Evaluering af Familieprojektet i Projekt Krop, mad og bevægelse i Syddjurs Kommune



Relaterede dokumenter
Midtvejsevaluering af delprojekt 2 i projekt Krop, mad og bevægelse i Syddjurs Kommune

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed

Perspektiver på fysisk aktivitet

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Evaluering Livsstil for familier

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

evaluering af sunde vaner fra barnsben

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

8.3 Overvægt og fedme

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Fra Rund til Sund. - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Lev dit liv med glæde

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr /48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Kommunikation. 19. januar Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony.

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

5.6 Overvægt og undervægt

Sundhedsundersøgelse

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Fedme i et antropologisk perspektiv

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Kost Rygning Alkohol Motion

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Derudover vil der være 2-3 sundhedsplejersker mere tilknyttet projektet, således, at der er geografisk dækning.

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Evaluering af Ung Mor

Guide: Få flad mave på 0,5

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Artikel 1: Energi og sukker

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Den Motiverende Samtale og børn

Guide: Er din krop sund?

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

Fysisk aktivitet som middel til sundhedsfremme - hvordan gør vi?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Evaluering af projektet

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Transkript:

Evaluering af Familieprojektet i Projekt Krop, mad og bevægelse i Syddjurs Kommune Udarbejdet af Pernille Andreassen, ph.d.-studerende Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Sommer 2010

Forord.....s. 3 Præsentation af projekt Krop, mad og bevægelse... s. 4 Præsentation af Familieprojektet. s. 4 Evalueringens formål og metoder...s. 5 Evalueringens resultater...s. 7 Registreringsark: BMI og taljemål....s. 12 Konklusion og anbefalinger.....s. 14 Resume.....s. 19 Litteratur s. 20 Bilag 2

Forord I Danmark har forekomsten af overvægt hos børn og unge igennem flere år været stigende (Mathiessen et al. 2008). I en nyere undersøgelse anslås det, at op mod 20 % af alle danske børn og unge i dag er overvægtige. Heraf kan omkring 4 % karakteriseres som svært overvægtige (Pearson et al. 2005,). Overvægt hos børn og unge betyder øget risiko for sundhedsmæssige, psykiske og sociale problemer (f.eks. Andersen et al 2004), og der er ligeledes stor sandsynlighed for, at overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne med deraf følgende øget risiko for en lang række sygdomme, såsom diabetes, hjerte-karsygdomme og forhøjet blodtryk, foruden forringet livskvalitet og kortere levetid (Froberg et al. 2005, Klarlund 2003, Michaelsen et al 2006, Richelsen et al. 2003). Overvægt blandt børn er således et stort og akut problem i Danmark, både på det personlige og det offentlige plan. Den danske stat har gennem de seneste år ydet området børn og overvægt stadig større opmærksomhed. Det øgede fokus har blandt andet betydet, at der er blevet bevilliget store beløb til kommunale projekter inden for området. Et af disse projekter er projekt Krop, mad og bevægelse, som har haft til formål at forebygge og nedbringe overvægt blandt børn og unge i Syddjurs Kommune ved at skabe sundere bevægelses- og madvaner gennem konkrete lokale initiativer i børnenes hverdag. Denne rapport er den endelige evaluering af delprojekt 2, herefter kaldet Familieprojektet, i projekt Krop, mad og bevægelse. Evaluator vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til børn, forældre, sundhedsplejerske, kostvejledere og projektledere, som har deltaget i evalueringen. Uden deres velvilje og samarbejde ville evalueringen ikke have været mulig. Også tak for godt samarbejde til Pia Kirkegaard og Janus Laust Thomsen på Afdeling for Almen Medicin, Sundhedsvidenskab, AU. Pernille Andreassen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, sommeren 2010 3

Præsentation af projekt Krop, mad og bevægelse Projekt Krop, mad og bevægelse er finansieret af Sundhedsstyrelsen og er en del af satspuljeprogrammet Kommunens plan mod overvægt. Projektet er 3-årigt og startede d. 1. september 2007. Det overordnede mål i projektet har været at forbedre sundheden blandt børn i Syddjurs Kommune ved at: Øge andelen af fysisk aktive Fremme sunde kostvaner Standse/hæmme væksten af overvægtige og koordinere indsatsen i udsatte familier Fastholde vægt/opnå vægttab hos børn, der får tilbud om specifik indsats, samt fastholde vægttab hos børn, der har været i behandling for overvægt Projektet består af tre delprojekter, hvoraf denne rapport kun omhandler delprojekt 2, kaldet Familieprojektet. Præsentation af Familieprojektet Familieprojektet startede i maj 2008 som en specifik indsats over for familier med 1-6- årige børn, der enten var overvægtige eller i risiko for at blive det, med det formål at inddrage hele familien i en ændring af mad- og motionskulturen i familien. Da der i efteråret 2008 ikke kom ret mange henvendelser om deltagelse til Familieprojektet, søgte projektet Sundhedsstyrelsen om lov til at hæve aldersgrænsen til 10 år, hvilket betød en stigning i antallet af interesserede familier. Frem til juni 2010 deltog i alt 43 familier i Familieprojektet. I løbet af projektperioden sprang i alt ni familier fra projektet, primært på grund af manglende overskud og/eller meget svære sociale problemer. De medvirkende familier fik i første omgang besøg af projektsundhedsplejersken, som ved hjælp af motiverende samtale i samarbejde med familien afdækkede behovet for støtte og formulerede en handlingsplan for mulige ændringer i mad- og bevægelsesvaner. Tilbuddet blev tilrettelagt individuelt med nogle gange blot et enkelt og andre gange en række opfølgende besøg hos familien. Derudover var der også mulighed for at få hjælp 4

