Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given valuta. I denne artikel gennemgås principperne bag terminsforretningerne, hvordan de kan bruges og hvad fordelene og ulemperne er. Hvad er en terminsforretning? En valutaterminskontrakt er en gensidig bindene aftale mellem f.eks. banken og landmanden om køb eller salg af et bestemt valutabeløb, til en bestemt, på et fremigt spunkt. Valutaen i dag kaldes en. Kursen man skal købe eller sælge til kaldes terminsen. Man kan lave kontrakter op til et års løbe. En terminskontrakt kan dermed afdække en fremig afregning i en fremmed valuta. Det kan være køb af en maskine fra USA, indfrielse af valutalån eller salg af produkter til udlandet. Der behøver ikke være en underliggende forretning, der skal afdækkes, terminskontrakterne kan også bruges til spekulation i en valutas fremige udvikling. For at forklare terminskontrakterne gennemgås principperne gennem to eksempler: Køb af valuta på termin Salg af valuta på termin. Hvad er det man opnår, og hvad er det egentlig den bagvedliggende forretning går ud på. Eksempel: Køb af valuta på termin En landmand skal om 90 dage aflevere 100.000 schweizerfranc (CHF), da han f.eks. har købt en maskine fra Schweiz, han skal indfri et lån på 100.000 CHF eller har en swap på 100.000 CHF der udløber om 90 dage. Enten vil han gerne kende sin betaling om de 90 dage, eller han mener, at en er meget lav nu og vil derfor gerne sikre sig, at kunne købe maskinen eller indfri lånet til denne lave. Landmanden går derfor ned i banken og laver en aftale om at købe 100.000 CHF til en bestemt om 90 dage. Spoten er i dag kr. pr. 100 CHF og han får lov til at købe de 100.000 CHF til om 90 dage. Dvs. han skal købe 100.000 CHF for.000 kr. Dermed har han lavet en terminskontrakt med køb af 100.000 CHF til termins. Hvis en bliver højere Hvis en efter 90 dage er højere end, har landmanden fået noget ud af sin kontrakt. Hvis en f.eks. er 472, skulle han have betalt 472.000 for maskinen, hvis han ikke havde lavet kontrakten. Med kontakten kan han nu købe for.000, dvs. han har fået en gevinst på 10.000 kr.
Figur 1. Køb af valuta på termin hvis en stiger 472 + 10.000 Hvis en bliver lavere Hvis en efter 90 dage er lavere end, taber landmanden på sin kontrakt. Hvis en f.eks. er 452, kunne han have købt maskinen for 452.000, men da han har lavet en bindende aftale om at købe til.000 har han altså tabt 10.000 kr. Figur 2. Køb af valuta på termin hvis en falder - 10.000 452 Ingen fysisk udlevering af pengene Der sker ikke en fysisk udlevering af pengene. Dvs. landmanden går ikke ned i banken med kontrakten og betaler.000 kr. og får 100.000 CHF. Terminskontrakten afregner mellembetalingen. Dvs. hvis en som i eksemplet er 472, får landmanden en udbetaling på 10.000 kr. Herefter køber han de 100.000 CHF på markedet til 472.000. Hvis man indregner gevinsten fra terminskontrakten svarer det til.000 kr. Omvendt hvis en faldt til 452. Så giver kontrakten et tab på 10.000 kr. som der skal betales til banken. Landmanden kan nu købe de 100.000 CHF på markedet til 452.000 kr. Hvis tabet indregnes, svarer det til at have købt til.000 kr. Det er også derfor terminskontrakten er god til spekulationsforretninger. Man skal ikke have pengene op af lommen som ved et lån. Hvis man ikke har de 100.000 CHF som skal betales for maskinen eller lånet, modtager man blot afregningen, som i dette eksempel er en gevinst på 10.000 eller et tab på 10.000 kr. Så hvis man har en forventning om, at en valuta vil stige det næste stykke, kan man altså opnå en gevinst ved at lave en terminskontrakt på køb af valuta.
