Løber solidariteten i blodet? Nye tilgange til studiet af holdninger til velfærdsstaten Aarhus seminar 24. august 2012 Adjunkt Lene Aarøe Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
Velfærdsstat og velfærdsholdninger Borgerne er i berøring med velfærdsstaten fra vugge til grav. Sociale velfærdspolitikker udgør en betydelig del af de offentlige udgifter i moderne vestlige demokratier (Gilens 1999). De klassiske velfærdstemaer topper vælgernes dagsorden 2
Figur 1: Vigtigste temaer for danskerne ved tre folketingsvalg (%) Note: Tallet for arbejdsløshed i 2001 indkluderer både arbejdsløshed og miljø. Kilder: Lektor og valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet, og YouGov for metroxpress. (Der skal tages højde for, at der i de resspektive valgår er blevet spurgt på forskellige måder). 3
Klassiske forklaringer på velfærdsholdninger To klassiske forklaringer på motivationen bag borgernes politiske holdninger Værdier og normer (f.eks. Stubager 2006; Andersen & Goul Andersen 2003) Nyttemaksimerende egeninteresse (f.eks. Nannestad 1991; Pierson 1994; Feldman 1988; McClosky & Zaller 1984) 4
Værdier og normer Afsæt i antagelsen om, at vælgerne handler ud fra værdier og normer Værdier og normer anskues ofte - omend ikke altid - som formet af socialisering Antagelsen er, at værdier og normer fortæller individet, hvad der er rigtigt og retfærdigt i den enkelte kontekst Empirisk: Individniveau: Egalitarisme og humanitarisme som centrale værdier der påvirker holdninger til velfærd (Feldman & Steenbergen 2001) Makroniveau: En individualistisk kultur som forklaring på amerikansk skepsis over for velfærd 5
Nyttemaksimerende egeninteresse Egeninteresse-hypotesen: Borgerne er instrumentelle og egoistiske i materiel henseende Borgerne støtter derfor de velfærdspolitikker, der maksimerer deres personlige gevinst og minimerer personlige risici. Empirisk: Blandet støtte Nordamerikanske studier (Sears & Citrin, 1982): selfinterest effects could only be seen on attitudes most directly and tangibly related to the welfare of the interested person Danmark: (Goul Andersen, 1993: 37-38) found virtually no evidence confirming that people s personal relationship to the welfare state has any impact on their welfare state attitudes Danmark: (Goul Andersen, 1999): Offentligt ansatte og personer på offentlige ydelser støtter velfærdsstaten mere 6
Velfærdsstaten som resourcedelings-system Deling af ressourcer er et evolutionært træk Ikke et moderne fænomen: En universel menneskelig praksis Udvikles tidligt i livet Har dybe forhistoriske rødder Er til stede blandt en række ikkemenneskelige arter Velfærdsstaten håndterer den moderne deling af ressourcer - omfordeling - i det moderne masse samfund 7
Det nye blik: Er borgernes politiske holdninger formet af evolutionære psykologiske systemer, som gennem naturlig selektion blev udviklet til at facilere ressourcedeling? Betyder det i så fald at solidariteten løber i blodet? 8
Sultens psykologi: Tag fra andre og overtal dem til at give Sult aktiverer en tage-adfærd: Grådighed og aggression Men deling har også være en hovedstrategi til at afhjælpe sult i den nyere evolutionshistorie Sult bør også forventes at aktivere strategier designet til at få andre til frivilligt at dele deres ressourcer - Signalere at man støtter deling Også moderne former for deling som velfærd
Sultens psykologi og velfærdsholdninger Hvis velfærdsholdninger formes af fødedelingspsykologi bør sult forventes at påvirke velfærdsholdninger Sult vil motivere individer til at signalere støtte til velfærd og udtrykke følelser, som er associeret med støtte til velfærd Et lavt blodsukker som indikator på lav kropsenergi vil motivere individer til signalere støtte til velfærd
Sultens psykologi og adfærdsmæssige implikationer NB: Aktivt at tage og holde fast i ressourcer er den anden adaptive komponent af strategierne, som gennem naturlig selektion er udviklet til at afhjælpe mangel på mad På adfærdsplanet vil den gratis signalering af støtte til velfærd blive opvejet af agressiv tage-adfærd, når individet gives konkrete muligheder for at omfordele resourcer mellem sig selv og andre. 11
