UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2013

UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2013 Forfatter: Thomas Larsen UNI C UNI C, juli 2013

Indhold 1 Indledning... 5 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 5 1.2 Afgrænsning... 5 2 Sammenfatning... 6 3 Om undersøgelsens gennemførelse... 9 3.1 Spørgeskemaet... 9 3.2 Dataindsamling og tidsplan... 10 3.3 Population og svarprocenter... 10 3.4 Svarprocenten opgjort på antal elever... 11 3.5 Statistisk usikkerhed... 11 3.6 Repræsentativitet... 12 3.7 Beregning af benchmarkingscorer... 12 3.7.1 Benchmarkingscore for spm. 7... 13 3.7.2 Benchmarkingscore for spm. 11... 14 4 Undersøgelsens resultater... 15 4.1 Præsentation af undersøgelsens spørgsmål... 15 4.1.1 Baggrundsoplysninger om eleverne... 15 4.1.2 Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter... 17 4.1.3 Elevernes brug og udbytte af evejledning... 24 4.1.4 Elevernes overvejelser omkring uddannelsesvalg efter dette skoleår... 25 4.1.5 Særlig vejledning... 29 4.2 Førstevalg efter dette skoleår nedbrudt efter køn, valgparathed og forældrenes deltagelse i vejledningsaktiviteter... 30 4.3 Vejledningsaktiviteter nedbrudt efter førstevalg efter skoleåret og valgparathed... 32 4.4 Udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skoleåret og valgparathed... 34 4.5 Samlet udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på baggrundsspørgsmål... 36 5 Benchmarking... 38 5.1 Benchmarking via spørgsmål 7... 38 5.2 Benchmarking via spørgsmål 11... 40 UNI C, juli 2013 3

Indhold 6 Bilag... 42 Bilag 1. Spørgeskemaet... 42 Bilag 2. Antal deltagende skoler fordelt på UU-centre... 49 Bilag 3. Antal elever og svarprocent fordelt på UU-centre... 50 4 UNI C, juli 2013

1 Indledning 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål UU-centrenes vejledning af elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse er blevet evalueret via en brugerundersøgelse, som er gennemført i april og maj 2013. Tilsvarende brugerundersøgelser er blevet gennemført årligt siden 2009. Baggrunden for undersøgelsen er ændringerne i Lov om vejledning om uddannelse og erhverv, som trådte i kraft den 1. august 2008 1. Her er det præciseret, at kvalitetssystemet for ungdommens uddannelsesvejledning skal omfatte en årlig selvevaluering, som skal inddrage de elever, der er modtagere af vejledningen. Til støtte for arbejdet med brugerundersøgelsen er der på Ministeriet for Børn og Undervisnings initiativ nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for UU- Lederforsamlingen, Kommunernes Landsforening, UNI C og Ministeriet for Børn og Undervisning. Arbejdsgruppen har haft til opgave at evaluere erfaringerne fra 2012- undersøgelserne og komme med nye input til undersøgelsen. Arbejdsgruppen har alene arbejdet på at videreudvikle den del af kvalitetssikringssystemet, som omhandler brugerundersøgelsen. Brugerundersøgelsens formål er dels at måle elevernes udbytte og tilfredshed med den modtagne vejledning, og dels at give de enkelte UU-centre mulighed for at udvikle kvaliteten af den vejledning, de leverer. Hovedformålet med denne rapport er at præsentere de statistiske resultater af brugerundersøgelsen. Rapporten indeholder primært tabeller på aggregeret niveau, dvs. på landsplan. De enkelte UU-centre vil som supplement til rapporten modtage egne elevbesvarelser elektronisk, så de selv kan analysere lokale problemstillinger nærmere. 1.2 Afgrænsning Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse og er gennemført i april og maj 2013 på alle folkeskoler, private grundskoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler, hvor UU varetager vejledningen. Der indgår ikke specialskoler for børn i undersøgelsen. Alle landets 53 UU-centre indgår i undersøgelsen. 1 BEK nr. 704 af 30/06/2008 UNI C, juli 2013 5

2 Sammenfatning I dette afsnit er de væsentligste resultater fra undersøgelsen sammenfattet. Den gennemsnitlige benchmarkingscore for spørgsmålet Hvor meget synes du, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl./specialklasse? er for alle 53 UU-centre under et 66,3. Det er samme benchmarkingscore som i 2012-undersøgelsen. Scoren varierer fra godt 59 til knap 73 for de enkelte UU-centre. Benchmarkingscoren for spørgsmålet Var du den 1. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl./specialklasse? er 91 % for alle UU-centre. Tallet var i 2012 92 %. Benchmarkingscoren varierer fra 83 % til 95 % for de enkelte UU-centre. Hvad angår elevernes deltagelse i vejledningsaktiviteterne, har 92 % af alle elever i 9. klasse lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder, 89 % har haft en personlig samtale med UU-vejleder og 87 % har været til introduktionskurser. Hvad angår elever i 10. klasse er de tre mest anvendte vejledningsaktiviteter brobygning på ungdomsuddannelse (95 %), personlig samtale med UU-vejleder (93 %) og lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder (90 %). For elever i specialklasse er det personlig samtale med UU-vejleder (89 % ), lavet uddannelsesplan (89 %) og brobygning på ungdomsuddannelse (74 %), der er de tre hyppigst anvendte aktiviteter. Det er mest almindeligt at en elev har deltaget i 7-10 af de 13 vejledningsaktiviteter. Elever i 10. klasse deltager i gennemsnit i lidt flere aktiviteter end elever i 9. klasse og specialklasse. Hvad angår elevernes udbytte af vejledningsaktiviteterne, bliver elever i 9. klasse relativt set blevet hjulpet mest af åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse. 74 % af de 9. klasses elever, der har deltaget i denne aktivitet, har svaret, at det har hjulpet dem meget eller noget. Herefter følger brobygning på ungdomsuddannelse (71 %) og erhvervspraktik (69 %). Elever i 10. klasse får mest udbytte af brobygning på ungdomsuddannelse (75 %), efterfulgt af personlig samtale med UU-vejleder (70 %) og lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder (69 %). Elever i specialklasse har anført, at erhvervspraktik har hjulpet mest (87 %), efterfulgt af personlig samtale med UU-vejleder (78 %) og endelig lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder (75 %). 6 UNI C, juli 2013