fra andre personer i teamet bag projektet, som indbefattede en diætist, en fysioterapeut og en familieterapeut. I starten af 2009 opstartede desuden et tilbud til børnene om to timers motion om ugen ved en fysioterapeut på Hornslet Skole. Her blev børnene introduceret for forskellige aktiviteter og bevægelsesmuligheder. Endelig blev der afholdt tre madaftener, hvor en række familier lavede og spiste forskellige retter mad ud fra udleverede opskrifter og ingredienser. Henvisning til projektet skete via praktiserende læger, sundhedsplejen, skolelægen, lærer og pædagoger, der kunne visitere børnene og familierne til behandling. Derudover blev projektet annonceret i pressen samt på kommunens hjemmeside. I praksis blev kun én familie henvist til projektet af deres praktiserende læge, mens de fleste familier blev henvist af en sundhedsplejerske eller selv henvendte sig til projektet på baggrund af annoncering eller fordi de havde hørt om projektet gennem andre deltagere. Yderligere oplysninger om Familieprojektet kan findes på Syddjurs Kommunes hjemmeside:(http://www.syddjurs.dk/portaler/borger/sundhed+og+sygdom/kommunen s+plan+mod+overvægt+-+projekt+krop,+mad+og+bevægelse). Evalueringens formål og metoder Formål Formålet med evalueringen har været at indsamle erfaringer om, hvordan Familieprojektets forskellige aktiviteter har fungeret i praksis, at afdække styrker og svagheder ved projektet, samt undersøge om projektet har haft konkret effekt i forhold til børnenes BMI og taljemål. Dataindsamlingsmetoder Evalueringens dataindsamlingsmetoder er foregået vha. en kombination af interviews med deltagende familier, deltagerobservation ved motiverende samtaler samt brug af registreringsark til at dokumentere børnenes vægt-, højde-, og taljemålsudvikling i løbet af projektperioden. Metoderne beskrives uddybende herunder. 5

Interviews Der er i forbindelse med evalueringen af Familieprojektet blevet foretaget kvalitative, dybdegående interviews med i alt fem familier. Heraf er en af familierne blevet interviewet en enkelt gang, to af familierne blev interviewet to gange med ca. et år mellem første og andet interview, mens de to sidste familier er blevet interviewet i alt tre gange med et halvt år mellem første og andet interview, og et år mellem det andet og tredje interview. Ved at interviewe familierne løbende under og efter deres deltagelse i projektet fik evaluator mulighed for at følge familiernes oplevelse af såvel projektet som livsstilsændringsforløbet over tid; ikke mindst i forhold til, hvordan det gik dem, da de efter et år ikke længere var tilknyttet projektet. Interviewene har især drejet sig om familiernes motivation for og oplevelser med at ændre kost og motionsvaner samt deres erfaringer med Familieprojektet. Deltagerobservation Udover interviews blev der i foråret 2009 foretaget deltagerobservation ved sundhedsplejerskens motiverende samtaler i fem forskellige familier, hvor evaluator overværede samtaler mellem projekt-sundhedsplejersken og familien. Dette gav indblik i samtalernes forløb såvel som indhold. Registreringsark Udover de kvalitative data er der indsamlet data om 37 deltagende børns alder, vægt, højde samt taljemål på registreringsark, som er blevet udarbejdet, udleveret til familierne og indsamlet af Syddjurs Kommune. Analysen af de indsamlede data er dog foretaget af evaluator samt praktiserende læge, lektor og ph.d. Janus Laust Thomsen, AU og SDU. Det skal dog understreges, at resultaterne af registreringsarkene ikke er statistisk signifikante, da kun i alt 37 børn er registrerede. Kvantitative undersøgelser hos så lille en målgruppe indebærer stor statistisk usikkerhed. Ikke desto mindre bruges resultaterne her til at vise projektets effekt for de 37 deltagende børn. 6

