Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet mellem privat og offentlig sektor 4. Forbrugsfunktionen 5. Bestemmelse af output Y og udledning af multiplikatoren 6. Opsparings/investeringsvinklen på output-bestemmelsen 7. Finanspolitik og outputregulering 8. Et regneeksempel for en økonomi 9. Finanspolitik: Et taleksempel 10. Opsparingsparadokset 11. Det balancerede budgets multiplikator 12. Automatiske stabilisatorer Kapitelresumé: I makroøkonomi-gennemgangen skal økonomiens forskellige markeder beskrives gennem modeller. I dette kapitel startes med varemarkedet. Modellen gør det muligt at bestemme størrelsen på det BNP, som opgøres i nationalregnskabet. Også efterspørgselskomponenterne og deres indflydelse på output kan analyseres. Modellen viser, at der foreligger en multiplikatoreffekt i en samfundsøkonomi, og hvad der ligger bag størrelsen af denne. Også et økonomisk-politisk instrument som finanspolitik kan belyses af varemarkedsmodellen.
Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Leon Elmkjær Noter til Blanchard ch. 3: Varemarkedet Den makroøkonomiske virkelighed er kompleks. At analysere og udskille centrale sammenhænge gør det derfor nødvendigt at formulere nogle forenklende modeller af denne virkelighed. I de følgende lektioner vil makromodeller for i første omgang vare- og pengemarkedet blive beskrevet. Dette vil muliggøre en samlet analyse af de to markeder i den såkaldte IS-LM model. Før dette påbegyndes præciseres: Hvad indeholder en økonomisk model? 1. Den økonomiske model a) Indledningsvis opstilles en række antagelser, som alle går ud på at forenkle virkeligheden, så den bliver håndtérbar. Og der er nogle specifikke resultater, som modellen gerne skulle frembringe. b) Der anvendes forskellige funktioner (se også Bl. s appendix: A math refresher ) 1. eksempel: Hvad afhænger privatforbruget C af? En væsentlig faktor må være: Y D = disponibel indkomst, dvs. C = C(Y D ) (+) C er her den afhængige variabel, og Y D den uafhængige. Ved at sætte plus eller minus i en parantes under den uafhængige variabel angives om den afhængige stiger eller falder, når den uafhængige variabel stiger 2. eksempel: Hvad afhænger de private investeringer I af? f.eks: I = I(Y, i) (hvor Y er output, og i er renten) (+, -) Ovenstående eksempler på funktioner er ret uspecificerede. Ofte vælges at specificere med en lineær funktion: Y = a + bx Som nævnt i mikroøkonomi-noterne står parametrene a og b her for henholdsvis det, der afskæres på y-aksen, og hældningen på den rette linie. c) Nærmere om variabler Før en model gennemgås opstilles en variabelliste. Nogle af disse variabler vil være endogene, ( indre variabler), dvs. de forklares i selve modellen (ovenfor er privatforbruget C en endogen variabel) En del variabler vil normalt være eksogene, dvs. have værdier, der gives udenfor modellen (f.eks. vil den offentlige efterspørgsel G altid være eksogen) En ny værdi af en variabel vises ved et mærke over variablen, f.eks. G Og ændringen i en variabel ved Δ. F.eks G - G = ΔG 1
d) Tre måder at beskrive modellen på - ved matematik. Her skelnes i en model mellem: i) Identiteter (definitioner) Eks. Y D = Y - T ii) Adfærdsligninger Eks. C = c 0 + c 1 Y D iii) Ligevægtsbetingelser Eks. Y= Z - gennem diagrammer for at tydeliggøre, hvad der sker inde i modellen - gennem ord og årsags/virkningskæder (eks. Y D C Z Y ) 2. Indkomstdannelsesmodellen Variabelliste: (I gennemgangen af nationalregnskabet fremgik, at i det økonomiske kredsløb vil samlet produktion (tidl. betegnet BNP, her Y) være lig med samlet indkomst (også betegnet Y her), som igen er lig med samlet efterspørgsel Z) Endogene: Y = produktion og indkomst Z = samlet efterspørgsel C er en lineær funktion af Y D, C = privatforbruget c 0 = autonomt forbrug Y D = disponibel indkomst S = den private opsparing c 1 = den marginale forbrugskvote (1 - c 1 ) = den marginale opsparingskvote Eksogene: I = de private investeringer G = offentlig efterspørgsel (offentligt forbrug + offentlige investeringer) T = nettoskatter (skat - indkomstoverførsler) Specifikke antagelser til modellen i ch. 3: 1) Der er tale om en lukket økonomi (Lukket betyder at der ses bort fra transaktioner med et udland. Hvorfor anvende en så urealistisk antagelse? Fordi det er godt for modelforståelsen, at der startes med det mest enkle, hvorefter der trin for trin gøres mere realistiske antagelser (således senere i gennemgangen i Bl. ch. 18-21: At økonomien er åben )) 2) Der produceres kun ét gode (vare eller tjeneste), og udbudet af dette gode er uendelig elastisk (udbudskurven er med andre ord vandret ved den gældende pris) 3) Det betyder, at når varemarkedet beskrives er det ikke som i mikroøkonomien ligevægtspris og - mængde, der ønskes bestemt. Prisen på godet er konstant. Der er tale om en model for det korte sigt, hvor priserne ikke ændres 4) Som anført i variabellisten er I, G og T eksogent givne. I skrives som I G og T sættes der ikke streg over, da de altid i det følgende er eksogene 5) I er kun faste investeringer, der regnes ikke med lagerinvesteringer (Dette betyder, at ændringer i efterspørgslen Z uden forsinkelse slår igennem på produktionen) 6) Alle ændringer sker netop øjeblikkeligt (komparativ statik, ikke en dynamisk model) 7) Vedr. forbrugsparametrene: c 0 = positiv og 0 < c 1 < 1 8) Alt vedr. finansielle markeder (herunder renten) udelades indtil videre (tages op i Bl. ch.4) 2
Vedr. resultater fra modellen: Især ønskes output Y bestemt (ligevægtsindkomsten) 3. Nærmere om samspillet mellem privat og offentlig sektor Når modellen indeholder en offentlig sektor betyder dette: Det offentlige har en efterspørgsel G, og der opkræves skatter samt overføres indkomst til en del af husholdningerne. T defineres som ovenfor nævnt som nettoskatter, dvs. alle skatter minus disse indkomstoverførsler (også kaldet transfereringer) til husholdningerne. Figur 1. Indtegn strømme mellem husholdningerne og det offentlige 4. Forbrugsfunktionen Denne spiller en central rolle, og privatforbruget antages som nævnt at være en lineær funktion af Y D : C = c 0 + c 1 Y D Figur 2. Indtegn en lineær forbrugsfunktion Figur 3-4. Illustrér stigning i c 0 i et (Y D, C) diagram og derefter (isoleret set) stigning i c 1 3
5. Bestemmelse af output Y og udledning af multiplikatoren Z = C + I + G (en identitet) Z = c 0 + c 1 (Y-T) + I + G (kan også skrives: Z = (c 0 + I + G - c 1 T) + c 1 Y) Endvidere gælder ligevægtsbetingelsen: Y = Z (jf. det økonomiske kredsløb) Y = c 0 + c 1 (Y-T) + I + G Y - c 1 Y= c 0 + I + G - c 1 T Y (1 - c 1 ) = c 0 + I + G - c 1 T Y = 1/(1 - c 1 ) x (c 0 + I + G - c 1 T) Faktoren 1/(1 - c 1 ) kaldes indkomstmultiplikatoren, og parantesen (c 0 + I + G -c 1 T) er den samlede autonome efterspørgsel, dvs. den efterspørgsel, der er uafhængig af indkomsten Y. Taleksempler vedr. multiplikatoren: Den marginale forbrugskvote c 1 : 0,5 0,6 0,8 0,9 Multiplikatorens værdi: Det ses, at jo mere der forbruges ud af en stigning i den disponible indkomst, jo større er den såkaldte multiplikatoreffekt på samlet output. Figur 5. Bestemmelse af output Y: Indtegn 45-graders linie (Y=Z) og den lineære Z-linie (se formlen ovenfor: Z = (c 0 + I + G - c 1 T) + c 1 Y) Diagrammet har indkomsten Y ud ad x-aksen, og produktion Y samt efterspørgslen Z opad y-aksen 4
