FREMTIDENS VINDERE LANDBRUGET ER EN AF TEMAER OM VAND, NATUR OG LANDBRUG

LANDBRUGET ER EN AF FREMTIDENS VINDERE TEMAER OM VAND, NATUR OG LANDBRUG Landbruget har leveret på vandplanerne Naturplejere i klemme Overimplementering af EU-regler SKRIFTLIG BERETNING FOR LANDBOFORENINGEN GEFION 2013/14 - GENERALFORSAMLING 2014

INDHOLDS- FORTEGNELSE 4 6 8 13 14 18 20 Skab rammerne så skaber vi væksten Hansens holdninger Tema: Vand Vandplanerne landbruget har leveret 5.500 høringssvar Landbrug & Fødevarers retssager Gefion støtter vandløbslavene BNBO fortænkt risiko for grundvandet koster landbrugsjord Vidste du at Tema: Natur og landbrug Natur- og Landbrugskommissionen: Anbefalingerne, der aldrig blev til noget Naturplejere i klemme Respekt for ejendomsretten Overimplementering af EU-regler Regnskab og ledelsesberetning Bagsiden Bedre vilkår for sjællandske landmænd 3

TORBEN HANSEN Formand for Gefion E-mail:th@landbomail.dk Skab rammerne så skaber vi væksten Landbrug & Fødevarer har sat tal på potentialet i fødevareerhvervet: med de rigtige rammer kan fødevaresektoren øge eksporten med 50 mia. kr. de kommende år og skabe 25.000 arbejdspladser. Så hvad venter vi på? POLITIKERNE SKAL HANDLE Hvis væksten skal løftes i hele fødevareerhvervet og skabe beskæftigelse i de mange virksomheder, der lever af at bearbejde de råvarer, som produceres af de danske landmænd - så skal der skabes bedre vilkår for landbruget. Samfundet har ikke råd til, at landbrugets konkurrenceevne forringes og arbejdspladser og produktion flytter ud af landet. Regeringen skal præsentere primærlandbruget for en række konkrete initiativer, der skaber vækst hos landmanden. Set med primærlandbrugets øjne mangler politikkerne stadigvæk at levere konkrete tiltag, der kan skabe udvikling i erhvervet. Høje lønninger, bureaukrati, overimplementering og afgifter som fx pesticidafgiften samt ejedomsskatterne skader vores konkurrenceevne. Og dermed forringes vores mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse. De danske særregler, den omfattende regulering og bureaukratiet skal væk. De er den største hindring for, at danske landmænd kan levere de råvarer, som er grundlaget for, at virksomhederne kan skabe arbejdspladser. NY MILJØLOVGIVNING SKAL BANE VEJEN Hvad skal der så til? Det er helt oplagt, at regeringen skal gøre op med tidligere tiders miljøpolitik: Randzoner, efterafgrøder, stramme kvælstofnormer og et godkendelsessystem for husdyr, der fokuserer på, hvor mange grise der er i stalden fremfor udledning. 4

Vi skal med andre ord erstatte de generelle reguleringer med målrettede tiltag, der giver landbruget udviklingsmuligheder. Vi skal kun have miljøtiltag dér, hvor det har en reel effekt der skal være balance mellem indsats og effekt. Natur- og Landbrugskommissionen kom i april 2013 med deres bud på omfattende ændringer i miljøreguleringen. Men siden er der ikke sket noget. Regeringen mangler handlekraft, og det koster landbrugsproduktionen dyrt og betyder, at vi får alt for lidt for de penge, vi investerer til miljøtiltag. Det skal der laves om på. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen startede sin ministertid med at kalde landbruget for det vigtigste erhverv. Og umiddelbart efter finansloven slog Helle Thorning-Schmidt fast, at der kun skal laves reguleringer af landbruget, hvis det giver overskud for erhvervet. Men der sker ikke noget! En ny regulering af landbruget må ikke strande på småfnidder og uendelige detaljeberegninger. Lad der ikke gå valgkamp i den allerede, det har vi ikke råd til vi skal videre! VI KAN FÅ I POSE OG SÆK Vi har alle muligheder for at producere fødevarer under hensyn til miljø og natur samtidig med, at vi kan skabe flere arbejdspladser og øge eksporten. Det er ikke et enten eller, men et både og. Men det forudsætter, at Regeringen viser mod og handlekraft og skaber rammerne så skal landbruget nok skabe væksten. Det kræver stort politisk mod at indføre den målrettede regulering, der kan skabe rammerne for en øget produktion. Og en grundlæggende forudsætning er, at kvælstofsækken åbnes helt. Der vil være masser af eksperter, der vil hævde, at når vi åbner kvælstofsækken, så er det en katastrofe for natur og miljø. Men vi skal holde fast i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger: der er ikke nogen modsætning mellem en øget landbrugsproduktion, et godt vandmiljø og en mangfoldig natur. Jeg håber, at beretningen vil give et indtryk af, hvad Gefion arbejder med, og hvad vi står for og ikke mindst vise, hvordan vi hver dag arbejder for at skabe bedre vilkår for vores medlemmer. God læselyst. 5

