Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal



Relaterede dokumenter
Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Ajourført Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1.

Studieplan for studieretninger 2g og 3g

1.HF Studieplanens indhold på 1. år, 1.A, 1.B, 1.D og 1.E Studietimer HF-vejledning/Studievalg Tutorordningen

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Overordnet Studieplan

HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Højere Forberedelseseksamen

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Vordingborg Gymnasium & HF

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.

A. Tutorordning. Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

studietimer Forberedelse til studieturen. Du udfylder studiebogen Studievalg 6. september

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

2 årig HF uddannelse STUDIEVEJLEDERNE Efterår 2009

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Overordnet HF-studieplan for Vestegnen HF & VUC

Progressionsplan for det skriftlige

Niveauerne på fagene angives med bogstaverne A, B og C hvor C er det laveste niveau.

Studieplan. HF

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

/ 1 4. Indhold

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

STUDIEPLAN for 1. år

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

UDKAST AF 8. MAJ Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf

Studieplan for HHX International

HF2-1. år Studieplan

Studieplan Virksomhedsøkonomisk studieretning Grenaa Handelsskole

Tutorordning på HF på

Studieplan. Forårssemesteret For hh1a IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Introtimerne er fordelt til fagene på forhånd efter timetal det giver ca.: DA (10), En (8), ma (10), KS (10), Nf (15), id (4), praktisk/musisk(2)

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Andet materiale. Der henvises i øvrigt til skolens ansøgningen om at blive virtuelt forsøgsgymnasium (kan findes på FC).

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

STUDIEPLAN FOR 2. Hf

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieforberedende skrivekompetencer: Oversigt bilag 4

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

HF2-1. år Studieplan BE, CLN, MKP, PCL, EJ, NB, TH, Valgfag: VH, IK, MD, studievejleder er LIY

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.

Studieplan For H1B GHS 2010/11

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG

Projektforløb med innovativ sigte. Arbejdsformer som understøtter produktiv læring.

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

STX og HF Udbud

Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til to-årigt hf (hf-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

HØJERE FORBEREDELSES EKSAMEN

Overordnet HF-studieplan for Vestegnen HF & VUC

STUDIEPLAN 2. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 2C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA

Studieplan 2. år Skoleåret 2016/17 for HH2E Team 2

Aflønning af aktiviteter på skolen 2011/2012

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen

1 Kity STUDIEPLAN

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Inspirationskatolog Erfaringsudveksling

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E

SKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN. 12/11/15 Side 1

Transkript:

Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50 47 fag Naturvidenskabelig 150 140 faggruppe Kultur- og 68 63 132 123 samfundsfaggruppe Valgfag C 3 50 47 Valgfag B 83 77 I kursisternes uddannelsestid indgår ud over undervisningen i de obligatoriske fag/faggrupper og i valgfag i 2hf en større skriftlig opgave med en uge i 2hf samt en historieopgave i 1hf og en projektopgave i ks i slutningen af 2hf. Der indgår endvidere skemalagt værkstedsundervisning. Hertil kommer studietur og ekskursioner samt fællesarrangementer og mulighed for deltagelse i frivillig undervisning. Den faglige undervisning Faglærerne orienterer om deres fag og planlægger undervisningen - hvor det er muligt, i samarbejde med klassen, ligesom de varetager evaluering af undervisningen og af kursisternes udbytte og sikrer den fornødne justering af undervisningen. Forløbsskitser for årets undervisning kan findes i Lectio s studieplan. 1hf Fase 1: Introfasen uge 33 40 I denne fase gennemføres et introduktionskursus af samlet fire ugers varighed. Introduktionen indeholder bl.a.: Mødet med skolen (modtagelse, orientering ved tutorer og elevråd, fotografering, introduktion til skolens IT-udstyr og ekskursioner) Screeninger i matematik, grammatik, læsefærdighed o.l. Introduktion til studiemetoder, herunder fælles regler for adfærd, planlægning af egen tid, lektielæsning, notatteknik, lytteteknik, læseteknik Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus IT-kurser, herunder informationssøgning, tekstbehandling og anvendelse af konference Introduktion til forskellige arbejdsformer, herunder gruppearbejde, projektarbejde og virtuelt arbejde 1 Efter reduktion til 7%-puljen (fællesarrangementer, indslusning, terminsprøver og studietur) 2 Efter reduktion til 7%-puljen 3 Til en hf-eksamen kræves mindst 2 valgfag på B-niveau eller et B-niveau-fag + 2 C-niveau-fag.