Figur 6. Illustrér en forøgelse af den autonome efterspørgsel (f.eks. gennem I eller G ) Multiplikatorprocessen kan nu belyses. Samme type diagram som ovenfor. 6. Opsparings/investeringsvinklen på output-bestemmelsen Det gælder for den private opsparing S, at den definitionsmæssigt er lig den disponible indkomst minus privatforbruget C: S = Y D - C (en identitet) S = (Y - T) - C Det gælder også (jf. det foregående), at Y = C + I + G (Flyt C til venstre side, og træk T fra på begge sider) Y - T - C = I + G - T Da venstresiden nu (se ovenfor) er lig med opsparingen S, kan skrives: S = I + G - T eller: I = S + (T- G) Med andre ord: Investeringerne er lig med den private opsparing S + den offentlige opsparing, der kan skrives som (T-G). Så i stedet for: produktion = efterspørgsel kan anvendes: investering = opsparing i output-bestemmelsen. (At I = S i en lukket økonomi ligger bag betegnelsen IS-kurven, som senere skal udledes i Bl. ch. 5) Spørgsmålet er om det giver den samme multiplikator: Det skal nu vises. Først udledes opsparingsfunktionen: S = Y - T - C 5
S = (Y-T) - c 0 - c 1 (Y-T) S = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) Her er (1- c 1 ) den marginale opsparingskvote Dernæst skal multiplikatoren bestemmes ud fra: I = S + (T-G) Indsæt udtrykket for S: I = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) + (T-G) (der ganges igennem, I flyttes til højre side, (1- c 1 )Y flyttes til venstre side og der ganges igennem med - 1) (1- c 1 )Y = c 0 + I + T - c 1 T - T + G Y = 1/(1- c 1 ) x (c 0 + I + G - c 1 T) Altså fremkommer præcis det samme ligevægtsudtryk som tidligere, og også multiplikatoren er den samme. Det er med andre ord den samme model for varemarkedet, blot set fra to forskellige vinkler. 7. Finanspolitik og outputregulering I det følgende vil finanspolitikken og dens virkninger på samfundsøkonomien ofte være et tema. Ses på udtrykket for den autonome efterspørgsel: (c 0 + I + G - c 1 T) fremgår det allerede nu, at det offentlige gennem fastlæggelse af G og T har en væsentlig indflydelse på det samlede output. Dette er det centrale i begrebet finanspolitik. (Der skal om lidt til illustration regnes på en opgave med ændring i G, og senere ændring i både G og T) 8. Et regneeksempel for en økonomi (se Blanchard opg. 2, ch. 3) Antag: C = 180 + 0,8 Y D I = 160 G = 160 T = 120 a) Bestem ligevægtsindkomsten (output) Y 6
Figur 7. Illustrér denne bestemmelse i et 45-graders diagram b) Hvad er den disponible indkomst Y D? c) Hvad er privatforbruget C? d) ekstra: Bestem den private opsparing S e) Herefter kan der laves et afcheck på, at der er regnet korrekt ved at anvende både: balancerne: Y = C + I + G og I = S + (T-G) 9. Finanspolitik: Et taleksempel (se Blanchard opg. 3, ch. 3) Antag nu at den offentlige efterspørgsel G reduceres fra før 160 til nu: 136. (dette betegnes: kontraktiv finanspolitik) I øvrigt anvendes samme data som i taleksemplet ovenfor. a) Hvad bliver den nye ligevægtsindkomst Y? 7
Figur 8. Illustrér virkningen af denne finanspolitik i et 45 0 -diagram b) Bestem C og S c) Lav et afcheck som før på balancerne: Y = C + I + G og I = S + (T- G) d) Beskriv i årsags/virkningskæde effekterne af den kontraktive finanspolitik Start med: G 10. Opsparingsparadokset Den ovenfor gennemgåede model for varemarkedets output (indkomstdannelsesmodellen) indebærer ved nærmere eftersyn nogle interessante resultater. Èt af dem er det såkaldte: Opsparingsparadoks Som nævnt i Focus-boxen i Blanchard ch. 3 fremhæves jo i almindelighed værdien af at spare op. Men hvad sker der egentlig i samfundsøkonomien, hvis husholdningerne beslutter sig for (ved hver given disponibel indkomst) at opspare en større del af indkomsten? Dette kan i modellen mest enkelt analyseres som et fald i det autonome forbrug, c 0. (af opsparingsfunktionen ovenfor: S = - c 0 + (1- c 1 )(Y-T) ses at c 0 en større opsparing S, givet Y-T) 8
Taleksempel Der fortsættes med data fra taleksemplet ovenfor. Følgende ligger derfor til grund: C = 180 + 0,8 Y D (dvs. c 0 = 180) I = 160, G = 160, T = 120 I udgangspunktet skulle ligevægtsværdierne tidligere være beregnet til: Y = 2020 Y D = 1900 C = 1700 S = 200 Antag nu, at c 0 falder til 150 (denne trang til øget opsparing kaldes også fald i forbrugertilliden. Det kan ske f.eks. ved tegn på øget arbejdsløshed, som i Danmark og en række andre lande p.t.) a) Beregn de nye ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S i økonomien: b) Hvad er der sket med den samlede opsparing? (efter forsøget på at opspare mere) c) Anvend investerings/opsparings-balancen: I = S + (T - G) til at forklare fænomenet. Figur 9. Illustrér i 45-gr. diagram virkningen af faldet i c 0. 9