Hansens holdninger Hvilke udviklingsmuligheder er der for landbruget på Sjælland? Hvad mener Gefion om randzoner? Som formand for landets største landboforening bliver Torben Hansen dagligt spurgt om sin holdning til aktuelle emner. Medier og medlemmer vil kende Hansens holdninger. Her er svaret på 5 aktuelle spørgsmål fra det nære på bedriften til det, der rækker ind i fremtiden. 1HVORDAN SKAL KVÆLSTOF ANVENDELSEN REGULERES? Vi skal helt stoppe hetzen mod kvælstof. Landbruget har leveret en kvælstofreduktion svarende til fire gange den effekt randzonerne måtte have. Så drop efterafgrøderne, den tidlige jordbehandling og randzonerne! Tåbelighederne med randzonerne har overlevet 3 ministre og ingen har turde indrømme det åbenlyse: Randzoneloven er en fejl, og landbruget har leveret en kvælstofreduktion. Tal fra Aarhus Universitet bekræfter, at landbruget har leveret en kvælstofreduktion på 9.000 tons siden 2005. Dermed er målet for Grøn Vækst nået allerede inden vi har set skyggen af effekten fra randzoner og efterafgrøder. Gefions opfordring til regeringen er klar: Lad nu være med at pålægge erhvervet begrænsninger, der ligger milevidt fra al god landmandspraksis. Glemt alt om 1. planperiode i vandplanerne. Hop den over og fokuser på 2. planperiode, så vi får arbejdet seriøst og fagligt med 2. planperiode. 2 ALLE TALER OM DET STIGENDE BUREAUKRATI. MEN HVOR ER BUREAU KRA TIET DET STØRSTE PROBLEM I LANDBRUGET? Jeg synes ikke, at man kan vælge et område, hvor det står værre til end et andet. Det er beskæmmende, at uanset om man har en stor eller lille bedrift, så er der bunker af papirer, der skal udfyldes, og lister der skal kontrolleres og som landmand kan man kun være sikker på én ting: Der vil altid være noget, som man har overset og som kan påpeges i en kontrol! Og lad os være ærlige: det er NaturErhverv og Naturstyrelsen, der står for en stor del af den ekstreme kontrol og bureaukrati, vi møder i landbruget. Der venter især den nye miljøminister en meget stor opgave, for der er brug for helt fundamentale ændringer i Naturstyrelsen, hvis nidkære kontrol rammer alt og alle også den husejer, der blot har anlagt en terrasse og stillet en havebænk op, så de kan nyde udsigten. 6

