Udviklingsforstyrrelser

Udviklingsforstyrrelser - baggrund og vanskeligheder Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Normalitet Vi definerer unormalitet på forskellige måder - Psykiatrisk: Når det er uforståeligt for den definerende er det unormalt. 1800-tallet - Psykometrisk: Når ens evne er under 2,2 % af befolkningens variation er det unormalt. 1900- tallet - Handicapkriteriet: Når en vanskelighed medfører at man ikke kan klare sig i samfundet er det unormalt. Siden 1992 Normalfordelingen Gælder Højde Begavelse Vægt Sociale evner Tendens til bekymring Åbenhed overfor nye ting Venlighed Udadvendthed 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % - Udviklingsforstyrrelser er kombinationer af normalfordelte egenskaber - Diagnoser defineres af samvarierende egenskaber

ICD-10 WHOs diagnosemanual ICD opererer ikke med årsager - Alle diagnoser defineres af tydelige afgrænsende adfærdskriterier - I princip skal enhver diagnose kunne stilles af en psykiater på grundlag af et møde med en person - Loven kræver at børnepsykiatrien stiller en diagnose når barnet er henvist ICD-10 Alle ICDs psykiatriske diagnoser har to grundkriterier: - At vanskelighederne ikke er en konsekvens af en anden diagnose - At vanskelighederne medfører problemer i forhold til skole, arbejde eller fritid - Det indebærer at der er en tydelig sammenhæng mellem omgivelsernes krav og metode og hvem der får en diagnose! - Og det er også derfor vi som samfund har brug for diagnoserne - Vi bliver nødt til at vide hvad der gør at de metoder som fungerer på andre ikke fungerer på lige ham her Autisme og normalfordelingen Sociale evner, empati 13,59 % 34,13 % 34,13 % 13,59 % 2,14 % 2,14 % Autismetilstande Autismetræk, AKT

Inklusionsdilemmaet Man får altså en diagnose fordi de metoder som bliver brugt ikke virker - Det kan være - Opdragelsesmetoder - Adfærdsreguleringsmetoder - Undervisningsmetoder Og det leder os til inklusionsdilemmaet - Vi skal inkludere elever i et samfund hvis metoder har ekskluderet dem - Det indebærer at vi bliver nødt til at ændre vore metoder! Årsager Funktionsniveau Kognition Hjernefunktion Hjernekemi Hjernestruktur Genetik Varig funktionsnedsættelse Samspil Stress Traumer Kammerater Socialt miljø Behandlingsbehov Jo større genetiska afvigelser desto større miljøfølsomhed Symptomer Der er to slags symptomer - Afgrænsende symptomer - Bruges ved diagnostik - Forskellige ved forskellige diagnoser - Alle med en vis diagnose skal have symptomet, ingen andre - Beskrivende symptomer - Kan findes hos mennesker uanset diagnose - Oftere pædagogisk relevante end de afgrænsende

Aktuelle diagnosekriterier, gennemgribende udviklingsforstyrrelser - afgrænsende symptomer, adfærdsniveau Aspergers syndrom Atypisk autisme Afvigende social interaktion Stereotyp adfærd Forsinket sprogudviklig Infantil autisme Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret eller anden + handicapkriteriet NLD, MDD Diagnosekriterier, 2013, diagnosen autismespektrumforstyrrelse - afgrænsende symptomer, adfærdsniveau Social interaktion Kommunikation Vaskeligheder Venskaber + stereotyp adfærd, sprog eller interesser + handicapkriteriet Diagnosekriterier, 2013, diagnosen autismespektrumforstyrrelse - afgrænsende symptomer, adfærdsniveau Der vil være tre grader - Autismepektrumforstyrrelse med støttebehov - Autismepektrumforstyrrelse med stort støttebehov - Autismepektrumforstyrrelse med mycket stort støttebehov

Aktuelle diagnosekriterier, specifikke udviklingsforstyrrelser - afgrænsende symptomer, adfærdsniveau ADHD, hyperkinetisk forstyrrelse - Vanskeligheder med - Opmærksomhed - Afledelighed - Hyperaktivitet eller impulsivitet Vanskelighederne medfører problemer i skole, arbejde og fritid Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Empati - Strategi - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Affekt og empati De ni grundlæggende affekter er - Glæde - Overraskelse - Vrede - Interesse - Frygt - Ked - Skam - Lede - Afsmag/afsky