Evalueringens resultater Forældresamtaler med sundhedsplejersken Sundhedsplejersken gjorde brug af en kombination af de to samtaleteknikker: Den motiverende samtale og Du bestemmer. Den motiverende samtale er en evidensbaseret samtaleteknik, der ved at hjælpe en person til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil, søger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil (Miller & Rollnick 1991). Grundlæggende for metoden er, at motivationen til forandring skal komme fra personen selv og ikke påduttes af en sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelles rolle er i denne sammenhæng gennem samtale at hjælpe personen til at konkretisere sine personlige værdier og mål (Mabeck 2005). Du bestemmer-samtaleteknikken er ligeledes baseret på principper om, at den enkelte person har retten til at vurdere frit og træffe sine egne valg. Den sundhedsprofessionelle stiller sig til rådighed som samtalepartner for personen og fungerer som katalysator for dennes vurderinger og beslutninger. Den sundhedsprofessionelle afstår fra at komme med vurderinger og gode råd. Formålet med metoden er, at deltagende personer gør sig klart, hvad de selv forstår ved begrebet sundhed og drager konsekvensen af det. Dette indebærer, at hver enkelt finder frem til, hvad han/hun får det godt af, og beslutter sig for, hvad han/hun evt. vil gøre for at opnå det. I processen kan personen benytte den sundhedsprofessionelle som guide eller sparringspartner, som han/hun selv har behov for det (Arborelius 1993). Sundhedsplejersken i Familieprojektet foretog primært samtaler med deltagere i projektet i disses egne hjem med enten én eller begge forældre og med eller uden det deltagende barn/børns og disses søskendes tilstedeværelse. De konkrete samtaler, der blev overværet af evaluator, var præget af en uformel og venskabelig stemning, og af at sundhedsplejersken i høj grad tog udgangspunkt i familiernes individuelle problemer, ressourcer og muligheder. Samtalerne bestod først og fremmest af sundhedsplejerskens spørgsmål til familierne om, hvilke mål de havde sat sig (evt. sammen med sundhedsplejersken under sidste møde), hvorvidt de havde nået dem 7

og hvorfor/ikke. Derudover bestod samtalerne dels af small talk og/eller snak om familiernes generelle livssituation, hvilket satte familiernes kost- og motionsvaner ind i en større kontekst. Derudover bidrog sundhedsplejersken med konkrete oplysninger om kost og motion samt forslag og oplysninger til familierne, f.eks. om hvilke motionstilbud, der var tilgængelige i nærområdet Dog lod sundhedsplejersken altid i sidste ende familierne selv bestemme, hvilke nye mål de evt. ville prøve at opnå. Derudover gav sundhedsplejersken også familierne ros og anerkendelse for de ændringer, de evt. havde foretaget. De interviewede forældre udtrykte generelt meget stor tilfredshed med sundhedsplejerskens besøg. Det, som familierne især fremhævede, at sundhedsplejersken bidrog med, var dels konkret viden, og dels motivation og inspiration, hvilket uddybes herunder. Samtalerne blev for det første fremhævet positivt pga. de helt konkrete informationer, sundhedsplejersken kunne give familierne, for eksempel i forhold til hvilke fødevareprodukter, der er sunde for børn at spise, hvor store mængder mad et barn på en given alder skal spise, overblik over hvilke idrætsmuligheder, der er i nærmiljøet, samt hvor man skal henvende sig for at blive tilmeldt disse. For det andet og for de fleste familiers vedkommende var dette det vigtigste ved samtalerne blev sundhedsplejerskens besøg rost pga. deres motiverende og inspirerende virkning. Én familie fortalte, at alene det, at de vidste, at de regelmæssigt skulle mødes med sundhedsplejersken var en motivation i sig selv. Det var godt for denne familie at blive holdt lidt fast i, som moderen udtrykte det. Derudover mente de forældre, der også havde deres børn med til samtalerne, at sundhedsplejersken qua sit fag havde et rigtig godt tag på børn, som én sagde, og var god til at forklare børnene tingene på en måde, så de dels forstod det og dels ikke følte sig forkerte. En mor fortalte, at hendes barn på grund af samtalerne med sundhedsplejersken ligefrem selv var begyndt at gå meget op i, om hvorvidt det de spiste i familien var sundt eller ej og opfordrede til at familien skulle bevæge sig mere sammen. Flere forældre fremhævede desuden, at de 8

