SOLSIDEN. om Aalborg Kommune

KOMMUNEPLANEN SKAL REVIDERES FOR DEN NORDLIGE DEL AF STORBYEN. REVISIONEN OMFATTER HELE NØRRESUNDBY UNDTAGEN MIDTBYEN - DVS. LINDHOLM, LØVVANG, NØRRE UTTRUP OG SKANSEKVARTERET. DETTE HÆFTE ER BYRÅDETS INVITATION TIL DEBAT OG PRÆSENTERER ET BUD PÅ DEBATTENS HOVEDSPØRGSMÅL. PÅ BAGSIDEN KAN DU SE, HVORDAN DU KAN FÅ INDFLYDELSE. DEBAT om Aalborg Kommune SOLSIDEN Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, september 2001

En del af storbyen... noget helt for sig selv! og AALBORG BYRÅD INDBYDER HERMED TIL DEBAT OM DEN NORDLIGE DEL AF STORBYEN. NØRRESUNDBY ER EN DEL AF STORAALBORG OG SKAL DERFOR VÆRE MED TIL AT SIKRE ET BREDT UDBUD AF ARBEJDSPLADSER, BUTIKKER, SERVICE OG BOLIGER SAMT EN FORNUFTIG AFVIKLING AF TRAFIKKEN. DE ENKELTE BYDELE SKAL FØRST OG FREMMEST VÆRE GODE STEDER AT BO - MÅSKE FOR DIG... OG FOR GODT 15.000 ANDRE SUNDBYNITTER. I HAR ALLE KRAV PÅ, AT DER NETOP I JERES KVARTER ER GODE VILKÅR FOR AT FÅ HVERDAGEN TIL AT FUNGERE. LANDSKABET OG DE GRØNNE OMRÅDER GØR NØRRESUNDBY TIL NOGET HELT SÆRLIGT - OGSÅ FOR TILFLYTTERE. MULIGHEDEN FOR AT BYGGE NYE BOLIGER FINDES FØRST OG FREMMEST GENNEM OMDANNELSE AF UDTJENTE BYOMRÅDER. TIL GENGÆLD ER DER STADIG LEDIGE GRUNDE TIL NYE VIRKSOMHEDER - INGEN ANDRE STEDER FINDER DU EN BEDRE PLACERING I FORHOLD TIL LUFTHAVN, MOTORVEJ OG FJORD. Nedgangen er vendt Byen på solsiden Nørresundbys beliggenhed på Limfjordens solside, med markante bakketoppe, er et godt udgangspunkt for et attraktivt byområde. Fra bakkeskråningerne er der udsigt over fjorden og Aalborg. Historisk såvel som i dag har rollen som transportknudepunkt sat sit præg på Nørresundby. Trafikkorri- dorerne langs kysten fylder meget, og har haft stor indflydelse på byens udbygning på godt og ondt. Nørre Uttrup Løvvang I 1970 ernes stagnation svandt Nørresundbys handelsliv ind til næsten ingenting. Det blev et område, man hastede igennem, og billedet af Nørresundby blev for mange, det man kunne se fra indfaldsvejene, store skilte og uskønne bygninger. I dag er nedgangen vendt. Specielt i midtbyen er der sket markante forbedringer af bymiljøet i de seneste år. Også fremtiden tegner lys. Nørresundby fungerer i dag som en integreret del af storbyen. Der er gode muligheder for nye arbejdspladser og bedre grundlag for butikker og service. huse - typisk med en lille forhave. Mange boliger ligger flot i terrænet, omkring hyggelige tætte gaderum. Skansen fungerer som et grønt vartegn med mange aktivitetsmuligheder. Aalborg Lufthavn er det største synlige spor af nyere krigshistorie. Lufthavnen blev kraftigt udvidet af tyskerne Lindholm kridtgrav er et dramatisk spor i landskabet De fire bydele Det er selvsagt umuligt at betragte byområderne hver for sig, men det er først og fremmest Skansekvarteret, Lindholm, Løvvang og Nr. Uttrup der er i fokus i planlægningen. Den gule farve viser de områder, hvor planbestemmelserne ændres. Byrådets planlægning skal være med til at sikre, at du - der bor på Solsiden - kan få din dagligdag til at fungere med indkøb, børn der skal i skole, transport osv. Den skal også medvirke til, at du kan leve et godt og indholdsrigt liv i dit nærmiljø. Skansekvarteret Skansekvarteret Det meste af Skansekvarteret er udbygget i starten af 1900 tallet. Det er et boligområde med enfamilies- eller dobbelt- 2 Blokbebyggelserne dækker store boligbehov på lille plads, og de er ret dominerende i landskabet På Lindholm Høje findes en af Europas største fortidige gravpladser Lindholm Skansekvarteret Skansekvarteret er tæt knyttet til midtbyen, det er her fx skole og indkøbsmuligheder er placeret. Boligselskaberne opfyldte et påtrængende behov for gode og billige boliger i efterkrigstiden. De har siden da spillet en stor rolle i byens udvikling Miljøet langs Thistedvej er sympatisk, men med den nye nærbanestation er der måske behov for ændringer? Mod fjorden ligger DAC s gamle industribygninger som markante landemærker I Skansekvarteret skaber terrænet og den konsekvente placering af husene smukke gaderum med udsigter vidt omkring

S olsiden I FREMTIDEN Lindholm Den yderste del af Thistedvej er præget af en beskeden og noget nedslidt forstadsbebyggelse. Mod fjorden ligger Aalborg Lufthavn og en del erhvervsvirksomheder. Ved Thistedvej og/eller Stationsvej er der en nærbanestation på vej - placeringen er endnu ikke fastlagt. Nærbanen kan få stor betydning for bydelen. Lindholm Center rummer i dag både butikker, service, skole mv., og butikkernes omsætning er høj set i forhold til bydelens indbyggertal, men der er for lidt samling på aktiviteterne. Med nærbanens komme bør vi se på, om bydelen kan indrettes på en ny måde, fx så nærbanen er til gavn for centermiljøet i Lindholm og omvendt. Tæt på butikkerne ligger der en del ældre etageboliger. Længere mod nord er det parcelhuse fra 50 erne og 60 erne, der præger billedet. Landskabet ved Lindholm Høje afrunder byen smukt mod nord, men tilgængeligheden fra byen kunne godt forbedres. Løvvang Løvvang består af nyere parcelhuse længst mod øst og store etagebolig- I Nørre Uttrups nordlige udkant ligger OBS I parcelhusområderne er der masser af plads til den enkelte familie, men hvad med fællesskabet? Hjørringvej er meget præget af trafikken og splitter Nørre Uttrup op i to dele Solsideparken er et attraktivt grønt område - og en påmindelse om industrihistorien BEFOLKNINGSTAL 31.12.00 Skansekvarteret... 