Den vejledningsaktivitet, som alt i alt har hjulpet flest elever i 9. klasse, er lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder. Af de knap 10.900 9. klasses elever i undersøgelsen har 60 % svaret, at denne aktivitet har hjulpet dem meget eller noget. For eleverne i 10. klasse er det aktiviteten brobygning på ungdomsuddannelse. 69 % af de godt 2.550 elever i 10. klasse har svaret, at denne aktivitet har hjulpet dem meget eller noget. Blandt eleverne i specialklasse er det personlig samtale med UU-vejleder, der har hjulpet flest. 65 % af alle elever i specialklasse peger på, at denne vejledningsaktivitet har hjulpet dem meget eller noget. 72 % af alle elever vurderer, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de skal efter skoleårets afslutning. 5 % angav, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Aktiviteterne har samlet set hjulpet eleverne i specialklasse mest, efterfulgt af eleverne i 10. klasse og endelig eleverne i 9. klasse. Vejledningsaktiviteterne har endvidere hjulpet de elever mest, som på optagelse.dk valgte en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller en individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse. Elever som valgte 10. klasse eller andet følte sig mindst hjulpet. 20 % af eleverne har anført, at de har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder. I de fleste tilfælde vedrørte det noget fagligt (fx læse- og skriveproblemer) og sjældnere noget personligt eller socialt. Blandt eleverne med et særligt behov svarede 80 %, at de fik den særlige vejledning, de havde brug for. 91 % af eleverne følte sig den 1. marts på optagelse.dk parate til at vælge, hvad de skulle efter skoleåret, mens 9 % ikke følte sig parate til at vælge. Sidstnævnte gruppe af elever angav som begrundelse, at de manglede at finde ud af, hvad de interesserer sig for (54 %), at de var usikre på, hvilken uddannelse de kunne klare (39 %), at de manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der er (26 %) og at de blev frarådet at søge den uddannelse, de helst ville søge (22 %). Det var typisk en UU-vejleder og/eller en lærer, som frarådede eleverne at søge den uddannelse, de helst ville have. På spørgsmålet om, hvad der skulle have været til, for at de var mere parate til at vælge på optagelse. dk, svarede 66 % af eleverne, at det ville have hjulpet dem, hvis de havde haft mere tid til at tænke over, hvad de ville. 29 % ville være blevet hjulpet, hvis de havde fået mere personlig vejledning af UUvejlederen, og 28 % skulle have haft bedre karakterer. UNI C, juli 2013 7

Da eleverne den 1. marts på optagelse.dk skulle vælge, hvad de skulle efter skoleåret, valgte 46 % en gymnasial uddannelse, 41 % 10. klasse og 10 % valgte en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. De elever, der følte sig parate til at vælge, valgte i højere grad en gymnasial uddannelse (47 %) end de elever, der ikke var valgparate (39 %). Familien har hjulpet 79 % af eleverne meget eller noget til at træffe et uddannelsesvalg. UU-vejleder har hjulpet 53 %, venner/kæreste 36 % og en lærer har hjulpet 33 % af eleverne meget eller noget. 70 % har haft forældre med til en eller flere af vejledningsaktiviteterne. 84 % af eleverne angav, at det var vigtigt eller meget vigtigt, at de havde hørt godt om uddannelsesstedet, da de skulle træffe deres uddannelsesvalg på optagelse.dk. 83 % anførte, at det var vigtigt eller meget vigtigt, at de var sikre på, at de kunne klare uddannelsen og 75 % pegede på, hvilket job uddannelsen fører til. Kun 25 % anså det for vigtigt/meget vigtigt, at uddannelsesstedet ligger et bestemt sted, og blot 31 % bekymrer sig om, hvorvidt de kender andre, der skal begynde/går på samme sted. 34 % af eleverne kender evejledning og blandt disse har 11 % kontaktet evejledning. Af dem, som har været i kontakt med evejledning, synes 47 %, at evejledning har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de skal efter skoleårets afslutning. Der var lige mange drenge og piger i undersøgelsen. 76 % gik i 9. klasse, 23 % i 10. klasse og 1 % i specialklasse. Der er marginalt lidt flere piger (51 %) i undersøgelsen end drenge (49 %). Fire ud af fem elever går i 9. klasse, mens knap hver femte går i 10. klasse. 1 % af eleverne går i specialklasse. 8 UNI C, juli 2013

3 Om undersøgelsens gennemførelse 3.1 Spørgeskemaet Brugerundersøgelsen er baseret på et spørgeskema med 19 spørgsmål. Alle spørgsmål er af den lukkede type, hvor svarmulighederne er defineret på forhånd. Det anvendte spørgeskema kan ses i bilag 1. Spørgeskemaet omhandler overordnet set følgende fem emner: 1. Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter 2. Elevernes brug og udbytte af evejledning 3. Elevernes behov for særlig vejledning 4. Elevernes overvejelser i forbindelse med deres uddannelsesvalg 5. Baggrundsoplysninger om eleverne. Dette års spørgeskema indeholder grundlæggende de samme spørgsmål som sidste års spørgeskema. Dog er der fortaget to ændringer. Sidste års spørgsmål 16 Har du fået den vejledning, du har haft brug for? er slettet, da emnet dækkes af andre spørgsmål i skemaet. Der er i stedet tilføjet et nyt underspørgsmål til spørgsmål 12. Underspørgsmålet lyder Hvem frarådede dig at søge den uddannelse, du helst ville have?. Indholdsmæssigt er undersøgelsen er sammenlignelig med sidste års undersøgelse. De oplistede vejledningsaktiviteterne i spørgeskemaet er en sammensætning af obligatoriske vejledningsaktiviteter og vejledningsaktiviteter målrettet elever med særlige behov. Spørgeskemaet var elektronisk, og eleverne skulle besvare spørgeskemaet via internettet. Dette gjorde det muligt kun at præsentere den enkelte elev for de spørgsmål, som var relevante for vedkommende - qua elevens tidligere svar 2. Desuden kunne spørgsmålsformuleringerne målrettes, om eleven gik i 9. klasse, 10. klasse eller specialklasse 3. Det elektroniske spørgeskema var sat op, så det ved alle spørgsmål var frivilligt, om eleven ville svare eller ej 4. Det er nemlig frivilligt, om eleven vil medvirke i undersøgelsen eller ej, så det helt legitimt, hvis der er enkelte spørgsmål, som eleven ikke ønsker at svare på. Endvidere opnår man normalt i undersøgelse som denne den bedste datakvalitet, hvis man ikke tvinger eleverne til at besvare alle spørgsmål. 2 Eleven fik i spm. 6 kun vist de vejledningsaktiviteter, vedkommende havde svaret Har deltaget i i spm. 5. Endvidere fik eleven kun vist spm. 12-14, hvis vedkommende havde svaret Nej i spm. 11, og spørgsmål 19 blev kun vist, hvis eleven havde mindst et Ja i spørgsmål 18. 3 I spørgsmål 6-16 stod der 9. klasse, hvis eleven i spm. 3 havde sat kryds ved, at vedkommende gik i 9. klasse, 10. klasse, hvis eleven havde sat kryds ved 10. klasse osv. 4 Kun spørgsmålet, om eleven gik i 9. klasse, 10. klasse eller specialklasse, skulle besvares. UNI C, juli 2013 9