følte, at de kunne spørge sundhedsplejersken om alt, og at der ikke fandtes dumme eller pinlige spørgsmål i dette forum. Endelig påpegede en mor, at det var meget motiverende og inspirerende, når sundhedsplejersken fortalte om, hvad andre familier havde haft succes med at prøve i forhold til at ændre kost- og motionsvaner, fordi det var rart at høre, hvad der har virket for andre i samme situation, som hun sagde. Alle familierne foretog efter eget udsagn allerede efter én eller få samtaler med sundhedsplejersken flere ændringer på kost- og/eller motionsområdet. En mor, som efter en enkelt samtale med sundhedsplejersken, havde ændret betydeligt på familiens kost og blandt andet introduceret mere fuldkorn og flere light produkter, udtrykte sin tilfredshed således: [Hun] er skidegod, når hun kommer ud og lægger kortene på bordet og siger Jeg kommer ikke her med en mirakelkur, men for at råde og vejlede. Hun fortæller ikke, hvad vi skal gøre. Hun stiller nogle spørgsmål og får os selv til at sige, hvad vi kan gøre, ikke. Flere familier udtrykker ligeledes tilfredshed med, at sundhedsplejersken ikke dikterer, hvad de skal ændre, men at de selv er med til at finde løsninger, samt at sundhedsplejersken ikke, som nogen havde frygtet, ville have familierne til at droppe alle mindre sunde madvarer til fordel for udelukkende sunde madvarer. Derudover påpegede flere, at de selv sorterede i de råd og ideer, de blev præsenteret for, og tog dem til sig, som de følte, de kunne bruge. Det gjorde ændringerne overskuelige for dem. Stort set alle de interviewede familier udtrykte som det eneste aber dabei i forhold til samtalerne, at et år med samtaler ikke var længe nok, og at forløbet gerne måtte vare endnu længere. Selvom familierne alle havde foretaget og fastholdt mange ændringer på kost- og motionsområdet (se uddybelse af dette i et senere afsnit), savnede flere af dem den fornyede motivation og inspiration samtalerne med sundhedsplejersken gav dem, og de udtrykte derfor et ønske om opfølgning på samtalerne over længere tid. Evt. bare hvert halve år og evt. per telefon eller mail, som flere foreslog. Diætist og familieterapeut Kun en enkelt af de interviewede familier havde haft besøg af den til projektet tilknyttede diætist, hvilket ikke havde været nogen videre succes. Dels havde familien følt, at 9

diætisten havde prøvet at pådutte dem en facitliste for, hvilke ændringer de skulle indføre i deres kost, og dels havde diætisten gjort brug af den omdebatterede bog Kernesund familie Sådan! (Mauritson 2007), hvis råd den involverede familie ikke stolede på. Derudover havde en enkelt familie haft besøg af den til projektet tilknyttede familieterapeut, hvilket havde været fint nok, som moderen udtrykte det. Dog syntes familien, at terapeuten havde været for psykologiserende og havde gjort for stort et nummer ud af, hvilke problemer, der kunne ligge til grund for overvægten i familien, i forhold til hvordan familien selv så problemet. Ugentligt gymnastikhold Det af projektet udbudte ugentlige gymnastikhold i Hornslet var populært hos den ene af familierne, som benyttede sig af det. To af de interviewede familier havde ikke hørt om tilbuddet, og for to andre familier lå tilbuddet for langt væk fra deres bopæl til, at de følte, de kunne få en dagligdag til at hænge sammen med den transport, det ville indebære at deltage i tilbuddet. Hvis tilbuddet havde været tættere på deres bopæl, ville de gerne have deltaget. Madaftener Der blev afholdt 3 madaftener i løbet af projektet, hvor alt i alt 20 familier deltog. Lederen af disse aftener var uddannet på VIA University College i Ernæring og Sundhed, med speciale i Human Ernæring. På disse aftener samledes mellem 4 og 8 inviterede familier i et skolekøkken i kommunen og lavede under ledelse af en hver især forskellige retter mad ud fra udleverede opskrifter og ingredienser. Maden blev derefter spist i fællesskab. Disse aftener var meget populære hos de familier, der deltog i dem. Af de fem interviewede familier havde to af familierne deltaget i madaftenerne og været meget begejstrede for dette. Den ene familie fortalte, at de mange gange siden havde brugt de opskrifter, de havde fået udleveret til den madaften, de deltog i, da opskrifterne både var nemme og velsmagende for såvel voksne som børn. Generel holdning til projektet blandt de interviewede familier 10

Alle fem interviewede familier var meget glade for at være med i projektet og havde fået både inspiration og motivation ud af det. Deres mål med at deltage i projektet syntes generelt at være at finde en gylden middelvej, dvs. at finde en måde at integrere en sundere kost og mere motion i hverdagen på, men samtidig have plads til at synde, som en mor kaldte det og ikke give afkald på f.eks. fredagsslik eller en is i sommervarmen. De ønskede, at deres børn i fremtiden ville finde en balance mellem det sunde og det usunde, forstået på den måde, at børnene ville dyrke motion og spise sundt i hverdagen, men stadig også have plads til at leve ind i mellem, som en mor sagde, dvs. at nyde slik, kage o. lign. og ikke blive fanatiske, hvilket flere familier betonede som noget meget negativt. Jeg tror ikke, det er sundt at være alt for sund, sagde en mor for eksempel. Familierne fremhævede samtalerne med sundhedsplejersken som det mest givende ved projektet. De to af familierne som havde deltaget i madaftenerne havde dog også været meget glade for disse. Ændringer i mad- og motionsvaner som følge af projektet Alle de interviewede familier havde foretaget ændringer i deres mad- og motionsvaner, som følge af deres deltagelse i projektet. Det var mest på madområdet, der var sket ændringer. Én familie havde fået inspiration fra sundhedsplejersken til at få mange flere frugter og grøntsager ind i familiens daglige kost, samt skåret ned på deres slik- og junkfood forbrug. To andre familier nævnte, at det især var ændringer i portionsstørrelserne til børnene noget som sundhedsplejersken havde påpeget og forklaret for dem der havde betydet, at deres børn ikke havde taget yderligere på, siden deltagelse i projektet. Derudover var man i fire af familierne begyndt at snakke mere med børnene om sundhed og om madens og motionens indflydelse herpå. Ændringerne på mad- og motionsområdet var blevet en naturlig del af hverdagen, fortalte flere. Ikke desto mindre ville flere af familierne meget gerne have mere opfølgning efter projektets afslutning i form af flere samtaler med sundhedsplejersken, dels for at fastholde de allerede effektuerede ændringer, men også for at kunne foretage flere og nye ændringer i en sundere retning fremover. 11