2701 Lindholm... 4631 Løvvang... 4122 Nørre Uttrup... 3916 Skansen har gennem tiden spillet en rolle i Danmarks forsvar. I nyere tid har Skansen først og fremmest været byens grønne åndehul Løvvang set fra Lindholm Høje EN DEL AF STORBYEN Byrådet lægger vægt på, at Nørresundby fremover skal spille en aktiv rolle i storbyen. Derfor skal der være et bredt udbud af arbejdspladser, service og butikker i byen. Nørresundby har også fortsat en vigtig rolle som transportknudepunkt. ET GODT STED AT BO Nørresundby skal være et velfungerende bosted, hvor det enkelte kvarter skaber rammerne for et godt liv. SKANSEKVARTERET blokke fra 1960 erne mod vest. Den store andel af etageboliger gør bydelen meget koncentreret, og det er en fordel, fordi både center og skole for de fleste ligger i gåafstand. Men ved nogle af blokkene virker gårdmiljøet ret ucharmerende. I Løvvangscenteret er handelslivet mere koncentreret end i Lindholm. Det overdækkede butikscenter har også negative sider - fx er skiltningen meget dominerende. Nørre Uttrup Nørre Uttrup er en blanding af parcelhuse (vest for Hjørringvej), nyere industrihaller - som ligger i første parket ned mod fjorden - og en større boligblokbebyggelse ved motorvejsudfletningen. Parcelhusområderne virker trygge og familievenlige, men der er ikke mange fælles samlingspunkter. Hjørringvej deler Nørre Uttrup op i to, og det gør det svært at skabe et sammenhængende handelsmiljø. Det er også et problem, at skolen og de store boligområder ligger på hver sin side af vejen. Storbyen Nord i alt... 15.370 3 Byrådet ønsker at bevare og understøtte det særlige bymiljø i Skansekvarteret med dets mange bygningsmæssige, landskabelige og grønne kvaliteter. Det stiller fx særlige krav til indplacering af ny bebyggelse. Der skal samtidig sættes fokus på, om midtbyen dækker behovet for indkøbsmuligheder og service godt nok, eller om der er basis for et egentligt center i Skansekvarteret? LINDHOLM Lindholm Høje er et helt særligt historisk vidnesbyrd, og området rummer samtidig store rekreative kvaliteter. Området kunne med fordel spille en mere aktiv rolle i forhold til byen. Den nye nærbanestation i Lindholm giver bydelen en langt mere central placering på landkortet. Men hvad betyder det for centeret og bydelens indretning i øvrigt - er der behov for byomdannelse? LØVVANG Boligselskaberne dækker helt centrale boligbehov i byen, men hvordan står det til med boligmiljøet? Er det godt at bo, der hvor du bor? Byrådet ønsker også at forbedre Løvvangscenterets ydre fremtræden, blandt andet så de store skilte ikke stjæler hele opmærksomheden fra resten af bymiljøet. NØRRE UTTRUP Byrådet vil arbejde for, at Nørre Uttrup kommer til at hænge bedre sammen på tværs af Hjørringvej. Det er nødvendigt både af hensyn til bymiljøet og trafiksikkerheden. Der skal også fokus på boligmiljøet i parcelhusområderne. Lever det op til de behov, som fremtidens familier har?

Byomdannelse skaber nye boligkvaliteter DER ER STOR EFTERSPØRGSEL PÅ BYGGEGRUNDE I NØRRESUNDBY, MEN DER ER FAKTISK IKKE FLERE UBEBYGGEDE OMRÅDER INDEN FOR BYGRÆNSEN. BYRÅ- DETS HOLDNING ER, AT NYE BOLIGER FREMOVER FØRST OG FREMMEST SKAL BYGGES SOM FØLGE AF ÆNDRINGER I DEN EKSISTERENDE BY. DET HÆNGER SAM- MEN MED, AT MULIGHEDERNE FOR BYVÆKST BEGRÆNSES AF NATUR- OG GRUNDVANDSHENSYN. DET HÆNGER OGSÅ SAMMEN MED, AT DE IGANGVÆRENDE OMDANNELSESPROJEKTER PÅ HAVNEFRONTEN RUMMER BYGGEMULIGHEDER, DER DÆKKER BEHOVET MANGE ÅR FREM I TIDEN. GANSKE VIST SKABER BYOMDANNELSEN TYPISK IKKE NYE PARCELHUSGRUNDE, MEN TIL GENGÆLD KAN DEN VÆRE MED TIL AT SÆTTE FLYTTEKÆDER I GANG, SÅ DER FRIGIVES FAMILIE- BOLIGER - MED VELTILGROEDE HAVER! - I DE EKSISTERENDE OMRÅDER. Få vækstmuligheder Der er ikke de store muligheder for byvækst i Nørresundby. Langs fjorden uden for det centrale byområde egner de fleste arealer sig alene til erhverv på grund af støj fra lufthavn, veje og jernbane. Nye boliger mod nord? En udbygning med familieboliger mod nord synes umiddelbart nærliggende, men her begrænses byvækstmulighederne af både vandindvindings- og naturinteresser, samt ikke mindst den nuværende anvendelse til militært øvelsesterræn. Byomdannelse Parcelhuse i Nørre Uttrup På Lindholm Brygge, Havnefronten mellem broerne og Stigsborgkvarteret er der mulighed for en massiv erhvervs- og boligudvikling i årene fremover. Den øvrige del af Nørresundby rummer også mindre muligheder for byomdannelse fx pga. nedslidning eller anvendelsesskift. Nye boligtyper I de seneste år har der været ønske om nye boligtyper i byen. Boliger som egner sig for ældre sundbynitter, der gerne vil blive her, når de flytter fra parcelhuset. Det kunne fx være mindre ejer- eller andelsboliger. Byomdannelse er ofte meget omkostningstung, og kræver at man bygger tæt, for at økonomien hænger sammen. De boligtyper, vi derved skaber, appellerer typisk ikke til børnefamilien, der drømmer om eget hus med have. Men ved at bygge så vi opfylder de behov, de ældre parcelhusejere har, kan vi medvirke til at sætte flyttekæder i gang. Projekter på vej En omdannelse af Skanseparkens kolonihaver er på tegnebrættet. Området er nedslidt, og et generationsskifte i kolonihaveforeningen er udeblevet. Med en kabellægning af højspændingsledningerne gennem området kan det med fordel omdannes