Affektsmitte Affekt smitter - vi kan mærke hinandens affekter Det gør vi med såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger Affektfølsomhed Alle børn er født med evnen til affektsmitta Det er det første led i empatiudviklingen De fleste børn lærer at skelne mellem egne og andres affekter inden de er 4 år gamle Det gør børn med udviklingsdorstyrrelser desværre ikke Affektfølsomhed Hvor andre bruger forskellige områder i hjernen til at tænke over sig selv og andre bruger mennesker med udviklingsforstyrrelser kun et område, selvområdet (ventromediale prefrontale cortex, Lombardo et al 2010) De kan således ikke skelne mellem sig selv og andre

Mentalisering Det sidste niveau i empatiudviklingen At regne på andres sindsstemning og hensigter Mentaliseringsevnen udvikles hele livet Empatiforstyrrelse Affektsmitte fungerer Man kan dog ikke skelne mellem egen og andres affekt Mentalisering udvikles langsomt Mentalisering Konsekvenser: - Man har svært ved at forstå, hvad andre tænker - Man forstår ikke, at andre oplever verden anderledes end en selv - Man har vanskeligheder med at sammenligne sig med andre - Egocentricitet

Mentalisering - Man har vanskeligheder med at forudsige andres handlinger - Og ikke mindst svært ved at regne andres hensigter ud Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Empati - Strategi - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Central kohærens At strukturere verden - Udvikles gennem leg med årsag og virkning - Ranglen - Lyskontakten - Stopknappen i bussen - Spørgsmål - Til man har forstået at alt har en årsag og alt har en konsekvens

Vanskeligheder med central kohærens Børn med udviklingsforstyrrelser udvikler ikke central kohærens ordentligt - De er ikke aktivt meningsskabende ifølge Piaget - De er ikke hvorfor-mennesker - De ser ganske enkelt inte årsagssammenhænge - Og kan derfor ikke forudsige fremtid - Og andres handlinger Vanskeligheder med central kohærens Disse mennesker har ofte svært ved at forstå og forholde sig til sociale sammenhænge Ofte ser man ikke sin egen rolle Man vil gerne placere ansvaret uden for sig selv Dette medfører ofte en særlig paranoia - Hvis andres svar på ens handlinger er uforudsigelige bliver deres negative handlinger udtryk for at de ikke er til at stole på - Og måske endda onde Vanskeligheder med central kohærens Det er også derfor vi bruger struktur - Mennesker med vanskeligheder med central kohærens ved ikke hvad der kan ske - Strukturen hjælper dem med at begrænse mulighederne og forudsige fremtiden - Derfor skal strukturen ikke være for vor skyld, men for elevernes - Struktur skal skabe forudsigelighed, ikke styring - Og den skal være begribelig - Hvis der er modstand mod strukturen er det strukturen den er gal med, ikke eleven

Vanskeligheder med central kohærens Og hvad med konsekvenser? - Hvad er konsekvenspædagogik? - Forudsigelighed, tydelighed og tryghed? - Hvis man ikke kan förstå årsag og virkning i en kompleks sammenhæng - Kan man ikke forudsige fremtid - Og heller ikke andres adfærd - Inklusive personalens krav Derfor opleves konsekvenser ofte som uforudsigelige straffe Derfor kan man udgå fra at konsekvenser ikke virker på mennesker, som synes de er uretfærdige eller bliver overraskede Vanskeligheder med central kohærens Tvangsmæssig adfærd har sin rod i vanskeligheder med central kohærens - Alle mennesker har tvangssymptomer - Vi modarbejder dem dog hver dag - Da vi ved at de går over om vi ikke følger alle tvangsimpulser - Det har vi lært ved at prøve og lære af vore erfaringer Vanskeligheder med central kohærens Hvis man ikke kan skabe gode årsag-virkningssammenhænge - Oplever man måske den direkte angstreduktion ved tvang - Men ikke den langsommere ved at modarbejde tvanget - Man fortsætter derfor med tvangsadfærden til det føles godt - Og der går længere og længere for hver gang

Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Empati - Strategi - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Sansning Sanserne er - Høresansen - Lyssansen - Kontrastsansen - Farvesanserne - Tryksansen - Temperatursansen - Smertesansen - Kløesansen - Kinestetisk sans - Smagssanserne (6 stk) - Etc Sansning Sansemæssige afvigelser er almindelige i feltet Det kan være - Øget sansefølsomhed - Mindsket sansefølsomhed - Vanskeligheder med at habituere - Vanskeligheder med at filtrere - Synæstesi

Selvskadende adfærd Det er flere typer selvskade - Kontrolsøgende selvskade, almindeligt vid overfølsomhed - Skære/bide - Kaste med hovedet - Slå sig 1-3 slag - selvskade - Banke hovedet i gulvet/dørkarmen/etc - Selvskade på grund af underfølsomhed for smerte - Slå dybe slag - Skrabe skinneben - Hoppe - Social selvskade Selvskadende adfærd - Vanemæssig - Endorfinsøgende selvskade - Kan opstå efter kaosselvskade for at mindske smerten Sansning Derfor arbejder man med sansehjælpemidler - Brede bælter - Kugle/kædedyner - Håndledsvægte - Trykveste - Støttestrømper - TENS - Musik i ipod - Smertestillende medicin

Beskrivende symptomer Vanskeligheder med - Empati - Strategi - Sansefølsomhed - Stressfølsomhed Hejlskov-Uhrskovs belastningsmodel Uretfærdighed Forkert mad Svag central kohærens og uforudsigelighed Advarselstegn Advarselstegn Negative Angst Utryghed Forstyrret søvn Infektioner Tvangsadfærd Affektfølsomhed Aggressivitet Irritabilitet Pessimisme Humørsvingninger Rastløshed Modløshed

Advarselstegn Positive - mestring At nægte At lyve Skældsord og anden social adfærd Trusler At skærme sig At løbe sin vej Mesteringsorienteret selvskadende adfærd Usynlige venner Træthed og dovenskab Særinteresser World of warcraft Advarselstegn Tabte færdigheder Hygiene Sprog Nærvær Koncentration Hukommelse Sociale færdigheder Skolefærdigheder Hverdagsfærdigheder Advarselstegn Personlige Lyde Bevægelser Tics Ord Sorte øjne Kompleks adfærd

tegn Akutte Udadrettet adfærd Slag, spark, bid etc. Skrig Ødelæggelse Selvmordsforsøg Angstanfald og panikangst Voldsom selvskadende adfærd Desorientering Handlingslammelse tegn Langvarige Depression Psykoser Spiseforstyrrelser Angsttilstande Stressoverbelastningssyndrom Grundlæggende belastningsfaktorer Kognitive Svag central kohærens Arbetshukommelsesvanskeligheder Sociale vanskeligheder Infleksibilitet Sanseoverload

Grundlæggende belastningsfaktorer Smerte Svag struktur For høje eller for manga krav, Egna eller andres Ensomhed Familierelaterede vanskeligheder Ungdomseksistentielle overvejelser December Store bo- eller arbejdstilbud Store følelser i omgivelserne Situationsbestemte belastningsfaktorer Krav Konflikter Skæld ud Hovedpine, tandpine Pludselige lyde Vikarer Mennesker man ikke kan lide Pludselige ændringer, måske subjektive At ikke række til Kontroltab Mad Uretfærdigheder Højtider och fester Beskyttende faktorer Personlige Gode hverdagsstrategier Mestringsevne Selvtillid En god selvforståelse Nødudgange At være god til noget Valgt identitet At have tillid til nogen Kost og motion

At arbejde med stressmodellen Kortlæg brugerens - Grundlæggende belastningsfaktorer - Advarselstegn og mestringsstrategier - tegn Kvalificér belastningsfaktorerne - Hvilke kan vi fjerne? - Hvilke vil vi fjerne? Navigér efter advarselstegnene Indsatsmodellen Tak for i dag!