3.2 Dataindsamling og tidsplan Det praktiske arbejde med at gennemføre undersøgelsen blev udført af de 53 UU-centre og UNI C. UNI C satte det elektroniske spørgeskema op og gjorde det tilgængeligt via internettet. Alle elevbesvarelserne blev indsamlet via UNI Cs server. Efter dataindsamlingens afslutning har UNI C haft til opgave at analysere det indkomne datamateriale og sende UUcentrene deres egne elevbesvarelser retur elektronisk (Excel). De 53 UU-centre havde til opgave at stå for kontakten til de skoler, de hver især vejleder på, og at forestå undersøgelsens praktiske gennemførelse. Det er således UU-centrene, der sammen med skolerne har orienteret eleverne om undersøgelsen og vejledt eleverne om, hvor og hvordan de fik adgang til det elektroniske spørgeskema. Dataindsamlingen fandt sted i perioden primo april til medio marts 2013. Proceduren var: Den 13. marts udsendte UNI C en e-mail til de 53 UU-centre. E-mailen var vedhæftet et orienterende brev fra Ministeriet for Børn og Undervisning om undersøgelsens baggrund og en vejledning fra UNI C om undersøgelsens praktiske gennemførelse. I ugen den 18. marts til den 22. marts var det elektroniske spørgeskema tilgængeligt til orientering og testformål for UU-vejledere, lærere m.fl. Den 2. april marts blev det elektroniske spørgeskema åbnet for elevbesvarelser. Den 2. majl sendte UNI C en statusmail ud til hvert UU-center med oplysning om, hvor mange elevbesvarelser vi havde modtaget fra UU-centrets skoler. Samtidig blev det meddelt, at indsamlingsperioden blev udvidet fra den 30. april til den 15. maj. Den 16. maj var reelt sidste dag for dataindsamling. Der blev i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse ikke udloddet præmier eller på anden måde givet gaver til eleverne. 3.3 Population og svarprocenter Undersøgelsens population bestod af alle elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse på alle folkeskoler, private grundskoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler, hvor et UU-center varetager vejledningen. Der er i alt 1.423 skoler i populationen 5, og der er indkommet besvarelser fra 533 skoler. På en række skoler er der dog modtaget så få svar, at der er tvivl om, hvorvidt besvarel- 5 Tallet fremkommer ved en samkøring af data fra Institutionsregisteret med elevdata 2012/2013 indberettet af skolerne til Danmarks Statistik (bearbejdet af UNI-C, Kontor for Statistik & Analyse), samt indrapporteringer fra UU-centrene. 10 UNI C, juli 2013

serne kommer fra elever, eller om der er tale om testbesvarelser 6. Skoler, hvor der er under 3 svar, indgår ikke i undersøgelsen, da det formodes, at der er tale om testbesvarelser fra vejledere eller lærere. Det drejer sig om 56 skoler. I undersøgelsen indgår således 477 skoler, hvilket svarer til 34 % af skolerne i populationen. Det tilsvarende tal var sidste år 69 %. Den lave svarprocent kan sandsynligvis henføres til forårets lærer-lockout. Lockout en trådte i kraft den 2. april, hvilket var samme dag, som brugerundersøgelsen gik i gang. Selv om brugerundersøgelsens indsamlingsperiode blev udvidet til medio maj, hvilket var efter lockout ens ophør, var det ikke muligt at indhente det forsømte. Adskillige UUcentre meldte tilbage, at mange skoler havde travlt med eksamensforberedelser og at det i praksis ikke var muligt at gennemføre brugerundersøgelsen ude på skolerne så sent på skoleåret. Af bilag 2 fremgår, hvor mange skoler de enkelte UU-centre vejleder på (skoler med 9. kl., 10. kl. og/eller specialklasse) og hvor mange skoler, der er indkommet besvarelser fra. 3.4 Svarprocenten opgjort på antal elever Elevpopulationen udgøres af i alt 78.040 elever (se bilag 3). Der er indkommet svar fra 13.666 elever, men som omtalt i forrige afsnit er besvarelser frasorteret fra skoler, hvor der er under 3 svar. Dermed indgår der 13.592 elever i databasen, hvilket giver en svarprocent på 17 %. Svarprocenten var sidste år 57 %. Se foregående afsnit for en forklaring på det markante fald. Der er meget stor spredning i svarprocenten blandt UU-centrene. Nogle UU-centre har en acceptabel svarprocent på 50 % eller derover, mens mange UU-centre har en svarprocent på blot et par procent. Sammenfattende må det siges, at svarprocenten i år ikke er tilfredsstillende. 3.5 Statistisk usikkerhed Datamaterialet består af 13.592 elevbesvarelser. På trods af den lave svarprocent er dette et meget stort antal besvarelser, som betyder, at den statistiske usikkerhed er lille og uden betydning, når resultaterne præsenteres samlet for alle UU-centre under ét (landstal). Der i mod er materialet ikke stort nok til, at det er muligt at nedbryde materialet på UUcentre og benchmarke alle UU-centrene. De UU-centre, hvor der er indkommet under 100 elevbesvarelser, optræder i benchmarkingtabellerne, men alle tal for UU-centrene er blanket ud. Det vurderes, at der er for stor usikkerhed på disse UU-centrenes scores. Grænsen på 100 elevbesvarelser er ikke statistik betinget grænsen kunne sættes højere eller lavere. Grænsen er sat ved 100 elever, da vi ikke ønsker at præsentere resultater for UU-centre, hvor en enkelt respondent (elev) udgør over 1 % af det samlede antal besvarelser. 6 Som det fremgår af tidsplanen i afsnit 3.2, var det ikke hensigten, at der skulle komme testbesvarelser efter, at spørgeskemaet var åbnet for elevbesvarelser. UNI C, juli 2013 11

