Status på studiemiljø og uddannelseskvalitet på KU UDDANNELSESSERVICE

KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 74, den 6. oktober 2014 Pkt. 5. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 12. SEPTEMBER 2014 Vedr.: Status på studiemiljø og uddannelseskvalitet på KU UDDANNELSESSERVICE Sagsbehandler: Uddannelsesservice UDDANNELSESSTRATEGISK SEKRETARIAT Strategisk fokus på studiemiljø og kvalitet i uddannelserne Kvaliteten i uddannelserne og studiemiljøet har stået centralt i universitetets arbejde det seneste år. Det gælder 5-punktsplanens indsatsområder om mere og bedre undervisning og højere studieintensitet, bl.a. udmøntet i initiativer om minimum 8 timers undervisning pr. uge på kandidatuddannelsens første år, styrket struktur og progression i uddannelserne samt mobilitetsvinduer i uddannelsesforløbet, der skal lette internationalisering og praksisrettede forløb. Universitetet har i den sammenhæng også klart meldt ud, at et det forventes, at studerende på KU er fuldtidsstuderende. Samtidig har universitetets ledelse i lyset af Kvalitetsudvalgets første rapport om fremtidens uddannelsessystem fremsat alternative forslag til, hvordan kvaliteten kan fastholdes fremover, bl.a. gennem strategisk dimensionering, indførelse af skærpede adgangskrav på udvalgte bacheloruddannelser og udvidelse af retskravet på at blive optaget på kandidatuddannelserne efter afsluttet bachelor, således at flere studerende gør sig erfaringer på jobmarkedet efter endt bacheloruddannelse og først herefter vender tilbage for at gennemføre en kandidatuddannelse. Universitetet har sat studiemiljøet på dagsordenen med vedtagelsen af Strategi for studiemiljø 2014-2016 vej til bedre læring. Ikke mindst i lyset af de krav til studieeffektivitet, som stilles til de studerende i studiefremdriftsreformen, bliver et velfungerende studiemiljø essentielt. Et godt studiemiljø er forudsætning for, at de studerende kan komme hurtigere igennem studiet, ikke falder fra og samtidig oplever en bedre studietid. Studiemiljøet er den over- FRUE PLADS 4 1166 KØBENHAVN K PO BOX 2177 DIR 35 33 14 91 dina.nielsen@adm.ku.dk www.us.ku.dk REF: DN

ordnede ramme for de studerendes læring og dermed også rammen for at uddanne de fagligt stærke, innovative, socialt intelligente og karriereparate kandidater, som er efterspurgt i samfundet. SIDE 2 AF 10 Uddannelseskvalitet Værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur Hvad er god uddannelseskvalitet og hvordan arbejder man med det i praksis? Universitetet har i sommeren 2014 formuleret et fælles værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur. Med værdigrundlaget er der på KU nu en fælles formulering af, hvad god uddannelseskvalitet er: god uddannelseskvalitet opstår, når forskere og studerende arbejder aktivt sammen i et akademisk fælleskab med den studerendes læring i centrum og den globale omverden som horisont. Værdigrundlaget fremhæver, at uddannelserne skal være veltilrettelagte, udfordrende, inspirerende, forskningsbaserede, relevante og kvalitetssikrede. Med inspirerende sigtes til, at uddannelserne foregår i et levende læringsmiljø med interaktion mellem forskere og studerende samt gode rammer for et aktivt miljø blandt studerende, hvor de har mulighed for at bruge deres faglighed aktivt både i og uden for læringsforløbene. Studiemiljøet er således også en del af uddannelseskvaliteten. Værdigrundlaget er formuleret af studerende og undervisere i fællesskab og refererer til de europæiske standarder for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Det hænger dermed tæt sammen med universitets overordnede kvalitetssikringspolitik for uddannelser og er del af det samlede kvalitetssystem, som vil indgå i den forestående institutionsakkreditering af KU. På vej mod institutionsakkreditering Inden for kvalitetssikringen af uddannelserne er omdrejningspunktet i øjeblikket forberedelsen af den kommende institutionsakkreditering. Ifølge Akkrediteringsinstitutionens plan skal KU institutionsakkrediteres i 2016. Ministerens endelige godkendelse af planen afventes dog. På KU er forberedelsesarbejdets første fase netop afsluttet. Første fase har bestået i at revidere det fælles kvalitetssikringssystem, dvs. de politikker og procedurer, som sætter rammerne for det konkrete kvalitetssikringsarbejde på fakulteterne. Anden fase af arbejdet er i opstart og består dels i at dokumentere gennemlevet praksis og dels i udarbejdelse af selvevalueringsrapport og implementering af de nye og reviderede procedurer. Der vil også skulle udarbejdes uddannelsesrapporter på samtlige uddannelser. KU skal sandsynligvis aflevere selvevalueringsrapporten medio januar 2016.

