Midtvejsevaluering af delprojekt 2 i projekt Krop, mad og bevægelse i Syddjurs Kommune

Transkript

1 Midtvejsevaluering af delprojekt 2 i projekt Krop, mad og bevægelse i Syddjurs Kommune Udarbejdet af Pernille Andreassen, ph.d.-studerende Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

2 Indledning....s. 3 Projekt Krop, mad og bevægelse. s. 3 Delprojekt 2: Familieprojektet. s. 4 Evalueringens formål og metoder...s. 5 Observation af motiverende samtaler..s. 5 Forældreinterviews..s. 6 Foreløbige konklusioner og anbefalinger...s. 8 Litteratur s. 10 2

3 Indledning I Danmark har forekomsten af overvægt hos børn og unge igennem flere år været stigende. I en nyere undersøgelse anslås det, at op mod 20 % af alle danske børn og unge i dag er overvægtige. Heraf kan omkring 4 % karakteriseres som svært overvægtige (Pearson et al. 2005). Overvægt hos børn og unge betyder øget risiko for sundhedsmæssige, psykiske og sociale problemer (Andersen et al 2004), og der er ligeledes stor sandsynlighed for, at overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne med deraf følgende øget risiko for en lang række sygdomme, såsom diabetes, hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk, foruden forringet livskvalitet og kortere levetid (Froberg et al. 2005, Klarlund 2003, Michaelsen et al 2006, Richelsen et al. 2003). Krop, mad og bevægelse er et projekt, der skal forebygge overvægt blandt børn og unge i Syddjurs Kommune. Formålet med projektet er at skabe sundere bevægelses- og madvaner gennem konkrete lokale initiativer i børns hverdag. Denne rapport er en midtvejsevaluering af delprojekt 2 (også kaldet Familieprojektet) i projekt Krop, mad og bevægelse, hvor en række foreløbige resultater fremlægges. Derudover gives en række anbefalinger til projektets videre forløb. Projekt Krop, mad og bevægelse Projekt Krop, mad og bevægelse er finansieret af Sundhedsstyrelsen, og er en del af satspuljeprogrammet "Kommunens plan mod overvægt". Projektet er 3-årigt og startede d. 1. september Det overordnede mål i projektet er at forbedre sundheden blandt børn i Syddjurs Kommune ved at: Øge andelen af fysisk aktive Fremme sunde kostvaner Standse/hæmme væksten af overvægtige og koordinere indsatsen i udsatte familier 3

4 Fastholde vægt/opnå vægttab hos børn, der får tilbud om specifik indsats samt fastholde vægttab hos børn, der har været i behandling for overvægt Projektet består af tre delprojekter, hvoraf denne rapport kun omhandler delprojekt 2, kaldet familieprojektet. Delprojekt 2: Familieprojektet Familieprojektet startede i maj 2008 som en specifik indsats over for familier med 1-6- årige børn, der enten var overvægtige eller i risiko for at blive det, med det formål at inddrage hele familien i en ændring af mad- og motionskulturen i familien. Da der i efteråret 2008 ikke kom ret mange henvendelser til familieprojektet, søgte projektet Sundhedsstyrelsen om lov til at hæve alderen til 10 år, hvilket har betydet en stigning i antallet af interesserede familier. I januar 2009 var omkring 16 familier henvist til projektet. De medvirkende familier får i første omgang besøg af projektsundhedsplejersken, som i samarbejde med familien afdækker behovet for støtte og formulerer en handlingsplan for mulige ændringer i mad- og bevægelsesvaner. Tilbuddet tilrettelægges individuelt med nogle gange enkelte og andre gange en række opfølgende besøg hos familien. Derudover er der også mulighed for at få hjælp fra andre personer i teamet bag projektet, f.eks. en diætist, en fysioterapeut og/eller en familieterapeut. Der er desuden i starten af 2009 opstartet et tilbud til børnene om to timers motion om ugen ved en fysioterapeut på Hornslet Skole. Her vil børnene blive introduceret for forskellige aktiviteter og bevægelsesmuligheder. Henvisning til projektet sker via praktiserende læger, sundhedsplejen, skolelægen, lærer og pædagoger, der kan visitere børnene og familierne til behandling. Yderligere oplysninger om delprojektet kan findes på Syddjurs Kommunes hjemmeside ( +overvægt+-+projekt+krop,+mad+og+bevægelse). 4

