaavoq, ammalu ilinniartitsisut projekteqarluni suliaqarnermi isumataarfigisinnaasaannik, oqaatsit pillugit fagini oqaloqatiginnittarneq il.il. Decemberimi atuartitsinermi suliassat kopeeriaannaat ilanngullugit, Kalaallit Nunaanni atuartitsisut tamaasa juullisiorluarnissaannik ukiortaassamullu iserluarnissaannik kissaappagut. Forord Årets sidste nummer af PI handler bl.a. om forskellige evalueringstiltag, både status på igangværende evalueringsprojekt, uddrag af evalueringsrapporter fra Folkeskolens afsluttende prøver og information om B-prøve i naturfag. Endvidere er der en artikel med fokus på læseindlæring samt ideer til lærernes arbejde med projektopgave, samtalerunde i sprogfagene m.v. Med et par kopiklare opgaver til undervisningen i december ønsker vi alle undervisere i Grønland en glædelig jul og et godt nytår. 3
Matematikkimi atuartitsinermik naliliineq Allattoq: Ivalu I. Mathiassen, Naliliinermik suleqataasoq PI nr. 2/2011-imi matematikkimi atuartitsinermik naliliineq pillugu allaaserisaqarpoq. Maanna suliap killiffia paasissiutissiiffigeqqissavarput. Illoqarfinni atuarfiit pingasut nunaqarfinnilu atuarfiit marluk matematikkimi atuartitsinermik naliliinermi peqataapput. Matematikkimi atuartitseriaaseqarnerup aammalu pissutsit atugassarititaasut atuartitseriaaseqarnermut sunniuttartut ilisimasaqarfiginerulernissaannut periutsit assigiinngitsut atorneqarput. Siullertut ilinniartitsisut imminnut nalilersorput, qanoq atuartitseriaaseqarnerlutik aammalu pissutsit atugassarititaasut atuartitseriaaseqarnermut qanoq sunniuttarnersut nalilersorlugit. Imminut nalilersorneq nalilersuisoqatigiit atuarfinnut ilinniartitsisunik atuarfiillu pisortaannik apersuilerpata kiisalu atuartitsinermik malinnaalerpata tunngaviussaaq. Imminut nalilersorneq Imminut nalilersorneq marlunnik siunertaqarpoq, tassa uppernarsaatinik ilisimasanillu tunngavissarsiornissaq kiisalu nalilersuinerup naggaterpiaani nalunaarusiami naggasiussassatut innersuussutissanullu tunngaviussalluni, aammali ilinniartitsisut sulinerminni eqqarsaatiginninnissaannut periarfissaqartikkumallugit, taamaasilluni atuarfiup iluani ineriartortitsinermik aallarniisoqassalluni. Tassani siunertaavoq imminut nalilersorneq aqqutigalugu atuarfik toqqammavilissallugu ulluinnarni nukittuffiit inerisagassallu eqqumaffigilernissaannut, ulluinnarni atuarfiup aqunneqarneranut aamma matematikkertitsinermut sunniuteqartunik. Matematikkimi atuartitsinermik naliliineq aallartilluarumallugu akullermi matematikkertitsisoq klassini ukioqatigiiaanni tamanit ataaseq Ilulissani 6.-7. oktobari imminut nalilersornermut peqataapput. Atuarfiit toqqarneqartut Inerisaavimmit siunnersorneqarnertik tunngavigalugu imminnut nalilersorput. Matematikkertitsisut Inerisaaviup siumoortumik misissuinermi aamma misissuinerni pioreersumi paasisat malillugit sammisassatut aaliangersarsimasai tunuliaqutaralugit, imminnut nalilersorput. Imminut nalilersornissamut ilitsersuut apeqqutinik suliassartalik, matematikkertitsisut suliaminni aaliangersimasuni allaaserisanik naliliinernillu imaqarpoq, kiisalu matematikkertitsinerminni sinaakkutit atugarisallu atuuttut pillugit. Ilinniartitsisut sammisat sisamat oqallisigivaat allaaseralugillu, sammisaq ataaseq nalunaaquttap akunnerini sisamani sammisarlugu. Sammisat sisamat ukuupput: Sammisaq 1: Atuartitsinermi imarisaq, aaqqissuussineq aamma periutsit 4
Sammisaq 2: Naliliisarneq Sammisaq 3: Ilikkagaqartitsiniarluni suleriaaseq Sammisaq 4: Atuarfiup iluani sinaakkutit aamma atugarisat Ilinniartitsisut atuarfikkaartumik eqimattani sulillutillu oqallipput. Peqataasut nutaamik sammisamik aallartitsileraangamik nalilersuisoqatigiit sammisassaq pillugu saqqummiussisarput. Kingorna eqimattani sammisaq eqqarsaatersuuteqarfigalugulu isummerfigisarpaat. Sammisat taakku apeqqutit suliarinissaannut toqqammavissatut aallaaviupput. Sammisat qulequtaaqqanut agguagaapput. Taamatut agguataarineq nalilersuinermik oqilisaassiinnarani suleqatigiilli atuartitsinermi pissutsinik assigiinngitsunik ilanngussinissaannik qulakkeerinnissaaq. Akullerni matematikkertitsisut immikkut sammisat qulequtaaqqallu suliarivaat, pisortaqatigiillu aamma matematikkimi atuartitsinermi tunngasut ulluinnarnilu aqutsinerat pillugu allaaserinnillutik. Ilinniartitsisut nammineq atuarfitsik aammalu atuartitsinerminni periuserisatik avataaninngaanniit isigineqarnissaannut periarfissinneqarput, kiisalu atuarfiit/ suleqatit akornanni misilittakkanik paarlaasseqatigiinnermik periarfissinneqarlutik. Imminut nalilersornermi attaveqaqatigiinneq suliap ingerlanerani ilisimasanik paarlaasseqatigiinnissamut periarfissiivoq. Taamatut matematikkimi atuartitsinermik naliliinerup aallartisarnera pitsaasuuvoq. Ilinniartitsisut eqimattani pimoorussillutik oqallilluarlutillu sulipput, naak ilaatigut piffissakilliorlutik misigisimasaraluartut qularnanngilaq matematikkimi atuartitseriaaseqarnertik eqqarsaatersuuteqarfigalugulu nalilersimassagaat. Nalunaarusiaq Atuartitsinermik malinnaanerit apersuinerillu januar/februar 2012-imi ingerlanneqassapput apeqqusiallu atorlugit misissuinermik malitseqassallutik. Atuartitsissummik naliliineq nalunaarusiamik naggaserneqassaaq ukiakkut 2012-imi saqqummersussamik. Nalunaarusiaq atuartitsissummik sullissisunut atuarfinnullu innersuussutinik imaqassaaq. Ukioq atuarfiusoq 2011/12 PI-p saqqummertarnerini suliamut tunngatillugu paasissutissiisassaagut. Neriulluta suliap ingerlannera malinnaaffigilluarumaarissi. 5
Evaluering af faget matematik Af: Ivalu I. Mathiassen, Evalueringsmedarbejder I PI nr. 2/2011 var der en artikel om evaluering af faget matematik. Igen i dette nr. vil vi give informationer om status på projektet. 3 byskoler og 2 bygdeskoler deltager i fagevalueringen. Vi anvender forskellige metoder til at belyse den pædagogiske praksis i matematikundervisningen og de rammer og vilkår, som har betydning for, hvordan den pædagogiske praksis udmønter sig. Først og fremmest selvevalueringen, hvor lærerne vurderer deres pædagogiske praksis i faget matematik. Selvevalueringen skal danne grundlag for projektgruppens skolebesøg med henblik på observation og interviews af lærere og skoleledere. ering at give skolen et grundlag for at være opmærksom på stærke og svage sider i hverdagen, som har indflydelse på skolen som virksomhed i almindelighed og matematikundervisningen i særdeleshed. For at få en god start på fagevalueringsprocessen deltog en matematiklærer fra hver årgangsklasse på mellemtrinnet i selvevalueringen i Ilulissat i dagene 6.-7. oktober. De udvalgte skoler gennemførte selvevalueringen på baggrund af en vejledning fra Inerisaavik. Matematiklærerne udførte selvevalueringen ud fra en række temaer, som Inerisaavik havde fastlagt på baggrund af forundersøgelser. Selvevalueringsvejledningen indeholder arbejdsspørgsmål, hvor lærerne skal beskrive og vurdere deres praksis på udvalgte områder og de rammer og vilkår, der gælder for deres matematikundervisning. Lærerne fik én time til at behandle hvert af de 4 temaer. De behandlede temaer er følgende: Tema 1: Undervisningens indhold, organiseringen og metoder Tema 2: Evalueringen Tema 3: Læringsmiljø Tema 4: Rammer og vilkår Lærerne arbejdede og diskuterede i grupper skolevis. Hver gang deltagerne begyndte med et nyt tema, kom projektgruppen med et oplæg om det tema, der skulle behandles. Derefter behandledes temaet i grupper, hvor lærerne reflekterede over og forholdt sig til det pågældende tema. Temaerne er opdelt med undertemaer. Opdelingen gør det nemmere at gennemføre selvevalueringen og sikrer, at gruppen Selvevaluering Selvevalueringen har et dobbelt formål, dels at indsamle dokumentation og viden, der skal danne baggrund for konklusioner og anbefalinger i den endelige evalueringsrapport, og dels at give de involverede skoler og lærere mulighed for at reflektere over egen praksis og dermed igangsætte udviklingsprocesser internt på skolerne. Hensigten med dette er gennem selvevalu- 6
inddrager så mange faktorer som muligt, der påvirker undervisningen. Matematiklærergruppen på mellemtrinnet behandlede temaer og undertemaer hver for sig, mens ledelsesgruppen belyste deres praksis i en samlet beskrivelse. På de skoler hvor der er matematikundervisere på mellemtrinnet, der ikke deltog i seminaret, vil det være hensigtsmæssigt at inddrage disse i selvevalueringsgruppens overvejelser. Lærerne fik mulighed for at se på egen skole og egen praksis udefra. Der var mulighed for erfaringsudveksling med andre skoler/kollegaer. Den kontakt, der opstod i forbindelse med selvevalueringen, giver mulighed for vidensdeling i det videre forløb. Det var en god opstart af fagevalueringen. Lærerne var engagerede og havde nogle gode diskussioner grupperne imellem. Selvom de følte sig tidspresset, er der ingen tvivl om, at lærerne har reflektereret og vurderet deres pædagogiske praksis i matematikundervisningen. Evalueringsrapport Observationer og interviews bliver gennemført i januar/februar 2012 og vil blive efterfulgt af en spørgeskemaundersøgelse. Fagevalueringen afsluttes med en evalueringsrapport, som udkommer i efteråret 2012. Rapporten vil indeholde anbefalinger til faggrupper og skolerne. Gennem PI i skoleåret 2011/12 vil vi løbende give informationer om projektet. Vi håber, at I vil følge projektet med interesse. 7
