Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens betydning for Danmark i Meget eller ret positiv Hverken positiv eller negativ Ret eller meget negativ Total Ufaglært arbejder 42% 49% 9% 100% Faglært arbejder 48% 43% 9% 100% Lavere funktionær 55% 38% 7% 100% Højere funktionær 63% 32% 5% 100% Selvstændige 65% 29% 6% 100% Under uddannelse 63% 27% 10% 100% Ude af erhverv 54% 37% 8% 100% Ovenstående tabel 1 viser de enkelte erhvervsgruppers opfattelse af, hvilken betydning globaliserin- gen vil få for Danmark, hvor den procentuelle andel af hver gruppe, der mener, at globaliserings be- tydning er henholdsvis meget eller ret positiv, hverken positiv eller negativ samt ret eller meget negativ er beregnet. Desuden er en χ 2 - test for uafhængighed udført på talmaterialet, hvilket gav en testsandsynlighed, p- værdi, på 0,01, hvilket er under et fastsat signifikansniveau på 0,05. Dermed er der ikke statistisk belæg for at acceptere nulhypotesen, der lyder, at der ingen sammenhæng er mellem hvilken er- hvervsgruppe, man tilhører, og den opfattelse, man har af globaliseringens betydning for Danmark. Således er der statisk evidens for at hævde, at ens opfattelse af, hvilken betydning globaliseringen vil få for Danmark, er afhængig af den erhvervsgruppe, man tilhører. Dette kan også ses i tabel 1, hvor 63 % og 65 % af henholdsvis højere funktionærer og selvstændige er meget positive overfor globalise- ringens betydning for Danmark, mens dette tal ligger mere end 20 procentpoint herunder på 42 % for de adspurgte ufaglærte arbejdere. Ser man på, hvem der er mest negativ overfor globaliseringens betydning for Danmark, er tallet højest hos de respondenter, der er under uddannelse. 10 % af denne erhvervsgruppe er enten ret eller meget negativ overfor globaliseringens betydning, mens dette tal kun er 5 % hos de højere funktionæ- rer. Endelig er der blandt erhvervsgrupperne forskel på, hvorvidt man overhovedet ser globaliserin- gens betydning for Danmark som noget positivt eller negativt. Blandt de ufaglærte og faglærte arbej- dere samt lavere funktionærer har mellem 38 % og 49 % ikke udtrykt en positiv eller negativ indstil- ling overfor spørgsmålet. For selvstændige og de adspurgte under uddannelse er dette tal henholdsvis 29 % og 27 %. Selvom de adspurgte tilhørende erhvervsgrupperne højere funktionærer, selvstændige og folk un- der uddannelse synes at være mere positivt indstillet overfor for globaliseringens betydning for Dan- mark, betyder det altså ikke, at de øvrige erhvervsgrupper er negativt indstillet - tværtimod mener de i højere grad, at globaliseringen hverken har en negativ eller positiv betydning for Danmark.
Side 2 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 1b Af Dansk Industris (DI) globaliseringsredegørelse fremgår det, at Danmark indtager en ottendeplads på konkurrenceevneindekset for 2012. Dette er en fremgang på to pladser i forhold til 2011, hvor samme konkurrenceevneindeks blev udarbejdet. Dette er kun en fordel, idet indekset fortæller, hvor godt Danmark og virksomhederne i landet klarer sig i den globale økonomi i forhold til de øvrige lande i OECD. Der er mange faktorer, der har betydning for Danmarks placerings på indekset, hvoraf fem væsent- lige af disse faktorer er opstillet i nedenstående model: Model: Faktorer, der har betydning for Danmarks konkurrenceevne For at kunne foretage de nødvendige investeringer, der kan øge produktionen og Danmarks BNP, skal den danske stat samt virksomhederne i landet have adgang til den nødvendige kapital for at investe- ringerne kan realiseres. Ved at sikre virksomheder i landet gode finansieringsmuligheder kan konkur- renceevnen altså forbedres. En altafgørende forudsætning for at kunne drive virksomhed er desuden, at der er en effektiv in- frastruktur i det land, man opererer i. Ved at have velfungerende fysiske anlæg, der muliggør transport og kommunikation i landet, forbedres virksomhedernes muligheder for levering af råvarer og halvfa- brikata til en eventuel produktion, en efterfølgende afsætning af det producerede samt levering af ser- viceydelser i det tertiære erhverv. Derfor er infrastruktur en væsentlig faktor, der har betydning for konkurrenceevnen i Danmark. For at kunne konkurrere på det globale marked skal virksomhederne i Danmark kunne øge pro- duktiviteten år efter år. Ved at