38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012



Relaterede dokumenter
Flere risikerer at miste dagpengene

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre

Analyse 3. oktober 2012

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år

Rekord få ledige kommer i job

Langtidsledigheden stiger

Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012

Flere marginaliserede efter markant nedgang

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Analyse 19. september 2013

Prognose: danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Markant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Analyse 19. september 2012

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Nyledige har svært ved at finde arbejde

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

Største stigning i bruttoledigheden

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Stigende arbejdsløshed

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

nordjyder har mistet jobbet under krisen

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Øget polarisering i Danmark

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Færre bryder den sociale arv i Danmark

danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

Middelklassen bliver mindre

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Stor stigning i antallet af rige

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

Transkript:

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale i analysen er, at man med den måde som reglerne indfases på, har skabt en stor pukkel af langtidsledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet efter den 1. juli 2012. Det betyder, at der alene i juli 2012, er 38.500 langtidsledige, der vil miste dagpengene, hvis de ikke finder et job inden. af senioranalytiker Jes Vilhelmsen 4. september 2011 Analysens hovedkonklusioner Måden som halveringen af dagpengeperioden bliver indfaset på, har skabt en stor pukkel af langtidsledige. Det betyder, at et stort antal langtidsledige risikerer at falde ud af dagpengesystemet i løbet af sommeren og efteråret 2012. Med udgangspunkt i ledighedstallet for juni 2011, er der 18.000 langtidsledige, der vil falde ud af dagpengesystemet præcis den 1. juli 2012, hvis de ikke finder et job inden. I de efterfølgende uger vil omkring vil 5.000 falde ud dagpengesystemet hver uge, hvis de ikke når at finde et job. Sammenlagt er der godt 38.500 forsikrede langtidsledige, der vil falde ud af dagpengesystemet alene i de fem første uger efter den 1. juli 2012, hvis de ikke kommer i beskæftigelse inden. I uge 26 i 2012, hvor de ledige er omfattet af de gamle regler vil 140 ledige falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke har fundet et job inden. Ugen efter i uge 27 i 2012, hvor de nye regler er trådt i kraft, er der omkring 18.000 ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke når at finde et job. Det illustrerer, hvor brutal indfasningen af de nye regler risikerer at blive til næste sommer. Kontakt Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Tlf. 33557721 Mobil 30687095 jv@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene Dagpengeperioden er halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år mod tidligere fire år. Loven trådte i kraft 1. juli 2010 og den 1. juli 2012 vil de første ledige falde ud af dagpengesystemet som følge af de nye regler. Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om den afkortede dagpengeperiode. Problemet er, at man med den måde, som reglerne indfases på, har skabt en stor pukkel af langtidsledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet i løbet af sommeren og efteråret 2012. I figur 1 har vi illustreret pukkelproblematikken. Figuren viser for hver enkelt kalenderuge i de kommende to år, hvor mange ledige, der hver uge bruger sidste uge af deres dagpengeperiode, forudsat, at de er uafbrudt ledige frem til og med den pågældende uge. Beregningerne er baseret på de forsikrede ledige i uge 24 i 2011. I uge 25 i 2011 er der f.eks. 34 ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet, hvis de er ledige i den pågældende uge. Det antal stemmer fint overens med, at antallet af forsikrede ledige, der falder ud af dagpengesystemet, de seneste år har ligget på 1.000-2.000 personer årligt. Som det ses af figuren, så stiger antallet af forsikrede ledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet ret voldsomt, lige efter den 1. juli 2012. I uge 26 i 2012, hvor de ledige er omfattet af det gamle regelsæt, er der 140 personer, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Ugen efter i uge 27 i 2012, hvor de nye dagpengeregler er gældende, er der omkring 18.000 personer, der er i risiko for at falde ud. Det viser med al tydelighed, hvor brutal indfasningen af dagpengeperioden bliver til sommer og hen i efteråret i 2012. Figur 1. Forsikrede lediges sidste dagpengeuge ved uafbrudt ledighed 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 0 25 31 37 43 49 3 9 15 21 27 33 39 45 51 5 11 17 23 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet Anm.: Opgørelsen omfatter forsikrede bruttoledige i uge 24 i 2011. 2