3.6 Repræsentativitet En undersøgelse er repræsentativ, hvis de respondenter, der har svaret på spørgeskemaet (responsgruppen), har de samme holdninger til undersøgelsens emne, som hele brutto-populationen 7 under ét. Jo større bortfaldet er i en undersøgelse, des større er risikoen normalt for, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Bortfaldet i årets undersøgelse er stort, idet der mangler svar fra hele 83 % af eleverne. Det er derfor blevet undersøgt, om UU-centre med lav svarprocent bliver vurderet anderledes af deres elever end UU-centre med høj svarprocent. Det er ikke tilfældet 8. Den store variation i svarprocenten mellem UU-centrene påvirker umiddelbart ikke det overordnede landsresultat. Dette må ikke tages som udtryk for, at der ikke er bias (skævheder) i undersøgelsen resultater, da der kan være andre ukendte kilder til bias. UNI C vurderer dog, at bortfaldet i undersøgelser som denne formentlig har mindre betydning på grund af det bagvedliggende undersøgelsesdesign, hvor bortfaldet i højere grad sker klynger frem for på individniveau. Med andre ord at det først og fremmest er hele klasser, der ikke deltager i undersøgelsen, frem for enkelte elever i klasserne. Hvis bortfaldet var sket på individniveau og ikke i klynger, ville der være risiko for, at det var en bestemt type af elever, der havde undladt at deltage, og en anden type elever, der havde valgt at deltage. Fx kunne man forestille sig, at det i højere grad var de elever, som havde en holdning til UU-vejledningen, som ville deltage i undersøgelsen (enten fordi de har meget positive oplevelser eller meget negative oplevelser), mens de elever, som ikke havde nogen særlig holdning til UU-vejledningen, ikke ville bruge tid på at deltage [3]. Hvis alle elever i en klasse deltager i undersøgelsen, bliver de forskellige holdninger bedre repræsenteret. 3.7 Beregning af benchmarkingscorer I forbindelse med undersøgelsen er der blevet udpeget to nøglespørgsmål, som danner grundlag for benchmarkingen i kapitel 5. Det drejer sig om spm. 7 Hvor meget synes du, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse? og spm. 11 Var du den 1. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse?. Der beregnes benchmarkingscore på landsplan og scoren nedbrydes på UU-centre, men ikke på kommuneniveau 9. Det vurderes, at der i år ikke er indsamlet tilstrækkelig med elevbesvarelser til, at det er statistisk forsvarligt. 7 Alle elever i 9. kl., 10. kl. og specialklasse på alle folkeskoler, private grundskoler, kommunale ungdomsskoler og efterskoler, hvor UU varetager vejledningen. 8 Dette er analyseret via de to nøglespørgsmål 7 og 11 omtalt i afsnit 3.7. Der er ingen statistisk signifikant forskel i svarfordelingerne mellem de to grupper af UU-centre. [3] Dette er bare ét muligt scenario. Der kan være mange andre årsager til, at materialet ikke er repræsentativt. 9 De tidligere år er benchmarkingscorerne blevet nedbrudt på kommuneniveau. 12 UNI C, juli 2013

3.7.1 Benchmarkingscore for spm. 7 Benchmarkingscoren for spm. 7 er beregnet som en matematisk score og er baseret på de fire egentlige svarmuligheder fra mig meget til Slet ikke hjulpet mig (svarmuligheden Ved ikke indgår ikke i beregningen af benchmarkingscoren 10 ). Rent teknisk er svarene overført til en skala fra 0 til 100: den mest positive svarmulighed mig meget har fået værdien 100, mig noget har fået værdien 66,67, mig lidt har fået 33,33 og den mest negative svarmulighed Slet ikke hjulpet mig har fået værdien 0. Jo højere benchmarkingscore, des mere har vejledningsaktiviteterne hjulpet eleverne. Man skal som læser af benchmarkingtabellerne være opmærksom på skalaens følsomhed. Hvor mange svar skal fx flyttes, for at et UU-centers benchmarkingscore ændres én enhed fra fx 67 til 68? Antag at et UU-center har 500 elevbesvarelser, og at svarfordelingen er som vist i Tabel 3-1. Tabel 3-1 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Oprindelig fordeling. mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig I alt Benchmarkingscore UU-center 20% 65% 10% 5% 100% 67 Eksempel 1: hvis 5 ud af de 500 elever i stedet for at have svaret Slet ikke hjulpet mig havde svaret mig meget, ville man få en svarfordeling som vist i øverste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet ét procentpoint fra slet ikke hjulpet mig til hjulpet mig meget. Resultatet bliver, at benchmarkingscoren stiger med én enhed fra 67 til 68. Tabel 3-2 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Ændret fordeling. mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig I alt Benchmarkingscore Eks. 1: UU-center 21% 65% 10% 4% 100% 68 Eks. 2: UU-center 20% 68% 7% 5% 100% 68 Eksempel 2: hvis 15 ud af de 500 elever i stedet for at have svaret mig lidt havde svaret mig noget, ville man få en svarfordeling som vist i nederste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet tre procentpoint fra hjulpet mig lidt til hjulpet mig noget. Resultatet bliver igen, at benchmarkingscoren stiger med én enhed. Der skal altså ikke flyttes ret mange svar for at benchmarkingscoren ændrer sig, hvilket betyder, at de enkelte UU-centres resultater skal tolkes med forsigtighed. Som tommelfingerregel skal der være mindst 2-3 enheders forskel på 2 UU-centres benchmarkingscore for, at man kan tillade sig at konkludere, at det ene UU-center har en højere benchmarkingscore end det andet UU-center. 10 Elever, som slet ikke har svaret på spørgsmål 7, indgår heller ikke i beregningen. UNI C, juli 2013 13

3.7.2 Benchmarkingscore for spm. 11 I spørgsmål 11 var der kun opstillet 2 svarkategorier ja og nej - og der beregnes derfor ikke en matematisk score for dette spørgsmål. Som benchmarkingscore anvendes i stedet andelen af elever, som har svaret ja til spørgsmålet. Som tommelfingerregel skal der være mindst 2-3 procentpoint forskel på 2 UU-centres benchmarkingscore, for at man kan tillade sig at konkludere, at det ene UU-center har en højere benchmarkingscore end det andet UU-center. 14 UNI C, juli 2013

4 Undersøgelsens resultater I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. Afsnit 4.1 gennemgår undersøgelsens spørgsmål enkeltvis (frekvenstabeller), og afsnit 4.2 til 4.5 indeholder krydstabeller, hvor de mest centrale spørgsmål i undersøgelsen nedbrudes på forskellige baggrundsspørgsmål. 4.1 Præsentation af undersøgelsens spørgsmål I dette afsnit gennemgås svarfordelingerne for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene præsenteres i kronologisk rækkefølge. Blanke svar (ubesvaret) indgår ikke i tabellerne. Dette betyder, at I alt summerer op til et forskelligt antal elever fra tabel til tabel. 4.1.1 Baggrundsoplysninger om eleverne Den første gruppe af spørgsmål i undersøgelsen vedrører elevernes baggrund. Tabel 4-1 Spm. 1. Er du dreng eller pige? Antal Procent Dreng 6637 49% Pige 6907 51% I alt 13544 100% Af Tabel 4-1 fremgår, at andelen af piger er marginalt større end drenge. Fire ud af fem elever går i 9. klasse, mens knap hver femte går i 10. klasse (Tabel 4-2). 1 % af eleverne (svarende til 164 elever) går i specialklasse. Tabel 4-2 Spm. 2. Hvilken klasse går du i? Antal Procent 9. klasse 10869 80% 10. klasse 2557 19% Specialklasse 164 1% I alt 13590 100% Eleverne skulle på optagelse.dk 1. marts 2013 vælge, hvad de helst vil efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse. Jf. Tabel 4-3 på næste side havde de fleste elever enten en gymnasial uddannelse (46 %) eller 10. klasse (41 %) som 1. valg. 10 % valgte en erhvervsuddannelse, mens under 1 % valgte en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse. 3 % valgte noget andet (dette kan fx være produktionsskole, ungdomshøjskole, enkeltfag på VUC, arbejde, udlandsophold). UNI C, juli 2013 15