forbedre produktionsfaktoren arbejdskraft kvalitativt gennem en bedre uddannet arbejdsstyrke, kan virksomhedernes produktion øges, hvormed Danmarks uddannelsesni- veau er en anden væsentlig faktor, der ligger til grund for Danmarks konkurrenceevne. Ved at have en stabil valuta i landet, som finansmarkederne og virksomhederne har tillid til, er der et større incitament til at foretage investeringer i Danmark, idet en stabil valuta ikke skaber frygt om, at værdien af ens aktiver falder som følge af inflation. Dermed er der ved en stabil og lav udvikling i inflationen økonomisk sikkerhed for virksomhederne og andre økonomiske foretagender til at placere investeringer og kapital i Danmark, hvormed inflation også er en betydningsfuld faktor for Danmarks konkurrenceevne. Sidst i modellen er skattesatser nævnt som en faktor, der har betydning for Danmarks konkurren- ceevne. Har Danmark forholdsvis høje erhvervsskatter i forhold til de økonomier, landet konkurrerer med, kan incitamentet til at foretage investeringer her i kongeriget være mindre end i andre lande med lavere skatter. Samtidig vil virksomhederne have færre midler til yderligere investeringer i deres produktion, hvis en stor del af deres økonomiske overskud tilfalder den danske stat, hvilket igen har indvirke på landets konkurrenceevne.
Side 3 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Delopgave B 2. For virksomheder er en væsentlig produktionsomkostning lønninger til ansat personel. Det er for en virksomhed ideelt at holde produktionsomkostningerne så lave som muligt, da dette forbedrer virk- somhedens samlede økonomiske resultat. Er lønniveauet i et land relativt højt, svækkes virksomhe- dernes konkurrenceevne, hvis ikke andre produktivitetsmæssige faktorer gør sig gældende. Derfor kan man ved at sammenligne lønomkostningerne beskrive et lands konkurrenceevne. Her- under ses tabel 2, der viser arbejdsomkostningerne i dollar (AO) pr. time for industriarbejdere i ud- valgte lande i 2008. Desuden er disse arbejdsomkostninger for hvert land sammenlignet med lønom- kostningsniveauet i OECD og også lønomkostningsniveauet i Danmark. Tabel 2: Arbejdsomkostninger pr. time i dollar for industriarbejdere i udvalgte lande i 2008 ii AO/time 2008 AO/time sammenlignet med OECD AO/time sammenlignet med DK Norge 58 171% 114% Danmark 51 150% 100% Tyskland 49 144% 96% Finland 44 129% 86% Holland 44 129% 86% Sverige 43 126% 84% Frankrig 42 124% 82% Eurozone 41 121% 80% Storbritannien 36 106% 71% Italien 36 106% 71% OECD 34 100% 67% USA 32 94% 63% Polen 10 29% 20% Arbejdsomkostningerne pr. time for industriarbejdere i Danmark er blandt de højeste hos de lande, der er repræsenteret i tabel 2, og udgør blandt andet 150 % af det arbejdsomkostningsniveau, der er gennemsnittet i OECD- landene, hvilket vil sige, at omkostningerne for industriarbejdere er 50 % høje- re i Danmark end det gennemsnitlige niveau for samme i OECD. Desuden ses det, at det blandt landene i tabellen kun er Norge, der har højere industriarbejderomkostninger end Danmark. Polen, der lige- som Norge ligger geografisk tæt ved Danmark har de i tabellen laveste omkostninger for industriar- bejdere - omkostninger, der kun udgør 20 % af samme i Danmark. Således kunne Danmarks konkurrenceevne være bedre, når den beskrives ved at sammenligne landets lønomkostningsniveau med andre landes ditto. Ser man på figur 3 i bilag B1, er det også helt tydeligt, at de danske lønstigninger fra 2001 til og med 2008 har været konsekvent højere år for år med en enkelt undtagelse sammenlignet med de gennemsnitlige lønstigninger i landets 25 største handelspartnere i samme årrække. Kan de højere danske lønstigninger ikke forklares med en tilsva- rende forøgelse af arbejdskraftens produktivitet, er konkurrenceevnen altså blevet svækket i den nævnte årrække. Ser man på resultatet af Danmarks betalingsbalances løbende poster, har der i mange år tegnet sig et betydeligt overskud her, hvilket betyder, at landet samlet set eksporterer flere varer og tjeneste- ydelser samt modtager andet kapital i form af eksempelvis renter og overførsler fra EU end landet importerer. Dette ses i tabel 3 herunder, hvor udviklingen på betalingsbalancens løbende poster er vist i årrækken 2001-2010. Derudover er indekstal med basis i år 2001 beregnet på baggrund af de løbende posters overskud.