5 Evalueringens formål og metoder Der er i forbindelse med evalueringen af delprojekt 2 blevet foretaget interviews med fire familier 1, heraf er to af familierne blevet interviewet to gange med ca. et halvt år mellem første og andet interview. Interviewene har især drejet sig om familiernes motivation for og oplevelser med at ændre kost og motionsvaner samt deres erfaringer med familieprojektet. I løbet af 2010 vil der blive foretaget afsluttende interviews med de deltagende familier. Denne metode giver mulighed for at følge familiernes oplevelse af livsstilsændringsforløbet over tid; også i forhold til, hvordan det går dem, når de ikke længere er tilknyttet projektet. Udover interviews er der i foråret 2009 foretaget deltagerobservation ved motiverende samtaler i tre forskellige familier, hvor evaluator overværede samtaler mellem projektsundhedsplejersken og familien. Dette gav indblik i såvel samtalernes forløb som indhold. Interviewene og deltagerobservationen ligger til grund for omfattende og endnu ikke færdigbearbejdet data. Resultaterne i denne midtvejsrapport bør derfor anses for at være foreløbige. Derudover vil der i den endelige evaluering blive foretaget analyse af registreringsark med børnenes BMI, mv., som er blevet udarbejdet, udleveret til familierne og indsamlet af Syddjurs Kommune. Observation af motiverende samtaler Evaluator har overværet tre motiverende samtaler mellem forældre og sundhedsplejerske. Den motiverende samtale er en evidensbaseret samtaleteknik, der ved at hjælpe en person til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil, søger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil (Miller & Rollnick 1991). Grundlæggende for metoden er, at motivationen til forandring skal komme fra personen selv og ikke påduttes af en sundhedsprofessionel. I stedet er det personens opgave, ikke den 1 På grund af manglende tilmeldte familier i projektets opstartsfase samt graviditetsrelateret sygdom hos evaluator deltager indtil videre kun fire familier i interviewundersøgelsen, hvor evalueringsdesignet oprindeligt lagde op til fem familier. En sidste familie vil søges inddraget i evalueringen i foråret

6 sundhedsprofessionelles, at formulere og finde en løsning på patientens ambivalente indstilling. Den sundhedsprofesionelles rolle er således gennem samtalen at hjælpe personen til at konkretisere sine personlige værdier og mål (Mabeck 2005). De konkrete samtaler, der blev overværet, var præget af, at sundhedsplejersken i høj grad tog udgangspunkt i familiernes individuelle problemer, ressourcer og muligheder. Samtalerne bestod først og fremmest af sundhedsplejerskens spørgsmål til familierne om, hvilke mål de havde sat sig (evt. sammen med sundhedsplejersken under sidste møde), hvorvidt de havde nået dem og hvorfor / ikke. Derudover bestod samtalerne dels af small talk og/eller snak om familiernes generelle livssituation, hvilket satte familiernes kost- og motionsvaner i et bredere perspektiv. Derudover bidrog sundhedsplejersken med konkrete oplysninger om kost og motion samt forslag til familierne. Dog lod sundhedsplejersken altid i sidste ende familierne selv bestemme, hvilke nye mål de evt. ville prøve at opnå. Derudover gav sundhedsplejersken også familierne ros og anerkendelse for de ændringer, de evt. havde foretaget. En grundigere analyse af motivationssamtalerne vil blive foretaget i den endelige evaluering. Forældreinterviews Fire familier er foreløbigt med til interviews/deltagerobservation. Resultaterne af interviews og deltagerobservation er omfattende og vil blive uddybet i den endelige evalueringsrapport. Kort fortalt var alle fire familier i det indledende interview glade for at være med i projektet og håbede at få både inspiration og motivation ud af det. Deres mål med at deltage i projektet synes generelt at være at finde en gylden middelvej, dvs. finde en måde at integrere en sundere kost og mere motion i hverdagen, uden at denne hverdag skal forandres alt for meget, og uden at de skal give afkald på f.eks. fredagsslik. De ønsker, at deres børn i fremtiden vil finde en balance mellem en sund og en usund livsstil, forstået på den måde, at børnene vil dyrke motion og spise sundt i hverdagen, men stadig 6