Registreringsark: BMI og taljemål Som nævnt i indledningen deltog i alt 37 børn i undersøgelsen. Af de 37 børn var de 14 drenge, og de resterende 23 var piger. Børnene er født mellem 1998 og 2005. Børnene var således mellem 5 og 12 år gamle, mens de deltog i projektet. De deltog mellem 4 og 20 måneder i projektet. I gennemsnit deltog børnene og deres familier i projektet i knap 10 måneder. Børnene som deltog i Familieprojektet blev målt, vejet og fik målt taljeomfang, når de startede i projektet og igen, når de og deres familie blev sluset ud af projektet. Resultaterne af disse målinger bliver præsenteres i det følgende og viser, hvordan det er gået de 37 børn i projektet ift. højde, vægt, BMI og taljemål. BMI BMI er en forkortelse af Body Mass Index og udregnes ved at dividere vægt i kilo med højde gange højde i meter. For voksne findes der nogle enkle BMI-grænser (Under 18,5: Undervægtig. 18,5 24,9: Normalvægtig. 25 29,9: Overvægtig. Over 30: Fed (WHO 2000)). BMI for børn udregnes på samme måde som for voksne, men resultatet tolkes anderledes. I stedet for at bruge fastlagte grænser som hos voksne, benytter man BMI procentfraktil. Man er nødt til at benytte denne metode, da mængden af kropsfedt både er afhængigt af barnets alder og køn. Det normale er, at BMI værdien stiger i det første leveår. Herefter falder BMI værdien, indtil barnet fylder 5 år, hvorefter den igen vil begynde at stige. Det er grunden til, at man ikke kan se på BMI værdien alene, men i stedet er nødt til at se på BMI værdien sammenlignet med andre børn af samme køn og alder. Det gør man ved at benytte den såkaldte BMI procentfraktil (bilag 1 og 2). Er barnet normalvægtig, skal det ligger mellem 5 og 85 procentfraktilen. Ligger BMI værdien under 5 % fraktilen er barnet undervægtigt. Ligger BMI værdien mellem 85 % og 95 % fraktilen er der risiko for overvægt, og er BMI værdien over 95 % fraktilen er barnet overvægtigt (Cole et al. 2000). Børnenes gennemsnitlige højde, da de startede i projektet, var 134,3 cm og da de afsluttede projektet, var de i gennemsnit 139,3 cm høje. Børnenes gennemsnitlige vægt, 12

da de startede i projektet, var 39,1 kg og ved deres afsluttende vejning var vægten i gennemsnit 42,5 kg. Børnene er således i snit vokset 5 cm i højden og har taget 2,4 kg på. Den gennemsnitlige BMI for børnene i Familieprojektets første måling lød på 21,2, mens den gennemsnitlige BMI for anden måling var på 21,4. Begge tal ligger højt tal for børn i denne aldersgruppe (over 90 procentfraktilen). Den lille stigning på 0,15 i børnenes BMI er dog ikke signifikant (95 % CI: -0,43 0,13; p=0,296) og må derfor anses for at være uden betydning. Set hver for sig er drengenes BMI steget fra 21,4 til 21,8, mens pigernes BMI gennemsnitligt for både første og anden måling er på 21,1. For begge køn gælder det, at deres aldersgruppe normalt forventes at stige ca. 0,5 per år (se bilag 1 og 2). Det vil således sige, at BMI en hos de børn, der har deltaget i Familieprojektet, er steget noget mindre, end man kan forvente for børn i deres aldersgruppe. Som tidligere bemærket, er der dog tale om et for lille et antal deltagere til, at man kan tale om signifikante ændringer. Taljemål En anden måde at måle overvægt på er ved at måle taljen. Hvis taljemålet er over 80 cm. for voksne kvinders vedkommende og over 94 cm. for voksne mænds vedkommende er der grund til at passe på vægten, da det er fedtet omkring maven det såkaldte abdominale fedt der især er sundhedsfarlig. Ligesom det er tilfældet med BMI er taljemål for børn noget mere kompliceret at tolke end taljemål for voksne (se bilag 3) (se desuden Baker et al. 2010). Børnenes taljemål, da de startede i projektet var i gennemsnit 74,5 cm, mens det, når de var færdige i projektet var 75,5 cm i gennemsnit. Dvs. at børnenes taljemål i snit er vokset med 1 cm under projektperioden. Både drenge og piger ligger højt; de fleste over 90 % percentilen, både før og efter projektet. Igen er stigningen dog ikke signifikant (95 % CI: -2,5 0,5; p=0,184). Som det også var tilfældet med børnenes BMI må der tages højde for, at det er forventeligt, at taljemålet stiger. Som man kan se ud fra bilag 3, forventer man, at den 13