Introduktion til studiebog og tutorsamtaler Sideløbende med introduktionselementerne vil der være almindelig undervisning i fagene og faggrupperne, hvor der følges op på de erhvervede færdigheder. I hf-forløbet vil der være skemalagt 50 timer med værkstedsundervisning. I starten vil værkstedsundervisningen hovedsageligt knytte an til introduktionskursets studiemetoder, således at disse forankres i kursisternes arbejdsvaner, ligesom der vil kunne arbejdes med forskellige arbejdsformer og med it. I introfasen udfylder eleverne studiebogen, og der gennemføres tutorsamtaler. Introduktion til fagene (mål, indhold, metodik) Der arbejdes især med de nederste taksonomier: beskrive, referere, redegøre Basal studieteknik: it, håndbogsbenyttelse, lytte-, læse- og notatteknik, lektielæsning Mundtlig og skriftlig fremstilling Indsamling og formidling af viden Fase 2: Vidensbearbejdelse uge 41 51 Indholdselementer: - fagligt arbejde - analysemetoder - kritisk tekstlæsning og kritisk informationssøgning - skriftlighed Ansvarlighed i forhold til: - egen indsats - formelle regler - fælles regler Undervisningsparathed Omgangstone Fælles regler Respekt Samarbejdsevne Projektmoduler: Uge 41: Der gennemføres evt. et projektmodul af to dages varighed i den naturvidenskabelige faggruppe. Det skriftlige basiskursus i dansk lægges om muligt i samme uge med mulighed for samtænkning med projektarbejdet. Uge 51: Der gennemføres et projektmodul af 3 4 dages varighed i kultur- og samfundsfaggruppen, evt. suppleret med andre fag. Fokus på elevansvar for processen, analysemetoder og skriftlig formidling Der arbejdes med en på forhånd givet problemformulering. Eleverne søger informationer og bearbejder og analyserer dem. Produkt: Opgave efter SSO-krav jf. vejledning placeret i Lectio Evaluering af projektmodulet: - Faglig evaluering af analysemetoder - Evaluering af skriftlig fremstilling - Individuel evaluering af gruppearbejdet - Selvevaluering Værkstedsundervisning: Fokus på de naturvidenskabelige arbejdsmetoder Tutorsamtaler: Der afholdes tutorsamtaler efter behov i fase 2 eller 3. Taksonomier: redegørelse Analytiske evner Ansvar for klassens eller Konstruktive bidrag og analyse Informationssøgning, gruppens fælles udbytte Samarbejdsevne og