Miljøministeren kan passende starte med at lave en turnaround i Naturstyrelsen; der er nogle prioriteringer, der er helt ude i skoven. 3 HVORDAN SKAL RÅDGIV NINGEN I GEFION UDVIK LE SIG FREMOVER? Det er helt grundlæggende for mig og den øvrige bestyrelse, at rådgivningen i Gefion skal give positive resultater på bundlinjen hos den enkelte landmand. Sådan er det nu, og sådan skal det være fremover. Gefion vil være det førende rådgivningscenter i Danmark. Det er ambitiøst, men vi har rammerne og rådgiverne til at løfte ambitionen. Landbruget er mangfoldigt, og det skal vores rådgivning også være. Hos Gefion er det medlemmerne og kunderne, der er i centrum. Derfor servicerer vi alle medlemmer og kunder uanset bedriftens størrelse. Vi leverer en lang række solide basisydelser til vores medlemmer og kunder, fx skatteregnskaber og EU-ansøgninger. Vi har fokus på at sikre kvalitet i basisydelser, men også i vores mere specialiserede rådgivningsområder, fx Kornbasen.dk, maskinrådgivningen, økologirådgivningen, generationsskifte og virksomhedsrådgivning. Gefion er et stærkt rådgivningscenter. Det er ikke mindst takket være det tætte samarbejde med Videncenter for Landbrug, hvor vi både nyder godt af den viden, der kommer derfra men også fordi vores rådgivere bidrager til at styrke den rådgivning fra Videncentret, der sætter fokus på landmandens bundlinje. Jeg er stolt af vores rådgivning, men vi skal hele tiden arbejde på at gøre det endnu bedre! 4 HVORDAN SER DU UDVIKLINGSMULIG HEDERNE FOR LAND BRUGET PÅ SJÆLLAND? Regionens særlige vækstbetingelser med et godt klima og gode jordbundsforhold kan udnyttes meget bedre end i dag. Vi har alle muligheder for at styrke produktionen af specialafgrøder som frø, frugt og grønt. Den traditionelle planteproduktion kan nå nye højder, når der kommer hul på kvælstofsækken, og vi får optimal gødskning. Men der skal også ske noget! For antallet af slagtesvin på Sjælland falder, og i yderste konsekvens betyder det lukning af slagteriet. Vi har forbrugerne i vores baghave, og alligevel køres mælken dagligt over Storebælt. Vi burde lave meget mere mælk på Sjælland. På bare få år er markedet for halm halveret, og samtidig råber politikerne på mere grøn energi. Der skal sættes handling bag de mange skåltaler om det biobaserede samfund. Samtidig tror jeg, at vi skal udnytte nærheden til hovedstadsområdet bedre til at udvikle vores forretning. Det kan være i forhold til et styrket samarbejde med detailhandlen, udvikle specialproduktioner eller indlede samarbejder med helt andre industrier som fx medicinalindustrien. Vores udfordring som landmænd er, at vi skal turde se muligheder fremfor begrænsninger. Men det bærende i den danske landbrugsproduktion vil fortsat være, at vi kan konkurrere på det globale marked med en intensiv bæredygtig produktion. Jeg ser positivt på hele erhvervets udviklingsmuligheder både for dem, der vil gå nye veje og for dem, der vil udvikle den traditionelle landbrugsproduktion. Landbruget er en af fremtidens vindere. 5 HVAD SKAL DER TIL, FOR AT DANSKE LANDMÆND FÅR SAMME VILKÅR SOM DERES KOLLEGER I UDLANDET? Jeg er helt sikker på, at det vil være lidt af en øjenåbner for beslutningstagerne på Christiansborg, hvis vi fik lavet en konkurrentanalyse. Altså en analyse, der sammenligner de danske landmænds vilkår med de vilkår, som vores kolleger i udlandet har. Og vi skal have det hele med både der, hvor vi har fordele og der, hvor dansk landbrug bebyrdes mere end kollegerne i resten af EU. Alt skal frem. Det er reglerne om generationsskifte, gødskningsnormer og pesticidafgifter, som gør, at den danske produktion er konkurrencemæssigt bagefter. En konkurrentanalyse vil være et vigtigt politisk redskab, hvor vi sort på hvidt kan se, hvor omfattende konkurrenceforvridningen er. 7

VAND Vandplaner, vandløbsvedligeholdelse, grundvand, vandløbslav og vandløbsregulativer. De næste sider handler om vand. For hvad står BNBO for? Hvad mener Gefion om kravene til landbrugets kvælstofreduktion? 8

Vandplanerne - landbruget har leveret I 2013 blev vandplanerne endnu en gang sendt ud i offentlig høring. Og endnu en gang er planerne blevet til bag skrivebordene i stedet for, at embedsmændene fik gummistøvlerne på og kom ud og så de faktiske forhold. Resultatet er stadigvæk en urimelig overimplementering. Snart skal kommunerne i gang med at vurdere hvilke indsatser, der kan gennemføres, og hvad de økonomiske konsekvenser bliver. Det er den omvendte tilgang og uanstændigt, at regeringen kan tage så let på fremtidens udviklingsmuligheder for et helt erhverv. GEFION ER MED I VANDRÅDENE Nu går vi i gang med 2. planperiode. I den forbindelse nedsættes der vandråd med alle interessenter i hvert vandopland. I Gefion vil vi deltage i vandrådene. Rådene skal bl.a. pege på, hvor indsatserne i vandløbene skal være. Det er vigtigt, at landbruget er repræsenteret i vandrådene og kan gøre opmærksom på de afvandingsmæssige konsekvenser. Vi vil hellere deltage i arbejdet end at stå uden for indflydelse. Derfor prioriterer Gefion arbejdet højt, og er klar til at bruge mange ressourcer på opgaven. Men det bliver et stort arbejde, for der er helt sikkert mange grønne organisationer, der også vil gøre deres indflydelse gældende. GØR DET RIGTIGT FØRSTE GANG Gefion vil have Naturstyrelsen til at lave vandplanerne helt om. Planerne skal hvile på et solidt fagligt grundlag, de skal ikke overimplementeres og der skal lyttes til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. For lige inden vandplanerne kom, lå der en dugfrisk rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen med en række konstruktive anbefalinger til en målrettet miljøregulering. Men regeringen har indtil nu forspildt alle chancer for at starte på en frisk og lave nye vandplaner med målrettede tiltag og et solidt fagligt grundlag. I Danmark har man et ønske om at gøre selv et lille, udgravet vandløb, hvis eneste formål er at afvande markerne, til en naturperle. Det er ren og skær overimplementering af EU s vandrammedirektiv. Vi bruger ressourcer på at gøre mange vandløb til noget, de ikke er. Det er ærgerligt, at Danmark overimplementerer direktivet. Det betyder, at der er for få penge til mange opgaver. LANDBRUGET HAR ALLEREDE NÅET N-MÅLET Det danske landbrug har gennem en årrække bevist, at vi kan producere mere med mindre miljøbelastning. Landbruget har leveret på en lang række parametre i forhold til vandplanerne: Århus Universitet har bekræftet, hvad landbruget allerede ved: Udledning af kvælstof er allerede faldet. Så allerede inden vandplanerne er trådt i kraft, har landbruget reduceret udledning med de 9.000 tons, som var hele grundlaget for vandplanerne. Nu kan vi konstatere: At randzonerne er overflødige At efterafgrøderne er unødvendige At 1. planperiode af vandplanerne helt kan droppes. 9