Tabel 4-3 Spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? Antal Procent Erhvervsuddannelse 1376 10% Gymnasial uddannelse 6234 46% 10. klasse 5502 41% Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU) 45 0% Andet 416 3% I alt 13573 100% Deles svarene op efter klassetrin fremgår det af Tabel 4-4, at knap halvdelen (48 %) af eleverne i 9. klasse vælger at fortsætte i 10. klasse og lidt færre (42 %) vælger en gymnasial uddannelse. Blandt eleverne i 10. klasse vælger knap to ud af tre (64 %) en gymnasial uddannelse, mens knap en fjerdedel (24 %) ønsker en erhvervsuddannelse. Elever fra specialklasse vælger i højere grad end elever fra 9. og 10. klasse individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse (9 %) eller andet (18 %). 53 % vælger 10. klasse, 17 % ønsker en erhvervsuddannelse. Meget få (3 %) vælger en gymnasial uddannelse. Tabel 4-4 Spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? fordelt på klassetrin. 9. klasse 10. klasse Specialklasse I alt Procent Procent Procent Procent Antal Erhvervsuddannelse 7% 24% 17% 10% 1376 Gymnasial uddannelse 42% 64% 3% 46% 6234 10. klasse 48% 8% 53% 41% 5502 Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU) 0% 0% 9% 0% 45 Andet 3% 4% 18% 3% 416 I alt 100% 100% 100% 100% 13573 Tabel 4-5 Spm. 4. Blev du vurderet uddannelsesparat til den ønskede 1. prioritet? Antal Procent Ja 7036 94% Nej 430 6% I alt 7466 100% De elever, der som 1. valg havde erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, blev spurgt, om de blev vurderet uddannelsesparat. 94 % blev vurderet uddannelsesparat, mens 6 % ikke blev (Tabel 4-5). I 2012 var tallene 93 % henholdsvis 7 %. 16 UNI C, juli 2013

4.1.2 Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter Dette afsnit vedrører elevernes brug og udbytte af de forskellige vejledningsaktiviteter, som tilbydes i 9. klasse/10. klasse/specialklasse. Nogle af aktiviteterne er obligatoriske og andre er valgfrie at udbyde. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der kan være regionale og lokale forskelle på, hvilke vejledningsaktiviteter der tilbydes. Vejledningsaktiviteterne præsenteres separat for elever i henholdsvis 9. klasse, 10. klasse og specialklasse. Tabel 4-6 Spm. 5. Hvilke aktiviteter kender du og hvilke har du deltaget i? Kun elever i 9. klasse Har jeg ikke Har jeg deltaget i, men deltaget i jeg kender det Det kender jeg ikke I alt Procent Procent Procent Procent Antal Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om arbejdsliv og uddannelse, virksomhedsspil 61% 18% 21% 100% 10642 eller uddannelsesspil Introduktionskurser (8. kl.) 87% 6% 7% 100% 10726 Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 45% 50% 5% 100% 10738 Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse 53% 41% 6% 100% 10755 Uddannelsesmesse 32% 36% 33% 100% 10688 Erhvervspraktik 67% 28% 5% 100% 10746 Personlig samtale med UU-vejleder 89% 9% 1% 100% 10805 Samtale med UU-vejleder i gruppe 51% 29% 21% 100% 10759 Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 80% 9% 11% 100% 10750 Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 79% 11% 10% 100% 10729 Informationsmøde om uddannelser på din egen skole 50% 29% 21% 100% 10718 Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 92% 5% 2% 100% 10791 Haft en mentor 6% 40% 54% 100% 10662 UNI C, juli 2013 17

Jf. Tabel 4-6 på forrige side har næsten alle elever i 9. klasse lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder (92 %), haft en personlig samtale med UU-vejleder (89 %) og deltaget i introduktionskurser (87 %). Fire ud af fem har deltaget i aktivitet med UUvejleder for hele klassen (80 %) og 79 % har brugt informationssøgning. Ovenstående fem vejledningsaktiviteter var også de mest anvendte i 2012-undersøgelsen. Eleverne i 9. klasse har typisk deltaget i 7-9 af de i alt 13 forskellige vejledningsaktiviteter (gnsn.=7,8). Hvad angår eleverne i 10. klasse (Tabel 4-7), har næsten alle elever deltaget i brobygning på ungdomsuddannelse (95 %), haft en personlig samtale med UU-vejleder (93 %) og lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder (90 %). 84 % har brugt informationssøgning og 77 % har deltaget i introduktionskurser. Ovenstående fem vejledningsaktiviteter var også de mest anvendte i blandt 10. klasses eleverne i 2012. Eleverne i 10. klasse har typisk deltaget i 8-10 af vejledningsaktiviteterne (gnsn.=8,4), hvilket er lidt mere end 9. klasses eleverne. Tabel 4-7 Spm. 5. Hvilke aktiviteter kender du og hvilke har du deltaget i? Kun elever i 10. klasse Har jeg deltaget i Har jeg ikke deltaget i, men jeg kender det Det kender jeg ikke I alt Procent Procent Procent Procent Antal Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om arbejdsliv og uddannelse, virksomhedsspil 67% 16% 17% 100% 2503 eller uddannelsesspil Introduktionskurser (8. kl.) 77% 10% 13% 100% 2494 Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 95% 5% 1% 100% 2537 Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse 54% 42% 4% 100% 2528 Uddannelsesmesse 35% 39% 25% 100% 2505 Erhvervspraktik 71% 25% 4% 100% 2525 Personlig samtale med UU-vejleder 93% 6% 1% 100% 2531 Samtale med UU-vejleder i gruppe 45% 35% 20% 100% 2516 Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 72% 15% 13% 100% 2523 Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 84% 10% 6% 100% 2524 Informationsmøde om uddannelser på din egen skole 59% 27% 14% 100% 2510 Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 90% 7% 2% 100% 2536 Haft en mentor 11% 44% 45% 100% 2485 18 UNI C, juli 2013