en De to point der skal betales ekstra i forhold til en (-) er ikke en betaling til banken, men derimod et udtryk for renteforskellen mellem Danmark og i dette eksempel Schweiz. Når man indgår en terminskontrakt med banken sker der nemlig følgende forretning (se ligeledes figur 3): Banken køber allerede på spunkt 0 de 100.000 CHF til. Det gør de ved at låne.000 danske kroner (sælger danske kroner). De 100.000 CHF placeres i det schweiziske pengemarked i de 90 dage, mens de danske kroner lånes på det danske pengemarked i 90 dage. Når de 90 dage er gået får de 100.000 CHF plus de renteindtægter der har været i perioden. De skal nu betale de.000 kr. tilbage plus de renteudgifter der har været i de 90 dage. Da renten er lavere i Schweiz end i Danmark er renteindtægterne lavere end renteudgifterne, dvs. banken har et lille underskud på denne forretning. Dette tab er de to point, som er forskellen mellem terminsen og en. Figur 3. Den bagvedliggende forretning ved køb af valuta på termin Tidspunkt 0 Udløbsspunkt (90 dage) Køb 100.000 CHF Placerer 100.000 CHF + renteindtægter (modtager) Sælg.000 DKK Låner.000 DKK + renteudgifter (betaler) Havde renten i Schweiz været højere end i Danmark, havde renteindtægterne været større end renteudgifterne og der havde været et lille overskud på forretningen. I dette tilfælde ville terminsen være lavere end en, man havde fået lov til at købe de 100.000 CHF til f.eks. 458.000 kr. i stedet for. Generelt gælder der for terminsen = +/- terminstillæg/fradrag Hvis renten i den fremmede valuta er lavere end i Danmark er der et tillæg Hvis renten i den fremmede valuta er højere end i Danmark er der et fradrag. Dette er gældende uanset om man køber eller sælger valuta, hvilket vi vil se i det næste eksempel Eksempel: Salg af valuta på termin I dette tilfælde kan det være afdækning af en forretning, hvor landmanden sælger et produkt til f.eks. Schweiz om 90 dage og dermed modtager 100.000 CHF. Han vil gerne allerede nu vide, hvad han får for dette produkt i danske kroner. Eller han er bange for at en vil falde de næste 90 dage, så han ikke får så mange danske kroner for sit produkt, som han kunne nu. Det kan også være, at landmanden skal optage et lån i CHF om 90 dage og gerne vil sikre en allerede nu. Til sidst kan det også være, at landmanden blot har en forventning om at en vil falde det næste stykke og derfor vil opnå en gevinst på det. Han laver derfor en terminskontrakt med banken om salg af f.eks. 100.000 CHF om 90 dage. Spoten er og han kan sælge til. (Samme termins som ved køb af CHF)
Hvis en bliver højere Hvis en efter 90 dage er højere end, taber landmanden på sin kontrakt. Hvis en f.eks. er 472 kunne han have solgt de 100.000 CHF for 472 ude i markedet. Med kontakten skal han sælge for.000, dvs. han har fået et tab på 10.000 kr. Figur 4. Salg af valuta på termin hvis en stiger 472-10.000 Hvis en bliver lavere Hvis en efter 90 dage er lavere end, har landmanden fået noget ud af sin kontrakt. Hvis en f.eks. er 452 ville han kun få solgt sit produkt for 452.000. Men med terminskontrakten sælger han for.000 og har dermed fået en gevinst på 10.000 kr. Figur 5. Salg af valuta på termin hvis en falder + 10.000 452 Igen gælder det at terminskontrakten blot afregner gevinsten på de 10.000 kr. eller tabet på 10.000 kr. en en er de dette tilfælde stadig en plus tillæg, ligesom det var da vi købte CHF på termin. Hvor vi ved køb på termin mistede de to point, får vi i dette tilfælde foræret to point, da vi sælger til.000 om 90 dage i stedet for.000 som vi kunne sælge til i dag. I dette tilfælde er tillægget også et udtryk for renteforskellen mellem de to lande. Der sker nemlig følgende underliggende forretning (se ligeledes figur 6):
Banken ved de skal aflevere.000 kr. om 90 dage. Så på spunkt 0 køber de.000 danske kroner. Det gør de ved at låne 100.000 CHF på pengemarkedet i Schweiz (Sælger CHF). De.000 kr. placeres på det danske pengemarked i de 90 dage, mens de 100.000 CHF lånes på det schweiziske pengemarked i de 90 dage. Efter 90 dage får de.000 kr. plus de renteindtægter der har været i de 90 dage. De skal betale de 100.000 CHF de havde lånt tilbage plus de renteudgifter der har været de 90 dage. Da renten i Danmark er højere end i Schweiz er renteindtægterne højere end renteudgifterne og der har været et overskud på forretningen. Det svarer til de to point vi fik foræret, da vi kunne sælge til.000 kr. i stedet for.000 kr.. Figur 6. Den bagvedliggende forretning ved salg af valuta på termin Tidspunkt 0 Udløbsspunkt (90 dage) Sælg 100.000 CHF Låner 100.000 CHF + renteudgifter (betaler) Køb.000 DKK Placerer.000 DKK + renteindtægter (modtager) Hvis renten i Schweiz havde været højere, havde renteindtægterne været lavere en renteudgifterne og der havde været et underskud på forretningen. I dette tilfælde havde terminsen været lavere end en. Generelt om terminsen Ud fra ovenstående kan vi samle følgende om terminsen: Hvis renten er lavere end i Danmark: = + terminstillæg Hvis renten er højere end i Danmark: = terminsfradrag Jo større forskellen er mellem Danmark og det pågældende udland jo større er tillægget/fradraget. Jo længere terminskontrakten løber jo større er tillægget/fradraget en udregnes ud fra følgende formel: = 1+(rentesats i variabel valuta)*(antal dage)/360 1+(rentesats i basisvaluta)*(antal dage)/360 De fleste banker har terminserne på deres hjemmesider, så man behøver ikke selv regne dem ud