overblik og evne til at forholde sig kritisk Evne til at strukturere Mundtlig og skriftlig formidling ansvarlighed Fase 3: Analyse og samarbejde uge 1 6 Indholdselementer: - Fagligt arbejde - Formidling og præsentation - Klassediskussioner Værkstedsundervisning: Fokus på grammatik Tutorsamtaler, hvis disse ikke er gennemført i fase 2. Faglig metodik Strukturering af egen viden Artikulering af problemstillinger Analytiske kompetencer Formidling og præsentation Selvstændighed Initiativ Kreativitet Selvevaluering Samarbejdsevne og ansvarlighed Demokratiske processer Fase 4: Forankring og anvendelse af kompetencer uge 8 22 I denne fase er det primære mål at forankre og anvende de allerede præsenterede kompetencer i det faglige arbejde, idet der dog er fokus på to nye arbejdsformer: studietur og projektarbejde, herunder arbejde med problemformuleringer. I terminsprøveugen, typisk uge 12 eller 13, gennemføres der en fem-dages studietur i to fag. I ugerne forinden planlægges turen, og de faglige mål fastlægges, ligesom ansvar og opgaver for den enkelte kursist præciseres. I tilknytning til turen udarbejdes en skriftlig opgave med SSO-krav. I løbet af forårssemestret udarbejdes en større opgave i faget historie (historieopgave). Der kan endvidere gennemføres nogle små forløb i virtuel undervisning i udvalgte fag, sådan at kursisterne er i stand til at modtage elektronisk vejledning i forbindelse med projektarbejdet. Værkstedsundervisning: I værkstedstimerne arbejdes der efter behov med studieteknik, studiemetoder og arbejdsformer, ligesom der i slutningen af skoleåret arbejdes med eksamenstræning. Evaluering og tutorsamtaler: I uge 19 og 20 afholdes der faglige evalueringssamtaler i de enkelte fag/faggrupper, og der gennemføres tutorsamtaler ud fra studiebogen. Faglig metodik og taksonomi Strukturering af egen viden Artikulering af problemstillinger Hensigtsmæssig brug af studieteknik og arbejdsformer Analytiske kompetencer Formidling og præsentation Selvstændighed Initiativ Kreativitet Selvevaluering Samarbejdsevne og ansvarlighed Demokratiske processer

2hf I 2hf fortsætter undervisningen i de to-årige obligatoriske fag i klassesammenhæng, mens kursisterne i de øvrige timer fordeler sig ud på valghold. Kursisterne har tilegnet sig de grundlæggende studiekompetencer, men der vil stadig være behov for at træne og forankre dem, dels i fagene, dels i værkstedsundervisningen. Den løbende evaluering vil danne baggrund for den nærmere planlægning heraf. Undervisningen vil hovedsageligt være særfaglig, men alle fag er fortsat omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene, som bl.a. kan foregå i årets opbrudsperioder og i forbindelse med større skriftlig opgave og eksamensprojekt. Der vil stadig være værkstedstimer med såvel kollektiv som individuel vejledning, ligesom der vil være tutorer knyttet til kursisterne med to til tre skemalagte samtaler i løbet af året og mulighed for individuel vejledning. Skriftlige afleveringer Anført i elevtid, dvs. det antal timer en gennemsnitselev forventes at anvende Fag 1hf 2hf I alt Dansk 50 50 100 Engelsk B 40 40 80 Matematik C 75 75 Naturvidenskabelig 45 45 faggruppe Projektforløb 15 15 30 Historieopgave 15 15 Valgfag på B-niveau Ma B: 50, bi B, ge B, ke B: 25 Særlig pulje 4 pr. år (Benyttes i forbindelse med opfyldelse af kravene i bek. om studieforberedende skrivekompetencer og til elever med særlige talenter eller særlige behov) Se afleveringsfrister i Lectio. Evaluering af studieplanen Lærerteamet følger løbende gennemførelsen af studieplanen og elevernes opfyldelse af de anførte kompetencemål og sørger for den fornødne justering. Ved afslutningen af hvert skoleår foretager lærerteamet en egentlig evaluering af studieplanen, hvori såvel elever som lærere og ledelse inddrages. 21. maj 2012 FO