til boligområde. Der er også planer om at flytte de østligste boldbaner ved Nørresundby Idrætscenter til Stigsborgkvarteret. Derved kan et attraktivt areal ved 4 Solsideparken bringes i spil til nye boliger. Tanken er, at de skal opføres som rækkehuse i en åben parkbebyggelse. Kan andre kolonihaver omdannes? Når man mangler arealer til nye boliger kommer kolonihaveområder, boldbaner og andre grønne områder uundgåeligt i fokus. Måske kunne der bygges boliger i en del af erhvervsområdet ved Voerbjergvej? I Lindholm Søpark kan der bygges flere almene boliger Der kunne være behov for byomdannelse i forbindelse med Lindholm Station DAC arealer omdannes til et blandet bykvarter - Lindholm Brygge NYE BOLIGER PÅ VEJ... Antal Lindholm Brygge 300-360 Havnefronten mellem broerne 60 Stigsborgkvarteret 500-600 Skanseparkens kolonihaver 20-60 Lerumbakken 80 Lindholm Søpark 100 Byrådets holdning er, at det på et generelt plan er en uholdbar måde at skabe nye boligområder på. De grønne områder er netop det, der skaber åndehuller, som Muligheden for byvækst mod nord begrænses af militærområdet, grundvands- og naturinteresser På havnefronten mellem broerne bygges der nye boliger

S olsiden I FREMTIDEN gør byen rar at bo i. Hvis særlige byudviklingshensyn alligevel gør det nødvendigt, skal der findes erstatningsarealer. Nye muligheder ved Thistedvej Med Lindholm Brygge (det tidligere DAC) og den nye nærbanestation ændres byområdets rolle radikalt. Fra at være et område, man bevæger sig igennem, bliver det et område, man bevæger sig til. En byomdannelse i området kan være med til at styrke den nye karakter. Ved Bøgilds Auto er der allerede planlagt en fortætning. Her erstattes nedslidte enfamilieshuse med nye plejeboliger til ældre. Måske kunne boligmiljøet i etageboligområderne forbedres? Fornyelse af Nr. Uttrup Center Centermiljøet i Nr. Uttrup kunne måske få nyt liv, hvis det var lettere at komme på tværs af Hjørringvej, og hvis der var et rigtigt bytorv i centeret. Men det er svært, for der skal også være plads til bilerne. Lervarefabrikkens område skal fremover være en del af centeret. Et nybyggeri på dette sted kan være med til at markere og gøre indgangen til centeret smukkere. Bymiljøet skal forbedres langs Hjørringvej - og i særdeleshed ved Nørre Uttrup Center Skanseparkens kolonihaver kan omdannes til boligområde Boldbaner ved Lerumbakken kan omdannes til boligområde Stigsborgkvarteret - et gammelt industriområde omdannes til et nyt grønt bykvarter Der skal sættes fokus på byliv i parcelhusområderne HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE Aalborg Kommune er ved at gennemføre et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt i Nørresundby Midtby. Det kører frem til 2004. I den forbindelse arbejder borgere og kommune blandt andet sammen om at forbedre miljøet på torvet og skabe bedre vilkår for børn og unge. 5 Gårdmiljø - Vangen Fra erhverv til parcelhuse? I det lille erhvervsområde ved Voerbjergvej har der i en årrække været mange tomme bygninger. Derfor er det måske netop her, der ligger en mulighed for et nyt parcelhusområde i Nørresundby. Området på den østlige side af vejen har parcelhuse som de nærmeste naboer, og det afgrænses smukt mod nord af naturlandskabet ved Voerbjerg. Området på den vestlige side af vejen er uegnet til boliger på grund af nærheden til banen. Boligsociale behov De store blokbebyggelser i Nørresundby er med få undtagelser ret velfungerende, men udefra betragtet kunne specielt de åbne gårdrum trænge til en kærlig hånd. Måske kunne de opdeles i mindre enheder med små tilbygninger? Tit kan smukke udearealer, som man får lyst til at være i, også være med til at give det sociale liv et løft. I mange parcelhusområder er der for lidt plads til fællesskab. De passer til et travlt familieliv, men hvad sker der med det sociale miljø, den dag børnene er flyttet hjemmefra? UDVIKLINGEN SKAL FOREGÅ IND AD TIL Det er byrådets holdning, at det er de store byomdannelsesprojekter på den centrale del af havnefronten, der skal bære den primære boligudvikling i årene fremover. En boligudvikling mod nord kunne på langt sigt være en mulighed, men umiddelbart har det for store konsekvenser for grundvand og natur. Der skal sættes fokus på nye boligtyper, som indrettes efter de behov, både nutidens og fremtidens familier, seniorer og enlige har. NYE BOLIGOMRÅDER PÅ VEJ Byrådet har sat en planlægning i gang for to nye boligområder i Nørresundby Omdannelse af kolonihaveområdet ved Jørgen Bertelsensvej (Skanseparken). Omdannelse af boldbaner ved Nørresundby Idrætscenter (Lerumbakken). MULIGHEDER FOR BYOMDANNELSE Byomdannelse til nye boliger skal som hovedregel ikke ske på bekostning af byens grønne områder. Byomdannelse skal først og fremmest have til formål at give nyt liv til byområder, som er udtjente, hvad angår bebyggelse eller funktion. Umiddelbart kan Byrådet pege på følgende muligheder: En byomdannelse i området omkring den kommende Lindholm Station. Forbedring af centermiljøet i Nørre Uttrup Omdannelse af erhvervsområde ved Voerbjergvej til boligområde, og evt. yderligere byudvikling mod nord. Fornyelse af udearealerne til nogle af de store blokbebyggelser. Nyt liv til parcelhusområder med andre boligformer, mødevenlige opholdsrum mellem husene mv. Kan du få øje på andre muligheder eller behov?