Studiemiljøstrategi Processen fra strategi til konkrete initiativer På bestyrelsens seminar i september 2013 blev der orienteret om arbejdet med at formulere en ny, samlet studiemiljøstrategi for Københavns Universitet. Bestyrelsen godkendte herefter på mødet i december iværksættelsen af Strategi for studiemiljø 2014-2016 Vej til bedre læring og afsatte 20 mio. kr. fra BSP til arbejdet. Strategiens indsatsområder SIDE 3 AF 10 Det fysiske studiemiljø - Tilstrækkeligt antal studiearbejdspladser og grupperum med de relevante faciliteter - Maksimal udnyttelse af den eksisterende lokalekapacitet og mulighed for at web-booking af ledige lokaler - Adgang for alle studerende til et hjemstavnslokale enten for deres specifikke uddannelse eller sammen med beslægtede uddannelser Det psykosociale studiemiljø - Studiestart for kandidatstuderende (danske og udenlandske) - Styrket faglig og social integration mellem underviser og studerende - Skiltning på engelsk og relevant digital infrastruktur både på dansk og engelsk - Alle nye studerende inviteres til immatrikulationsfesten - Studentermentornetværk på alle fakulteter til internationale studerende Det digitale studiemiljø og kommunikationen med de studerende - Analyse af forskellige studerendes forløb og adfærd igennem universitetet (en såkaldt touch-point analyse) mhp. at optimere serviceydelserne - It-systemer hænger optimalt sammen og imødekommer de studerendes behov - Udvikling af en app ( Mit KU ), som indeholder selvbetjening, pusher studiebeskeder og giver information om sociale og faglige arrangementer - Optimal udnyttelse af eksisterende it-services. Introduktionskurser til alle bachelor- og kandidatstuderende om de digitale services, udrulning og udbredelse af Uddannelsessiderne på dansk og engelsk samt udbredelse af og optimal udnyttelse af læringsplatformen Absalon og andre digitale services - Undersøgelse af samspillet mellem KUs digitale services og de sociale medier - Den nuværende goverancestruktur for studiemiljø skal vurderes i forhold til enkelhed og gennemskuelighed I januar 2014 forelå de endelige resultater af de studerendes trivsels- og tilfredshedsundersøgelse. Resultaterne blev sammenholdt med strategiens ini-