Approach I: Naturlige eksperimenter i online surveys Udnytte naturligt forekommende variation i, hvornår folk svarer på online surveys Sammenligne svar afgivet før og efter frokost Konkret svar afgivet kl. 11-12 og 13-14, henholdsvis. Figur 1: Andelen af danskere som spiser på forskellige tidspunkter af dagen Note: Data for standard population, dvs. 18-64 år, 2008/2009. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Tabel 1. Effekter af sult målt som præ versus post frokost survey-svar på holdninger til kontanthjælpsmodtagere. Den Danske Valgundersøgelse 2007. Negative velfærdsholdninger Sult (survey-svar før frokost).12** Køn.02 Alder.09 Uddannelse.08* Egalitære værdier.26*** Indkomst.07 Ansat i offentlig sektor a.07 Ansat i privat sektor a.02 Overførselsindkomstmodtager a.11 Børn i førskolealderen.03 R 2.09 Notes. Standardiserede regressionskoefficienter. a Referencekategorien er selvstændige. * p <.05, ** p <.01, *** p <.001, alle p-værdier er ensidede. 13
Tabel 2. Effekter af sult målt som præ versus post frokost survey-svar på opfattelser, følelser og associationer relateret til kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelse af holdninger til velfærd 2010. Negative opfattelser Negative følelser Associationer som uheldige ofre Model 1 2 3 Sult (survey-svar før frokost).14*.14*.22* Køn.13*.02.20* Alder.28***.18**.10 Uddannelse.05.14*.04 Egalitære værdier.28***.40***.45*** R 2.22.26.25 Note. Standardiserede regressionskoefficienter. * p <.05, ** p <.01, *** p <.001, all p-værdier er ensidede 14
Blodsukker og velfærdsholdninger Design 104 studerende instrueret i ikke at spise i 4 timer før undersøgelsen Eksperiment: Drak efter simpel tilfældig tildeling enten 40 cl Sprite (behandlingsbetingelse) eller Sprite Zero (kontrolgruppe) Tre blodsukker-målinger: Ved ankomst til laboratoriet, 10 min efter at have drukket sodvanden og da de gik T2 måling = max værdi fra de sidste to målinger 15
Blodsukker og velfærdsholdninger Operationaliseringer Støtte til velfærd (skala med 6 items, α=.83) F.eks. Vi bør øge beløbene, som kontanthjælpsmodtagere får, Mange får sociale ydelser uden at de trænger til det, Donationer i diktatorspil Dele 2000 kr. mellem dem selv og en anden deltager Rigtige penge Deres beslutning del af et lotteri hvor en deltagers beslutning blev effektueret
Figur 2: Effekter af blodsukker på støtte til velfærd Alle koefficienter er standardiserede regressionskoefficienter estimeret med SEM. Kun statistisk signifikante stier er aftegnet. * p <.05, ** p <.01, *** p <.001, all p-værdier er ensidede 17
Figur 3: Effekter af blodsukker på faktisk delingsadfærd Alle koefficienter er standardiserede regressionskoefficienter estimeret med SEM. Kun statistisk signifikante stier er aftegnet. * p <.05, ** p <.01, *** p <.001, all p-værdier er ensidede 18
Konklusion Sult påvirker velfærdsholdninger Sultne individer signalerer større støtte til velfærd Velfærdsholdninger synes at opstå ud af biologiske og fysiologiske processer som gennem naturlig selektion er designet til at lette fødedeling På den ene side er disse fund i overensstemmelse med den fortolkning der betragter vælgerne som uræsonnerede På den anden side er de et eksempel på såkaldt økologisk rationalitet: Vores adfærd og psykologi er tilpasset de situationer og økologier, hvor den blev udviklet 20
Tak for jeres opmærksomhed Tak til medforfatterne på forskellige dele af den fremlagt forskning: Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Niels Holm Jensen, Department of Psychology & Behavioral Sciences Aarhus Universitet Oliver Curry, Institute of Cognitive and Evolutionary Anthropology, University of Oxford 21
Hvor kan man læse mere: Lene Aarøe og Michael Bang Petersen (2012). Hunger Games: Blood Glucose Levels Influence Strategic Signaling of Political Attitudes Paper prepared for presentation at the annual meeting of the American Political Science Association, New Orleans, August 30- September 2, 2012. Michael Bang Petersen, Lene Aarøe, Niels Holm Jensen, and Oliver Curry (2012). Social Welfare and the Psychology of Food Sharing: Short-Term Hunger Increases Support for Social Welfare. Working paper, Department of Political Science and Government, Aarhus University. http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2091536 22