aldersgruppe projektet har beskæftiget sig med vokser omkring 3 cm i taljemål om året. Da børnene i projektet kun er vokset 1 cm. under projektperioden, som gennemsnitligt lå på 10 måneder, kan man sige, at deres taljemål er steget noget mindre, end man normalt forventer for aldersgruppen. Alt i alt kan man ud fra børnenes BMI og taljemål konkludere, at det ser ud til, at børnene vokser mere i højden end de tager på i forhold til deres aldersgruppe. Ser man på de enkelte deltagende børn ser man desuden at nogle af børnene har tabt sig eller bibeholdt deres startvægt, mens andre har taget på. I gennemsnit ser det dog ud til at børnene har tabt sig. Det skal dog endnu engang fremhæves, at 37 børn dog for lille et antal til, at man kan tale om signifikante ændringer. Konklusion og anbefalinger Konklusion Herunder fremhæves i punktform de væsentligste resultater og erfaringer fra Familieprojektet i Syddjurs Kommune. Der er generelt stor tilfredshed med projektet blandt de interviewede forældre i familieprojektet, især i forhold til sundhedsplejerskens besøg. Familierne fremhæver, at sundhedsplejersken især bidrager med konkret viden om mad og motion, samt med motivation og inspiration. Da deltagerne i familieforløbet er en forskelligartet gruppe med forskellige ønsker og behov, synes de motiverende samtalers fleksibilitet og individuelle fokus at være en stor styrke. Derudover ser det ud til, at Du bestemmer/den motiverende samtales principper stemmer godt overens med det forhold, at familierne ikke bryder sig om påbud og facitlister, men gerne selv være medbestemmende i ændringsprocessen. Interviews med fem af de deltagende familier viser, at familierne efter eget udsagn har foretaget større eller mindre ændringer i en sundere retning i forhold til deres mad- og motionsvaner, samt fastholdt disse ændringer efter projektets afslutning. 14

Den gennemsnitlige BMI for børnene i Familieprojektets første måling lød på 21,2, mens den gennemsnitlige BMI for anden måling var på 21,4. Begge tal ligger højt tal for børn i denne aldersgruppe. Den lille stigning på 0,15 i børnenes BMI er dog ikke signifikant. Dog er børnenes BMI steget noget mindre, end man kan forvente for børn i deres aldersgruppe. Der er dog tale om for lille et antal deltagere til, at man kan tale om signifikante ændringer. Børnenes taljemål, da de startede i projektet var i gennemsnit 74,5 cm, mens det, når de var færdige i projektet var 75,5 cm i gennemsnit. Dvs. at børnenes taljemål i snit er vokset med 1 cm under projektperioden. Både drenge og piger ligger højt, både før og efter projektet. Igen er stigningen dog ikke signifikant Det er forventeligt at børn i denne aldersgruppe vokser omkring 3 cm i taljemål om året. De deltagende børns taljemål er således steget noget mindre, end man normalt forventer for aldersgruppen. Alt i alt kan man ud fra børnenes BMI og taljemål konkludere, at det ser ud til, at børnene vokser mere i højden end de tager på i forhold til deres aldersgruppe. Det skal dog endnu engang fremhæves, at 37 børn dog for lille et antal til, at man kan tale om signifikante ændringer. Specifikke anbefalinger Det ser ud til, at de deltagende familier gerne vil have tilbudt motion i forbindelse med projektet, men at tilbuddet skal ligge i lokalområdet, for at de kan finde tid til det. Som f.eks. evalueringen af Startspringet i Syddjurs Kommune har vist, synes lokale motionstilbud stilet specielt til overvægtige børn at fungere godt (Andreassen 2008). Derfor bør det overvejes, om det er muligt at tilbyde de deltagende børn motion tættere på deres bopæl. Andre lignende projekter (f.eks. Sunde vaner fra barnsben i Vejle Kommune (Andreassen 2009) samt Rend og hop i Varde Kommune (Lund 2009)) har gode 15