Udnyttelse af terminskontrakten inden den udløber Der kan være tilfælde, hvor det kan være fordelagtigt at lukke terminskontrakten ned, inden den udløber. Hvis vi f.eks. har eksemplet, hvor vi køber 100.000 CHF på termin om 90 dage, kan det være, at en er steget til 472 allerede efter 60 dage. Hvis man ikke tror, at en kan blive højere, ville det være fordelagtigt at lukke forretningen ned nu. Man kan ikke lukke forretningen direkte ned, men det der sker er, at man de sidste 30 dage lavere en modsvarende termin, dvs. man sælger 100.000 CHF til en termins på 473 ( 472 + tillæg 1. Tillægget er mindre en 2, da det nu kun er 30 dage). Dermed har man sikret gevinsten på de 10.000, uanset hvad der sker med valutaen de næste 30 dage. Man går selvfølgelig også glip af en ekstra gevinst, hvis valutaen nu skulle fortsætte opad i stedet for. Hvis en er dårlig når terminskontrakten udløber I eksemplet med køb af CHF på termin, kan man være uheldig, at en er kommet ned på 452 når terminskontrakten udløber. Hvis man tror en kommer opad igen inden for kort, har man mulighed for at forlænge kontrakten. Med det menes ikke, at man forlænger den eksisterende aftale, men at man får lov til at lave en ny, hvor terminsen udregnes ud fra den gamle termins og ikke fra den aktuelle. Tabet på den "gamle" kontrakt skal ikke betales, men indregnes i den nye kontrakt. Betaling for terminskontrakten Betaling af terminskontrakten sker ofte ved skæringer. Hvis en er, kommer der en skæring på f.eks. 0,6 point. Så hvis man skal købe valuta på termin, beregnes det ud fra en spotpris på,6. Hvis man derimod skal sælge valuta på termin bliver de trukket fra, så vores spotpris bliver 459,4. I selve udregningen af terminsen, kan der også ligge en fortjeneste til banken, da de kan benytte en anden rentesats end de reelt låner eller investerer til i pengemarkedet. I nogle få tilfælde kan betalingen også ske ved betaling af et engangsbeløb når terminskontrakten laves. Hvornår skal terminskontrakter bruges Terminskontrakter er gode at bruge, når det er valutaen man har hovedvægten på. Ligesom ved swappen får man glæde af det rentespænd der er mellem to landes valutaer. I swappen kommer det til udtryk via. en løbende rentebesparelse eller merebetaling. Ved terminskontrakter bliver denne renteforskel indregnet i terminsen og giver altså ikke løbende likviditet. I forhold til swappen er det også billigere at handle med terminer. Meget af forskellen ligger i deres løbeer. Swappen har typisk løbeer på mere end 3 år, hvor terminskontrakten maksimalt løber et år. Ved swappen bliver der betalt marginal for alle årene, og er derfor dyrere, hvis man alligevel går ud før for at opnå en valutagevinst. Desuden kan man ved en swap miste noget af valutagevinsten, hvis swappen er negativ på den del af markedsværdien der afhænger af renten. (Læs mere om swaps i artiklen "Swaps: Muligheder, fordele og ulemper") I nedenstående tabel ses i hvilke tilfælde man opnår hhv. en gevinst eller et tab på ens terminskontrakt. Dermed ses det også hvilken terminskontrakt man skal have, hvis man har en forventning om at valutaen enten vil stige eller falde Valuta stiger Valuta falder Køb af valuta Gevinst Tab Salg af valuta Tab Gevinst Hvis man vil spekulere i valuta, skal man også tage i betragtning, om man spekulere med eller imod renten.
Ved køb af CHF blev der lagt to point oveni en, så her spekulere man imod renten. Hvis man til gengæld havde solgt CHF havde man fået de to point foræret, så her spekulerer man med renten. I nedenstående tabel ses i hvilke tilfælde man spekulerer enten imod eller med renten. Renten i udlandet Køb af valuta Salg af valuta Renten > renten(dkk) Med Imod Renten < renten (DKK) Imod Med Generelt skal man huske, at køb af valuta svarer til en investering i valutaen, mens salg af valuta svarer til at låne i valutaen. Med denne tankegang er det ofte nemmere at se konsekvenserne af en ændring i valutaen, og hvorvidt man spekulerer med eller imod valutaen. Når vi låner i en valuta (salg) vil vi gerne have at valutaen falder og at renten er lavere end i Danmark. Hvis vi investerer i en valuta (køb), vil vi omvendt gerne have at valutaen stiger og at renten er højere end i Danmark. Med denne tankegang er det også nemmere at opdage, hvis vi kommer til at lave en forretning der f.eks. modsvarer en anden forretning vi har. Hvis vi har et lån i en fremmed valuta, vil fordelene (den lave rente) jo netop blive opvejet, hvis vi samig har lavet en terminskontrakt på køb af den samme valuta. Og en eventuel gevinst på terminskontrakten vil blive modsvaret af et tab på valutalånet.