Oqaloqatiginninneq sumut atussavarput? Allattoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 3 9. januar 2009-meersumi meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliineq pillugu allattariarsornermi begrebi nutaaq atuutilerpoq, fagini oqaatsinut tunngasuni ukunani; kalaallisut, danskisut aamma tuluttut, tassalu oqaloqatigiinneq. Oqaloqatigiinnerup siunertaraa, atuartut suliassaminnik qinigaqartarnerat pitsanngorsassallugu, tassani periarfissinneqassapput misilitsinnermi suliassat tamaasa misissussallugit, misilitsinnermi piumasaqaatit oqallisigissallugit, aammalu suleriaatsit suunerannut piumasaqaatit kiisalu suliap isikkussaanut tunngasut. Atuartut tassani allakkiaat assilissallu imaat imaarsinnaavaat, taamaalillutik suliassamit isumassarsiat amerlanerpaat pissarsiarisinnaallugit. Oqaloqatigiinnermi suliassap imaa oqallisigineqarsinnaavoq, suliassami atuagassat assiliartaalu eqqartorneqarsinnaapput, oqaatsit oqariaatsillu paasiniarlugit, periaatsit suuneranut piumasaqaatit periarfissallu, isummat imarisaannut, isikkussaanut, piumasaqaatit, aamma suliap sanarfineqarnissaata isikkuanut eqqarsaatit. Atuartut piffissaq atussavaat suliassap misissorluarnissaanut, taamaalillutik kingorna qinigaqarluarsinnaalerlutik. Oqaatsit pingaartut oqaaseqatigiillu allattorsinnaavaat, sananeqaatit isumaliortaatsimut naleqquttut eqqartorlugit, ataqatigiinnerlu nalinginnaasoq. Atuartut gruppii eqaatsumik sullarissut katitikkit Atuartut ilinniartitsisullu ataatsimoorlutik oqaloqatigiittussat gruppii sanassavaat. Atuartut 3-t imaluunniit 4-sariaqarput, taakkuugaangamik sulilluarnerusarput. Atuartut oqaloqatigikkit tamatigut pitsaasuussanngitsoq ikinngutiginerpaasaq gruppeqatiginissaa, katiterinerillu assigiinngitsut misilissigit tamanna aallaavigisinnaavarsi gruppit katiterneqalivippata. Oqaloqatigiit gruppiini assilissat ataatsimoorluni misissorneqassapput. Maannakkorpiaq piukkunnanngilaq atuagassat misissorluassallugit. Suliassatut allassimasut ataasiakkaat imarisaat piumasaqaatigineqartullu oqallisigineqassapput. Atuartut suliassami titarnernut allattuisinnaapput. Atuartut nammineq aaliangissavaat, oqaloqatigiinneq oqaatsit sorliit atorlugit ingerlassanersoq. Oqaloqatigiinnerup imarisinnaavai: Qulequtaq pillugu isummanik aniatitsineq qulequtaq atorsiuk Suliassap nassuiaataasa assilissallu eqqartorneri Oqaatsit oqariaatsillu paasineri Suleriaatsimut piumasaqaatit periarfissallu Eqqarsaasersuutit imarisaanut, ilusianut aamma piumasanut Klassimi suliaqarnermut siunnersuutit tigussaasut Pingaarpoq atuartut oqaloqatigiinnissap ingerlanissaa periarfissaalu paasissagaat. Taamaattumik ulluinnarni atuartitsinermi 8
tamanna anguniarneqassaaq. Assersuutigalugu aallaavigisiuk meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnermit suliassat. Atuartut oqaluuserisinnaavaat suliassat ilaat, misilitsinnivimmi pisunut assigitillugu. Taavalu suliassaq allassinnaavaat. Aammalu piukkunnarpoq atuartut allattukkatik ilinniartitsisumut tunniutissagaat, taavalu paasitinneqassapput qanoq innersut. Oqaloqatigiinneq aamma suliassanut allattarissanut allanut atorneqarsinnaavoq. Atortussat periarfissippassuk suliassat arlallit qinerneqarsinnaanerat, eqqartukkani periaatsimiluunniit, oqaloqatigiinnissamut sungiusaatigissallugu piukkunnarpoq. Oqaloqatigiinneq allattariarsornermi Pilersaarutaasinnaasoq Oqaloqatigiinnissi aaqqissuunnera: Atuartut ataatsiakkaat tamarmik pisup nalaani allattuissapput. Ordboginik atorsinnaasariaqarpusi. 1. Suliassaq misissupallassiuk, maluginiarsiuk suliassap qanoq ittuunera annertussusialu 2. Suliassat ataasiakkaarlugit tulleriiaarsigit (piffissalertoqarsinnaavoq) Qulequtaq atuarsiuk Suliassaq atuarsiuk, oqaluuserisiuk qanorpiaq piumasaqarfiunersoq Suliareqqusaq atuarsiuk oqaluuseralugillu atuagassartaa, asseq, takussutissiaq, grafiki il.il. Periaaseq sorleq atorlugu allassaagut? Sanarfineranut piumasaqartoqarpa? Eqqarsaatinik taartigeeqatigiinneq paasiniaallunilu apersuineq, soorlu oqaatsit oqariaatsillu paasinngisasi (Nudansk Ordbogi atorsinnaavarsi) 3. Suliassat tamaasa misisoreernerini Qinigassarsi eqqarsaatigisiuk Qinigassarsi gruppeqatissinnut tunngavilersorsiuk Qinikkasi naatsumik oqallisigisigit 4. Suli piffissaqarpat Isummatit aniatikkit/eqqaamasarnik mappiliorit qulequtaq qinikkat pillugu Eqqarsaatigiuk, allatat qanoq aaqqissuutissanerlugu Piareersarit allatassavippit allannissaanut Oqaloqatigiinneq pillugu misissueqqissinnaavutit, allattariarsorluni oqaluttariarsorlunilu misilitsinnerni ilitsersuutini fagini ukunani: kalaallisut, danskisut, tuluttut aamma inaarutaasumik fagini misilitsinnerni naliliinernilu: www.inerisaavik.gl 9
Hvad skal vi med samtalerunden? Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen introduceres et nyt begreb i skriftlig fremstilling i de tre sprogfag grønlandsk, dansk og engelsk, nemlig samtalerunde. Formålet med samtalerunden er at kvalificere elevernes valg af opgave ved at give dem mulighed for at gennemgå alle prøveoplæg, diskutere opgavekrav, genrekrav og krav til layout. Eleverne har her mulighed for at tømme tekster og illustrationer for indhold, så de kan hente så meget inspiration fra oplægget som muligt. Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd, drøftelse af tekster og illustrationer i oplægget, forståelse af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form, krav samt ideer til layout. Eleverne skal bruge tid på at studere oplægget godt og grundigt, så de derefter kan vælge kvalificeret. De kan formulere nøgleord og sætninger, drøfte en logisk opbygning og en naturlig sammenhæng. Sammensæt dynamiske elevgrupper Det er elever og lærer, der i fællesskab laver samtalegrupperne. De bør være på 3 eller 4 elever, hvilket giver den bedste dynamik. Tal med eleverne om, at det ikke altid er godt at være sammen med bedsteveninden, og afprøv forskellige sammensætninger, som I kan tage udgangspunkt i, når de endelige grupper sammensættes. I samtalegrupperne gennemses illustrationsmaterialet i fællesskab. Det er uhensigtsmæssigt at nærlæse teksterne på dette tidspunkt. Indhold og krav til de enkelte opgaveformuleringer drøftes. Eleverne kan tage notater på linjerne i prøveforlægget. Det er valgfrit for eleverne, hvilket sprog de vil føre samtalen på. Indholdet i samtalen kan være: Brainstorm på emnet brug overskriften, drøftelse af opgaveformuleringer og illustrationer, forståelse af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form og krav. 10
Konkrete forslag til arbejdet i klassen Det er vigtigt, at eleverne kender forløbet og mulighederne i samtalerunden. Derfor skal der arbejdes frem mod det i den daglige undervisning. Tag fx afsæt i et opgavesæt fra folkeskolens afgangsprøve. Eleverne kan samtale om en af opgaverne, som de ville gøre det i en egentlig prøvesituation. Herefter kan de skrive opgaven. Det er også en god idé at lade eleverne aflevere deres noter til læreren, så de kan få respons på dem. Man kan også bruge samtalerunden i forbindelse med andre skriftlige opgaver. Hvis et materiale giver mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver inden for et tema eller en genre, er det egnet til træning af samtalerunden. Samtalerunde ved skriftlig fremstilling En mulig plan Disponering af jeres samtaletid: Hver elev tager egne notater undervejs. I må have ordbøger til rådighed. 1. Se hurtigt opgavesættet igennem, og dan jer et overblik over opgavetyper og omfang 2. Tag en opgave ad gangen (afsæt evt. tid) Læs overskriften Læs opgaven, og tal om hvad den præcist kræver Læs og tal om oplægget tekst, billede, illustration, grafik etc. Hvilken genre skal/kan der skrives i? Er der krav til layout? Udveksling af ideer og opklarende spørgsmål, fx om ord og udtryk, som I ikke forstår. (I må gerne bruge fx Nudansk Ordbog) 3. Når alle emner er gennemgået Overvej jeres eget valg Begrund jeres valg over for de andre i gruppen Diskuter kort hinandens valg 4. Hvis der er ekstra tid Lav brainstorm / mindmap for dig selv på det emne, du har valgt Overvej, hvordan du vil disponere din tekst Forbered dig på at skrive den endelige tekst Læs mere om samtalerunden i vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver for fagene grønlandsk, dansk og engelsk samt evaluering af afgangsprøver i fagene: www.inerisaavik.gl 11
Oqaloqatigiinnermi allattukkat / Notater fra samtalerunden Ateq / Navn: Ulloq / Dato: Normu Suliassap qulequtaa - aamma piumasaqaatit Eqqarsaatit - imaa, periaaseq, aaqqissuunnera Eqqarsaatit - sanarfinera Nummer Opgavetitel - og krav Idéer - indhold, genre, disposition Idéer - layout Kilde: www.ucl.dk/cfu/fagsider pæd. kons. Birgitte Therkildsen 12
Word Search 13
