Kostpolitik i Dagmargården



Relaterede dokumenter
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Kostpolitik Børnehuset Petra

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kost og sundhedspolitik

Kost- og sukkerpolitik 2017

Tovværkets Børnegårds

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Kostpolitik for Daginstitution Ådalsparken:

Kostpolitik for Daginstitution Ådalsparken:

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Børnehuset Hanens kostpolitik

Kost og sundheds politik

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

Kostpolitik for Beder Øst

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Sundhed i børnehøjde.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Mål for vores kostpolitik

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

Boeslunde Børnehus Hovstien Boeslunde

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kostpolitik for Børnehuset Mejemarken. Af: Børnehuset Mejemarken. Dato: 2012.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Kostpolitik

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Kost, Sundhed og Trivsel

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

Diætiske retningslinjer

At børn har sunde kostvaner, er en forudsætning for, at de trives - både fysisk og psykisk.

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Det anbefales, at der spises 6 måltider om dagen bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK 2017 Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Kost og måltidspolitik i Manøhytten

SanseSlottets Kost og måltids politik

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Sunde Børn i en Sund By

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

kost politik Børnehuset Kaninbjerget

God mad til Bornholmske børn

Forslag til dagens måltider

Louisegårdens kostpolitik

Hasselvej 40A 8751 Gedved Tlf Hassel-husets mad og måltidspolitik:

Kostpolitik for Villa Villakulla

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret Vuggestuen

MAD MED MUSKLER KOSTPOLITIK BØRNEHAVEN KLATRETRÆET

KOSTGUIDE Distrikt Bogense Børnehuset Skoven & Dagplejen

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Børnehuset kost og motionspolitik

Mad- og måltidspolitik

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Kære forældre. Madpakker

Transkript:

Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstils-sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft og forebygger, at du tager på i vægt. Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden. Kostrådene:

Hvorfor skal vi have en kostpolitik? Børnene opholder sig en stor del af deres vågne tid i institutionen, derfor har vi i Dagmargåden en holdning til børnenes kost. Sund og varieret kost er en forudsætning for, at børn kan få den rette mængde vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Det har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og potentiale for læring. Vi tilstræber at sikre glade, nysgerrige og mætte børn med gode kostvaner. Målsætning At tilberede og servere næringsrigtig mad og drikkevarer. At tilpasse maden til det enkelte barns alder og særlige næringsmæssige behov.

At tage hensyn til børn med allergi eller anden diæt ud fra en lægelig vurdering. At maden fremstilles af almindelige gode og sunde råvarer. Morgenmad Til morgenmaden tilbydes: Øllebrød, havregrød, havregryn, ymer, revet rugbrød, mysli, brød, ost, hjemmelavet marmelade og mælk. Vuggestuen Køkkenassistenten laver madplan og sikre at kosten er varieret og ernæringsrigtig. Der vil være fokus på, at sukkerindholdet holdes på et minimum. Der anvendes og serveres hovedsageligt hjemmelavet mad. Der anvendes friske og frosne frugter og grøntsager. Der serveres økologisk let - og kærnemælk. Økologisk Sødmælk til børn under 1 år. Fødselsdage Vi opfordrer til, at den mad der deles ud/ serveres til fødselsdage, hvad enten det er i institutionen eller i hjemmet er sund fx. pizza, pizzasnegle, kyllingelår, frikadellespyd, lasagne, alle former for frugt og grønt, frugt på spyd, tørret frugt, grovboller med flag, bollemænd eller koner uden slik. Vi takker nej til gå-hjem slikposer. Børnehaven Madpakken skal være sund og give barnet energi indtil det næste måltid. Vi beder ikke barnet om at spise maden i en bestemt rækkefølge. Vi opfordrer til, at madpakken er varieret. Vi opfordrer til at madpakken ikke indeholder: mælkesnitter, danone yoghurter,