Udgangspunkt i landskabet de grønne kvaliteter og DET ER I HØJ GRAD LANDSKABET, DER GIVER NØRRESUNDBY SIN SÆRLIGE KARAKTER - FJORDEN, BAKKEØEN MED DE GRØNNE TOPPE OG DE SYDVENDTE SKRÅNINGER. SAMTIDIG GEMMER BYEN PÅ EN RÆKKE REKREATIVE PERLER - SIKKERT TIL DAGLIG GLÆDE FOR MANGE AF JER, DER BOR I NÆRHEDEN. BYRÅDET VIL ARBEJDE FOR AT BEVARE OG UNDERSTREGE DISSE KVALITETER - BÅDE FOR DIN SKYLD, OG FORDI DET ER VIGTIGE POTENTIALER I KONKURRENCEN OM AT TILTRÆKKE NYE MEDBORGERE OG NYE VIRKSOMHEDER. DET HANDLER BLANDT ANDET OM AT BYGGE NYT PÅ EN MÅDE, SOM UNDERSTREGER TERRÆNFORMERNE, DET HANDLER OGSÅ OM AT SKABE BEDRE ADGANG TIL NOGLE AF DE REKREATIVE OMRÅDER OG BEDRE FORBINDELSER I MELLEM DEM. Fra bakke til fjord Grøn sammenhæng Nørresundby ligger indbydende på den sydvendte side af en kridtø med afrundede bakker og markante terrænfald ned mod Limfjorden. Sjovt nok er det de færreste ude fra, der forbinder Nørresundby med de landskabelige kvaliteter. Først når man lærer byområdet nærmere at kende, opdager man dem for alvor. Langs den vestlige og østlige fjordkyst samt langs Lindholm Å er der antydninger af grønne landskabsforløb ind i byen - grønne kiler. Den rekreative og økologiske sammenhæng i kilerne er vigtig for mennesker, dyr og planter - men i dag er den ufuldstændig. Både i Store Vildmose Kilen og langs fjorden mangler der sammenhæng i de rekreative stier. knap 700 kolonihaver på kommunal jord. Områderne kunne udgøre et langt større aktiv for Nørresundby, end det er tilfældet i dag - fx hvis man STORE VILDMOSE KILEN Den rekreative forbindelse skal styrkes langs Lindholm Å og ved at færdiggøre Vadum Banesti Lindholm Camping kunne færdes igennem dem ad rekreative stier. Hvad med fremtiden? Udbuddet af kolonihaver i Nørresundby ser ud til at dække behovet og lidt til. Den store efterspørgsel på haver i storbyen har i de seneste år mest været rettet mod Aalborg Voerbjerglund Grønne forbindelser i byen Kridtøens sydligste højdedrag er helt dækket af byen og har Skansebakken som sit højeste punkt. På det mellemste ligger Lindholm Høje, og nord for byen ved Hvorup ligger kridtøens nordligste højdedrag. De fjordnære engarealer er en landskabelig værdifuld kontrast. Udsigt mod Aalborg fra Lindholm Høje Inde i byen er det enkeltstående grønne områder, der skaber åndehuller, men nogle områder er vanskeligt tilgængelige. Det gælder fx Solsideparken fra sydsiden og Lindholm Kridtgrav fra østsiden. Den rekreative sammenhæng mellem områderne skal styrkes med skiltede ruter eller stier. I nogle bydele er der allerede økologisk sammenhæng i kraft af haverne. I andre områder kan den skabes ved at plante mellem de grønne områder. Lindholm Høje er fredet. Landskabet giver området en helt særlig storslået karakter Åblink Kirkedalen SKANSEFORBINDELSEN Forbinder midtbyen med naturområdet mod nord RYÅKILEN Fjordstien skal med tiden fortsættes mod vest forbi lufthavnsområdet Vest for Lindholm Å er der en ny fjordpark på vej - med skov, læhegn og et stiforløb langs kysten Kolonihaverne Kolonihavebevægelsen har sat sit præg på Nørresundby - en naturlig konsekvens af, at over halvdelen af byens boliger er etageboliger. Der er 6 Lindholm kridtgrav virker barsk med de nøgne kridtskrænter. Søens sydlige bred er bebygget med boliger Skanseparken har udgangspunkt i det fredede skanseanlæg. Der er smukke udsigter over by og fjord

S olsiden I FREMTIDEN Vestby. Men der er generelt stigende efterspørgsel efter kolonihaver fra den yngre generation, og det kunne måske smitte af på Nørresundby i de kommende år? LINDHOLMFORBINDELSEN Der skal være stiforbindelse helt ud til fjordkysten Brixlund Solsideparken virker mild og tilgængelig med en åben park mod nord og et stiforløb rundt om søen Områder til diskussion... Området, hvor Skanseparkens kolonihaver ligger i dag, har en meget attraktiv beliggenhed i byen, og foreslås omdannet til boligområde. Området ejes af Nørresundby Højspændingsselskab, som har opsagt haveselskabets lejemål. Brixlund i Nørre Uttrup ligger klemt inde mellem erhverv og motorvej, og ville måske være mere oplagt at omdanne til erhvervsområde i fremtiden? Der er både kommunale og private haver i området. De haver, som ligger på kommunalt ejet jord, har en lejekontrakt som rækker frem til 2077. I praksis kan områdets anvendelse først ændres, når haveselskabet og de private ejere ønsker det. Aktivitet i fritiden For de fleste er det nok legepladsen, boldbanen eller den rekreative sti i RÆRUPKILEN Engdragene ligger som et smalt men attraktivt bælte. Fjordstien skal føres helt igennem - også forbi erhvervsområderne Nord for Sundby-Hvorup Lystbådehavn er der planlagt en fjordpark - med afskærmende bakkeøer mod motorvejen, stier, skov, søer, blomstereng og strand SOLSIDEFORBINDELSEN Der skal være stiforbindelse helt ud til fjordkysten NY LOV OM KOLONIHAVER Folketinget har vedtaget en ny lov, der betyder, at varige kolonihaveområder ikke kan nedlægges, med mindre særlige samfundsmæssige hensyn kræver det. Aalborg Kommune skal inden 1.11. i år give ministeriet besked om, hvilke kommunalt ejede områder der ikke skal være varige. I efteråret afholder kommunen en særlig offentlig høring om et forslag til ikke varige kolonihaver. 