Suliassanik nalunaarsuusiornermut pitsaasumik siunnersuineq Allattoq: Bent Mortensen, Inerisaavik 10. klassit ungasinngitsumi aallarteqqilerput pinngitsooratik projekteqarlutik suliaqarnissaminnut. Censorit nalunaarutaanni ukiut tamaasa takuneqarsinnaavoq, suliami tassani ajornakusoortuusoq suliassanik erseqqissaanerup killilernissaa: Suliassanik nalunaarsuusiorneq. Ataaniittoq assersuutaavoq malittarialik atuartunik siunnersuinerup tungaatigut, siullermik atuartunut suliareqqissallugu ajornakusooraluartoq. Projekteqarluni suliaqarneq Qulequtaq anneq: Inuusuttutut inuuneq Qulequttap ilaa: Inuusuttut aamma pinerluttuliortarneq Suliassanik nalunaarsuusiorneq Atuartut siunnersuutaat (siulleq): Tupigaarput amerlasuut annersaaneq, aserorterineq pinerluttuliornerlu sammisaraat. Tamanna meeqqanik inuusuttunillu atorneqarpoq Nuummi silarsuullu sinnerani. Ilinniartitsisup siunnersuutaa: Qulequttap ilaatut qinersimavarsi inuusuttut aamma pinerluttuliorneq. Ajunngeqaaq Nuummi pinerluttuliorneq aallaavigigassiuk. Silarsuaq tamaat ilanngukkassiuk annertuallaarsorinarpoq ilissinnullu aqukkuminaassagunarluni. Kisianni silarsuarmi pissutsinut allanut assersuussisarsinnaavusi, Nuummi pissutsit taamaalillutik paasiuminarninngussappata. Suliassanik nalunaarsuusiornersi ersernerluppallaarpoq (annersaaneq aamma aserorterineq pinerluttuliornerup ataaniipput) suliassarlu annertoorujussuanngorsinnaavoq aqukkuminaallunilu. Suliassanik nalunaarsuusiarsi ersarissassavarsi! Eqqarsaatigisassassinnut siunnersuut: Pinerluttuliorneq tamaat samminiarpisiuk, imaluunniit taassuma iluani aaliangersimasut pinerussavisigit? Qinissagussigit pinerluttuliornerup iluani pinerluutit aaliangersimasut makku qinersinnaavasi: - Inuusuttut pinerluttuliortarnerannut tunuliaqutit assersuutigalugu inuusuttut sunngiffimminni sammisinnaasaat - Imaluunniit inuusuttut pinerlunnermik tunuliaqutillit ikiorneqarsinnaanerminnut periarfissaat, - Imaluunniit misissorsinnaavasi inuusuttut pinerluutit suut sammisaraat. Misissorsinnaavarsilu sooq inuusuttut isumaqartut tillinneq, aserorterineq il.il. akuerineqarsinnaasut. Suliassanik nalunaarsuusiaq Atuartut siunnersuutaat nutaaq: Inuusuttut amerlanerit pinerluttuliortalerput. Nuummi silarsuullu sinnerani taamaappoq. Sooruna inuusuttut ilaat isumaqartut, pinerluttuliorneq akuerineqarsinnaasoq? Suliap ingerlanera Suliassanik nalunaarsuusiaq suliarineqareerpat ersarissillunilu atuartut aallaaveqalissapput projektimik suliarinissaannut. Atuartut maanna misissuinissaminnut piareerput, pilersitassaminnillu suliaqarsinnaanngorlutik. Misissuinermut oqaatsit pingaartut: Avatangiisit, kammageeqatigiit gruppii, inuusuttut inupiluit, isummat aamma pingaartitat 14
Eksemplarisk forløb af en vejledning til en problemformulering Af: Bent Mortensen, Inerisaavik Snart skal 10. klasserne igen i gang med den obligatoriske projektopgave. Censorindberetningerne viser hvert år, at en af hurdlerne i dette arbejde er afgrænsning af problemstillingen: problemformuleringen. Nedenstående er et eksemplarisk eksempel på en vejledning ud fra et eleveksempel, som i første omgang var vanskeligt at arbejde videre med for eleverne. Projektarbejde Overordnede emne: Ungdomsliv Delemne: Unge og kriminalitet Problemformulering Elev-forslag (første): Det undrer os, at mange går op i vold, hærværk og kriminalitet. Det gælder både børn og unge og både i Nuuk og i hele verden. Lærervejledning: I har valgt delemnet Unge og kriminalitet. Det er fint, at jeres udgangspunkt er kriminalitet i Nuuk. At inddrage resten af hele verden kan blive meget stort og uoverskueligt for jer. Men I kan eventuelt med fordel komme med relevante referencer og henvisninger til forhold fra andre steder i verden, hvis det giver mening for forståelsen af situationen i Nuuk. Jeres problemformulering er for upræcis (vold og hærværk hører under begrebet kriminalitet) og opgaven kan blive meget bred og uoverskuelig. I skal præcisere problemformuleringen! Forslag til overvejelse: Vil I fokusere på kriminalitet i bred forstand, eller er der nogle specielle forhold, som I vil fokusere på? Hvis I vælger at fokusere på et forhold ved kriminalitet, så kan I fx vælge: - at undersøge årsager til ungdomskriminalitet og fx komme ind på unges frtidsmuligheder, - eller at fokusere på behandlingsmuligheder for unge med kriminel baggrund, - eller I kan undersøge, hvilke former for kriminalitet de unge begår. I kan også fokusere på, hvilke grunde der kan være til, at nogle unge synes, det er i orden at stjæle, lave hærværk m.m.. Problemformulering Nyt elev-forslag: Flere unge mennesker begår kriminalitet. Det gælder både i Nuuk og i resten af verden. Hvorfor er der nogle unge, som synes, det er i orden at begå kriminelle handlinger? Videre forløb Efter problemformuleringen er gennemarbejdet og afklaret har eleverne et rigtig godt udgangspunkt for at gå videre med projektopgaven. Eleverne er nu klare til at gå i gang med deres undersøgelse - og udarbejdelse af et produkt. Nøgleord til undersøgelse: Miljø, socialgrupper, kammeratskabsgrupper, ungdomsbander, holdninger og værdier 15
2011-mi inaarutaasumik misilitsinnermik nalilersuinermik nalunaarutit Allattoq: Bent Mortensen, Inerisaavik 2011-mi fagenik misilitsiffiusunik nalilersuinermik nalunaarutit massakkut Inerisaaviup nittartagaanut ilineqarput www.inerisaavik.gl - Publikationer Evaluering af afgangsprøver 2011 Ilinniartitsisut tamarmik atortussaat! Nalilersuinermik nalunaarutit fageni assigiinngitsuni ilinniartitsisut atortussaraat pingaartut. Taakumi atuartut ukiorpassuarni 10. klassemi misilitsinnermik naggaserneqartumi, ilinniartitaanermikkut qanoq pissarsitigisimmanerannut takussutissaapput. Nalilersuinermik nalunaarutit taamaalillutik atuartut misilitsinnerminnik qanoq angusaqarsimanerannik paasissutissiipput pikkoriffii sanngiiffiilu eqqarsaatigalugit. Taamaattumik nalunaarutit fageni ataasiakkaani angusanut tunngatillugu ilinniartitsisoq ajunngitsumik paasissutissippaat. Aammami nalunaarutit atuartut ineriartorlutillu pikkorinnerulissappata atuartitsineq sutigut nukittorsarneqartariaqarnersoq takussutaasinnaapput. Tunngavissaq 1. klassimili pilersinneqartarpoq. 10. klassemi misilitsinneq atuartut 1. 10. klassimut atuartitaanerminni ilisimalersimasaannut pisinnaalersimasaannullu takussutissaavoq. Ilinniakkanut tunngatillugu ilisimasatigut ineriartorneq ilisimasaqarnerlu 1. klassemili aallartittarpoq, tamannalu tassaavoq 10. klassimi iluatsittumik misilitsinnissamut tunngaviliisuusussaq. Taamaattumilluuna nalunaarutit ilinniartitsisunit tamanit soqutigineqartariaqartut alloriarfik minnerit, akulliit angajullillu tamaasa eqqarsaatigalugit. Nalilersuinermik nalunaarutit Inerisaavimmi/ Institut for læring-imi siunnersuisunit faginut/ fagområdenut ukununnga censoriusimasut nalunaarutigisaat tunngavigalugit suliarineqartarput: Aalajangersimasumik qulequtsiilluni suliassaq / Projektopgaven Kalaallisoorneq Qallunaatoorneq Tuluttoorneq Matematikki Pinngortitalerineq Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu Inuiaqatigiilerineq Sumiiffini ataasiakkaani toqqagassat Illustration: Martin Brandt Hansen 16
Evalueringsrapporter fra de afsluttende prøver 2011 Af: Bent Mortensen, Inerisaavik Evalueringsrapporterne for prøvefagene 2011 er nu lagt ud på Inerisaaviks hjemmeside: www.inerisaavik.gl - Publikationer Evaluering af afgangsprøver 2011 Redskaber for alle lærere! Evalueringsrapporterne er vigtige redskaber for de enkeltes fags lærere. Her gives et billede af elevernes udbytte af mange års undervisning afsluttet med prøverne i 10. kl. Evalueringsrapporterne giver således informationer om, hvordan eleverne klarede sig til prøverne både med hensyn til de stærke og de svage sider. Rapporterne giver dermed læreren et godt indblik i forholdene og status omkring de enkelte fag. Ligeledes kan rapporterne give en indikation om, hvilke områder og emner, der skal styrkes i undervisningen for yderligere at udvikle og dygtiggøre eleverne. Fundamentet starter i 1. klasse. Prøven i 10. klasse afspejler elevernes viden og færdigheder, som er opnået gennem læring fra 1. til 10. klasse. Fundamentet for faglig udvikling og viden starter i 1. klasse, og er i sidste ende basis for en vellykket prøve i 10. kl. Netop derfor er rapporterne af interesse for alle lærere - både på yngstetrinnet, mellemtrinnet samt ældstetrinnet. Evalueringsrapporterne er udarbejdet af konsulenter fra Inerisaavik/Institut for læring ud fra censorindberetningerne i følgende fag/fagområder: Projektopgaven Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Naturfag Religion og filosofi Samfundsfag Lokale valg Apeqqummut akiuminaatsumut akissutissaqqissoq (naak eqqoqqissaanngikkaluartoq!) Illustration: Martin Brandt Hansen En kreativ løsning på et vanskeligt spørgsmål (men ikke ganske korrekt!) 17
Sooruna allamiut oqaasii atorlugit isummanik anitsiniarneq taama ajornartigisoq? Birthe Nielsen & Brita Toft Hyldgaard, Inerisaavik Allaatigisaq una fagkonsulentinit Birthe Nielsen aamma Brita Toft Hyldgaardimit allagaavoq. Allaatigineqarpoq kalaallisut oqaaseqartuugaanni, assersuutigalugu qallunaanut tuluttulluunniit isummanik anitsiniarneq sooq taama ajornartigisartoq. Oqaloqatigiinnerup ajornartoraa naalaarluartariaqarmat, tamatumunngalu peqatigitillugu akissutissaasinnaasut pilersaarusiortariaqarmata, tamannalu piffissami sivikitsuararsuarmi pisariaqarpoq. Oqaloqatigiinnerup qanoq ingerlanissaa siumut ilisimareerneq ajornarpoq, akioriinnerlu nammineerluni sammivissarsisarpoq. Oqaatsit nammineq ingerlasut, taaguutit allanngorartut isumaqatigiingajattut, periaatsillu oqaatsinik amigaateqarnermut taartaasinnaasut pigeriinngikkaanni tamanna ajornartuuvoq. Marlunnik oqaasillit oqalullutik saqqumiussinnaasaminnit annertunerusumik paasinnissinnaassuseqarajupput. Inuit ilarpassuisa tusarnaarluartuunertik takutissinnaasanngilaat kiinartik allanngorartittannginnamikku, ussersorneq imaluunniit akuersornerminnut akerliunerminnulluunniit ersiutaasumik inngaaluttarneq atortorinnginnamikku. Taamaattut oqaloqatigalugit pikkunaatsuusarput oqaluussisumillu nalornilersitsisarlutik, taamaattumillu oqaloqatigiinneq taamaattoq pitsaanerpaajusanngilaq. Marlunnik oqaasilinnut kisimiilluni oqalunneq ilungersunartuusimappat tamanna pissuteqarpoq nammineq kisimiillunilu oqaatsit sanaartortariaqarmata oqaluffigisamillu akuersorneqarneq akerlerineqarnerluunniit takuneq ajornartarmat. Attaveqatigiinnermi periaatsit Atuartut isumaliutimik oqaasissaqartinngisamik saqqummiunnissaannut periaatsit makkua atorsinnaavaat: Peqatigiilluni ajornartorsiummik aaqqiineq Atuartup oqaloqatigisani aperisinnaavaa ikiortiserisinnaalluguluunnit, ikioqatigiillutik aaqqiissutissamik nassaarniassagamik. Immaqa qallunaatut toqqaannartumik saaffiginninnikkut: Qanormaa taasarpaat? (ilullini tikkuarlugu) imaluunniit toqqaannanngitsumik: Taanna ilaa atineqarsinnaavoq? Imalunniit tuluttut toqqaannartumik saaffiginnilluni: what is this? (ilullini tikkuarlugu) toqqaannanngitsumilluunniit: Is it something you wear? Periaatsit Risikostrategiit Tassani atuartoq isummaminik anitsinissamut allamik periarfissaqarpoq inunnguutsiminit oqaatsini oqaatsillu allat ilisimasani atorlugit oqaluunneq ingerlaqqilersissinnaallugu. Periaaseq taanna immaqa aallaqqaammut nutaanik pissarsisitsinngikkaluartoq taamaattoq oqaloqatigiinnermik ingerlatitseqqippoq. Risikostrategiit assigiinngisitaartut makkua periarfissaapput: A. Periaatsit oqalunnikkut pinngitsut (Non-verbale strategier) (assersuutit) - Kiinnamik iloqissiortitsineq (Mimik): kamanneq ersersinniaraanni kamappaluttumik isikkulerluni. - Ussersorneq (Gestik): qiuutinut taarsiullu qiortaasuusaarneq. - Nipimik issuaaneq (Lydimitation): qitsuttut miaartorluni. 18