Alligevel kører man på med yderligere restriktioner af landbrugsproduktionen. Desværre kan vi også konstatere, at politikkerne ikke vil acceptere de faglige forhold og én gang for alle skrotte efterafgrøderne og randzonerne. FOR FÅ MÅLRETTEDE TILTAG Landbruget har leveret på kvælstof. Nu skal politikkerne levere på tiltagene i vandplanerne. Naturog Landbrugskommissionen er klare i deres udmelding: vi skal væk fra generelle virkemidler og erstatte dem af målrettede tiltag. I landbruget har vi længe budt ind med alternative forslag: Muslingeproduktion Dyrkning af alger Etablering af ålegræs Vådområder Intelligente randzoner Minivådområder Tidlig såning. Problemet findes i fjordene og det er dér, man skal begynde indsatsen ikke på god dyrkningsjord. Det er helt afgørende, at vi starter med at finde ud af, i hvilke fjorde der reelt er et behov for at reducere kvælstof og hvilke målrettede virkemidler der skal i brug. Det spørgsmål er vi mange, der stiller. I landbruget vil vi gerne have en udledningsbaseret regulering der, hvor det giver mening. Men vi kommer aldrig i gang med målrettede tiltag, hvis politikkerne fortsat insisterer på at gå med livrem og seler samt gennemregne alt helt ned til 4. decimal. Vi har vidst, at de alternative virkemidler virker, og nu skal vi som samfund tage ansvar for, at vi får skabt de løsninger, der både er økonomisk optimale og miljøeffektive. DER SKAL PRIORITERES Landbruget vil gerne arbejde for et godt miljø. Men vi insisterer på, at det skal gøres ordentligt og med omtanke. Vi er nødt til at prioritere. Vil vi bruge pengene på at forsøge at opnå en miljøtilstand som for 200 år siden? Eller vil vi fortsat arbejde på at forbedre miljøet samtidig med, at vi skaber vækst og beskæftigelse og indtægter til at opretholde velfærdssamfundet? Hvor meget må det koste samfundet at prøve at lave natur og miljø som før industrialiseringen? Hvor skal pengene komme fra? Vi får enorme udgifter, når vi ikke prioriterer og målretter indsatsen og meget lidt natur og miljø for pengene. Spørgsmålet er, om vi er parate til at ofre tusindvis af arbejdspladser og velfærd på den konto? 5.500 høringssvar Første gang vandplanerne var i høring, blev der indsendt 4.000 høringssvar. Denne gang kom der hele 5.500 høringssvar til vandplanerne. Og det gør indtryk - både i Naturstyrelsen og på Christiansborg. Vi ved, at høringssvarene flytter noget både for erhvervet og den enkelte. Landbrug & Fødevarer lavede et omfattende høringssvar, der blandt andet stillede skarpt på de mange juridiske mangler, der er i vandplanerne. Også Gefion lavede høringsvar i samarbejde med de øvrige foreninger i Østlige Øers Landboforeninger. Gefion bidrog bl.a. med en omfattende rede- 10