7 Åblink nærmiljøet, der har størst værdi i dagligdagen. Det er her rammerne skabes for spontane udendørsaktiviteter. For storbyen er det helt centralt, at der også er gode rammer for mere organiserede idræts- og fritidsaktiviteter - og at rammerne er af høj kvalitet. Nørresundby Idrætscenter De udendørs træningsarealer ved Nørresundby Idrætscenter indskrænkes, hvis forslaget om at bygge boliger på de østligste boldbaner realiseres. Til gengæld erstattes de af et nyt samlet i baneanlæg til Nørresundby Boldklub i Stigsborgkvarteret. Lindholm Camping Lindholm Campings beliggenhed med Lufthavnen, Industriparken og måske en kommende 3. Limfjordsforbindelse som naboer kan på længere sigt vise sig at være uheldig. Når den eksisterende drift ophører, kunne området måske anvendes til noget andet - fx andre rekreative formål eller kontorerhverv? Under alle omstændigheder er det vigtigt at få lukket op for rekreativ færdsel i Lindholmforbindelsen. I dag ligger et ret enestående naturområde gemt mellem campingpladsen og Thistedvej. UNIKKE LANDSKABSKVALITETER Byrådet lægger vægt på at bevare og understrege Nørresundbys helt særlige landskabelige kvaliteter : de markante grønne bakketoppe de solrige skråninger, hvor fra der er udsyn over by og fjord beliggenheden ved fjorden Det stiller særlige krav, hvis der fx skal indpasses ny bebyggelse. GRØN SAMMENHÆNG I BYEN Byrådet lægger vægt på at skabe sammenhængende rekreative og økologiske forbindelser gennem byen med stiforløb eller skiltede ruter og beplantning. Særligt vigtige er: et sammenhængede stiforløb langs hele fjordkysten stiforløb langs Lindholm Å og videre i det nedlagte banetracé mod Vadum DET GRØNNE SKAL AKTIVERES De grønne kvaliteter skal fremover spille en mere aktiv rolle. Det betyder blandt andet: At der skal være bedre og mere synlig adgang til de grønne områder - fx til Lindholm Høje og Solsideparken. Fjordens rekreative kvaliteter skal udnyttes bedre. Det skal Lindholm og Nørre Uttrup Fjordpark være med til, men det kræver også bedre stiforbindelser mellem byen og fjordparkerne. Kolonihaver skal som udgangspunkt bevares, som etageboligfolkets mulighed for at udfolde sig kreativt og få jord under neglene. Med bedre stier gennem områderne, kan de blive et større aktiv for byen som helhed. GRØNNE OMRÅDER I SPIL... Konkret lægger Byrådet op til, at fire grønne områder kan ændre anvendelse fremover: De østligste boldbaner ved Nørresundby Idrætscenter ændres til boligområde og erstattes af nye træningsbaner i Stigsborgkvarteret. Kolonihaveområdet Skanseparken kan ændres til boligområde. Hvad med Brixlund - skal det fortsat være kolonihaveområde, eller skal det omdannes til erhvervsområde? Og hvad med Lindholm Camping. Skal området på sigt omdannes til andre formål? Det vil ikke have konsekvenser for driften af den eksisterende campingplads.

Erhvervsprofil på med fokus veje, lufthavn og fjord DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL, AT DU SKULLE VÆLGE AT PLACERE DIN VIRKSOMHED I NØRRESUNDBY. ERHVERVSOMRÅDERNE ER SYNLIGE OG LETTE AT KOMME TIL FRA DE STORE VEJE OG LUFTHAVNEN, OG DU HAR MULIGHED FOR AT FÅ EN BELIGGENHED I SMUKKE OMGIVELSER VED FJORDEN. DER ER STADIG NO- GEN RUMMELIGHED I NØRRESUNDBYS ERHVERVSOMRÅDER. SÅ MÅSKE ER DET IKKE ALLE, DER HAR FÅET ØJE PÅ BYENS KVALITETER? BYRÅDET LÆGGER VÆGT PÅ AT FÅ SYNLIGGJORT, HVAD DET ER, DE ENKELTE OMRÅDER ER GODE TIL. DER SKAL SAMTIDIG SKE ET KVALITETSLØFT, HVAD ANGÅR OMRÅDERNES INDRET- NING OG UDSEENDE - SÅ DE OGSÅ KAN LEVE OP TIL DE KRAV, FREMTIDENS VIRKSOMHEDER STILLER. VED MOTORVEJSUDFLETNINGEN I HØVEJSKVARTERET ØN- SKER BYRÅDET AT INDDRAGE NYE AREALER TIL ERHVERVSUDVIKLING. Hård konkurrence Med etableringen af Storebælts- og Øresundsforbindelsen, er der risiko for, at der på sigt sker en skævvridning af Danmark - til ugunst for Nordjylland. Skal det modvirkes, er det vigtigt med gode vilkår for erhvervslivets varestrømme - via vej, bane, vand eller luft. Samtidig sker der dog et skred i retning af, at viden både bliver det vigtigste produkt og den vigtigste råvare. Det kan betyde mindre transportbehov fremover. Nørresundbys rolle Nørresundby skal være med til at sikre storbyens samlede bredde i udbuddet af erhvervsarealer. Det særlige ved Nørresundby - når man tager erhvervsbrillerne på - er blandt andet: god adgang til lufthavnen god adgang og synlighed fra motorvejen fjordnær beliggenhed. Bouet - ved motorvej og fjord Derfor ønsker Byrådet at satse på erhverv, som har store transportbehov og/eller lægger vægt på en synlig placering - samt virksomheder der vægter en naturskøn beliggenhed. Fremtidens erhverv Der er meget, der tyder på, at erhvervsudviklingen går i retning af højteknologi og service frem for industri. De nye virksomhedstyper stiller også nye krav til erhvervsområderne. Krav til erhvervsområder De nye virksomhedstyper vil efter alt at dømme lægge vægt på god tilgængelighed for deres medarbejdere, nærhed til fritidsfaciliteter, miljø inde og ude - herunder byggestil, materialevalg og smukke grønne udenomsarealer. Endelig vil de sandsynligvis vægte en god IT-infrastruktur og det at være tæt på virksomheder inden for samme eller beslægtede brancher. Behov for et løft Nørresundby trænger generelt til et erhvervsmæssigt løft. Der er behov for forbedringer af det æstetiske miljø i mange områder, og mulighederne i de enkelte områder skal sælges bedre. 