- Timi atorlugu oqalunneq (Kropssprog): tikkuaalluni, titartaalluni, oqaatiginiagaq taagutissaarutaq ornillugu. B. Periaatsit inunnguutsimi oqaatsinik oqaatsinilluunniit allanik tunngaveqartut - Tassani atuartut oqaatsit/ oqariartaatsit toqqaannartumik inunnguutsimit oqaatsinut oqaatsinulluunniit allanut, soorlu qallunaatut tuluttulluunniit, toqqaannartumik nutsissavaat (transfer). C. Periaatsit atuartup oqaatsinik allanik ilisimanninneranik tunngaveqartut - Atuartoq nassuiaassaaq: Qallunaatut Den har mange æbler (orpik). Tuluttut It has many apples (tree). - Allanngortillugit oqaatiginninnerit: Qallunaatut Det er en vejemaskine (uuttuut), det er til at feje (sanigutit). Tuluttut It is for eating (ajassaatit). - Atuartup oqaatsit allat atorlugit oqaaseq nutaaq nassaarissavaa: Qallunaatut issne (nataqqornaq), stikkeblomst (ruusa). Tuluttut prick-flower (ruusa), icesnow (nataqqornaq) - Ataatsimut oqaatiginninneq atisat/clothes ilullermut/shirt taarsiullugu. - Allanngortillugit oqaatiginninnerit tassaapput atuartup oqalunnermini oqaaseqatigiit ilusaannik allannguineri: Qallunaatut suugaluarnersoq.. atorsinnaajunnaarsimasoq pillugu.... (aserorsimappat). Tuluttut If not wo if it doesn t work. - Atuartup oqaaseq allamik taarsissavaa: Qallunaatut Han leger bold (arsamik pinnguarpoq), oqarnani Han spiller bold (arsaappoq). Tuluttut He plays ball taarsiulluguli oqarluni he game ball. Reduktionsstrategii Atuartoq nipaqanngilaq ittoornini, kukkorusunnginnini, nalorninini, eqiasunnini soqutiginninnginniniluunniit pissutigalugu. Pitsaasumik oqaatsinik ilinniartitsissagaanni pinngitsoorneqarsinnaanngitsut Atuartitsineq aaqqissuuttariaqarpoq atuartoq oqaloqateqartariaqalersillugu. - Atuartitsineq/atortussat atuartup oqaloqatiginnittariaqalerneranik pilersitsissagunarpat? - Oqaluuserineqartoq aalajangersumik siunertaqarpa? - Oqaluuserineqartoq tusartussamut aalajangersumut sammiveqartinneqarpa? - Oqaluuserineqartumik tigusisussaq oqaatigineqartumik naalaarnissamut/atuarnissamut/oqalunnissamut/allannissamut pissutissaqarpa? - Atuartoq oqalunnissamut, tunngavilersuinissamut, akerliliinissamut apeqquteqarnissamut periarfissaqarpa? Atuartitsineq eqimattakkuuttaarninngorlugu imaluunniit marlukkuutaarninngorlugu aaqqissuuguk Ilinniartitsisup oqaatsinik atuartitsinissani piareersalerpagu eqqarsaatigisariaqarpoq atuartitsinerup qanoq ilillugu oqalliffissanngortinnissaa eqqarsaatigissallugu pingaartuuvoq, imaappoq atuartut sapinngisamik piviusumik oqalliseqataanissamut periarfissillugit. Tassunga atatillugu piumasaasussaq pingaartoq tassaavoq atuartut ataasiakkaat tamarmik pilersitsillutik qanoq annertutigisumik tunniussaqarnissaat. Klassemi nalinginnaasumik oqallinneq oqaatsinik atuartitsinermut tunngatillugu tulluartuuneragassaanngilaq. Taamaaliornermi atuartut akissuteqarniullutik ilinniartitsisumit malugineqarumallutik qalliuniuffigilertarpaat. Tassani nukittunerpaat kisimik neriuutissaqartarput, taamaattumik amerlanerit akuliunnatik nipangersimaannartarput taamalu peqataanatik. Atuartitsinerli marlukkuutaartitsinermut amerlanngitsukkuutaanilluunniit ataatsimoortitsinermut pisussamut aalajangersunik piumasa- 19
qaatitalerlugu aaqqissuunneqarpat taava atuartut ataasiakkaat oqarnissamut/allannissamut/ iliuuseqarnissamut periarfissaqalersarput peqatigitillugulu pitsaanerusumik suleqatigiissinnaalersarlutik. Atuartitsineq aaqqissuunneqassaaq atuartut oqaatsinik atuisussanngorlugit aamma oqaatsiminnik atuinissaannut periarfissillugit taamaalillutillu oqaatsinik ilisimasaqassusaat automatisererneqassalluni. Atuartitsinerup akuttunngitsumik eqimattakkuutaarnermut marlukkuutaarnermullu aaqqissorneqarneratigut atuartut tamarmik oqaatsinik atuinissaamut annertunerujussuarmik periafissaqalersarput. Allappoq. Allanneq = oqaatsit atorneqartut allannerit atorlugit nassuiarneqarnerat Allanneq tassaavoq pappialakkut skærmikkulluunniit isumaliutinik saqqummiussineq. Sooruna qallunaatut tuluttullu allanneq taama ajornartigisoq? Qallunaatut tuluttullu allanneq ataasiinnarnik marlunnilluunniimi oqaasilinnut ajornakusoorsinnaavoq oqaatsit ilarpassui oqaatigineqarnerminnit allaasumik allassimasarmata. Atuartoq marlunnik oqaasilik allakkaangami oqaatiginiakkaminik allanngortiterisariaqartarpoq, oqaatsimik atugassamik amigaateqarnini, imaluunniit oqaasilerinikkut pissutsinik suli ilikkavissimannginnini pissutigalugu. Allaatigisaa taamaattumik oqaluinnarluni saqqummiussisinnaaneranit oqilisagaanerusarpoq. Makkua pissutaallutik allanneq ajornartuuvoq: - Oqarfiginiagaq najuutinngilaq. - Isummersuutaasinnaasunik tunniussisinnaasoqanngilaq. - Allaatigisap imaanut allattoq kisimi akisussaavoq. - Oqalulluni saqqummiussineq allannerlu ilusimikkut assigiinngissuteqarput. Allakkaanni allakkap imaa ilusissaalu pingaarnerpaasarput. Imaalu pingaarnerpaavoq. Ilusaa oqaasilerinermit, oqaaseqatigiiliorsinnaassutsimit allattaatsimillu aalajangerneqartarpoq. Atuartup nammineq oqaatsimi atuarnissaat allannissaallu ilikkarsimappagu pingaartuuvoq tamatuma saniatigut nammineq oqaatsimi allanneqartarnerannut qallunaat imaluunniit tuluit allanikkut periaaserisartagaasa assigiissutaannik assigiinngissutaannillu sammisaqarnissamut periarfissaqarnissaa. Atuartut assigiinngitsunik siunertalinnik allaffigisanullu assigiinngitsunut allanneq ilikkassavaat taamaalillutik allannermut tunngatillugu oqaatsitigut kulturikkullu periaasiusussatut piumasaasut ilikkarniassagamikkit. Aammalu allannermut sungiusaatinut aalajangersimanerusumut sammisitat pisariaqarput. Sungiusaatit taamaattut qallunaatut tuluttulluunniit oqaatsini periaatsimut aalajangersumut piareersaatitut taaneqarsinnaasut atuartup oqaatsinik pineqartunik soqutiginninnerulerneranut ilapittuutaasinnaapput. Sungiusaatilli taakkua atuartisinermi pingaarnerpaasariaqanngillat, atorneqartarlutilli oqaatsini pineqartuni pissutsit immikkukajaaq ittut ilikkarneqarnissaat kissatigineqarpat. Illustration: Claus Bigum 20
Oqaasilerinermik atuartitsinermi atuartut allannerminni ajornartorsiutigisartagaat aallaavigineqarsinnaapput. Tassani assersuutigalugu pingaartinneqarsinnaavoq oqaaseqatigiit ilaata qanoq isumaanut sunniuteqarnera, oqaaseqatigiiliorneq, taggisit pineqartumut tunngatillugu allanngorartarnerat, kisitsisit aammalu oqaatsip allamiut oqaasiini allani bestemt-iusarnera ubestemt-iuneraluunniit, oqaluutit qanga pisimaneq sumullu tunngatinneqarnertik tunngavigalugu allanngorarnerat, allamoorutit, oqaatsip qanganisarsiutaanini qasseersiutaaniluunnit tunngavigalugu allanngortarnera, allaatigisap imaata ataqatigiinnera, oqaatsini atorneqartuni allannermi periaasiusartut il.il. Ajornanngippat sulineq ingerlanneqassaaq atuartut allattariarsornikkut misilittagaat tunngavigalugit isummat mumittarlugit aammalu qallunaat tuluillu oqariartaasii nammineq oqaatsinut sanilliussuuttarlugit. Nalinginnaavoq atuartut marlunnik oqaasillit oqaluinnarlutik sungiusimasaminnik allannerminni atuiniartarnerat. Taamaattumik aamma pisariaqarpoq atuartut paasisaqarnerulersinniarlugit oqaluinnarneq oqaatsillu allannermi atukkat assigiinngissuteqarmata. Pilersaarusiornerup pingaarnersaa nammineq oqaatsinut tunngatinneqarpoq, taamaalereerpallu isumaliutit isumassarsiallu qallunaatuumut tuluttuumulluunniit nuunneqassallutik. Nammineq oqaatsit qanoq atorneqartiginerannut apeqqutaavoq suliassap qanoq ajornatiginera aammalu atuartoq qallunaatut tuluttullunniit qanoq piginnaasaqartigilersimanersoq. Nalinginnaaqaaq atuartut allattariarsorlutik saqqummiussinerminni allannermi periaatsit ukua marluk atorniartarmatigit: - Piareersarpoq: siunertaq, oqaasertat qanorlu oqaatsinik atuinissaq. - Suliassamut piffissamik atuineq. - Isumassarsioqqaarpoq. - Isumassarsiani tunngavigalugit qanoq imaqartinnissaa piareersarpaa. - Allaaserisami kimut sammisuunissaa nalunngilaa. - Uterfigeqqittarpaa makkualu immikkuualuttut suliamut ilaatillugit; piareersarpoq, missingersuutinik amerlasuunik allagaqarpoq, atuaqqissaarpai, ilaartorpaa, piiaavoq ilusaalu iluarsaallugu. imaluunnit - Piareersarpoq; oqaaseqatigiit, oqaatsit allattaaserlu. - Oqaasertassai ingerlatiinnavillugit suliarai. - Isumassarsiani nutaat allareersimasani allanngortikkumanagu atunngilai. - Allakkani kimut sammitinneqarnersoq eqqarsaatiginngivippaa. - Allannermini suliami ilusissaa kisiviat ukkappaa. - Allanngortitaqanngingajavippoq. - Ilusaa kisiat naqqissorpaa. Oqaasilerineq Oqaasilerineq periaasiuvoq oqaatsinik katiterinikkut paasinartumik oqariartuuteqartumik pilersitsineq. Oqaasilerinermut atatillugu piffissarujussaq ingerlaqqaartarpoq atuartut sungiusarsimasaminnik atuisinnaalernissaata tungaanut. Oqaasilerinikkut piumasarineqartoq atuartup arlaleriarujussuarluni atortaqqaartariaqarpaa oqalunnermi ilassaviatut atulersinnaalersinnagu. Oqaasilerineq imaluunniit oqaatsit ilusilersugaanerat fagip ilinniartitsissuttaanerata aallaqqaaterpiaaniilli atuartut pinngitsuugassaanngitsutut atortussaavaat sammineqartunut tamanut ilaatillugu. Atuartut ataasiakkaat oqaatsit ilusilersuisuat suatungaannut tunngatillugu pisariaqartinneruneraat assigiinngisitaartorujussuusarpoq. Qarasaasiaq Iluassagaluaqaaq tekstbehandlingimik atuisinnaasumik atuinissamut periarfissaqarsinnaagaanni. Qarasaasiamimi allaaserisap imaa suliariuminarnerusarpoq. Taama sulineq immini kajumilersitsisinnaammat aamma suliap inernera torrallataanerusutut isikkoqartarmat. 21