Aktuelt er der således knap 18.000 forsikrede ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet præcis den 1. juli 2012, hvis de ikke finder et job inden. De efterfølgende uger vil omkring 5.000 falde ud dagpengesystemet hver uge, hvis de ikke når at finde et job. Sammenlagt er der godt 38.500 forsikrede ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden juli 2012. Her ser vi alene på de første fem uger efter den 1. juli 2012. Langtidsledige med ryggen mod muren Hvis vi igen ser på de 38.500, så fremgår det af tabel 2, at de stort set alle er langtidsledige. Størstedelen af gruppen har været ledige i over ét år. Og som det også ses af tabellen, er der omkring 13.700 ledige, der har været ledige i 2-3 år. Al erfaring viser, at jo længere tid man har gået ledig, desto sværere er det igen at finde et job. De 38.500 har både det problem, at de ikke står øverst på arbejdsgivernes ønskeliste, og derudover er den økonomiske vækst fortsat så svag, at den ikke kan trække ordentlig gang i beskæftigelsen. Tabel 2. Risikogruppen i juli 2012 fordelt på, hvor længe de har været ledige ½- 1 år 3.016 1-1½ år 9.889 1½-2 år 11.917 2-2½ år 9.367 2½-3 år 4.335 I alt 38.524 Det skærpede genoptjeningskrav Udover, at dagpengeperioden er halveret er genoptjeningskravet til en ny dagpengeperiode også blevet skærpet. Hidtil har det været sådan, at ledige der faldt ud af dagpengesystemet, havde ret til en ny dagpengeperiode, hvis de havde 26 ugers beskæftigelse inden for en periode på tre år. Med de nye genoptjeningsregler er dette ikke længere en mulighed. Loven om det skærpede genoptjeningskrav træder i kraft den 2. juli 2012. De mange ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet efter den 2. juli 2012 skal derfor opfylde det nye skærpede genoptjeningskrav på 52 uger, for at kunne starte på en ny dagpengeperiode. Da loven først træder i kraft den 2. juli 2012 betyder det, at de ledige, der fik beskåret deres dagpengeperiode til 2 år den 1. juli 2010, kan nøjes med at opfylde beskæftigelseskravet på 26 uger, og dermed få ret til en ny dagpengeperiode 1. Det forudsætter dog, at de falder ud af dagpengesystemet senest den 1. juli 2012. Det kræver, at de er uafbrudt ledige i de 104 uger, der løber fra uge 27 i 2010 til uge 26 i 2012. Det vil dog være ganske få, der ved dagpengeperiodens udløb kan starte på en ny dagpengeperiode, da de ledige på det tidspunkt allerede har været ledige uafbrudt i minimum to år, og derfor vil have vanskeligt ved at opfylde kravet om 26 ugers beskæftigelse indenfor tre år. De vil dog blive såkaldte 26 ugers personer, og vil derfor have ret til en ny dagpengeperiode, når de opfylder kravet om 26 ugers beskæftigelse. 1 Det gælder også ledige, der blev indplaceret i dagpengeperioden den 1. eller 2. juli 2010. 3