Side 4 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Tabel 3: Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster, 2001-2010, mia. kr. iii Indtægter i alt Udgifter i alt Overskud på de løbende poster Indeks (basisår: 2001) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 748,9 749,9 735,1 785,4 926,5 1035,1 1091,6 1165,6 951,8 1050,5 707,1 715,8 686,8 741,2 859,4 986,5 1068,5 1119,4 892,8 955,0 41,8 34,1 48,3 44,2 67,1 48,6 23,0 46,2 59,0 95,6 100 81,6 115,5 105,7 160,5 116,2 55,1 110,4 141,1 228,5 Det vedvarende og siden 2008 stærkt stigende overskud på betalingsbalancens løbende poster er en god indikation for Danmarks konkurrenceevne, da varer og tjenesteydelser i tilfredsstillende grad afsættes i udlandet, hvormed den danske økonomi tilføres kapital. Dog er det værd at bemærke, at et overskud på de løbende poster ikke entydigt er en indikation for en god konkurrenceevne, da det store overskud siden finanskrisens indtræden, hvor overskuddet stiger fra indeks 55,1 i 2007 til indeks 228,5 i 2010, også kan skyldes en svag efterspørgsel og et svækket forbrug på det danske marked, hvormed mindre importeres til landet, hvilket fører til et større overskud, så længe indtægterne hol- der sig på et nogenlunde stabilt niveau. Samlet set er det dog positivt for den danske økonomi og også et udtryk for, at landet har en god konkurrenceevne, når overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er så konsekvent og i perioder stigende, som det er tilfældet. Undersøger man tabel 2 i bilag B1 er det dog et udtryk for en svagere dansk konkurrenceevne, når landets markedsandele på det største eksportmarked, Tyskland, er faldet med 23 % på 10 år fra 2000 til 2010. I otte ud af de ni øvrige største eksportmarkeder er Danmarks markedsandel af det pågæl- dende lands import også faldende, hvilket indikerer, at andre økonomier er bedre til at konkurrere på det globale marked, hvilket relativt antyder en svækkelse af Danmarks konkurrenceevne i de seneste 10 år. Det kan altså konkluderes med udgangspunkt i materialet i bilag B1, at Danmarks konkurrenceev- ne de sidste 10 år er svækket, når man blandt andet ser på arbejdsomkostningerne pr. time for indu- striarbejdere i Danmark, der er 50 % højere end det gennemsnitlige niveau for samme i OECD. Dette skyldes, at de danske lønstigninger i perioden 2001-2008 konsekvent har været højere end gennem- snittet af lønstigninger i vores 25 største handelspartnere med et enkelt år som undtagelse. I nogenlunde samme årrække 2000-2010 er de danske markedsandele i 9 ud af 10 af landets stør- ste eksportmarkeder desuden svundet ind, hvilket også indikerer en svækket dansk konkurrenceevne, hvilket blandt andet kommer til udtryk i Tyskland, hvor den danske andel af den tyske import på 10 år er faldet med 23 %. Dog er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster vedholdende stort, men da dette også påvirkes af en svag hjemlig efterspørgsel, kan det ikke entydigt dementere en faldende dansk konkurrenceevne de seneste 10 år. 3. DI s administrerende direktør, Karsten Dybvad, efterspørger en bred politisk opbakning i Folketinget til at genskabe 175.000 private arbejdspladser, der blev tabt under krisen. Selv kommer han med fire klare ønsker til løsningsforslag. Disse indebærer, at skattetrykket på personer og selskaber skal sæn-
Side 5 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 kes, at der skal investeres mere i uddannelse og forskning, at Danmark skal være et mere åbent land for kvalificerede udlændige samt at der skal være styr på de offentlige budgetter og en målsætning om, at gældsætningen skal bremses. Det diskuteres ofte om skatten skal sænkes på personlige indkomster og hos erhvervslivet. Da skatter og afgifter udgør mindst 86 % iv af statens indtægter, vil en sænkelse af skattetrykket skulle modsvares af andre indtægter eller offentlige besparelser, hvis Dybvads målsætninger om offentlige budgetter i balance og en bremsning af gældsætningen også skal opfyldes. Skal skatteniveauet sænkes mærkbart vil det altså betyde offentlige nedskæringer og en eventuel negativ vækst i det offentlige forbrug, hvilket vil koste arbejdspladser og potentielt øge ledigheden, hvis ikke tilsvarende mange arbejdspladser skabes i det private erhvervsliv. En sænkning af skatterne