Hvorfor er det så svært at udtrykke sig på et andet sprog? Af: Birthe Nielsen & Brita Toft Hyldgaard, fagkonsulenter Følgende artikel er skrevet af fagkonsulenterne Birthe Nielsen og Brita Toft Hyldgaard. Artiklen handler om, hvorfor det er så svært at udtrykke sig fx på dansk eller på engelsk, når man har grønlandsk som modersmål. Når det er så krævende at samtale, er det fordi, man skal koncentrere sig om at lytte og samtidig planlægge sine egne mundtlige bidrag, hvilket skal ske på meget kort tid. Forløbet i samtalen er uforudsigeligt, dialogen udvikles løbende. Det er svært, hvis man ikke har et automatiseret sprog, et ordforråd eller strategier til at kunne kompensere for sit manglende ordforråd. De tosprogede forstår tit mere, end de kan give udtryk for mundtligt. Mange har problemer med at vise, at de er aktive lyttere, fordi de ikke bruger mimik, gestik og små af- eller bekræftende lyde. Dette gør dem til kedelige samtalepartnere og gør afsenderen usikker, hvorfor kommunikationen ikke bliver optimal. Når det er sprogligt krævende for tosprogede at føre en monolog, er det fordi, man står alene med sprogproduktionen og ikke bliver af- eller bekræftet af en samtalepartner. Kommunikationsstrategier Eleverne kan vælge følgende strategier for på en anden måde at udtrykke det, de ikke kan finde kan finde ord for: Fælles problemløsning Eleven vælger at spørge sin samtalepartner eller appellerer om hjælp, så de sammen kan finde en løsning. Enten på dansk ved direkte appel: Hvad hedder det? (peger på sin skjorte) eller ved indirekte appel: Den er til at have på, ikke? Eller på engelsk ved direkte appel: what is this? (peger på sin skjorte) eller indirekte appel: Is it something you wear? Risikostrategier Her finder eleven en alternativ måde at udtrykke sig på ved at bruge sin viden om sprog fra modersmålet og andetsproget til at bringe kommunikationen videre. Denne strategi fører måske ikke i første omgang til ny tilegnelse, men sikrer, at kommunikationen føres videre. Der skelnes mellem følgende varianter af risikostrategier: A. Non-verbale strategier (eksempler) - Mimik: at udtrykke vrede ved at se vred ud. - Gestik: en klippebevægelse for ordet saks. - Lydimitation: sige som en kat. - Kropssprog: pege, tegne, gå hen til den ting, man ikke kan finde ord for. B. Strategier baseret på modersmålet eller andre sprog - her oversætter eleverne ord/ vendinger direkte fra modersmålet eller andre sprog til dansk eller til engelsk (transfer). C. Strategier baseret på den viden eleven har om andetsproget - Eleven bruger beskrivelse: På dansk Den har mange æbler (træ). På engelsk It has many apples (tree). - Omskrivninger: På dansk Det er en vejemaskine (vægt), det er til at feje (kost). På engelsk It is for eating (fork). - Eleven opfinder et nyt ord ud af andre ord: På dansk is-sne (hagl), stikke-blomst (rose). På engelsk prick-flower (rose), ice-snow (hail) - Vælger overbegreber tøj/ clothes i stedet for begrebet skjorte/shirt. - Omformuleringer er, hvor eleven skifter sætningsmønstre undervejs: På dansk Hvis det er i... mh.... ikke virker (Hvis den er i stykker). På engelsk If not wo if it doesn t work. - Eleven erstatter et ord med et andet: På dansk Han leger bold i stedet for Han spiller bold. På engelsk He plays ball i stedet for he game ball. 22
Reduktionsstrategi Eleven er tavs pga. generthed, perfektionisme, utryghed, dovenskab eller manglende motivation. Forudsætninger for god sprogundervisning Undervisningen skal organiseres således, at eleven bliver sat i kommunikative situationer. - Er der i undervisningen/materialet en intention om at kommunikere? - Er der et formål med aktiviteten? - Er der en modtager? - Har modtageren en grund til at lytte/læse/tale/skrive det, der formidles? - Får eleven mulighed for at øve sig i at tale, argumentere, protestere, stille spørgsmål? Organiser undervisningen i gruppe- eller pararbejde Når læreren tilrettelægger sin sprogundervisning, er det vigtigt at overveje, hvordan undervisningen gøres kommunikativ, dvs. den bør i videst muligt omfang give eleverne mulighed for ægte kommunikation. I denne sammenhæng er det et vigtigt kriterium, hvor meget output den enkelte elev kommer til at producere. Den traditionelle klassesamtale er ikke særlig hensigtsmæssig i sprogundervisningen. Den lægger op til, at eleverne konkurrerer med hinanden om lærerens opmærksomhed og om tilladelse til at give svaret. Kun de stærkeste har en chance her, og derfor er der mange, der vælger at forholde sig passivt og undlader at deltage. Hvis undervisningen organiseres i par eller mindre grupper og stiller nogle bestemte krav til det, der skal foregå, opnår man, at den enkelte elev får sagt/skrevet/gjort meget mere og samtidig bliver bedre til at samarbejde. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne er sprogligt aktive og får lejlighed til at bruge deres sprog og derved automatisere deres sproglige viden. Ved at undervisningen struktureres, så gruppe- og pararbejde bliver hyppigt tilbagevendende arbejdsformer, opnår den enkelte elev megen sprogbrugstid. At skrive. Skrivning = afkodning af talesprog ved hjælp af skriftsproglige symboler At skrive er at sætte tanker på papir eller skærm. Hvorfor er det så svært at skrive på dansk og på engelsk? Dansk og Engelsk retskrivning kan være svært for både etsprogede som tosprogede, fordi mange ord ikke er lydrette. Når den tosprogede elev skriver, havner hun ofte i omskrivninger, fordi hun mangler ord, eller fordi der er grammatiske strukturer, som hun ikke mestrer endnu. Det skriftlige produkt bliver ofte mere forenklet end det samme produkt i mundtlig form. At skrive er svært fordi: - Modtageren er ikke til stede. - Der er ikke input fra modtageren. - Afsenderen har alene ansvaret for teksten. - Der er stilforskel mellem talesprog og skriftsprog. I skriveprocessen er der fokus på indhold og form. Indholdet har førsteprioritet. Formen er grammatik, syntaks og retstavning. Har eleven lært at læse og skrive på sit modersmål, er det væsentlig, at han får lejlighed til at arbejde med forskelle og ligheder mellem modersmålets og det danske eller engelske sprogs skriftsprogsnormer. Eleverne skal lære at skrive med forskellige formål og til forskellige modtagere, så de lærer de sproglige og kulturelle konventioner at kende, der er knyttet til skriftsproget. Også mere bundne skriveøvelser har deres plads. Øvelser, der specifikt lægger op til træning af en bestemt sproglig struktur på dansk eller på engelsk, kan være med til at skærpe elevernes opmærksomhed over for sproget. Disse øvelser bør dog ikke være det bærende i undervisningen, men anvendes, når man ønsker at sætte fokus på særlige sproglige træk. 23
Grammatikundervisning kan tage udgangspunkt i de problemer, eleverne støder på i deres skriftlige arbejde. Der kan fx fokuseres på ledstilling, syntaks, navneords køn, tal og bestemthed, udsagnsordenes tid og modus, tillægsord, kongruens, tekstsammenhæng, skriftsprogsnormer osv. Så vidt muligt arbejdes der kontrastivt med sammenligninger mellem modersmålet og dansk eller engelsk, så der tages afsæt i elevernes skriftsprogserfaringer. Det er almindeligt, at tosprogede elever i høj grad trækker på deres erfaringer fra talesproget, når de skriver. Derfor er det også nødvendigt at arbejde på, at elevernes bevidsthed om forskelle mellem talesprog og skriftsprog øges. Den overordnede planlægning foregår overvejende på modersmålet, derefter omsættes tanker og ideer til dansk eller engelsk. Hvor meget modersmålet bliver brugt, afhænger af hvor svær opgaven er, og hvor langt eleven er i sin tilegnelse af dansk eller engelsk. Meget generelt udarbejder eleverne deres skriftlige fremstilling ud fra følgende to skrivestrategier: - Er opmærksomme på modtageren. - Vender tilbage og veksler mellem flg. delprocesser; planlægger, skriver mange udkast, læser igennem, tilføjer, sletter og retter form. eller - Planlægger: sætning, ord og retskrivning. - Skaber en tekst i en strøm. - Er bundet til teksten på bekostning af nye ideer. - Gør sig ingen tanker om modtageren. - Har i hele skriveprocessen fokus på form. - Reviderer mindre. - Retter kun form. Grammatik Grammatik er en opstilling af principper for, hvordan man sætter ord sammen til meningsfulde ytringer. I forbindelse med grammatik tager det meget lang tid, før eleverne kan anvende det indøvede. Grammatikreglen skal eleven have brug for ikke bare én, men mange gange, for at reglen kan automatiseres og blive en del af elevens eget sprog. Grammatik eller sprogets formside skal eleverne allerede fra fagets start arbejde med som en naturlig del ud fra den kontekst, den indgår i ud fra de emner, der arbejdes med. Det vil altid være forskelligt, hvilke områder inden for sprogets formside, de enkelte elever har behov for at sætte fokus på. Computer Det vil være en fordel, hvis der er mulighed for at arbejde med tekstbehandling. At skrive på computer gør det lettere at bearbejde teksten. Dels kan det virke motiverende i sig selv, og dels vil den endelige tekst fremstå mere professionel. - Planlægger: formål, tekst og sprogbrug. - Bruger tid på opgaven. - Arbejder først med ideer. - Tillader ideerne at udvikle teksten. Illustration: Claus Bigum 24