Pukkelproblematikken Den nye dagpengeperiode blev indfaset på den måde, at personer, der påbegynder en ny dagpengeperiode efter den 1. juli 2010, kun havde ret til to års dagpenge. Hvis man derimod havde påbegyndt en dagpengeperiode før den 1. juli 2010, bevarede man retten til dagpenge efter de hidtil gældende regler, dog i højest sammenlagt to år efter lovens ikrafttræden. Det betyder, at de personer, der havde påbegyndt en dagpengeperiode før 1. juli 2010 og samtidigt havde brugt mellem 2-4 år af dagpengeperioden, ikke blev påvirket af det nye regelsæt. Som det fremgår af tabel 1, var der knap 10.400 personer, der havde brugt 2-4 år af deres dagpengeperiode, som ikke blev påvirket af de nye regler. De personer, der havde påbegyndt en dagpengeperiode før 1. juli 2010 og samtidigt havde brugt under 2 år af dagpengeperioden havde ret til dagpenge i sammenlagt endnu to år. Som det ses af tabellen, var der godt 120.000 i denne gruppe, eller knap 92 procent af de ledige, som fik beskåret deres dagpengeperiode, som følge af de nye regler. En interessant ting ved denne gruppe er, at de ved uafbrudt ledighed alle vil falde ud af dagpengesystemet den 1. juli 2012. Det vil sige, at med den måde, man har indfaset det nye regelsæt på får man en pukkel af ledige, der i udgangspunktet risikerer at falde ud af dagpengesystemet på samme tidspunkt. Tabel 1. Forsikrede lediges forbrug af dagpengeperioden, da loven trådte i kraft 1. juli 2012 ledige Andel i procent 0-2 år 120.174 91,6 2-4 år 10.397 7,9 Over 4 år 664 0,5 I alt 131.235 100,0 Anm: Opgørelsen omfatter forsikrede ledige, der var ledige den 1. juli 2010. Ledige der har klippet mere end fire års ledighed skal ses i sammenhæng med de forlængede dagpengeret til over 55-årige, som er under udfasning. Det tredobbelte problem Ovenstående analyse er den første analyse, der viser, at der alene i juli 2012 er 38.500 forsikrede ledige, der vil falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden. Problemstillingen har ikke været fremme i den offentlige debat, og synes heller ikke at være berørt under behandlingen af lovforslaget i Folketinget. I tidligere analyser fra AE om den halverede dagpengeperiode har vi fokuseret på antallet af forsikrede ledige, der har brugt 2-4 år af dagpengeperioden. Den fremgangsmåde viser, hvem der ikke vil kunne modtage dagpenge, hvis de nye regler var fuldt implementeret. Beregningsmetoden kan blandt andet bruges til at give et billede af, hvem der rammes af stramningerne på dagpengeområdet, f.eks. opdelinger på uddannelse og kommuner. Metoden viser ikke, hvor mange ledige, der årligt falder ud af dagpengesystemet. 4

I løbet af det seneste år har der været langt flere ledige, der i løbet af et år krydser to år grænsen med hensyn til forbrug af dagpengeperioden. Tal fra AK Samvirke viser, at der fra juli 2010 til marts 2011 var 15.000 ledige, der krydsede to års-grænsen, hvilket svarer til omkring 20.000 årligt. En del af de 20.000 må forventes at komme i job som følge af ændret søgeadfærd, samt hjælp fra a-kasser og jobcentre. Men det vil kræve voldsomme adfærdsmæssige ændringer blandt ledige, hvis man skal komme helt ned på 2.000-4.000, som Beskæftigelsesministeriet skønner 2. I sær set i lyset af den nuværende konjunktursituation. Tallet skal ses i lyset af, at 1.000-2.000 årligt falder ud af dagpengesystemet med den 4-årige dagpenge-periode. Beskæftigelsesministeriet har skønnet, at antallet af ledige, der falder ud af dagpengesystemet vil stige fra de nuværende 1.000-2.000 årligt til 2.000-4.000 årligt. Set i lyset af pukkelproblematikken, hvor et stort antal ledige risikerer at falde ud af dagpengesystemet til næste sommer, det skærpede genoptjeningskrav, hvor der kræves 52 ugers beskæftigelse for at starte på en ny dagpengeperiode, samt at langt flere ledige end tidligere risikerer at falde ud af dagpengesystemet fordi perioden er reduceret til to år, så synes Beskæftigelsesministeriets skøn, at være sat helt urealistisk lavt. 2 Jf. Beskæftigelsesministeriets svar på spørgsmål nr. 3 (L 222) fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, 4. juni 2010. 5