gørelse af de mange fejl, forkerte klassificeringer og helt misforståede indsatser, som vi fandt i vandplanerne for østlige øer. LANDBRUG & FØDEVARERS RETSSAGER Landbrug & Fødevarer (L&F) vandt i januar 2013 den ene af de retssager, som var anlagt mod vandplanerne. Målet var at få planerne erklæret ugyldige på baggrund af gennemførelsen: fejlkarakterisering af vandløbene, manglende konsekvensberegninger og det faktum, at væsentlige forhold i planerne ikke var forelagt Folketinget. Fordi planerne blev erklæret ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet, bl.a. pga. klager fra L&F og Gefion, måtte staten og kammeradvokaten acceptere, at L&F havde ret. Dermed vandt L&F den første retssag. FLERE RETSSAGER PÅ VEJ Der er fortsat anlagt en retssag mod staten om de samlede effekter af Grøn Vækst, herunder randzoner, kravet om efterafgrøder og ændret vandløbsvedligeholdelse. Det er L&F s holdning, at de tiltag tilsammen er udtryk for ekspropriation og derfor i strid med Grundlovens 73 og ejendomsrettens ukrænkelighed. I Gefion deler vi til fulde den holdning og bakker op om retssagerne. Når de nye vandplaner er vedtaget skal L&F igen vurdere, om der er grundlag for at rejse en sag for at teste planernes gyldighed. Gefion bakker op om hele den juridiske indsats og arbejder aktivt sammen med L&F ved at levere konkrete sager og fagligt skyts til retssagerne. Gefion støtter vandløbs lavene Gefion har været med til at oprette 17 vandløbslav gennem de seneste år, hvoraf de sidste 4 var i 2013.. Gefion tilbyder vandløbslavene at holde medlemsmøder på Fulbyvej. Gefion står til rådighed for sparring mv. for vandløbslavene. Gefion har en tæt dialog med vandløbslavene. Det samarbejde vil vi gerne kvittere for! 11

BNBO - fortænkt risiko for grundvandet koster landbrugsjord Egedal, Køge og Lejre er nogle af de kommuner, som arbejder på at lave beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringerne - de såkaldte BoringsNæreBeskyttelses- Områder. Men det er spild af penge at tage god landbrugsjord ud af drift på baggrund af teoretiske beregninger af, hvad der vil ske, hvis en landmand taber en dunk roundup og kører den over, så det i teorien kan ende i grundvandet. INGEN FAGLIGE ARGUMENTER Allerede i dag er grundvandet beskyttet gennem forskellige tiltag, fx 25 meter dyrkningsfrie zoner omkring drikkevandsboringer. Samtidig har vi i Danmark et omfattende system for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, som kontrolleres af Miljøstyrelsen. Samme styrelse står for overvågning af drikkevandsboringerne. Det er derfor uforståeligt, hvorfor kommunerne vil udlægge BNBO, når vi har så omfattende et godkendelses- og overvågningssystem. Har kommunerne ikke tillid til Miljøstyrelsen, som godkender og overvåger brugen af plantebeskyttelsesmidler? TALLENE TALER FOR SIG SELV Videncentret for Landbrug har analyseret data fra de 1.273 drikkevandsboringer med fund af pesticider, der blev taget ud af drift i perioden 1999 2008. I 602 boringer blev der fundet pesticidrester over grænseværdien, men kun i 24 af dem er det af midler, som i dag anvendes i landbruget. Analysen viser også, at 44 % af de 602 boringer primært ligger i byområder. Det taler vist for sig selv! Det vil sige, at i kun cirka 4 % af de 602 boringer, har der været fund af pesticider, der i dag er godkendt til anvendelse i landbruget. Det svarer til cirka 24 boringer over de 10 år. GEFION KAN IKKE ACCEPTERE YDERLIGERE RESTRIKTIONER Det er hel basal landmandsviden og god skik, at når det kommer til plantebeskyttelsesmidler, så bruger vi så lidt som muligt, og kun det som er nødvendigt. Og det er netop pointen: Når vi overholder reglerne, og opfører os ansvarligt, så skal vi også have lov til at bruge lige præcis så plantebeskyttelsesmiddel som nødvendigt. Det gælder også, når vi kører på arealer, hvor der indvindes grundvand. Vi mener faktisk, at vi kan bruge vores plantebeskyttelsesmidler på arealerne uden risiko for drikkevandet. Derfor vil Gefion i dialog med kommunalpolitikerne med det klare budskab: landbrugsdriften udgør ikke en trussel mod grundvandet - så drop BNBO. JURIDISK EFTERSPIL I Gefion er vi klar til at give BNBO et juridisk efterspil og køre en retssag om BNBO. Kan det virkelig være rigtigt, at man kan tage landbrugsjord ud af dyrkning på baggrund af en teoretisk risikovurdering? Det svarer til at forbyde flyvemaskiner, fordi der er en teoretisk chance for, at den kan falde ned over uskyldige. 12