tiativer, og fakulteterne udarbejdede herefter, på baggrund af strategien og de lokale resultater fra trivsels- og tilfredshedsundersøgelsen, handleplaner for konkrete indsatser. Fakulteterne afleverede deres handleplaner medio maj, som blev drøftet i Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd 1 (KUUR) i juni. På nuværende tidspunkt har fakulteterne således haft meget kort tid til at arbejde med realiseringen af de konkrete indsatser. På KUUR-mødet i juni blev det besluttet, at næste status på aktiviteterne indkaldes i april 2015 og at der skal være særlig fokus på indsatsområdet det uformelle møde mellem forskere og studerende. Nedenfor gennemgås en række konkrete indsatser, som allerede er igangsat. Kandidatstudiestart for danske og internationale studerende Studiestartsugen har for de nye studerende budt på lokale studiestartsarrangementer på fakulteterne. Det gælder også de nye kandidatstuderende. SIDE 4 AF 10 Studiemiljøstrategien har som mål, at der etableres studiestart for alle kandidatstuderende (danske og udenlandske) for at give en fælles studiestart på samme vis som for bachelorstuderende og for at lette overgangen til kandidatuddannelse, hvor mange studerende ikke længere er del af et fast hold. Fakulteterne har således gennemført kandidatstudiestartsarrangementer af forskellig art i forbindelse med dette års studiestart. En del uddannelser havde eksisterende tilbud, og således var der ved studiestart i 2014 allerede erfaringer at bygge på. I handleplanerne har fakulteterne redegjort for deres planer om udvikling, udbredelse og systematisering af tilbuddene til de studerende. For at sikre en god studiestart for nye danske kandidatstuderende og internationale studerende er det væsentligt, at den første festivitas i introduktionsugen følges op af muligheden for at deltage i sociale aktiviteter med andre studerende i løbet af semestret. Undersøgelser viser, at den sociale integration og mødet med danske studerende er særdeles vigtig for de internationale studerendes studieophold. Derfor har universitetet involveret Studenterhuset som arrangør af sådanne fælles sociale aktiviteter på KU, der kan fungere som frivillige tilbud til studerende og supplere de aktiviteter som fakulteterne allerede tilbyder. Studenterhuset afholder bl.a. byvandring for internationale studerende og arrangementet Beginner s Guide to Danish Socializing. Et Student Accomodation-seminar er under planlægning med input fra bl.a. Boligministeriet. Løbende tilbagevendende aktiviteter er igangsat, bl.a. afholdes fællesspis- 1 KUUR har prorektor for uddannelse som formand og består derudover af prodekanerne for uddannelse (1 fra hvert fakultet) samt repræsentanter for de studerende.

ningsprojektet Meet & Eat ugentligt. Ugentlige engelsksprogede debatarrangementer og international søndagsbiograf er under udvikling og forventes igangsat inden efterårsferien. SIDE 5 AF 10 Tværgående mentoruddannelsesprogram Det er et mål i studiemiljøstrategien, at alle internationale studerende skal tilbydes en studentermentor. Fakulteterne har allerede mange og varierende tilbud på området. I handleplanerne har fakulteterne redegjort for, hvordan der arbejdes videre med at systematisere, koordinere og videndele om mentorordningerne. Universitetet har som en understøttelse af fakulteternes arbejde med mentorordninger engageret Studenterhuset til at tilbyde alle KU s studentermentorer at deltage i et fælles mentoruddannelsesprogram. Den første fælles uddannelsesdag blev afholdt d. 21. august med deltagelse af 110 mentorer fra alle fakulteter. Der vil være løbende fælles aktiviteter for mentorer og mentees. Det første særlige aktivitetstilbud til mentees & mentorer afvikles sammen med KUBIS i oktober på Nørre Campus. I udmøntningen af studiemiljøstrategien har KU således involveret Studenterhuset for at trække på deres ekspertise i at afvikle arrangementer for studerende. Desuden har KU fortsat en tilskudsaftale med Studenterhuset i Købmagergade 52, der indebærer et tilskud til husleje og drift. Studenterhuset er en væsentlig aktør for det fælles studiemiljø på KU. Hjemstavnslokaler Det et mål i Studiemiljøstrategien, at alle studerende skal have tilknytning til en lokalitet på campus, et såkaldt hjemstavnslokale, der kan danne rum for den faglige og sociale studiekultur og bidrage til en tilstedeværelseskultur på uddannelserne. Der er på mange uddannelser traditionsrige hjemstavnslokaler, f.eks. i form af studenterdrevne cafeer med inciterende navne som Dræberkaninen og Kommunen på SAMF, der kan huse foredrag eller gruppearbejder m.m. Lokalerne sikrer en fundamental kvalitet i studiemiljøet: at studerende ved, hvor de kan finde medstuderende. Med strategien har KU ekspliciteret det som en værdi at have disse steder til studerende, og fakulteterne sikrer, at der findes sådanne lokaler. Målet er allerede indfriet mange steder og fremadrettet arbejder fakulteterne med lokalernes funktionalitet og behovsanalyse i forhold til faciliteter. For 2 fakulteter (JUR og TEO) er hjemstavnslokaler fælles samlingssteder for de studerende. For de 4 andre fakulteter (HUM, SAMF, SCIENCE og