Ser vi på eleverne i specialklasse (Tabel 4-8), har 89 % af eleverne haft en personlig samtale med UU-vejleder, og ligeledes 89 % har lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder. 74 % har været i brobygning på en ungdomsuddannelse, 68 % har deltaget i aktivitet med UU-vejleder for hele klassen og 65 % har været på introduktionskurser. Kun sidstnævnte aktivitet er ny i forhold til 2012-undersøgelsen. Eleverne i specialklasse har typisk deltaget i 7-9 af de i alt 13 forskellige vejledningsaktiviteter (gnsn.=7,3). Tabel 4-8 Spm. 5. Hvilke aktiviteter kender du og hvilke har du deltaget i? Kun elever i specialklasse Har jeg ikke Har jeg deltaget i deltaget i, men jeg kender det Det kender jeg ikke I alt Procent Procent Procent Procent Antal Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om arbejdsliv og uddannelse, virksomhedsspil 64% 15% 21% 100% 159 eller uddannelsesspil Introduktionskurser (8. kl.) 65% 18% 17% 100% 160 Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 74% 16% 11% 100% 160 Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse 33% 43% 24% 100% 159 Uddannelsesmesse 39% 29% 32% 100% 160 Erhvervspraktik 58% 31% 10% 100% 162 Personlig samtale med UU-vejleder 89% 4% 7% 100% 162 Samtale med UU-vejleder i gruppe 58% 19% 23% 100% 159 Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 68% 13% 19% 100% 160 Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 55% 23% 22% 100% 160 Informationsmøde om uddannelser på din egen skole 44% 24% 32% 100% 159 Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 89% 6% 6% 100% 161 Haft en mentor 16% 36% 48% 100% 156 Kun en lille andel af eleverne - i både 9. klasse, 10. klasse og specialklasse har haft en mentor og generelt kender kun ca. halvdelen af eleverne til ordningen. Dette skyldes sandsynligvis, at det er en ordning, der ikke er tilgængelig for alle elever. Der er også en ret stor andel af eleverne, som ikke kender til uddannelsesmesser, men forklaringen er givetvis, at mange uddannelsesmesser er målrettet særlige elevgrupper og derfor ikke nødvendigvis er et tilbud til alle. UNI C, juli 2013 19

De elever, som havde deltaget i en aktivitet, blev efterfølgende spurgt om, hvor meget aktiviteten har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse. Svarene analyseres igen separat for 9. klasse, 10. klasse og specialklasse. I teksten præsenteres den samlede procentandel af elever, som har svaret hjulpet mig meget og hjulpet mig noget. Blandt eleverne i 9. klasse (Tabel 4-9) er det aktiviteterne åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse (74 %), brobygning på ungdomsuddannelse (71 %) og erhvervspraktik (69 %), der relativt set 11 har hjulpet eleverne mest. Disse tre aktiviteter lå også i toppen i 2012. De tre vejledningsaktivitet, som 9. klasses eleverne generelt får mindst ud af, er uddannelsesmesse (37 %), aktivitet med UU-vejleder for hele klassen (42 %) og været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om arbejdsliv og lign. (42 %). Tabel 4-9 Spm. 6. Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse? Kun elever i 9. klasse mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om arbejdsliv og uddannelse, virksomhedsspil 13% 29% 36% 13% 10% 100% 6454 eller uddannelsesspil Introduktionskurser (8. kl.) 27% 35% 26% 7% 5% 100% 9300 Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 42% 29% 17% 7% 5% 100% 4761 Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse 45% 29% 17% 5% 4% 100% 5627 Uddannelsesmesse 13% 24% 33% 24% 6% 100% 3321 Erhvervspraktik 41% 28% 19% 10% 2% 100% 7125 Personlig samtale med UU-vejleder 30% 35% 25% 8% 2% 100% 9587 Samtale med UU-vejleder i gruppe 14% 32% 35% 13% 6% 100% 5405 Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 12% 30% 37% 13% 8% 100% 8481 Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 18% 31% 34% 11% 6% 100% 8406 Informationsmøde om uddannelser på din egen skole 15% 29% 34% 11% 11% 100% 5353 Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 29% 37% 24% 7% 4% 100% 9930 Haft en mentor 28% 27% 23% 8% 14% 100% 595 11 Med relativt set menes, at det er de aktiviteter, som den største procentvise andel af de elever, som har deltaget i aktiviteterne, er blevet hjulpet af. 20 UNI C, juli 2013

Går man bag tallene i Tabel 4-9 viser det sig, at det er vejledningsaktiviteten lavet uddannelsesplan sammen med UU-vejlederen, der i absolutte tal 12 hjælper flest 9. klasses elever. 60 % af de 10.869 9. klasseelever, der har udfyldt spørgeskemaet, har svaret, at aktiviteten har hjulpet dem meget eller noget. 58 % er blevet hjulpet meget eller noget af personlig samtale med UU-vejlederen og endelig er 53 % af alle 9. klasses elever blevet hjulpet af introduktionskurser. Tabel 4-10 Spm. 6. Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 10. klasse? Kun elever i 10. klasse mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om arbejdsliv og uddannelse, virksomhedsspil 18% 30% 33% 12% 7% 100% 1665 eller uddannelsesspil Introduktionskurser (8. kl.) 16% 30% 35% 12% 7% 100% 1912 Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 46% 29% 17% 6% 2% 100% 2378 Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse 37% 30% 22% 6% 4% 100% 1339 Uddannelsesmesse 17% 21% 32% 25% 6% 100% 880 Erhvervspraktik 41% 25% 20% 10% 3% 100% 1786 Personlig samtale med UU-vejleder 36% 34% 22% 6% 3% 100% 2336 Samtale med UU-vejleder i gruppe 14% 29% 33% 13% 11% 100% 1133 Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 13% 28% 35% 14% 9% 100% 1795 Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 24% 32% 31% 9% 5% 100% 2110 Informationsmøde om uddannelser på din egen skole 15% 31% 34% 10% 10% 100% 1473 Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 36% 33% 21% 5% 4% 100% 2279 Haft en mentor 26% 30% 21% 10% 13% 100% 278 Hvad angår eleverne i 10. klasse (Tabel 4-10) er det aktiviteterne brobygning på ungdomsuddannelse (75 %), personlig samtale med UU-vejleder (70 %) samt lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder (69 %), der relativt set har hjulpet eleverne mest. Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder er ny på listen i forhold til 2012- undersøgelsen. 12 Med absolutte tal menes, at det er de aktiviteter, som det største antal af eleverne i 9. klasse er blevet hjulpet af. UNI C, juli 2013 21