Bilag 1: Mål- og handleplan for introduktionskursus Introduktionsforløbet har til formål at kvalificere overgangen til hf-uddannelsen og bibringe kursisterne en sikker faglig og flerfaglig studiemetodisk platform. Endvidere skal introduktionsforløbet sikre, at den enkelte kursist får tilbudt og tilrettelagt den faglige og metodiske undervisning, den pågældende har behov for som indgang til det samlede uddannelsesforløb. Introduktionsforløbet skal medvirke til en styrkelse af de generelle studiekompetencer i det 2- årige hf. Samlet skal introduktionsforløbet endvidere medvirke til at etablere et fælles pædagogisk fundament for undervisningen. (HF-bekendtgørelsen, bilag 3) Introduktionen indeholder bl.a.: Mødet med skolen (modtagelse, orientering ved tutorer og elevråd, fotografering, introduktion til skolens IT-udstyr, indslsuningsarrangement for alle skolens begynderelever) Screeninger i matematik, grammatik, læsefærdighed o.l. Differentierede forløb i matematik, dansk og engelsk Introduktion til studiemetoder, herunder fælles regler for adfærd, planlægning af egen tid, lektielæsning, notatteknik, lytteteknik, læseteknik Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus IT-kurser, herunder informationssøgning, tekstbehandling og anvendelse af konference Introduktion til forskellige arbejdsformer, herunder gruppearbejde, projektarbejde og virtuelt arbejde Introduktion til studiebog, kompetencekatalog og tutorsamtaler

Bilag 2: Indslusningsprogram for 1hf Uge 33 Skolestart Første skoledag efter samme mønster som 1.g Uge 34 Første almindelige uge Skemaet kan omlægges efter teamets ønsker, fx så klassen får 2 værkstedsmoduler, der udnyttes til introduktion til lektielæsning, notatteknik etc. De enkelte faglærere introducerer deres fag der foretages screening i dansk, engelsk og matematik. Evt. ekskursion fx arrangeret af ks-gruppen. Uge 35 Skemaet omlægges af teamet, fx så klassen får to værksteds-moduler (NB. dermed er antallet af værkstedsmoduler før efterårsferien opbrugt), der udnyttes til fortsat introduktion af studievaner + tekstbehandling og evt. regneark. I det omfang værkstedsmodulerne ikke er nok, bruger dansklæreren og engelsklæreren nogle af deres moduler til fortsat introduktion til tekstbehandling her kan man fx starte på den første skriftlige aflevering. Første introducerende tutorsamtaler ca. 5 minutter pr. kursist. Evt. ekskursion fx arrangeret af nf-gruppen Fredag: Deltagelse i indslusningsfesten. Uge 36 Evt. fortsat introduktion af edb Evt. fortsat tutorsamtaler Senere Hyttetur i uge 41 Fest for 1. og 2. hf evt. omkring efterårsferien. Længere tutorsamtaler + introduktion af studiebog omkr. efterårsferien fx i det første værkstedsmodul efter ferien Opgradering af kunsten i at skrive en opgave projekter og opgaver målrettes mod brug af noter og andre formelle krav m.v. her kan fx studierejsen inddrages. Første større projekt bliver i forbindelse med k/s ved juleferien. April 2007 HF-teamlærerne Rev. juni 2011/LA

Bilag 3: Kompetencekatalog 1. Formål Kompetencekataloget skal bidrage til, at kursisterne kan vurdere udviklingen i en række kompetencer, som de skal tilegne sig ud over de specifikt faglige kompetencer, og som har til formål at styrke den enkelte kursists selvstændighed i læringen, dvs. fremme udviklingen fra kursist til studerende. 2. Indhold Kursisterne skal udvikle såvel almene studiekompetencer, it-kompetencer som personlige kompetencer: Almene studiekompetencer Beherske notat- og studieteknik Beherske de taksonomiske niveauer Formulere faglige problemstillinger Have retorisk bevidsthed Beherske forskellige arbejdsformer It-kompetencer Beherske relevante it-færdigheder, både generelle og fagspecifikke Personlige Kompetencer Være bevidst om og kunne håndtere egne læreprocesser Udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed Kunne samarbejde i grupper 3. Didaktiske principper Kursisterne sikres progression i kompetenceudviklingen gennem arbejdet i fag, faggrupper og projektforløb. For at øge kursistens bevidsthed om egen kompetenceudvikling er studiekompetencer ét af fokuspunkterne i samtalerne mellem kursist og tutor. Kursisten beskriver udviklingen i egne kompetencer i studiebogen med henblik på at følge egen læringsprogression. Principper for evalueringen af den enkelte kursist indgår i kursets evalueringsplan. (HF-bekendtgørelsen, bilag 5)