?? VIDSTE DU AT...??? Mad til hele verden Den danske fødevareklynge eksporterede for 148 mia. kr. i 2012. Det svarer til 24 % af Danmarks samlede eksport. Danmark eksporterede svinekød for 32,2 mia. kr. i 2012 det svarer til 22 % af fødevareklyngens samlede eksport. Danmark eksporterer for 11 mia. kr. minkskind og er verdens største producent. Erhvervet sikrer årligt 20.000 danske arbejdspladser. Danmark producerer årligt 4.995 mio. kg. mælk. 2/3 af produktionen i den danske mejerisektor eksporteres. Danske landmænd står for ca. 40 % af EU s samlede produktion af græs-og kløverfrø. Landbrug og miljø Landbruget har siden 1990 sænket kvælstofoverskuddet med 45 %, fosforoverskuddet med 115 % og drivhusgasser med 23 %. Samtidig er de producerede mængder steget med 18 %. Sammenlignet med andre lande har frugt og grøntsager produceret i Danmark et meget lavt indhold af pesticidrester. Vores bidrag til samfundet 183.000 pers. er beskæftiget i fødevareklyngen. 125.000 pers. er beskæftiget direkte i fødevareerhvervet, 58.000 pers. i afledte erhverv. Hvert år betales der indkomstskatter i omegnen af 20-25 mia. kr. til statskassen som følge af fødevareproduktionen i Danmark. I Region Sjælland er godt 9.000 virksomheder beskæftiget indenfor landbrugs- og fødevareerhvervet. Det svarer til 16 % af hele landets landbrugs- og fødevarevirksomheder. Kilde: Landbrug & Fødevarer. 13

14 Natur og landbrug Det åbne land samspillet mellem natur og produktion er emnet for de følgende sider. For hvad blev der egentlig af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen? Og hvordan kan vi forbedre vilkårene for de landmænd, der tager handsken op og leverer den naturpleje, som stat og kommuner efterspørger?

Natur og Landbrugskommissionen: Anbefalingerne, der aldrig blev til noget Natur og landbrug en ny start. Det var overskriften på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, der kom i april 2013. Men anbefalingerne er aldrig kommet fra start! Et år efter at rapporten kom, har vi i skrivende stund stadigvæk ikke set skyggen af tegn på, at Regeringen vil følge op på anbefalingerne med konkrete tiltag. Rapporten ligger tilsyneladende i skuffen i de respektive ministerier måske ikke underligt, når der i den grad har været udskiftning på taburetterne. Kommissionen kom ellers med en række anbefalinger, der vil betyde forbedringer for landbruget: En emissionsbaseret miljøregulering af husdyrbruget med fokus på hvad der kommer ud ikke hvor mange grise, der er i stalden. Et mere målrettet fokus på selve naturtilstanden fremfor et ensidigt fokus på kvælstofreduktion. Kun etableringen af en naturfond er gennemført men hvad hjælper naturfonden den svineproducent, der gerne vil producere flere slagtesvin eller den planteavler, der gerne vil gøde optimalt? Naturfonden skaber ikke forudsætningerne for, at den enkelte får sorte tal på bundlinjen. Natur- og Landbrugskommissionen viste vejen regeringen har endnu ikke formået at følge den blot et lille stykke. 15

NATURPLEJERE I KLEMME Samfundet har et ønske om at beskytte, bevare og pleje naturen. Det ønske deles af landbruget. Men der skal ses nærmere på, hvad det er for en type natur, vi vil beskytte og pleje; hvordan gør vi det bedst, og hvordan får vi mest natur for pengene? Naturpleje skal være en del af driften, og i rigtig mange tilfælde vil myndighederne kunne opnå langt den bedste pleje af naturen ved at tilrettelægge naturplejen i samarbejde med landmanden og lade ham om at udføre den. Desværre ser vi i Gefion ofte eksempler på, at de landmænd, der plejer naturen, kommer i klemme mellem tilskudsordningerne - og alene papirarbejdet kan være uoverskueligt for mange. I forbindelse med etablering af vådområder skal lodsejeren sikres enkeltbetaling, selvom arealet måske bliver mere vandlidende end myndighederne havde beregnet. Og der er set uhyrlige eksempler på, at nidkær kontrol af græsdække har medført et krav om tilbagebetaling af støtte flere år tilbage. Andre kan fortælle, hvordan de ikke har kunnet opfylde en MVJ-aftale, fordi de i en kort periode måtte flytte køerne, fordi arealet var vandlidende. Men er det landmandens skyld, at det har regnet meget? Og hvad er alternativet at lade køerne mistrives? Naturplejere skal sikres, så de fortsat kan modtage deres enkeltbetaling, selvom arealet ændrer karakter. Og tilskudsordningernes skal tale sammen. På den ene side vil samfundet gerne have plejet naturen, men på den anden side laver man så komplicerede regler for plejen og tilskudsordningerne, at det får mange til at opgive på forhånd. Naturtiltag skal ske med frivillige aftaler mellem myndighed og lodsejer, og først og fremmest fokusere på at pleje den eksisterende natur. Bliver ejendommen pålagt restriktioner skal der være fuld erstatning. Alle rådighedsindskrænkninger uden erstatning er efter Gefions opfattelse uacceptable. RESPEKT FOR EJENDOMS RETTEN Der er heldigvis mange danskere, der gerne vil opleve landskabet og naturen. Og det er der rig mulighed for i Danmark; naturbeskyttelsesloven giver adgang til store dele af det åbne land, Spor i Landskabet åbner op for nye oplevelser på privat ejendom, og statsskove og kyster rummer storslået natur. Desværre har vi de seneste år set, hvordan bl.a. fredningssager på Sjælland først og fremmest har handlet om yderligere adgang til private arealer. At bruge fredning, som et redskab til at åbne yderligere op for offentlighedens adgang, er uacceptabelt. Det ligger i selve begrebet fredning, at man kan frede for at beskytte og bevare naturen men fredninger er ikke et trumfkort, som organisationer og myndigheder kan smide på bordet for at trumfe adgang igennem. I Gefion tager vi afstand fra, når man med et fredningsforslag i hånden forsøger at tvinge sig afgang til private arealer. 16