Eleverne har fået mindst ud af uddannelsesmesse (39 %), aktivitet med UU-vejleder for hele klassen (41 %) og samtale med UU-vejleder i gruppe (43 %). Opgjort i absolutte tal er det brobygning på ungdomsuddannelse, der i absolutte tal hjælper flest 10. klasses elever. Af de 2.557 elever i 10. klasse, der har udfyldt spørgeskemaet, har 69 % svaret, at denne aktivitet har hjulpet dem meget eller noget. Herefter kommer personlig samtale med UU-vejleder med 63 % og lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder med 61 %. Ser vi endelig på eleverne i specialklasse (Tabel 4-11) er det de tre aktiviteter erhvervspraktik (87 %), personlig samtale med UU-vejleder (78 %) og lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder (75 %), der relativt set har hjulpet eleverne mest alle tre aktiviteter er gengangere fra 2012. Mindst er eleverne blevet hjulpet af informationsmøde om uddannelser på din egen skole (44 %), uddannelsesmesse (47 %), samt introduktionskurser (51 %). Tabel 4-11 Spm. 6. Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter specialklasse? Kun elever i specialklasse mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauger om arbejdsliv og uddannelse, virksomhedsspil 34% 31% 22% 6% 6% 100% 99 eller uddannelsesspil Introduktionskurser (8. kl.) 24% 29% 22% 11% 14% 100% 103 Brobygning på ungdomsuddannelse (9. eller 10. kl.) 39% 29% 23% 5% 3% 100% 116 Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse 43% 17% 28% 4% 8% 100% 53 Uddannelsesmesse 26% 21% 22% 17% 14% 100% 58 Erhvervspraktik 68% 19% 9% 1% 3% 100% 93 Personlig samtale med UU-vejleder 56% 22% 16% 1% 4% 100% 143 Samtale med UU-vejleder i gruppe 46% 24% 20% 3% 7% 100% 91 Aktivitet med UU-vejleder for hele klassen 40% 22% 24% 6% 8% 100% 108 Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 28% 28% 17% 9% 18% 100% 87 Informationsmøde om uddannelser på din egen skole 22% 22% 23% 7% 26% 100% 69 Lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder 58% 17% 14% 3% 8% 100% 142 Haft en mentor 36% 16% 8% 16% 24% 100% 25 22 UNI C, juli 2013

Tallene bag Tabel 4-11 afslører, at det er personlig samtale med en UU-vejleder, der i absolutte tal hjælper flest elever i specialklasse. 68 % af de 164 elever, der har udfyldt spørgeskemaet, har svaret, at denne aktivitet har hjulpet dem meget eller noget. 65 % er blevet hjulpet af lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder, og knap halvdelen (49 %) er blevet hjulpet meget eller noget af erhvervspraktik. Udover spørgsmålet om de enkelte vejledningsaktiviteters nytte, er eleverne blevet spurgt om, hvor meget aktiviteterne samlet set har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter skoleårets afslutning (Tabel 4-12). Her svarer 29 % af eleverne, at de er blevet hjulpet meget og 43 %, at de er blevet hjulpet noget. Samlet set har 72 % af eleverne altså angivet, at de er blevet hjulpet meget eller noget. Det tilsvarende tal var sidste år 73 %. 20 % synes, at aktiviteterne har hjulpet dem lidt, mens 5 % føler, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Ser vi nærmere på den sidste gruppe elever, har de stort set deltaget i lige så mange forskellige vejledningsaktiviteter, som de elever der er blevet hjulpet, men det er tydeligt, at de vurderer udbyttet af de enkelte aktiviteter markant lavere. Dette spørgsmål er som omtalt i afsnit 3.7 et af nøglespørgsmålene i undersøgelsen og benchmarkingen i afsnit 5.1 vil bl.a. ske på baggrund af dette spørgsmål. Tabel 4-12 Spm. 7. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/ 10. klasse/specialklasse? Antal Procent mig meget 3955 29% mig noget 5877 43% mig lidt 2752 20% Slet ikke hjulpet mig 674 5% Ved ikke 278 2% I alt 13536 100% UNI C, juli 2013 23

4.1.3 Elevernes brug og udbytte af evejledning Undersøgelsen indeholder tre spørgsmål vedrørende evejledning 13. I dette afsnit gennemgås disse spørgsmål. Det fremgår af Tabel 4-13, at 34 % af eleverne kender evejledning. Tallet var sidste år 31 % og året før 24 %, så der er sket en klar fremgang i kendskabsniveauet. Tabel 4-13 Spm. 8. Kender du evejledning? Antal Procent Ja 4620 34% Nej 8934 66% I alt 13554 100% Blandt de elever, der kender evejledning, har 10 % kontaktet evejledning (Tabel 4-14). Tabel 4-14 Spm. 9. Har du kontaktet evejledning (via chat, sms, mail eller telefon)? Antal Procent Ja 459 10% Nej 4127 90% I alt 4586 100% Endelig angiver 47 % af de elever, der har kontaktet evejledning, at evejledning har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse (Tabel 4-15). Tabel 4-15 Spm. 10. Hvor meget har evejledning hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse/ specialklasse? Antal Procent mig meget 74 16% mig noget 142 31% mig lidt 144 31% Slet ikke hjulpet mig 78 17% Ved ikke 20 4% I alt 458 100% 13 evejledning er en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikationsværktøjer. 24 UNI C, juli 2013

4.1.4 Elevernes overvejelser omkring uddannelsesvalg efter dette skoleår I dette afsnit gennemgås spørgsmålene om, hvilke overvejelser eleverne har gjort sig med hensyn til, hvad de skal efter skoleåret. Indledningsvis blev eleverne spurgt, om de den 1. marts var parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse (Tabel 4-16). 91 % af eleverne angav, at det var de. Det er et procentpoint færre end i 2012-undersøgelsen, hvor tallet var 92 %. Tabel 4-16 Spm. 11. Var du den 1. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/ 10. klasse/specialklasse? Antal Procent Ja 12330 91% Nej 1228 9% I alt 13558 100% Dette spørgsmål er det andet nøglespørgsmål i undersøgelsen, og det vil ligeledes indgå i benchmarkingen i afsnit 5.1. De 9 % af eleverne, der den 1. marts ikke følte sig parate til at vælge, er blevet spurgt, hvorfor de ikke var parate (Tabel 4-17). De fleste (54 %) har angivet, at jeg manglede at finde ud af, hvad jeg interesserer mig for, mens 39 % har angivet, at jeg var usikker på, hvilken uddannelse jeg kunne klare. Endelig svarede godt hver fjerde elev (26 %), at jeg manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der er og 22 % angav, at jeg blev frarådet at søge den uddannelse, jeg helst ville søge. I gennemsnit har hver elev givet to begrundelser (to markeringer). Tabel 4-17 Spm. 12. Hvorfor var du ikke parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse? Antal Procent Jeg manglede at finde ud af, hvad jeg interesserer mig for 660 54% Jeg var usikker på, hvilken uddannelse jeg kunne klare 483 39% Jeg manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der er 321 26% Jeg manglede viden om adgangskrav 142 12% Jeg blev frarådet at søge den uddannelse, jeg helst ville søge 272 22% Jeg manglede viden om uddannelsernes jobmuligheder 138 11% Andet 338 28% I alt 1225 192% Bemærk at eleverne kunne markere flere svar. Eleverne har i gennemsnit sat lige under 2 markeringer. De elever som markerede, at de var blevet frarådet at søge den uddannelse, de helst ville søge, blev spurgt, hvem der frarådede det (Tabel 4-18). Knap to ud af tre elever (64 %) svarede, at det var UU-vejlederen, der frarådede dem at søge den uddannelse, de helst ville søge, 57 % svarede en lærer, 38 % angav familie og 15 % venner eller kæreste. I gennemsnit har hver elev givet to svar (to markeringer). UNI C, juli 2013 25