erfaringer med, at deltagende forældre har mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden. Mange forældre i de nævnte projekter finder det meget inspirerende og motiverende. Det bør overvejes, om dette også kunne være en mulighed i Syddjurs Kommune. Derudover har der i de ovenfor nævnte projekter også været succes med løbende at holde foredrag for forældrene i projektet; f.eks. om opdragelse og grænsesætning, samt kost og motion, med eksperter inden for de forskellige områder. Det bør overvejes, om dette også kunne være en mulighed i Syddjurs Kommune. Det bør overvejes, hvordan og i hvor høj grad man fra projektets side anbefaler lightprodukter. Selvom der langt fra er enighed på området, viser en række undersøgelser for det første, at mange, der skifter til light produkter, blot spiser ekstra store portioner af lightprodukterne, og så hjælper det ikke på vægten, foruden at lightprodukter, såsom mayonnaise og chips, ofte stadig indeholder betydelige mængder fedt. For det andet er der stor uenighed om, hvorvidt sødestoffer medfører helbredsmæssige risici. Der findes mange forskellige sødemidler, emulgeringsstoffer, smagsforstærkere, farvestoffer osv., der fyldes i lightprodukter for at kompensere for det lavere sukker- eller fedtindhold, og da disse ofte er kunstigt fremstillet, tvivler mange sundheds- og kosteksperter på, om kroppen overhovedet har godt af dem (se f.eks. http://www.altomkost.dk). Det bør overvejes, hvordan man fremover bedst kan rekruttere familier til lignende projekter, da rekrutteringen til projektet først tog fart, da man udvidede den omfattede aldersgruppe fra 1-6 år til 1-10 år. Derudover blev kun én familie henvist til projektet af deres praktiserende læge. Det vil være en fordel i forhold til fremtidige projekter at undersøge, hvordan man i højere grad kan anspore de praktiserende læger til at henvise relevante familier. Generelle anbefalinger 16

Denne og andre evalueringsprocesser (se ovenfor)har givet anledning til følgende mere generelle betragtninger i forhold til, hvad man skal være opmærksom på, når man har til hensigt at skabe sundhedsfremmende adfærdsændringer hos en befolkningsgruppe. Flere videnskabelige artikler viser at motiverende samtaler har god effekt på folks sundhedsadfærd (se f.eks. DiMarco et al. 2009). Det lader da også til, at familierne i familieprojektet har været godt hjulpet på vej af de motiverende samtaler med sundhedsplejersken. Spørgsmålet melder sig dog om, hvorvidt samtale i en begrænset periode alene er nok til at motivere til så omfattende forandringer som ændring af kost- og motionsvaner. Det anbefales derfor at undersøge muligheden for, at samtalerne kunne fortsætter over en længere periode, da det ser ud til at effekten af samtalerne ellers i større eller mindre grad svækkes hos familierne over tid. Erfaring fra flere projekter viser, at overvægtige børn ofte har negative tanker om og stort fokus på eget udseende og egen (manglende) fysiske formåen, og at mange af børnene derfor længes efter et frirum, hvor de kan fokusere på noget andet (se f.eks. Lund 2008). I en undersøgelse af brugen af fysisk aktivitet som terapi i forhold til anorektikere, konkluderes det, at fysiske aktiviteter, der bygger på relationer til andre, som ikke er resultatorienterede og som er uforudsigelige, kan reducere anorektikeres negative opmærksomhed på egen krop. Derimod kan aktiviteter, der er præget af individualitet, som er resultatorienterede, og som er forudsigelige, fremprovokere deltagernes negative opmærksomhed på egen krop (Duesund & Skåderud 2003). Noget tilsvarende kunne være gældende for overvægtige personer, hvorfor kommende projekter anbefales at have dette med i overvejelserne i forhold til motionstilbud. Det skal pointeres, at al erfaring viser, at livsstilsændringer hos både børn og voksne tager tid. Derfor må man regne med, at det vil kræve megen tid, hvis man i et projekt som dette skal lykkes med at hjælpe familier med overvægtige børn til en sundere kost- og motionsadfærd. Det kan være en træg proces, idet gamle, 17

indgroede vaner skal erstattes af nye. Derfor bør man for det første ikke forvente, at der hos alle deltagerne sker store ændringer, der medfører store resultater lige med det samme. For det andet bør det overvejes, hvordan man bedst muligt fra projektets side kan arrangere opfølgning til / udslusning fra projektet, så familierne ikke pludselig slippes helt. Endelig bør det overvejes om projektets succesfulde aktiviteter kan integreres som løbende tilbud i kommunen, således at projektets ressourcer og erfaringer ikke går tabt ved projektets udløbsdato. På et mere overordnet niveau skal det bemærkes, at det tyder på, at projekter, som søger at fremme sundheden ved udelukkende at fokusere på ændringer hos enkeltindivider for det første gør sig skyldige i et forenklet syn på overvægt, der overser, at overvægt er et komplekst fænomen, som også er samfundsforskyldt (se f.eks. Forebyggelseskommissionen 2009). For det andet løber man en risiko for, at interventionen kommer til at anspore til skyld og skam hos enkeltindivider (Thing 2005). Begge forhold kan muligvis undgås ved i højere grad at tænke sundhed på et mere makropolitisk niveau, dvs. at forsøge at skabe nogle institutionelle og strukturelle rammer, som mere indirekte får en betydning for befolkningens sundhed. Således kunne sundhedsfremmende projekter i fremtiden i højere grad tænkes at forsøge at sikre flere muligheder for fysisk aktivitet i f.eks. byrummet, i børnehaven og i skolen samt lægge højere skatter og afgifter på sukkerholdige og fede madvarer. Dette kræver dog til dels en større politisk og økonomisk intervention, end hvad der er muligt på kommunalt plan. 18