chokoladekiks, kage og lign. i madpakken. Det er dog i orden at komme lidt lækkert i madpakken, det kunne være tørret frugt, ostehaps, vindruer, melon eller andet frugt og grønt. I Dagmargården har vi frugtordning til børnehavebørnene både formiddag og eftermiddag suppleret med brød, riskiks, skorper, knækbrød eller lign. Der serveres vand og mælk til alle måltider. Maddage: I børnehaven har vi maddage, som erstatter madpakken. Det kan være smør- selv eller varm mad. Maden er baseret på sunde og nærende råvarer. Højtid og traditioner Ved særlige lejligheder kan det forekomme, at der serveres fx. en lille is, vi kan tage på restaurant, deltager i pandekagedagen, bage pebernødder til jul eller lign. På den måde oplever børnene, at der vil være forskel på hverdag og fest. Spar på sukker Kostudvalge t Juni 2008 Bilag: 2 stk. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. Drik ikke sodavand, og spis ikke slik og kager hver dag. Søde sager indeholder mange kalorier og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad, og du risikerer at blive overvægtig. Sukker er tomme kalorier Kroppen har ikke brug for sukker. Sukker indeholder kun kalorier og ingen vitaminer og mineraler. Derfor bliver sukker omtalt som tomme kalorier. Indeholder maden for mange tomme kalorier, optager det pladsen for den sunde mad. For meget sukker øger også risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. Rørsukker og andre typer af sukker er ikke sundere end almindeligt hvidt sukker. Honning indeholder kun ubetydelige mængder vitaminer og mineraler og er derfor også sukker.

Danskerne er alt for søde Vi spiser og drikker i gennemsnit 20 kg sukker om året. Det er langt mere, end der er plads til, hvis vi skal spise sundt. Langt det meste sukker kommer fra slik, sodavand og kager. Pas på den søde smag Mange produkter er tilsat sukker også produkter, vi normalt finder sunde, fx frugtyoghurt, kiks, boller og nogle morgenmadsprodukter. Produkterne kan let forveksles med de mere sunde alternativer. Tjek derfor ingredienslisten på produktet. Her står ingredienserne i række følge efter vægt. Står sukker blandt de første i listen, indeholder produktet meget sukker. Sødemidler, som aspartam, giver sød smag uden at give ekstra kalorier. Men sødemidler kan ikke umiddelbart anbefales, da de vænner os til, at alt skal smage sødt. Vi har en tendens til at spise større portioner af "light"-produkter og ender derfor ofte med at få lige så mange kalorier, som hvis vi havde valgt et traditionelt produkt. Maks. 10% af madens energi Anbefalingen er, at sukker maks. udgør 10 % af madens samlede energi. Det er vigtigt for kroppen, at maden indeholder nok vitaminer og mineraler. Desuden er risikoen for at blive overvægtig mindre, når du sparer på sukkeret. Anbefalingen betyder, at madens indhold af tilsat sukker pr. dag maksimalt bør være: 70 gram for mænd svarer til 33 sukkerknalder 55 gram for kvinder svarer til 26 sukkerknalder 30 gram for 2-5 årige svarer til 14 sukkerknalder 45 gram for 6-9 årige svarer til 21 sukkerknalder 55 gram for 10-13 årige svarer til 26 sukkerknalder 65 gram for 14-17 årige svarer til 31 sukkerknalder Tom energi Kroppen har brug for masser af energi til at klare dagens udfordringer. Det meste af den daglige energi bør komme fra sunde fødevarer som bl.a. brød, gryn, fisk, kød, og kun ganske lidt af den daglige energi bør komme fra slik, chokolade, kage, kiks og frugtyoghurt m.m. Børn og unge spiser og drikker for meget chokolade, slik, is, chips, sodavand osv. Det er alt sammen fødevarer, der indeholder meget sukker og fedt og dermed også meget energi. Der følger stort set ingen vitaminer og mineraler med, så energien fra disse produkter, kan kaldes for tom energi.

Forudsætningen for at der overhovedet er plads til slik, is, sodavand m.m. dvs. den tomme energi er, at man har spist sundt til dagens hoved- og mellemmåltider. Hvis ikke det er tilfældet, er der endnu mindre plads til det usunde. Spiser og drikker man for meget tom energi, er der ikke plads til alt det sunde og kroppen kan på den måde komme til at mangle vitaminer og mineraler. Vidste du: at når et barn på 8 år har spist 3 flødeboller, er den daglige maksimale grænse for hvor meget tom energi der er plads til, overskredet med ca. 50 %? at når et barn på 14 år har spist en pose popcorn, er den daglige maksimale grænse for hvor meget tom energi der er plads til, overskredet med 200 %?