d) Forklar gennem en kæde det nærmere makroøkonomiske forløb: Start med: c 0 Konklusion: Som resultat af intentionen om at opspare mere sker der åbenbart to ting: 1) Output Y falder (der skabes en recession i økonomien) 2) Den samlede opsparing S er uændret! Dette har været betegnet opsparingsparadokset: Den gamle visdom siger, at det er klogt at gemme lidt til dårligere tider. Et forsøg på at gemme mere medfører faktisk, at de dårlige tider kommer! (en recession). Det er dog vigtigt at understrege at dette er resultater på kort sigt, som er denne models rækkevidde. Senere skal ses, at resultaterne modificeres væsentligt ved at udbygge modellen til det mellemlange sigt, hvor andre mekanismer bliver aktiveret. 11. Det balancerede budgets multiplikator (Temaet er omtalt i ch. 3 under Questions and Problems: Dig deeper ) Dette er også en interessant side ved varemarkedsmodellen. Budgettet, der tales om her, er det offentlige. Budgetsaldoen (= den offentlige opsparing) er beskrevet ved (T - G). Hvis T = G er der tale om et balanceret budget med saldo = 0. Vil økonomiens output være påvirket af en sådan tilsyneladende neutral offentlig sektor? (hvor den offentlige efterspørgsel G netop afbalanceres af nettoskatter T af samme størrelsesorden). Talopgave Spørgsmålet kan belyses ved ud fra det anvendte taleksempel tidligere at foretage en balanceret budget-ændring. Antag udgangspunktet i økonomien som beskrevet i afsnit 8 ovenfor. Antag nu, at såvel G som T vokser med 50, dvs. G fra 160 til 210, og T fra 120 til 170. a) Beregn økonomiens nye ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S: 10
b) Afcheck på korrekt beregning ved hjælp af: Y = C + I + G og I = S + (T - G) c) Er der en ekspansiv effekt på output Y ved at opkræve mere i skatter og samtidig øge den offentlige efterspørgsel tilsvarende? d) Hvad er netto multiplikatoren? - herved forstås ΔY/ΔG (idet ΔT = ΔG) (Særligt interesserede kan få en ekstra matematisk øvelse ved at løse Blanchard opgave 4, spm. d og e, og her påvise at multiplikatoren ved en balanceret budgetændring altid (i en model af denne type) er lig med: (1- c 1 )/ (1- c 1 ). Uanset værdien af den marginale forbrugskvote c 1 vil denne brøk altid være 1, hvilket også er det resultat, der fremgår ovenfor) Figur 10. Illustrér i 45- gr. diagram den balancerede budgetændring, og dennes output-effekt 11
Figurforklaring: Ved at se nærmere på det, der afskæres på den lodrette akse: Autonom efterspørgsel: (c 0 + I + G - c 1 T) bliver det tydeligere, hvorfor der er en samlet ekspansiv effekt. Både G og T er forøget med 50 i taleksemplet. Dvs. ΔG = 50. Det ses, at denne forøgelse i efterspørgselen slår fuldt og direkte igennem på den samlede autonome efterspørgsel (ΔZ = ΔG = 50) Også ΔT = 50. Men her ses, at ΔT skal ganges med c 1, som er 0,8. Dvs. det er kun 0,8 x 50 = 40, som skal trækkes fra den autonome efterspørgsel (ΔZ = - c 1 ΔT = - 40) Med andre ord er der netto en forøgelse i den autonome efterspørgsel på: 50-40 = +10. Det er denne, der illustreres i figuren ovenfor, og som medfører - via multiplikatoren på 5 - en samlet stigning i output Y på 5 x 10 = 50. Supplerende opgave. Hvis det offentlige ønskede at øge G med 50 som før, men gerne ville undgå en ekspansiv effekt på output Y, hvor meget skulle nettoskatterne T da sættes i vejret? (Tip: Hvad skal T være, hvis der ved en marginal forbrugskvote på 0,8 ikke skal ske en stigning i den samlede autonome efterspørgsel, som beskrevet ovenfor?) Opsummering: Der er forskellig effekt af G og T og ændringer heri. Den offentlige efterspørgsel G påvirker den samlede efterspørgsel direkte. Men skatterne påvirker ikke direkte - de slår igennem på privatforbruget C afhængig af, hvor stor husholdningernes marginale forbrugskvote er (jo større, jo kraftigere påvirkning af C, men c 1 antages altid mindre end 1) Det kan også siges på den måde, at en del af de øgede skatter modvirkes af et fald i opsparingen, således at ΔT ikke slår fuldt igennem på efterspørgslen. Der har nu været konstateret en generel ekspansiv effekt ved en balanceret budgetændring (en ændring hvor både G og T øges) Hvordan vil økonomien påvirkes ved et totalt set balanceret budget, hvor som nævnt i indledningen G = T? Det kan analyseres på samme måde: Antag i udgangspunktet en økonomi helt uden offentlig sektor. Herefter indføres en sådan, således at G = T. Dette er simpelthen en balanceret budgetændring (blot i lidt større skala denne gang). Multiplikatoren er den samme som før, dvs. 1. Stigningen i output Y ved at introducere en offentlig sektor er derfor lig med G. Konklusion: Under modellens antagelser er en offentlig sektor derfor ikke neutral, men dens indbygning i økonomien medfører i sig selv en ekspansiv effekt. 12
12. Automatiske stabilisatorer (I Blanchard er disse mekanismer omtalt i forbindelse med Dig deeper opgaverne i slutningen af ch. 3) T er defineret som skatter - indkomstoverførsler. I modellen har begge disse størrelser været helt uafhængige af økonomiens output: T har været eksogent givet. I virkeligheden vil nettoskatterne være kraftigt påvirket af økonomiens konjunktur-forløb: Skatter stiger med stigende output Y, og indkomstoverførsler (bl.a. til ledighedsdagpenge, kontanthjælp mv.) falder med stigende Y. Og omvendt ved faldende output Y. I den enkle indkomstdannelsesmodel er dette ikke med, men hvis man indførte det i modellen, ville den økonomiske konjunkturs indvirkning på T se således ud: Recession: Skat (nedgangskonjunktur) Indkomstovf. Samlet betyder det: T Ekspansion: Skat (opgangskonjunktur) Indkomstovf. Samlet betyder det: T Finanspolitikken har tidligere været nævnt som et instrument til at modificere outputudviklingen. Her vil det netop være naturligt at sænke T ved en recession for at stimulere økonomien. Og øge T ved en opgang for at tage toppen af efterspørgslen. Dette kaldes aktiv (diskretionær) finanspolitik. Men i henhold til det ovenstående er der altså også såkaldte helt automatiske stabilisatorer indbygget i økonomien, når der er en offentlig sektor af en vis størrelsesorden. Med automatisk menes, at der ikke kræves en forudgående politisk proces og evt. beslutning om finanspolitisk indgreb. Tværtimod sker følgende øjeblikkeligt: Hvis økonomien er på vej ned, stimuleres efterspørgslen automatisk af fald i f.eks. indkomstskat og moms, samt stigning i arbejdsløshedsdagpenge (alt i alt T), så faldet i Y bremses. (denne automatiske effekt er allerede indtrådt i Danmarks nuværende nedgangskonjunktur) Er økonomien på vej op, vil de samme modsatrettede mekanismer (samlet T ) medvirke til at forhindre, at økonomien koger over. Den automatiske finansreaktion spiller således i virkelighedens verden en væsentlig stabiliserende rolle, og jo mere, jo relativt større den offentlige sektor er. For enkelhedens skyld vil den dog ikke indgå i de følgende makromodeller. 13
Ekstra øvelsesopgave i ligevægtsbestemmelse på varemarkedet. Antag: C = 200 + 0,8 Y D I = 200 G = 250 T = 200 a) Bestem ligevægtsværdier for Y, Y D, C og S b) Afcheck på korrekt beregning ud fra økonomiens balancer c) Foretag en balanceret budgetændring: G fra 250 til 210, T fra 200 til 160 Bestem nu de nye ligevægtsværdier d) Er der en netto kontraktiv effekt i dette tilfælde? Figur 11. Illustrér den oprindelige ligevægt og effekten af den balancerede budgetændring i et 45 0 -diagram 14