Resume Evalueringens hovedpointer fremhæves herunder i punktform: Familieprojektet i Syddjurs Kommune kørte fra 1. september 2007 til 1. september 2010 med det formål at ændre mad- og motionskulturen hos familier med overvægtige børn i alderen 1-10 år. I alt deltog 43 familier i projektet. Familierne blev tilbudt samtaler med en sundhedsplejerske, en diætist, en fysioterapeut og en familieterapeut. Derudover blev børnene tilbudt to timers ugentlig motion ved en fysioterapeut, og der blev afholdt tre madaftener for hele familien. Alle fem interviewede familier fremhævede og var meget begejstrede for samtalerne med sundhedsplejersken, som bidrog med at give dem konkret viden om mad og motion, samt ikke mindst med motivation og inspiration til at foretage ændringer. Alle fem interviewede familier havde efter eget udsagn foretaget større eller mindre ændringer på mad- og motionsområdet i løbet af projektperioden, samt fastholdt dette efter ophør med deltagelse i projektet efter et år. Alt i alt kan man ud fra børnenes BMI og taljemål konkludere, at det ser ud til, at børnene vokser mere i højden, end de tager på set i forhold til deres aldersgruppe. Ser man på de enkelte deltagende børn, ses det, at nogle af børnene har tabt sig eller bibeholdt deres startvægt, mens andre har taget på. Det skal dog endnu engang fremhæves, at 37 børn dog for lille et antal til, at man kan tale om signifikante ændringer. 19

Litteratur Andersen, L. B. et al.(2004). The relationship between physical fitness and clustered risk, and tracking of clustered risk from adolescence to young adulthood: Eight years follow-up in the Danish Youth and Sport Study. I: The International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, http://www.ijbnpa.org/content/1/1/6. Andreassen, P. (2008). Evaluering af Startspringet i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune. Andreassen, P. (2009). Sunde vaner fra barnsben. Midtvejsevaluering. Vejle Kommune. Arborelius, E. (1993). Du bestemmer. En anderledes sundhedsvejledning, Ringkøbing: Ringkjøbing Amtskommune. Baker, J.L., et al (2010). Evolution of the Overweight/Obese Child Practical Tips for the Primary Health Care Provider: Recommendations from the Childhood Obesity Task Force of the European Association for the Study of Obesity (Review article). I: The European Journal of Obesity, vol. 3, pp. 131-137 Cole, T. J. et al.: Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: International Survey. I: British Medical Journal 320. S. 240-3. 2000. DiMarco, I. D. et al (2009). The use of motivational interviewing techniques to enhance the efficacy of guided self-help behavioral weight loss treatment. I: Eating Behaviors, vol. 10, issue 2, pp. 134-136. Duesund, L., & Skårderud, F. (2003). Use the body and forget the body: Treating anorexia nervosa with adapted physical activity. I: Clinical Child Psychology and Psychiatry, 8 (1), 53-72. Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere: Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Tilgængelig på: http://www.forebyggelseskommissionen.dk Froberg, K. et al. (2005). Mini Review: Physical activity and fitness and its relations to cardiovascular disease risk factors in children. I: International Journal of Obesity, 29: 34-S39. http://www.altomkost.dk Klarlund, B. (2003). Recept på motion: Motion som forebyggelse. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Lund, O. (2008). Rend og Hop Vi si r stop! Et sundhedsprojekts bestræbelser på at skabe bedre betingelser for det sunde liv i Varde kommune. Varde Kommune. 20

Mabeck, C.E.(2005). Introduktion til Den motiverende samtale. Munksgaard. Mathiessen, J. et al. (2008). Prevalence and trends in overweight and obesity among children and adolescents in Denmark. I: Scandinavian Journal of Public Health, marts 2008, vol. 36, no. 2, s. 153-160. Mauritson, N. (2007). Kernesund familie sådan! Politikens Forlag. Michaelsen, K. F. et al. (2006) Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge. I: Ugeskrift for læger, 162: 172-175. Miller, W. B. & S. Rollnick (1991). Motivational Interviewing. Preparing People to Change Addictive Behaviors. Guilford. Pearson, S. et al.(2005). Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden 1947-2003. I: Ugeskrift for læger, 167: 158-62. Richelsen, B. et al. (2003). Den danske fedmeepidemi: Oplæg til en forebyggelsesindsats. Danmark: Ernæringsrådet. Thing, L.(2005): Motion på recept er en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion som behandling i velfærdsstaten. Idrottsforum. http://www.idrottsforum.org/articles/thing/thing050419.pdf 21

Bilag Bilag 1 22

Bilag 2 23

Bilag 3 24