Julekryds Fra grønlandsk til dansk Vandret/Sanimut 2. naneruuteeraq 4. tussiutit 6. juulliaraq 8. juullip nipitittagaa 10. juullisiorneq 11. nissiaqqap nasaa 12. qeerlutooq 15. tuttu 16. orpiliaq Lodret/Ammut 1. nerleq 2. ulloriaasaq 3. tunissut 5. inngili 6. juullerpalaarneq 7. nissiaraq 9. aqisseq 10. juulli 13. oqaluffik 14. nersutaatit nerisarfia 25
B naturgeografiimik misilitsinneq Allattoq: Lars Poort, naturfagskonsulent Nalinginnaasumik fagip atuartitsissutiginera tassaavoq misilitsinnermut suugaluamulluunniit tunngaviusussaq. Atuartitsinerup qanoq ingerlanissaanut assigiinngitsorpassuit apeqqutaasarput tamakkua ilaannut ilinniartitsisoq apeqqutaasarpoq, allanullu atuarfimmi periarfissaatitaasut ilaannilu atuartup nammineq inuttut atugai apeqqutaasarlutik. Oqaatsit atuartitsissutaaneranni allalluni oqaluinnarlunilu attaveqatigiinnerup salliutinnissaa tulluarpoq, samfundsfagenili inoqutiinneq, politikki, nunarsuarmiut kattuffii il.il. salliutitassaallutik. Naturgeografimili, tassunga ilaallutik alloriarfinni minnerni akullerni naturfagit aturtitsissutaanerat, salliutittariaqarpoq najukkami naturgeografi: nunap avatangiisip qanoq pinngorsimanera, nunap assilersorneq, geologi, nunap sananeqaatai aamma sila/klima, taamakkua pingaarnerutitassanut assersuutitut taaginnarlugit, aammalu najukkami pisartut pissutsillu nunani allani pissutsinut sanilliussuussinnaanissaat. Naturfaginut tunngasunut suleriaatsinik, soorlu Atuarfimmi atuartitsissutini atuartitsissutinilu qanitariissuni alloriarfiit siunertaat kiisalu atuartitsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 16, 24. juuni 2003-meersumi suleriaasissat pingaartinneqarnerisa saniatigut aamma atuartut pisartunik naturfagenut attuumassuteqartunik sammisaqarlutillu tamakkua sooq taama pisarnerat tunngaviatigut paasissinnissinnaalernissaat pingaartuuvoq. Qanormi pisoqartarneranik paasinninneq nammineerlunilu tulluartunik tamakkuninnga misiliisarneq tassarpiaavoq paasinninnermik ilikkarnermillu pilersitsisarnermi qitiusoq. Assersuuteqariarta: 6. klassip Avannaaniittup imeq samminiarlugu aalajangerpoq. Ilinniartitsisoq imermut tunngatillugu atuartut ilikkagassaannik aalajangersuivoq. Aallarnersaataasunik apeqquteqarpoq, soorlu: Imeq qanoq annertutigisoq imertarpisiuk? Imeq kalaanimit kuuttinneqartartoq suminngaanneerpa? Sooq imeq kuutsiinnartassanngi-larput? Imaappoq apeqqutit ammasut matoqqasullu. Taamaalilluni atuartut paasisaqarusulersinneqartarput. Ilinniartitsisup apeqqutit imermut tunngasut kuup imeqarfiusup ilanngunneratigut annertusivai. Atuartut imeq ( kuuk imeqarfiusoq ) sammillugu nammineerlutik apeqqutinik pilersitseqqullugit suliassinneqarput. Tamanna sioqqullugu atuartut kissarnersiutit sprittermometerip elektronisk termometerillu uuttortaatillu nalinginnaasut allat atornissaat ilikkareersimavaat. Oqaluuseriinnarlugumi aamma klassip imeq, erngup taratsullu assigiinngissutaat, aammalu sialummiit erngup immamut kuulersarnera aalannguuttarneralu il.il. sammereersimavaat. Atuartuttaaq misileraanerminni paasisaminnik allattuillutik nalunaarsuiffeqarnissaq, imaappoq peqqissaartumik ingerlataminnik nalunaarsuinissaq, misileraanermik allaganngorlugu titartaganngorluguluunniit saqqummiunnissaa misilittareersimavaat. Apeqqutaalersorlu tassa kia suliassat suunnerat nassuiassaneraa. Kiamiuna kina aperissagaa? Tassaassanerpoq ilinniartitsisoq atuartunik suliassamik nassuia- 26
riikkamik, taamaattumillu akissutissaa siumut naluneqanngereersumik suliassiisussaq imaluunniit atuartut soqutiginninnerat ammaanneqassanerpoq misissugassat suunissaannut apeqqutinngortillugu? Avannaani 4. klassip imermik sammisaqarnerani atuartitsineq imatut aaqqissuunneqarpoq kuuk imeqarfiusoq peqqissaartumik sammitillugu. Atuartut kajumissaarneqarput misissuinermut tunngatillugu apeqquteqaqqullugit. Suummitaava paasissallugit soqutiginarpat qanorlu tamanna passutissavarput? Atuartut eqimattakkuutaarlutik misissuinermik ingerlatsinissartik piareersarpaat kuummukarunik suut sammissaneritik aalajangersorlugit. Erngup kuunnerata sukkassusia uuttortarneqassaaq, erngup kissassusia uuttorneqassaaq kuullu agguaqatigiissillugu itissusia naatsorneqarluni kuummi uuttuiffinni assigiinngitsuni qulini itissutsit tunngavigalugit naatsorsorneqarluni....imeq qanoq kissartigaa? erngup kissassusia qanoq ililluta uuttorsinnaavarput? nalunaaquttap akunnerani ataatsimi imeq qanoq annertutigisoq kuuttarpa? kuuk qanoq ititigaa? kuuk qanoq sukkatigisumik kuuppa? Atuartut ingerlataat tamarmik aalajangersumik siunertaqarput tassa naturfagip imaanik misileraanissamik tamatuminngalu paasinninnissamik Naturfagip nammineq imaanut aammalu inaarutaasumik periaatsimik misiliinermik naliliinermut tunngatillugu 6. klassimi, ilami oqarluaannaraanni 1. klassimili misiliisarnerup ilaatinneqartariaqarnissaa pisariaqarpoq. Atuartut aallaqqaataaniilli nammineerlutik qanoq misilittaassanerlutik aalajangiinissaq sungiunniassavaat. Tamaassappalli atuartut piaartumik nammineersinnaalersinniarneqarsimasariaqarput, aammalu suliamut tunngatillugu naammassiniagassaannik piumaffigineqartariaqarlutik. Suliassat pisariitsut kuup kissarnersiorneratut ittut aamma 4. klassimut suliassatut naleqquppoq taamaaliorneq piaartumik naturfaginik (naturvidenskab) paasinninnermut aqqutissiuisinnaammat isummersorsinnaanermillu, paasissutissanik allattuiffimmut katersuinermik, paasissutissanik saqqummiussuinermik (assersuutigalugu powerpoint atorlugu), misileraanermillu ingerlatsinermik ilaqarmat misiliinerullu angusaanut isummersortitsisinnaalluni. Ilaannikkut pisariaqarsinnaasarpoq uuttuinerup ataasiaannarnagu, immaqali marloriarlugu pingasoriarluguluunniit ingerlanneqartarnissaa. Foto: Chris Paton Suleriaaseq taamaattoq atuarnerup ingerlaleqqaarneraniit ilanngunniartariaqarpoq, atuartut naleqquttumik ilikkarnissaat eqqarsaatigalugu aammalu inaarutaasumik nalilersuinermi oqaatsit atorlugit aammalu suliaqarnikkut fagimik paasinninneq takutissinnaassammassuk. Naturgeografimi B-prøvi, ilami aamma biologiimi, minuttit 120 sivisussuseqartarpoq. Akunnernilu marlunni atuartut eqimattakkuutaarlutik fagemik paasinninnerminnik, isumaliutersuutinik, paasinninnermik teoriimik siunertamillu paasinninnermik takutitsinissaminnut periarfissaqartarput. Allatut oqaatigalugu naturfagemik atuartitsinermi B-prøvip atuartuuneq tamaat pissarsiarisimasanik saqqummiussinissaq tunngavigaa. 27
B prøven i naturgeografi Af: Lars Poort, naturfagskonsulent Den daglige undervisning i fagene er fundamentet for enhver prøve. Hvordan undervisningen forløber, afhænger af mange faktorer nogle er afhængige af læreren, andre af skolens faciliteter og igen andre er afhængige af den enkelte elevs sociale sfære. I sprogfagene er det naturligt at have et fokus på kommunikation, skriftlig og mundtlig, mens fokus for samfundsfag er det omgivende samfund, politik, internationale organisationer mv. For naturgeografi, herunder også naturfag i yngste- og mellemtrin, bør fokus være den lokale naturgeografi: landskabsdannelse, kortlære, geologi, jordbund og vejr/klima, for at nævne nogle hovedområder samt at kunne relatere lokale problemstillinger til en global kontekst. Udover at have et praktisk fokus på naturfaglige arbejdsmetoder, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, er det også vigtigt, at eleverne arbejder med og opnår en teoretisk forståelse for naturfaglige processer. Det er netop i syntesen af teori og velvalgt praksis at læring opstår. Lad os tage et eksempel: En 6. klasse i Nordgrønland har valgt at sætte fokus på drikkevand. Læreren stiller en læringsramme op for eleverne med emnet vand. Han stiller nogle indledende udfordrende spørgsmål, såsom: Hvor meget vand drikker I? Hvor kommer vandet i vandhanen fra? Hvorfor kan vi ikke bare lade vandet løbe? Altså både åbne og lukkede spørgsmål. Der bliver pirret til elevernes nysgerrighed. Læreren udvider rammen med vand til at omfatte drikkevandselven. Eleverne får til at opgave at definere nogle spørgsmål selv inden for rammen vand ( drikkevandselven ). Noget tid forinden har eleverne lært at bruge både et almindeligt sprittermometer og et elektronisk termometer samt andre opmålingsredskaber. Teoretisk har klassen arbejdet med, hvad vand er, forskel mellem salt- og ferskvand, og har berørt vandcyklussen med regn, vandafstrømning til havet og fordampning etc. Endvidere har eleverne brugt tid på at lære at skrive i en logbog om deres forsøg, altså gøre omhyggelige notater over, det de arbejder med og resultater fra deres arbejde enten i tekstform eller ved en tegning af forsøget. 28