Overimplementering af EU-regler Overimplementering af EU-regler rammer igen og igen det danske landbrug. Det er særligt på miljøområdet, der er sket en overimplementering af EU-reglerne. Overimplementeringen er så omfattende og massiv, at ingen har det samlede overblik over hvilke danske love og regler, der overimplementerer EU-reglerne. Meget belejligt er der derfor heller ingen, der har overblik over, hvilke konsekvenser overimplementeringen har for konkurrenceevnen og arbejdspladserne. Det er en alarmerende liste, der koster den enkelte indtjening og Danmark eksportindtægter og arbejdspladser. Det skal der gøres noget ved. Det er positivt, at både den nuværende og forrige fødevareminister har talt imod overimplementeringen, men det er ikke nok at tale om det. Der skal handling til. Derfor skal vi have en løbende konsekvensvurdering af den eksisterende lovgivning. Hvis der indføres en ny byrdefuld regel, skal der fjernes to andre regler med byrder, der er dobbelt så tunge, som dem, der indføres. Det er et skridt i den rigtige retning, når Finansministeriet begynder at gennemgå den danske implementering af alle nye EU-direktiver for at sikre, at de ikke overimplementeres. Vi kan ønske os et system som det engelske, hvor man nøje sikrer, at der ikke sker overimplementering. LANDBRUG & FØDEVARER HAR KORTLAGT NOGLE AF DE MEST SKADELIGE OVERIMPLEMENTERINGER: Habitatdirektivet. Kan få store konsekvenser for udvidelse af husdyrbrug. Nitratdirektivet. Omfattende begrænsninger på gødskning. Kontrolforordning vedr. kødkontrol. Danske virksomheder betaler meget høje omkostninger til kontrol. Vandrammedirektivet. Alt for mange danske vandløb er karakteriseret som naturlige, selvom de er afvandingskanaler. IE-direktivet. Flere husdyrbrug er omfattet af reglerne om miljøgodkendelse end direktivet kræver. Sevose-direktivet. Danmark har 10 gange lavere grænseværdi for ammoniak end direktivet kræver. Krydsoverensstemmelsesreglerne. Administrativt tunge danske særregler udsætter landmænd for dobbeltsanktioner. Pesticidafgifterne. Forringer konkurrenceevnen. GLM-krav om begrænset jordbehandling på skrånende arealer. Tidspunktet for begrænset jordbehandling er strengere end i Tyskland. At det netop er en hældning på 12 grader bygger alene på en dansk vurdering. 17

Ledelsens beretning, årsrapport og nøgletal HOVEDAKTIVITETER En stor del af Gefions primære aktivitet består i at yde service og rådgivning til landbruget i Danmark. Des-uden driver foreningen forsøgsvirksomhed samt rådgiver små og mellemstore virksomheder. OMSÆTNINGEN OG RESULTATET I FORENINGEN Landboforeningen Gefions omsætning for 2013 var 146,4 mio. kr. Årets resultat i foreningen er på 2,8 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende. OPBYGNING AF VIDEN OG KOMPETENCER I 2013 har vi ændret vores organisering i Skat & Regnskab fra 6 grupper til 3 afdelinger. Den nye organisering skal sikre de optimale rammer for produktivitet og udvikling. For at udbygge Gefions position i forhold til specialistrådgivning er der i 2013 ansat flere specialister end i de foregående år. Det tager tid, før vi får den fulde gevinst af disse investeringer, men efterspørgslen på vores nye ydelser er god. En væsentlig del af Gefions investeringer i 2013 er sket i Frej Revision A/S, hvorfor aktiviteternes omfang ikke kan aflæses i foreningens årsrapport. Frej Revision er en investering, som vi forventer os meget af, men som vi langt fra er færdig med at opbygge. Det klare formål med Frej Revision er at skabe vækst og udvikling i Gefion og øge bundlinjen til gavn for medlemmerne. SAMLET OMSÆTNING INKL. TILKNYTTEDE RÅDGIVNINGSAKTIVI TETER Den totale omsætning blev 163,2 mio. kr. Det er inkl. den omsætning, som ligger i de tilknyttede virksomheder, der arbejder med rådgivning. Det er en stigning på 20 mio. kr. siden foreningens første driftsår i 2008. 18