Tabel 4-18 Spm. 13. Hvem frarådede dig at søge den uddannelse, du helst ville have? Kun elever der har markeret "Jeg blev frarådet at søge den uddannelse, jeg helst ville søge" i spm. 12. Antal Procent Min familie 52 38% Venner eller kæreste 21 15% UU-vejleder 87 64% Lærer 78 57% Uddannelsesstedet 9 7% Andre 13 10% I alt 136 191% Bemærk at eleverne kunne markere flere svar. Eleverne har i gennemsnit sat lige under 2 markeringer. Afslutningsvis blev de elever, der den 1. marts ikke følte sig parate til at vælge, spurgt, hvad der skulle have været til for, at de var mere parate til at vælge (Tabel 4-19). Knap to tredjedele (66 %) svarer, at jeg gerne ville have haft mere tid til at tænke over, hvad jeg ville og 29 % angiver, at det ville have hjulpet, at jeg havde fået mere personlig vejledning af vejlederen, og 28 % peger på, at de skulle have haft bedre karakterer. Tabel 4-19 Spm. 14. Hvad skulle der have været til, for at du havde været mere parat til at vælge? Antal Procent At jeg havde fået mere personlig vejledning af vejlederen 341 29% At jeg havde fået en anden slags vejledning 199 17% At jeg havde talt mere med mine forældre om det 219 19% At jeg havde bedre karakterer 322 28% At jeg havde haft mere tid til at tænke over, hvad jeg ville 766 66% I alt 1166 158% Bemærk at eleverne kunne markere flere svar Alle elever er blevet spurgt om, hvem der har hjulpet dem til at vælge, hvad de skal efter skoleåret (Tabel 4-20). Familien er den, der har hjulpet eleverne mest. 79 % af eleverne anfører, at familien har hjulpet dem meget eller noget. Herefter kommer UU-vejleder med 53 %, venner eller kæreste med 36 % og lærer med 33 %. 26 UNI C, juli 2013

Tabel 4-20 Spm. 15. Hvem har hjulpet dig til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/ 10. klasse/specialklasse? mig meget mig noget mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Min familie 48% 31% 16% 4% 1% 100% 13470 Venner eller kæreste 12% 24% 33% 25% 6% 100% 13316 UU-vejleder 21% 32% 30% 15% 3% 100% 13422 Lærer 10% 23% 33% 29% 5% 100% 13345 evejledning 2% 6% 13% 63% 15% 100% 4531 Andre 8% 14% 20% 23% 35% 100% 13126 I Tabel 4-21 ses, hvad der var vigtigt for eleverne, da de skulle vælge, hvad de skal efter skoleåret. Hvis vi samlet ser på kategorierne meget vigtig og vigtig, svarer 84 % af eleverne, at de har hørt godt om uddannelsesstedet, 83 % at de var sikker på at kunne klare uddannelsen og 75 % hvilket job uddannelsen fører til. Kun 25 % angiver, at det er vigtigt, at uddannelsesstedet ligger et bestemt sted (fx større by) og kun 31 % anfører, at jeg kender andre, der skal begynde/går på det samme sted. Tabel 4-21 Spm. 16. Hvad var vigtigt for dig, da du skulle vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse? Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Gode transportmuligheder til uddannelsesstedet 19% 33% 32% 14% 2% 100% 13461 At jeg kender andre, der skal begynde/går på det samme sted 10% 21% 40% 27% 2% 100% 13471 Mine forældres mening 12% 32% 36% 18% 2% 100% 13399 At jeg var sikker på, at jeg kunne klare uddannelsen 38% 44% 11% 4% 2% 100% 13427 Har hørt godt om uddannelsesstedet 39% 44% 11% 3% 2% 100% 13431 At uddannelsesstedet ligger et bestemt sted (fx i en større by) 8% 17% 44% 29% 3% 100% 13426 At jeg har prøvet det via brobygning/erhvervspraktik 16% 26% 28% 24% 6% 100% 13418 Hvilket job uddannelsen fører til 45% 30% 13% 7% 5% 100% 13400 UNI C, juli 2013 27

70 % af eleverne oplyser, at de har haft forældre med til nogle af vejledningsaktiviteterne, mens 30 % ikke har (Tabel 4-22). De tal har ikke ændret sig i forhold til 2012- undersøgelsen. Tabel 4-22 Spm. 17. Har dine forældre været med til nogle af vejledningsaktiviteterne? Antal Procent Ja 9408 70% Nej 3989 30% I alt 13397 100% 28 UNI C, juli 2013

4.1.5 Særlig vejledning Afslutningsvis blev eleverne spurgt, om de har oplevet situationer, hvor de har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder (Tabel 4-23). Godt hver syvende elev (15 %) har haft et særligt behov for at tale med vejlederen om noget fagligt, 6 % om noget socialt og 5 % har haft brug for at tale om noget personligt med UU-vejlederen. Tabel 4-23 Spm. 18. Har du oplevet situationer, hvor du har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder om: Ja Nej I alt Procent Procent Procent Antal Noget personligt (fx familie, misbrug, psykisk dårligt) 5% 95% 100% 13456 Noget fagligt (fx læse-/skriveproblemer) 15% 85% 100% 13449 Noget socialt (fx stemningen i klassen, andre elever, lærere, venner) 6% 94% 100% 13395 Samlet set har hver femte elev (20 %) haft et særligt behov for at tale med en UUvejleder om en eller flere af de nævnte problemstillinger (Tabel 4-24). Sidste år var tallet 19 %. Tabel 4-24 Spm. 18. Har du oplevet situationer, hvor du har haft et særligt behov for at tale med en UU-vejleder? Spørgsmål 18 bearbejdet. Antal Procent Ja (mindst ét ja) 2702 20% Nej (mindst ét nej, men ingen ja) 10815 80% I alt 13517 100% De elever, der svarede ja til at have haft et særligt behov for at snakke med en vejleder, blev efterfølgende spurgt, om de så fik den særlige vejledning. 85 % af eleverne svarede bekræftende til, at de har fået den særlige vejledning, de havde brug for (Tabel 4-25). Det er en pæn stigning i forhold til 2012, hvor tallet var 79 %. Tabel 4-25 Spm. 19. Synes du, at du fik den særlige vejledning, du havde brug for? Antal Procent Ja 2260 85% Nej 413 15% I alt 2673 100% UNI C, juli 2013 29