7 også have plads til at leve ind i mellem, dvs. at nyde slik, kage o. lign. og ikke blive fanatiske. Forældrene udtrykte generelt stor tilfredshed med familieprojektet. Især blev samtalerne med sundhedsplejersken fremhævet som noget positivt. Samtalerne med sundhedsplejersken blev fremhævet positivt dels pga. de konkrete informationer, sundhedsplejersken kunne give familierne (for eksempel om hvilke morgenmadsprodukter er sunde at spise), samt at sundhedsplejersken ikke, som nogen havde frygtet, ville have familierne til at droppe alle mindre sunde madvarer til fordel for udelukkende sunde madvarer. Det, som familierne fremhæver at sundhedsplejersken bidrager med, er dels konkret viden, motivation og inspiration. En familie fortalte, at det at skulle mødes regelmæssigt med sundhedsplejersken var en motivation i sig selv. Det var godt for dem at blive holdt lidt fast i. Derudover mente de forældre, der også havde deres børn med til møderne, at sundhedsplejersken qua sit fag havde et rigtig godt tag på børn og var god til at forklare dem tingene på en måde, så de dels forstod det og dels ikke følte sig forkerte. Flere fremhævede, at de følte, at de kunne spørge sundhedsplejersken om alt, og en enkelt påpegede, at det var meget motiverende og inspirerende, når sundhedsplejersken fortalte om, hvad andre familier havde haft succes med at prøve i forhold til at ændre kost- og motionsvaner. Alle familierne har allerede efter en eller få samtaler med sundhedsplejersken ændret mange ting på kost- og/eller motionsområdet. En mor, som efter en enkelt samtale med sundhedsplejersken har ændret betydeligt på familiens kost og blandt andet introduceret mere fuldkorn og flere light produkter, udtrykte sin tilfredshed således: [Hun] er skidegod, når hun kommer ud og lægger kortene på bordet og siger Jeg kommer ikke her med en mirakelkur, men for at råde og vejlede. Hun fortæller ikke, hvad vi skal gøre. Hun stiller nogle spørgsmål og får os selv til at sige, hvad vi kan gøre, ikke. Flere familier udtrykker ligeledes tilfredshed med, at sundhedsplejersken ikke dikterer, hvad de skal ændre, men at de selv er med til at finde løsninger. Derudover påpegede flere, at de selv sorterede i de råd og ideer, de blev præsenteret for, og tog dem til sig, som de følte, de kunne bruge. Det gør ændringerne overskuelige for dem. 7

8 Kun en enkelt af de interviewede familier havde endnu haft besøg af den til projektet tilknyttede diætist, hvilket ikke havde været en succes. Dels havde familien følt, at diætisten havde prøvet at pådutte dem en facitliste for, hvilke ændringer de skulle indføre i deres kost, og dels gjort brug af den omdebatterede bog Kernesund familie Sådan! (Mauritson 2007), hvis råd den involverede familie ikke stolede på. Derudover havde en enkelt familie haft besøg af den til projektet tilknyttede familieterapeut, hvilket havde været fint nok. Dog syntes familien, at terapeuten havde været for psykologiserende og havde gjort for stort et nummer ud af, hvilke problemer, der kunne ligge til grund for overvægten i familien, i forhold til hvordan de selv så problemet. Det af projektet udbudte ugentlige gymnastik i Hornslet var populært hos de af familierne, som benyttede sig af det. En af familierne havde ikke hørt om tilbuddet, og for de to andre familier lå det for langt væk fra deres bopæl til, at de følte, de kunne få en dagligdag til at hænge sammen med den transport det ville indebære at deltage i tilbuddet. Hvis tilbuddet havde været tættere på deres bopæl, ville de gerne have deltaget. Foreløbige konklusioner og anbefalinger Der er generelt stor tilfredshed med projektet blandt de interviewede forældre i familieprojektet, især i forhold til sundhedsplejerskebesøgene. Det, som familierne fremhæver, at sundhedsplejersken bidrager med, er især konkret viden, motivation og inspiration. Da deltagerne i familieforløbet er en forskelligartet gruppe med forskellige ønsker og behov, synes de motiverende samtalers fleksibilitet og individuelle fokus at være en stor styrke. Derudover ser det ud til, at den motiverende samtales principper stemmer godt overens med det forhold, at familierne ikke synes at bryde sig om påbud og facitlister, men gerne selv være medbestemmende i ændringsprocessen. Det ser ud til, at de deltagende familier gerne vil have tilbudt motion i forbindelse med projektet, men at tilbuddet skal ligge i lokalområdet, for at de kan finde tid til det. Som f.eks. evalueringen af Startspringet i Syddjurs Kommune har vist, synes 8