Så kommer spørgsmålet om, hvem der definerer arbejdsopgaverne. Hvem er det, der skal stille hvem spørgsmål? Er det læreren, der skal give eleverne en foruddefineret opgave, hvor svaret i bund og grund allerede er givet på forhånd, eller er det nu, elevernes nysgerrighed skal foldes ud og blive til undersøgelsesspørgsmål? I emnet vand, som en 6. klasse oppe mod nord arbejder med, bliver undervisningen tilrettelagt rundt om, hvordan der metodisk kan arbejdes med drikkevandselven. Eleverne bliver udfordret til at stille spørgsmålene til undersøgelsen. Hvad kunne være interessant at vide noget om, og hvordan kan vi gribe det her an? I grupper definerer eleverne deres undersøgelsesfokus hvad de vil arbejde med ude ved elven. Vandets strømhastighed vil blive målt, vandets temperatur vil blive målt, og elvens gennemsnitsdybde vil blive beregnet ud fra 10 forskellige målinger af vandybden....hvor varmt er vandet? hvordan kan vi måle vandets temperatur? hvor meget vand strømmer gennem elven i timen? hvor dyb er elven? hvor hurtigt løber elven? Alle aktiviteterne, eleverne skal igennem, tjener et klart formål at få en eksperimentel tilgang til og forståelse for naturfagsindholdet. Set i forhold til både det overordnede naturfaglige indhold og specifikt den afsluttende evaluering er et indhold af metodepraksis nødvendigt at inkludere allerede i 6. klasse, ja i bund og grund fra 1. klasse. Eleverne skal fra første færd selv få en smag for at definere et eksperiment. Det kræver selvfølgelig, at man tidligt giver eleverne både en praktisk udfordring, samt at man stiller faglige krav, de kan honorere. Simple aktiviteter med at måle et vandløbs temperatur - også i 4. klasse - kan være en oplagt aktivitet, der kan anspore en tidlig forståelse for, at naturfag (naturvidenskab) i høj grad indeholder elementer af hypotesedannelse, opsamling af data i en logbog, fremlæggelse af data (fx powerpoint), gennemførelse af et forsøg og kunne reflektere over, hvad et forsøg viser. Nogle gange kan det være nødvendigt at gennemføre en måling mere end en gang og at gennemføre et eksperiment to eller tre gange. Det er en arbejdsproces, man bør tilstræbe at implementere tidligt i skoleforløbet, både i forhold til elevernes naturfaglige læring, og fordi eleverne ved den afsluttende evaluering skal kunne demonstrere såvel en teoretisk som en praksis forståelse for fagets indhold. B-prøven i naturgeografi, og for den sags skyld også i biologi, varer 120 minutter. Det er to timer, hvor eleverne i grupper har mulighed for at demonstrere en faglig indsigt, der er funderet på hypotesedannelse, refleksion, teori og praksisforståelse. B-prøven er med andre ord bygget op omkring en naturfaglig undervisning, der tager sit afsæt i en tilgang, der strækker sig over hele skoleforløbet. 29
Atuarnermik ilinniarneq pillugu suliniut nutaaq! Ilinniaqqissimasut atuarnermik siunnersuinermi ineriartortinneri Inerisaaviup aaqqissugaanik marloriarluni pikkorissartitsisoqassaaq, tassani ilinniartitsisut 20-t ilinniartinneqassapput atuarneq aamma atuarnermi siunnersuineq pillugu; tamatuma pisinnaasaqartilissavai, atuarnermi suleqatiminnut kommuniminni, ilinniaqqissimasut. Pisariaqartinneqaqaallu, kalaallit atuartut atuarnermi misilitsinnermi angusaat pitsaanngillat, tassa akullerni siuariarnermik ersittoqanngimmat, aammalu atuarnermik sammisaqarneq soqutigineqarpallaarsimanani; tamatuma nalaani silarsuarmi avatangiisit tamarmik atuartut atuarsinnaanerat pimooruttorujussuuaat. Tamatuminnga suliaqarneq imaassimavoq Danmarkimi danskisut ilinniartitsisup suliaq isumagisaraa, Norgemilu noorskisut ilinniartitsisup ilinniartitsineq isumagisaraa il.il., taakkulu kisimiillutik atualeqqaat atuarnermik ilinniartittarpaat; maannakkut ilinniartitsisut tamarmik atuarnermik ilinniartitsisinnaasariaqarput, imaappoq fagini ilinniartitsisut, fagiminni terminologii atuagassiallu immikkoortut pillugit ilinniartitsisalissapput. Aammalu nunani assigiinngitsuni atuarneq pillugu angusassanik sanasoqarsimavoq, ineriartortitsisoqarlunilu atuarnermi Nationale Videnscenteri-nik, aammalu maanna piaartumik aaqqissuulluakkamillu atuarnermi ilinniartitsisoqartarpoq. Nuannerluinnarpoq Inerisaavik pikkorissaanernut qaaqqusisinnaammat, atuarneq literacy pillugu, allalluni oqaasilerinermi sammisaq nutaaq, tassunga atuarneq allannerlu ilaapput, ukiorpaaluit tamanna soqutigineqarpallaarsimanani maanna aallunniarneqalerpoq. Sammisallu iluani pisoqarsimaqaaq, atuagassat atuartut takusagaat ullutsinni sumi tamaani naapinneqarsinnaasut pillugit. Ullutsinni atuagassat multimodal-iupput, makkuninnga imallit: assit, assilissat, boksit paasissutissanik imallit, model-it nassuiaatitallit aamma nassuiaatitaqanngitsut, ikon-it allatallu akuleriittut quppernersuarni atugassianit atuarallarnitsinnit sungiusimasatsinnit ingerlaannartunit allaaneroqisut, taakkumi ataatsimik marlunnilluunniit assitaqartarput. Tamakkununnga ilaapputtaaq: smart boards, nutaaliat, white boards, fokus boards, qanoq tamarmik ateqaraluarnersut, taakkulu it-mi sakkuutinut atortussanut attaveqarput, taamaattumik atugassiat nutaanik sammisassanik ilaartorneqarput, nipinik hypertekstinillu ataanilu nassuiaatitalinnik, aammalu attaveqartarlutik linksinut internettip nittartagaannut assigiinngitsunut. Atuarnermi periaatsinik ilinniartitsinissaq pisariaqartoq ersarippoq. Atuartut ilinniartittariaqarput isummat paasisariallit, atuagassamit aasinnaanissaannut, aammalu paasilluarnissaannut. Tamannalu aamma ilinniartitsisunut atuuppoq, tassami atuartitatik periaatsimik nutaamik ilinniartissagamikkit. Internetti atorneqalermat mumisitsisoqarpoq, sammisamilu oqariaasigineqartut amerlillutik, tassami atugassat multimodal-it ilaalerput web 2.0-imik angissuseqarlutik, tamanna isumaqarpoq atuartut nettimi atugassianik atuaannaratik, aamma atuagassarpassuit/ allattut soqutigisatik atassuteqarfigisinnaavaat. Imaappoq atuartut periarfissaqalersut makkununnga: blogg-erneq, chaterneq, sms-erneq, e-mail-erneq on-line-kkulluunniit www-kkut unammeqataaneq. Pissutsit assigiinngitsut isigalugit atuarsinnaanermut alloriarnerujussuuvoq. Atuartut namminneq aaliangersinnaavaat, atuagassat 30
Allattoq Debbie Anna Terndrup Damm, perorsaanermi suleqataasoq, atuarnermi siunnersuinermi AD, Inerisaavik. suut atuassanerlugit, suliaqarfigalugillu nettimi googlernerminni. Soqutiginninneq siuarsartarpaat, akissutaannilu arlaatigut paasisaqarsimaneq takuneqarsinnaassaaq. Aammattaarli ajornartorsiutinik pilersitsivoq, nalinginnaasumik aammalu immikkut kalaallit oqaasiinut tunngasunik. Uani allatanni taakkorpiaat iserfiginianngilakka, taaginnarusulluguli tigusisutut inissisimanerit atuartitsinermi sammisariaqartut. Atuartut takusinnaanngilaat kikkut oqaloqatiginerlugit, misissorsinnaanngilaat tigusisutut inissisimasoq qanoq innersoq aamma tarnimigut pissusaa, qanorlu pisumut ilaatiginersoq, taamannalu ataqatigiinneq misigeqataanissamut nalunngisaqarfigisariaqartarpoq. Ilisimatusarluni misissuinerit takutippaat, atuartut digitalip silarsuaani inuusimagaluarlutik, atassuteqaatit taamaattut pikkoriffiginngikkaat, tamanna pillugu ilinniartitsisunut pisariaqarpoq allatanik attaveqaqatigiinnermillu sammisaqarnissamik, atuartut nettimiittassappata. Maannakkut Kalaallit Nunaanni quliinnarnik atuarnermi siunnersuisoqarpoq, taakku nuna tamaat matusassavaat, taakkulu saniatigut siunnersuisoqarpoq tikisitanik atuarnermik soqutigisalinnik nalunngisalinnillu. Tamakku saniatiguttaaq inoqarpoq ukiorpassuarni atuarnermik atuartullu atuarnerannik suliaqarluarsimasunik, taakku nalunngisaqarput atuartut atuarnermi ineriartornerannik aamma killiffiannik. Ataatsimut taakku inuupput Kalaallit Nunaanni atuartitsisut pingaartut literacyp iluani nalunngisallit, aammalu atuartut allattariarsorluni oqaasiinnik. Amerlisarniarlugit atuarnerullu nalaa aallukkusullugu, aammalu pingaarnerpaatut kommunit atuarneq pillugu periusissanut pilersaarusiussammata, takutissallugu ilinniartitsisut tamarmik atuartut allalluni oqaasiisa ineriartortinnissaannut akisussaasut, taamaalilluni pikkorissarnissamut neqerooruteqarpoq atuarnermi siunnersuinermik. Siunertaavoq inuit suliaqartissallugit atuarfinni kommuninilu ilinniaqqissimasut, taakkulu aqutsisunit tapersersorneqassapput, taamaalilluni aallarnerneqassammat aaqqissorluakkamik atuartunik atuartitsineq aamma siunnersuineq, aammalu suleqatinik atuarluni atuartitsinermi siunnersuineq. Kingulleq ernumanarpoq, ajornakusoortarmat suleqatit siunnersornissaat, minnerunngitsumillu suleqataasuulluni neqeroorut taamaattoq tigussallugu. Atuartulli atuarnerminni ineriartornissaat eqqarsaatigalugu pikkorissartut neriupput aqutsisunik suleqatinillu tapersersorneqarnissaminnik, soorlu makkunatigut; ammaneq, paasisanut nutaanut alapernaanneq, pikkorissarnermi pikkorissartut paasisimasaannut, aammalu taakku pikkorissarnikut neqeroorutaannik tigusilluassasut. Modulip siulliup imarissavaa, qanoq ililluni atuartunut aqqusiortoqarsinnaanersoq atuarnerup allannerullu iluanut, qanoq ilillutik atuartut atuagassiat isumaat paasiniarsinnaaneraat paasillugillu, aammalu allanneq inooqataanermut oqaloqatigiinnermi iluaqutaaginnarani, aamma tusarnaarnermi iluaqutaasinnaasoq. Aammattaaq suliniutigineqarsinnaavoq, qanoq ililluni tamakku aalakkaanerunissaannut, immikkut isigalugit atuariaatsit aamma allattariaatsit, taamaalillutik ilinniartitsisut qularnaarsinnaammassuk atuartut tamarmik atuarnermik allannermillu ilikkarnissaat, pikkoriffigalugillu. Tassunga killinnermi eqqumaffigineqarpoq atuartut allatat amerlasuut, aammalu assigiinngitsut amerlanerpaat misilissagaat, makkununnga nalunngisatik annertusarusullugit: oqaatsit, oqaatsinik nalunngisaqarneq, allatanik nalunngisaqarneq il.il. 31