8 Smukkere erhvervsområder Der er stadig for mange erhvervsbyggerier, der opføres som firkantede æsker i betonelementer eller LUFTHAVNSOMRÅDET Fragt, service- og kontorerhverv med flytransportbehov Stor synlighed i kraft af lufthavnen Bagarealer med store naturkvaliteter LINDHOLM INDUSTRIPARK Industri. Mulighed for nogen miljøbelastning Trafikal synlighed hvis Lindholmlinien realiseres Naturskøn beliggenhed ved fjorden LINDHOLM BRYGGE Blandet bymæssig anvendelse med miljøvenlige erhverv profilerede stålplader. Når bygningernes udformning bliver en ensartet metervare, bliver erhvervsområderne anonyme. Hvis bygninger, udearealer, skiltning mv. derimod designes, så de fortæller en historie om stedet og/eller den virksomhed, de huser, kan de være med til at give området identitet og variation. Beplantning langs veje og på udearealer kan også være med til at give VOERBJERGVEJ Mindre industri og håndværk Måske skulle området øst for Voerbjergvej omdannes til boligområde? LEDIGE ERHVERVSAREALER Lufthavnsområdet... 12,4 ha Lindholm Industripark... 21,6 ha Høvejskvarteret... 8,7 ha Bouet... 7,8 ha Sundsholmen... 1,6 ha Lindholm Brygge... 7500 m 2 Havnefronten ml. broerne... 5000 m 2 Stigsborgkvarteret... 10-20 ha

S olsiden I FREMTIDEN områderne et kvalitetsløft. Særligt ved overgangen til andre anvendelser eller til det åbne land, kan det være godt med en nænsom grøn afrunding af området. Tæt på resten af verden...! Lufthavnen er en vigtig konkurrenceparameter for Nørresundbys virksomheder. Der sker en stadig internationalisering af virksomhederne, og derfor vil hyppige internationale forbindelser være en væsentlig faktor for virksomhedernes videreudvikling. Mere miljøvenlig transport Godstransporten på bane har i de senere år fået en næsten marginal betydning. Af hensyn til miljøet arbejder både regeringen og EU dog for at styrke godsbanetransporten. Teglværksgrunden STIGSBORGKVARTERET Blandet bymæssig anvendelse med miljøvenlige erhverv Åbningen af nye nærbanestationer i Nørresundby vil miljømæssigt være et vigtigt skridt. Det forbedrer tilgængeligheden til de vestlige erhvervsområder ganske væsentligt for medarbejderne. Det kunne måske også skabe nye muligheder for miljøvenlig godstransport? Skal det rekreative område omdannes til erhvervsområde? HØVEJSKVARTERET Transport, værkstedssalg og industri God tilgængelighed og synlighed fra motorvej BOUET Industri med store transportbehov Mulighed for nogen miljøbelastning Synlighed fra motorvej og fjord Naturkvaliteter HJØRRINGVEJ Butikker med pladskrævende varegrupper og andre facadeerhverv SUNDSHOLMEN Butikker med pladskrævende varegrupper, transport, oplag, engros, industri og værksteder God tilgængelighed fra motorvej Naturskøn beliggenhed ved fjorden 9 AALBORG LUFTHAVN I 1997 gik 13 nordjyske kommuner sammen om at overtage Aalborg lufthavn fra Statens Luftfartsvæsen. Det er i dag provinsens største indenrigslufthavn, og den er som den eneste provinslufthavn uberørt af Storebæltsbroen. Antal flyvninger: 92 indenrigs- og 24 udenrigs-/feederafgange om ugen. Her ud over airtaxi til fx Oslo, Göteborg og Hamburg. Antal flyrejsende: ca. 2000 om dagen Nye områder... For at udnytte de erhvervsmæssige potentialer noget bedre, har Byrådet netop lavet en lokalplan for et nyt erhvervsområde ved lufthavnen. En virksomhed, som vælger denne placering, bliver en del af Aalborgs internationale ansigt og får samtidig masser af naturkvaliteter i baghaven. Også i Høvejskvarteret kan et nyt erhvervsareal komme i spil. Det har hidtil været rekreativt område, men på grund af vejanlægene og de tilgrænsende erhvervsområder er det ikke særligt anvendeligt som sådan. Til gengæld er beliggenheden ideel for transportorienterede erhverv. Teglværket ved Hjørringvej lukker sandsynligvis i løbet af få år. Det åbner mulighed for en ny anvendelse af arealet - fx til butikker med pladskrævende varegrupper. Måske kunne et nybyggeri være med til at give bilsalgsmiljøet langs Hjørringvej et kvalitativt løft? Endelig kunne kolonihaveområdet Brixlund måske på sigt omdannes til erhvervsområde. Det ligger i dag klemt inde i et erhvervsområde. BYENS ERHVERVSPROFIL Byrådet ønsker at skabe en stærkere erhvervsprofil for Nørresundby med udgangspunkt i byens potentialer: Transportorienterede erhverv - via bane, fly eller motorvej. Facadevirksomheder - erhverv, som har brug for en synlig placering i tilknytning til en stor vej, lufthavnen eller lign. Service- og højteknologiske virksomheder, som prioriterer en naturskøn beliggenhed. TIDSSVARENDE ERHVERVSOMRÅDER Hvis Nørresundbys erhvervsområder skal leve op til de krav, fremtidens virksomheder stiller, skal vi blandt andet: Fokusere mere på at udnytte erhvervsområdernes attraktive beliggenhed ved fjorden. Fx ved at lægge op til at der indrettes opholdsvenlige udearealer til virksomhederne ned mod fjorden. Arbejde mere med det æstetiske og det fysiske miljø i erhvervsområderne. De skal være smukkere og grønnere! Sikre mulighederne for at etablere en fremtidssikret IT-infrastruktur. Understøtte mulighederne for øget godsbanetransport. Sikre udviklingsmuligheder i tilknytning til motorvej og lufthavn. OMRÅDER I SPIL... Der tegner sig en række nye muligheder for erhvervsudvikling, som Byrådet ønsker en debat om: Omdannelse af rekreativt område ved motorvejsudfletningen i Høvejskvarteret. Omdannelse af teglværksgrunden på Hjørringvej til butikker med pladskrævende varegrupper. Ændring af kolonihaveområdet Brixlund til erhvervsformål, når og hvis haveselskabet og ejerne af de private haver er indstillet på det. Og endelig ville den østlige del af erhvervsområdet ved Voerbjergvej måske være mere velegnet til parcelhuse - eller hvad?