kan dog også have positive økonomiske effekter, hvis fænomenet multi- plikatoren sættes i gang. Hvis staten øger udgifterne ved skattelettelser og dermed fører ekspansiv finanspolitik, hvilket anbefales af den keynesianske økonomiske skole i krisetider som denne, vil hus- holdningerne få flere penge til forbrug og virksomheder med overskud mere kapital til investeringer. Denne større købekraft vil skabe en øget efterspørgsel, der øger væksten i BNP samt virksomhedernes økonomiske resultater. Dette vil øge beskæftigelsen og skabe yderligere økonomisk aktivitet i samfun- det, hvormed en selvforstærkende positiv økonomisk spiral er sat i gang som følge af denne såkaldte multiplikatorrunde. Endvidere kan en sænkning af personskatterne mindske efterspørgslen efter lønstigninger, hvor- med en begrænsning i de nominelle indkomststigninger kan styrke virksomhederne konkurrenceevne, så dette også kan have en positiv virkning på dansk økonomi. Dybdal foreslår også, at staten investerer mere i uddannelse og forskning. Dette vil forbedre ar- bejdsstyrken kvalitativt, hvilket er en væsentlig faktor bag økonomisk vækst. Hæves kvaliteten af ar- bejdskraften, vil en arbejder dels kunne producere mere per tidsenhed og dels kunne hæve kvaliteten af det producerede, hvorfor en veluddannet dansk arbejdsstyrke vil være en konkurrencefordel for virksomhederne. Desuden er der i stigende grad efterspørgsel på veluddannet arbejdskraft, så ved at højne samfundets uddannelsesniveau kan ledigheden nedsættes. At have lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet er også noget, Dybdal efterspørger. Kvalificeret og veluddannet arbejdskraft vil som førnævnt være positivt for virksomhederne i Dan- mark. Dog vil den i forvejen høje arbejdsløshed i Danmark ikke just forbedres af, at arbejdstagere fra udlandet kan besætte de stillinger, der oprettes her i landet. Ved at åbne op for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan det altså blive sværere for de danske lønmodtagere at få et arbejde. Som det sidste løsningsforslag nævner Dybdal, at der skal være styr på de offentlige budgetter samtidig med, at gældsætningen skal bremses. Dette er naturligvis vigtigt i forhold til at sikre en lang- sigtet stabilitet omkring og tillid til dansk økonomi, hvilket kan være fordelagtigt i forhold til blandt andet at have de internationale finansmarkeders støtte. Desuden er målsætningen om balance på de offentlige finanser samt ingen eller en lav udlands- og statsgæld en af økonomiens balancestørrelser, der er vigtige at have kontrol over for at sikre en langsigtet, sund økonomisk udvikling. Dog kan en bremsning af gældsætningen for enhver pris indebære offentlige nedskæringer og førelsen af en kon- traktiv finanspolitik, der ikke er ideel i en krisetid, da det dæmper den i forvejen lave økonomiske ak- tivitet. Der kan altså konkluderes, at der er flere fordele og ulemper ved Dybvads fire løsningsforslag. Først og fremmest er det en god idé at føre en af Keynes inspireret ekspansiv finanspolitik i den igang- værende krise for at sætte gang i økonomien og beskæftigelsen i samfundet ved hjælp af multipli- katorrunden. Dette kan som Dybvad foreslår indebære en sænkning af skattetrykket på personer og virksomheder samt yderligere investeringer i uddannelse og forskning til fordel for virksomhedernes
Side 6 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 konkurrenceevne. Dog vil mere lempelige regler for adgangen til udenlandsk kvalificeret arbejdskraft ikke umiddelbart nedsætte ledigheden i Danmark om end virksomhedernes produktivitet kan forbed- res som følge af bedre arbejdskraft. Slutteligt vil en målsætning om offentlige finanser i balance samt lav eller ingen udlands- og statsgæld være med til at skabe grobund for en langsigtet, sund økonomisk udvikling i Danmark om end en plan om den strukturelle balance ikke skal effektueres ved førelsen af en kontraktiv finanspolitik under den igangværende lavkonjunktur, da dette kun vil hæmme den øko- nomiske aktivitet, der i forvejen er lav. Notehenvisninger: i Bearbejdet materiale fra fællesdelens tabel 1 ii Data fra bilag B1, figur 2 iii Samfundsstatistik 2011, tabel 16-1: Betalingsbalancens løbende poster iv Samfundsstatistik 2012, tabel 15-1: Den offentlige sektors indtægter og udgifter