Tamakku saniatigut pikkorissartut sammisaqarsimapput qanoq faginut sammisunik atuarnermi suliaqartoqartarnersoq pillugu, tassalu fagini allani qanga kalaallisut faginik allaanerusunik. Suliarisimavaat: suleriaatsinik nalunngisaqarneq, biliteracy aammalu arlalinnik oqaaseqarluni sammisaqarneq, aammalu sammineqarsimapput ilikkagassatut anguniakkat. Naggataatigut immikkut aallutassanik qinigaqarput, taavalu anguniakkat anguneqarsinnaasorisatik ilusilersorlugit suliaq qaammatini tulliuttuni piariigassaq, saqqummiunneqarlunilu pikkorissarnerup modul-iani tullermi marts 2012-imi. Pikkorissarnermut uunga atatillugu, piviusunngortinneqarsimavoq atuarnermi siunnersuisunut naapittarfik, ATTAT-mi takuneqarsinnaasoq uani: Ilinniartitsitut/Lærere Meeqqat Atuarfiat FSK, tassani ilinniartitsisut makku pillugit ilanngussat nassaarisinnaavaat: atuarneq, allanneq, atuarnermut pikkorissarnerit il.il. Atorniartarfik peqarpoq atuarneq pillugu atortussarpassuarnik, ilinniartitsisunut makkuninnga itisileerusuttunut: atuarnermi ineriartorneq, atuarluni paasinninneq, atuariaatsit, atuarnermi misileraanerit, atuarnermi siunnersuineq allarpassuillu. 32
Nyt tiltag på læseområdet! Udvikling af ressourcepersoner i læsevejledning Over to kursusforløb, arrangeret af Inerisaavik, skal godt 20 lærere undervises om forhold omkring læsning og læsevejledning, der kan kvalificere dem til at kunne fungere som ressourcepersoner i læsevejledning for deres kolleger i deres respektive kommuner. Og det er der et stort behov for, for mens de grønlandske elevers læsetests gennem flere år har vist ringe resultater dvs. at der ikke har været de store fremgange at spore på mellemtrinnet, og uden af nogen i øvrigt har ofret læseområdet den helt store opmærksomhed, har resten af verden rettet deres øjne kraftigt mod deres elevers læsefærdigheder. Her er udviklingen over tid gået fra, at det udelukkende var fx dansklæreren i Danmark eller norsklæreren i Norge osv. som ene og alene stod for læseundervisningen i begynderundervisningen, til nu at alle lærere skal og bør kunne undervise i læsning, hvilket vil sige, at også faglærere skal på banen og undervise deres elever i det særlige sprog, den specielle terminologi og den særlige type tekster, som er karakteristisk for netop deres fag. Endvidere er der udarbejdet nationale mål for læsningen, udviklet Nationale Videncentre for læsning, ligesom der nu sættes tidligt og systematisk ind med læseundervisning. Derfor er det fantastisk, at Inerisaavik nu kan invitere til deltagelse i et kursusforløb, som sætter læsning eller literacy, som er det nye begreb for skriftsproglighed, der både inddrager læsning og skrivning, på dagsordenen efter nogle stille år uden megen fokus herpå. Og meget er sket på området mht. de tekster, eleverne møder stort set alle vegne i dag. I dag består mange tekster fx af multimodale tekster, som bl.a. kan indeholde billeder, fotografier, faktabokse, modeller med og uden tekst, ikoner og tekst blandet sammen over et helopslag - alt meget anderledes end den sædvanlige løbende tekst med et enkelt billede eller to til, vi selv kender fra vores egen skoletid. Tilføjer man hertil de nye Smart boards, White boards, Fokus boards, eller hvad de nu hedder i dag med deres it-baserede materialer, er der skabt yderligere dimensioner til teksterne i form af lyd eller hypertekster med underliggende tekster samt links direkte ud på internettets mangeartede hjemmesider. At der skal undervises i læsestrategier er tydeligt. Eleverne skal oplæres i at afkode og udtrække relevant mening og læseforståelse af disse mange forskellige tekster. Og det samme gælder for lærerne, således at de kan undervise deres elever i de nye former for skriftlighed. Med internettet er der sket en mindre revolution og endnu en udvidelse af genrebegreberne til også at inkludere de multimodale tekster i web 2.0 format, hvilket vil sige, at eleverne nu gives mulighed for, ikke kun at læse tekster på nettet, men også at interagere dvs. kommunikere direkte med mange af de tekster eller producenter af tekster, de interesserer sig for at gå i krig med. Dvs. eleverne nu har fået mulighed for at blogge, chatte, sms e, e-maile eller spille med i online spil på www. På mange måder er det et kæmpe skridt for læsefærdighederne. Eleverne kan for så vidt selv vælge, hvilke tekster de vil læse og arbejde med, når de googler på nettet. Det fremmer motivationen, og i deres besvarelser kan man måske aflæse en form for læseforståelse. Det rejser imidlertid også mange problemer både generelt og efter de særlige grønlandske sproglige forhold. Disse områder vil jeg ikke komme nærmere ind på i nærværende artikel, men blot nævne, at modtagerforhold er et 33
Af: Debbie Anna Terndrup Damm, pædagogisk medarbejder, AD-læsevejledning, Inerisaavik aspekt, man bør beskæftige sig i undervisningen. Eleverne kan ikke se, hvem de taler med, de har ikke mulighed for at aflæse modtagerens tilstand og sindstilstand og tilstedeværelse, og det stiller store krav til egenskaber som empati at kommunikere således. Forskningen viser imidlertid også, at selvom eleverne er født ind i den digitale verden, så er de ikke dygtige til at beherske dette medie, og det stiller krav til lærerne om også at beskæftige sig med skriftlighed og kommunikation i det hele taget, når eleverne skal være på nettet. På nuværende tidspunkt råder Grønland kun over ca. 10 uddannede læsevejledere, der skal dække hele landet, og derudover hvad der ellers måtte være af tilkaldte vejledere med interesse og kvalifikationer på læseområdet. Dertil kommer eventuelle personer, som gennem mange år måtte have beskæftiget sig mere indgående med læsning og fx læsetestning af elever, og dermed har en viden om elevernes læseudvikling og niveau. Tilsammen udgør disse personer rygraden af undervisere i Grønland med en decideret viden inden for literacy og elevers skriftsproglige udvikling. For at udvide dette felt og for at sætte lidt mere målrettet ind på læseområdet, og ultimativt at kommunerne får udarbejdet handleplaner for læsning, som skal syn- liggøre, hvordan alle lærere har ansvar for elevernes skriftsproglige udvikling, er der nu udbudt kursus i læsevejledning. Målet er at binde nogle personer op på at være ressoursepersoner på skole- eller kommuneniveau med ledelsesopbakning, så der dermed kan sættes gang i en noget mere systematisk undervisning og vejledning af eleverne samt vejledning til kolleger i læseundervisning. Det sidste ikke uden en vis ængstelse, da det kan være sin sag, at gå ind og rådgive sine kolleger og ikke mindst for kollegerne at tage imod et sådan tilbud. Men af hensyn til elevernes læseudvikling håber kursisterne naturligvis på både ledelses- og kollegial opbakning i form af bl.a. åbenhed og nysgerrighed overfor den nye viden, kursisterne erhverver på deres kursus, og at de vil tage imod kursisternes forskellige tilbud. Indholdet i det første modul har handlet om, hvordan man etablerer en vej ind i læsning og skrivning for eleverne, hvordan eleverne lærer at afkode og forstå tekster, og hvordan skrivning, udover de sociale elementer som samtale og det at lære at lytte, er en stor støtte herfor. Endvidere har der været arbejdet med, hvordan man stabiliserer disse forhold med fokus på læseog skrivestrategier, så lærerne sikrer sig, at alle elever får lært at læse og skrive, og gør det godt. I denne fase er man naturligvis også opmærksom på, at eleverne skal stifte bekendtskab med så mange tekster og så mange forskelligartede tekster som muligt for at udvide deres viden om sprog, ordkendskab, viden om tekster osv. Derudover har kursisterne beskæftiget sig med, hvordan man arbejder med faglig læsning, også i andre fag end det traditionelle grønlandskfag. De har arbejdet med genrekendskab, biliteracy og den flersprogede dimension, og endelig har de arbejdet med læringsmål. Afslutningsvis udvalgte de nogle indsatsområder og udformede nogle mulige realiserbare mål, - et arbejde som skal gennemføres i de kommende måneder og præsenteres ved næste kursusmodul i marts 2012. I forbindelse med dette kursus er der blevet oprettet en Læsevejlederkonference, som kan findes på ATTAT under Ilinniartitsitut/ Lærere Meeqqat Atuarfiat FSK, hvor lærere kan finde indlæg om læsning, skrivning, læsetest, læsekurser osv. Atorniartarfik råder endvidere over et stort antal materialer på læseområdet til støtte for de lærere, der vil arbejde mere i dybden med emner som læseudvikling, læseforståelse, læsestrategier, læsetests, læsevejledning og meget mere. 34
Christmas song 1. Christmas song: listen to the song a couple of times. Then give the students a copy with missing words in the lyrics. For example Santa Claus is comin to. The students then have to write the correct missing word by listening to the song again. 2. Cut out the lyrics and then have the students to place the lyrics in the right order. Santa Claus Is Coming To Town by Jackson 5 Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town You d better watch out You d better not cry You d better not pout I m telling you why Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town He s making a list And checking it twice Gonna find out who s naughty and nice Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town He sees you when you re sleeping He knows when you re awake He knows if you ve been bad or good So be good for goodness sake Oh, you d better watch out You d better not cry Better not pout I m telling you why Oh! Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Little tin horns And little toy drums Rooty-toot-toot And rump-a-tum-tum Curly-haired dolls That tootle and coo Elephants, boats and kiddie cars too Oh! Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town One more time now.. Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town Santa Claus is comin to town 35