Trafikkens vilkår er under forandring... ALLE VEJE FØRER TIL NØRRESUNDBY... OG DET ER PÅ MANGE MÅDER EN FORDEL - FX FORDI DET ER LET AT KOMME TIL BYENS ERHVERVSOMRÅDER. MEN DET MÅ OGSÅ VÆRE EN BELASTNING FOR DIG, DER BOR I BYEN...? DE STORE TRAFIKMÆNGDER AFSKÆRER BYEN FRA FJORDEN, GIVER PROBLEMER MED TRAFIKSIK- KERHEDEN, STØJ MV. BYRÅDET LÆGGER VÆGT PÅ, AT TRAFIKKEN AFVIKLES PÅ EN MÅDE, SÅ BYEN OGSÅ ER TIL AT HOLDE UD AT OPHOLDE SIG I. I DEN FORBIN- DELSE ER MILJØET OMKRING HJØRRINGVEJ SÆRLIGT I FOKUS. TRAFIKSTRUKTUREN I NØRRESUNDBY ÆNDRES MÅSKE MARKANT I DE KOMMENDE ÅR, DET VED VI ENDNU IKKE. DET KOMMER BLANDT ANDET AN PÅ, HVAD BYRÅ- DET BESLUTTER VEDRØRENDE NÆRBANEN, BUSSERNE OG EN EVENTUEL TREDIE LIMFJORDSFORBINDELSE. LOKAL TRAFIK- OG MILJØPLAN Aalborg Kommune er ved at lægge sidste hånd på en lokal trafik- og miljøplan for Nørresundby. Planen forventes vedtaget i efteråret 2001. Trafik- og miljøplanen peger bl.a. på: nye cykelstier bedre fodgængerkrydsninger trafiksaneringer lavere hastighedsgrænser fortsat fredeliggørelse af midtbyen for uvedkommende trafik. Trafik og bymiljø I den trafik- og miljøplan, som er under udarbejdelse, er der sat fokus på trafiksikkerhed, støj, gennemkørende trafik, hastighed mv. Det visuelle miljø og mulighederne for ophold har vi endnu ikke kigget så meget på. Indfaldsvejene i fokus Smukkere indfaldsveje er et vigtigt indsatsområde for storbyen som helhed. Der er allerede sket en del på Thistedvej/Vestergade - der er lavet ny belægning, plads til fodgængere og cyklister, beplantning mv. Hjørringvej Miljøet omkring Hjørringvej/Østergade trænger stadig til en kærlig hånd. Der er for mange dominerende skilte og uskønne bygningsfacader. Mange steder er der også behov for at gøre det lettere at krydse vejen til fods. Specielt ved Nørre Uttrup Center ønsker Byrådet at se nærmere på, hvordan der kan skabes bedre rammer om bylivet. De lokale gademiljøer På lokale boligveje er det vigtigt at vejen også kan bruges til at lege på og mødes med naboen. Er din vej god nok til det? Nærbanen Banebetjening af lufthavnen Byrådet ønsker at sikre muligheden for en fremtidig togforbindelse til Aalborg Lufthavn. Ud over betjening af flyrejsende vil den være med til at øge lufthavnens opland og styrke erhvervsområderne. Der arbejdes med to forskellige alternativer for en nærbane til Aalborg Lufthavn Omkring årsskiftet 2003/04 indvies en ny nærbanestrækning mellem Lindholm og Skørping. Men allerede fra Der er to alternative årsskiftet 2002/03 vil man kunne tage placeringer for Lindholm Station IC-toget fra Lindholm station. Nærbanen bliver en klar forbedring af muligheden for at komme til og fra den ny forbindelse over Der kommer måske en fjorden ved Lindholm vestlige del af Nørresundby uden bil. KOLLEKTIV TRAFIKPLAN PÅ VEJ Krydsning med Thistedvej Aalborg Kommune er i gang med at lave en ny kollektiv trafikplan. Formålet er at gøre I myldretiden er krydsningen mellem det mere attraktivt at køre med bus og tog. jernbanen og Thistedvej problematisk. Der kan være lange køer, når ring. Blandt andet ved at skabe bedre sammenhæng mellem busser, nærbane og parke- bommene er nede. Problemet bliver Planlægningen vil måske ændre busbetjeningen af Nørresundby. ikke mindre i fremtiden, fordi der med Der er offentlig debat om planforslaget i starten af 2002. nærbanens åbning kommer til at køre flere tog på strækningen. 10 LINDHOLM STATION Placeringen af Lindholm Station har været til debat i maj-juli i år. I debatperioden bad Aalborg Kommune borgerne om at tage stilling til to alternativer: ved Viaduktbroen eller ved Bøgilds Auto. Ud fra debatten træffer Byrådet beslutning om stationens placering og offentliggør et forslag til lokalplan for Lindholm Station i slutningen af 2001. Trafik- og Miljøplanen peger på, at det skal være lettere for fodgængere at krydse Vangen Det skal være lettere for gående at krydse Stationsvej og Lindholmsvej Skæringen mellem banen og Thistedvej skaber problemer i myldretiden Der bed lang Planen p på trafik cykelstie Skansev