9 lokale motionstilbud stilet specielt til overvægtige børn at fungere godt (Andreassen 2008). Derfor bør det overvejes, om det er muligt at tilbyde de deltagende børn motion tættere på deres bopæl. Andre lignende projekter (f.eks. Sunde vaner fra barnsben i Vejle Kommune (se Andreassen 2009) samt Rend og hop i Varde Kommune (se Lund 2009)) har gode erfaringer med at deltagende forældre har mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden. Mange forældre i disse projekter finder det meget inspirerende og motiverende. Det bør overvejes om dette også kunne være en mulighed i Syddjurs Kommune. Derudover har andre lignende projekter (se ovenfor) også haft succes med løbende at holde foredrag for forældrene i projektet; f.eks. om opdragelse og grænsesætning, samt kost og motion, med eksperter inden for de forskellige områder. Det bør overvejes, om dette også kunne være en mulighed i Syddjurs Kommune. Det bør overvejes, hvordan og i hvor høj grad man fra projektets side anbefaler light-produkter. Selvom der langt fra er enighed på området, viser en række undersøgelser for det første, at mange, der skifter til light produkter, blot spiser ekstra store portioner af light-produkterne, og så hjælper det ikke på vægten, foruden at light-produkter, såsom mayonnaise og chips, ofte stadig indeholder betydelige mængder fedt. For det andet er der stor uenighed om, hvorvidt sødestoffer medfører helbredsmæssige risici. Der findes mange forskellige sødemidler, emulgeringsstoffer, smagsforstærkere, farvestoffer osv., der fyldes i light-produkter for at kompensere for det lavere sukker- eller fedtindhold, og da disse ofte er kunstigt fremstillet, tvivler mange sundheds- og kosteksperter på, om kroppen overhovedet har godt af dem(se f.eks. På et mere overordnet niveau skal det bemærkes, at noget tyder på, at projekter, som søger at fremme sundheden hos enkeltindivider løber en risiko for, at interventionen kommer til at anspore til skyld og skam hos individerne. Dette kan muligvis undgås ved samtidigt at tænke sundhed på et mere makropolitisk niveau, dvs. at forsøge at skabe nogle institutionelle og strukturelle rammer, som mere indirekte får en betydning for befolkningens sundhed (Thing 2005). Således kunne sundhedsfremmende projekter i fremtiden i højere grad tænkes at komme 9

10 til at inddrage det at sikre fysisk aktivitet i f.eks. byrummet, i børnehaven og i skolen. Endelig skal det pointeres, at al erfaring viser, at livsstilsændringer tager tid. Derfor vil det kræve megen tid, hvis man i et projekt som dette skal lykkes med at hjælpe familier med overvægtige børn til en sundere kost- og motionsadfærd. Hvor meget tid afhænger af den enkelte deltager, men det kan være en træg proces, idet de gamle indgroede vaner skal erstattes af nye. Det bør derfor overvejes hvordan man bedst muligt kan arrangere opfølgning til/udslusning fra projektet, så familierne ikke pludselig slippes helt. Litteratur Andersen, L. B. et al.: The relationship between physical fitness and clustered risk, and tracking of clustered risk from adolescence to young adulthood: Eight years follow-up in the Danish Youth and Sport Study. I: The International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, Andreassen, P.: Evaluering af Startspringet i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, 2008 Andreassen, P.: Sunde vaner fra barnsben. Midtvejsevaluering. Vejle Kommune, Froberg, K. et al.: Mini Review: Physical activity and fitness and its relations to cardiovascular disease risk factors in children. I: International Journal of Obesity, 29: 34-S39, Klarlund, B.: Recept på motion: Motion som forebyggelse. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Lund, O.: Rend og Hop Vi si r stop! Et sundhedsprojekts bestræbelser på at skabe bedre betingelser for det sunde liv i Varde kommune. Varde Kommune, Mabeck, C.E.: Introduktion til Den motiverende samtale. Munksgaard, Mauritson, N: Kernesund familie sådan! Politikens Forlag, Michaelsen, K. F. et al.: Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge. I: Ugeskrift for læger, 162: , Miller, W. B. & S. Rollnick: Motivational Interviewing. Preparing People to Change 10

11 Addictive Behaviors. Guilford, 1991 Pearson, S. et al.: Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden I: Ugeskrift for læger, 167: , Richelsen, B. et al.: Den danske fedmeepidemi: Oplæg til en forebyggelsesindsats. Danmark: Ernæringsrådet, Thing, L.: Motion på recept er en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion som behandling i velfærdsstaten. Idrottsforum