Det samlede resultat for alle Gefions aktiviteter i 2013 blev på 1,8 mio. kr. GÆLD, RENTESIKRING OG EGENKAPITAL Den langfristede gæld i 2013 blev reduceret med 7,5 mio. kr. til 142,3 mio. kr., og gennemsnitsomkostningen til fremmedkapitalen var på 3,8 %. En tredjedel af bank- og realkreditgælden er optaget i Euro. Den øvrige finansiering er optaget i danske kroner. 50 mio. kr. af gælden er dækket af fastrenteswap, der har udløb i 2015 og 2019. Disse renteswap er ultimo 2013 bogført med en negativ markedsværdi på 6,7 mio. kr. i foreningens egenkapital, som ultimo 2013 er på 55,4 mio. kr. Egenkapitalen er i 2013 blevet forrentet med 5,3 %. HENSÆTTELSER Hensættelser til forventet tab på debitorer er faldet med 1,6 mio. kr. i løbet af 2013. Det er meget positivt, at Gefions medlemmer og kunder er blevet mere betalingsdygtige. RESULTAT 2013 2012 2011 2010 2009 Omsætning 146,4 150,9 149,5 153,7 154,7 Personaleomkostninger -98,2-101,1-104,4-110,1-117,4 Andre omkostninger -41,1-42,5-38,0-37,8-43,0 Resultat af primær drift 7,1 7,3 7,1 5,8-5,7 Finansielle poster -4,3-4,3-4,2-4,3-0,5 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 1,4 0,0 1,4 Årets resultat 2,8 3,0 4,3 1,5-4,8 BALANCE Samlede aktiver 234,2 242,4 245,6 245,6 276,0 Materielle anlægsaktiver 171,6 173,0 180,2 190,3 191,3 Egenkapital 55,4 50,1 55,7 55,6 53,9 NØGLETAL Overskudsgrad i % 4,8 4,8 4,7 3,8-3,7 Soliditetsgrad i % 23,7 20,7 22,7 22,6 19,5 Antal fuldtidsmedarbejdere 200 208 221 241 259 Omsætning pr. medarb. i t.kr. 732 725 676 638 597 HOVEDAKTIVITETER Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens finansielle stilling. DET SAMLEDE REGNSKAB Det komplette regnskab kan rekvireres via www.gefion.dk. Du skal indtast den specifikke hjemmesideadresse, som du har fået sammen med indbydelsen til generalforsamlingen. Regnskabet kan også rekvireres via vores omstilling på tlf. 57865000 eller via info@gefion.dk 19

BEDRE VILKÅR FOR SJÆLLANDSKE L A N D M Æ N D Vejen til bedre vilkår for landbruget går gennem et tæt samarbejde mellem Gefion og Landbrug & Fødevarer. Vi varetager medlemmernes interesser i lokale og regionale spørgsmål. I Landbrug & Fødevarer arbejder man med de nationale spørgsmål. Men det er sammen, vi gør en forskel for medlemmerne. GEFIONS POLITISKE RESULTATER I 2013 har Gefion bl.a.: Holdt møder med borgmestre og udvalgsformænd i alle vores 17 kommuner Afgivet høringssvar til vandplanerne Arbejdet for, at det fælles vandløbsregulativ i Næstved bliver udskudt Holdt kvartalsvise møder med borgmester og udvalgsformand om den mangelfulde vandløbsvedligeholdelse i Kalundborg kommune Udsendte 9 pressemeddelelser, mere end 20 læserbreve og 7 synspunkter i Dagbladet Afgivet kritiske høringssvar til alle kommuneplaner Arbejdet med Nationalpark Roskilde-Lejre og Naturpark Åmosen Repræsenteret landbruget i Grønne Råd og erhvervsråd Sat fokus på landbrugets behov for kørsel med brede køretøjer i flere kommuner Vores kritik af stiplanen i Slagelse medførte 164 kritiske høringssvar og en ny plan. LANDBRUG & FØDEVARERS POLITISKE RESULTATER I 2013 har Landbrug & Fødevarer bl.a. opnået: Flere kunstige vandløb blev taget ud af vandplanerne Efterafgrøderne blev udskudt til dyrkningssæsonen 2014-15 Brændeafgiften blev fjernet og udskudt på ubestemt tid Energiafgifterne lempes 255 mio. kr. til miljøteknologiordningen i 2013 Nye regler for byggetilladelse betyder lavere gebyrer Lavere omkostninger med indefrysning af bo- og gaveafgift Efterafgrøder indgår i miljøfokusarealer Vækstplan DK giver forbedringer til erhvervet. JANNERUP.DK JANNERUP.DK