S olsiden I FREMTIDEN I øjeblikket undersøges to alternative tracéer for banen. Det nordligste alternativ følger i størst mulig udstrækning den nedlagte jernbane fra 2. Verdenskrig. Det sydligste alternativ fører banen så direkte som muligt fra Lindholm til lufthavnen. Resultatet af undersøgelserne offentliggøres sideløbende med dette debathæfte. planlægges nye cykelstier og re fodgængerkrydsninger s Forbindelsesvejen eger også anering og r på ej Høvejen skal måske ombygges eller forlægges Vejbetjeningen af det nye byområde på havnefronten skal undersøges nærmere Nye veje...? Der er i øjeblikket flere store vejplaner i spil, som kan berøre Nørresundby. En 3. limfjordsforbindelse I forbindelse med Trafik- og Miljø- Det æstetiske miljø og krydsningsmulighederne for gående på Hjørringvej/ Østergade skal forbedres Gaderummet ved Nr. Uttrup Center bør indrettes så det understøtter bylivet Der kommer måske en ny forbindelse over fjorden som et ekstra tunnelrør handlingsplanen for Aalborg Kommune er antallet af mulige linieføringer blevet indsnævret til Lindholm-linien og en paralleltunnel. Etablering af en 3. limfjordsforbindelse vil naturligt have konsekvenser for Nørresundby. Nye vejanlæg skal etableres, og trafik skal ledes til og fra en ny fjordforbindelse. Der er endnu ikke truffet beslutning om realisering af en 3. limfjordsforbindelse, og hvordan en eventuel løsning skal udformes. Trafikbetjening af nyt bykvarter De mange nye boliger og arbejdspladser, som etableres i Stigsborgkvarteret, vil få trafikale konsekvenser for Nørresundby. Der er behov for en nytænkning af hele vejstrukturen i tilknytning til området. Ombygning af Høvejen Nordjyllands Amt er i gang med planlægningen for en ombygning/forlægning af Høvejen. Projektet har primært til formål at lede den regionale trafik fra nord mere direkte ud på motorvejen. Derved vil der ske en fredeliggørelse af Thistedvej. NY VEJUDBYGNINGSPLAN... I forlængelse af Infrastrukturudvalgets arbejde er Aalborg Kommune ved at se nærmere på en samlet vejudbygningsplan for kommunen. I den forbindelse træffes der politisk beslutning om arealreservationer blandt andet til en evt. 3. limfjordsforbindelse. I foråret 2002 er der en fælles debat om byudvikling og infrastruktur for hele kommunen. SMUKKE OG OPHOLDSVENLIGE VEJE De største veje har en vigtig rolle i forhold til at afvikle storbyens biltrafik. Men samtidig har deres indretning og miljøet omkring dem stor indflydelse på, hvordan man opfatter byen, og hvor godt man føler sig tilpas som fodgænger og cyklist. Byens gaderum skal også være til at holde ud at se på og opholde sig i! Der er behov for en særlig indsats for at forbedre miljøet på og omkring Hjørringvej. Endelig skal der sættes fokus på de lokale boligvejes kvalitet som mødesteder og opholdsrum. KOLLEKTIV TRAFIK SOM ALTERNATIV Den kommende nærbanestation i Lindholm skal understøttes, ved at det - med den måde bydelen indrettes - bliver let at komme til og fra stationen, hvad enten man er i bus, bil, cykel eller på gåben. Byrådet ønsker at arbejde for en fremtidig banebetjening af Aalborg Lufthavn. Spørgsmålet er bare, hvilken linieføring der er den bedste for byen...? MANGE TRAFIKPLANER I SPIL... Der er mange trafikplaner under overvejelse: en tredie limfjordsforbindelse, en ombygget Høvej, en ny baneforbindelse til Aalborg Lufthavn og en ny bybusstruktur. Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt projekterne skal realiseres, og i givet fald hvordan løsningerne lander rent fysisk. Alligevel er det allerede nu en overvejelse værd, hvilken betydning de får for Nørresundby. Endnu er det også uklart, præcist hvordan krydsningerne mellem bane og veje skal udformes, og hvordan fx Lufthavnen, erhvervsområderne og kolonihaverne skal vejbetjenes. 11

DELTAG I DEBATTEN! EN HELT NY KOMMUNEPLAN ER PÅ VEJ! Byrådet har besluttet at der i løbet af de kommende år skal gennemføres en områdevis revision af Aalborgs kommuneplan. Nørresundby og Aalborg Kommmune Sydvest er de to første områder. Om alt går vel har vi i 2004 en ny digital kommuneplan for hele Aalborg Kommune. Dette hæfte er startskuddet til en offentlig debat om Nørresundby. Debatten varer fra d. 22. september til d. 19. november 2001. De debatindlæg, som Aalborg Kommune modtager, danner grundlag for arbejdet med et egentligt planforslag. Der er debat om forslaget i efteråret 2002, og den endelig plan kan sandsynligvis vedtages i starten af 2003. PLANENS MILJØKONSEKVENSER SKAL VURDERES... Der skal gennemføres vurderinger af kommuneplanens mål og forslag set ud fra en miljøsynsvinkel. Blandt andet skal der sættes fokus på de miljømæssige konsekvenser af byomdannelse, planens grønne islæt, trafikløsninger m.m. Tidsplan Indledende debat Borgermøde Udarbejdelse af planforslag Høring om planforslag Endelig plan vedtages 2001 2002 2003 Byrådet holder ét debatmøde d. 25. oktober 2001 kl. 19.00 på Skansevejens Skole. Kommunen deltager også gerne i debatmøder, som arrangeres på lokalt initiativ. SEND ET DEBATINDLÆG INDEN DEN 19. NOVEMBER 2001 Hvis du har kommentarer eller forslag, kan du skrive til: TEKNISK FORVALTNING - BY OG MILJØ VESTERBRO 14 9000 AALBORG EMAIL: by.miljoe@aalborg.dk KONTAKTPERSON: HANNE KROGSGAARD TLF. 99 31 23 47. Aalborg Kommune i samarbejde med Sven Allan Jensen as Debathæftet om Sydvest-området kan ses på www.aalborg.dk. Her kan du også se de gældende fysiske planer for Nørresundby og Sydvestområdet.