SUND) forefindes i dag både hjemstavnslokaler for de enkelte uddannelser og hjemstavnslokaler som fælleslokaler for studerende fra beslægtede lokaler. Forklaring herpå, med SAMF som eksempel, er, at de 2 mindste uddannelser hos SAMF deler et hjemstavnslokale. Geografisk placering af et hjemstavnslokale kan også være en logisk forklaring på, at de studerende har fælles brug. SIDE 6 AF 10 Der findes i dag 114 hjemstavnslokaler på KU, og der udestår etablering af yderligere 8 hjemstavnslokaler, før alle studerende har tilknytning til et hjemstavnslokale. Hos SAMF, SCIENCE og SUND er besluttet at udvide med hjemstavnslokaler til de uddannelser/beslægtede uddannelser, hvor der ikke er et tilbud. De sidste 8 hjemstavnslokaler vil være etableret senest 2016 1 lokale hos SAMF, 3 lokaler hos SUND og 4 lokaler hos SCI- ENCE. Foruden hjemstavnslokaler tilbyder KUBIS (KU og Det Kongelige Bibliotek) mange lokaler og faciliteter til de studerende - overvejende læsepladser og grupperum. I alt findes i dag ca. 12.000 arbejdspladser (læsepladser, grupperum m.m.) til studerende i KUBIS. Fiolstræde 10 omdannes til studiemiljø for jurastuderende Resultaterne fra Trivsels- og tilfredshedsundersøgelsen 2013 viste, at der især var utilfredshed med de fysiske rammer på JURA. Studiemiljøet på JURA har bl.a. været udfordret af pladsmangel. For at understøtte studiemiljøet på JURA har fakultetet derfor fået overdraget lokalerne i Fiolstræde 10 til brug for studenterfaciliteter indtil Det Juridiske Fakultet flytter til det kommende nybyggeri (KUA 3) på Amager ultimo 2016. Det har været op til de studerende selv at beslutte, hvordan lokalerne skulle bruges. De studerende har bl.a. besluttet at bruge FIOL Jurahus 3 til specialepladser. Lokalerne indvies primo oktober. Det uformelle møde mellem studerende og undervisere Det er ligeledes et mål i Studiemiljøstrategien at styrke den faglige og sociale integration mellem underviser og studerende og universitetet har understreget, at det uformelle møde mellem studerende og underviser er en værdi i studiemiljøet og for uddannelseskvaliteten. Målet er, at de studerende i endnu højere grad skal opleve at være del af et udfordrende fagligt fælleskab, som understøtter læring og talentudvikling. Det kan ske på mange forskellige måder og f.eks. i form af uformelle forskerfrokoster, fælles tidsskrifter, mellemtime -aktiviteter, eller deltagelse i gæsteforelæsninger.. På grund af emnets vigtighed har det også været drøf-

tet i universitetets fora, herunder senatet, og der vil blive sat særlig fokus på det i opfølgningen på studiemiljøhandleplanerne i KUUR. Den næste årlige opsamling i KUUR finder sted i april 2015. SIDE 7 AF 10 Immatrikulationsfestligheder for alle nye studerende ikke kun bachelorstuderende Som et led i Studiemiljøstrategien blev ikke kun nye bachelorstuderende, men også nye kandidatstuderende med bacheloruddannelser fra et andet universitet såvel som internationale udvekslingsstuderende inviteret til årets immatrikulationsceremoni d. 29. august på Frue Plads. Og for første gang blev dele af rektors immatrikulationstale derfor holdt på engelsk. Der deltog ca. 250 flere studerende i arrangementet i år end i 2013. Efter det officielle arrangement var der mulighed for at deltage i Studenterhusets fest for alle nye studerende i Købmagergade. Andre uddannelsesindsatser Student Innovation Hubs på alle campus KU har i august færdiggjort en ny plan for universitetets arbejde med innovation og entreprenørskab i uddannelserne. I forbindelse med KU s arbejde med studiemiljøet og uddannelseskvaliteten er der også grund til at nævne, at studerende fremover vil få bedre muligheder for at arbejde med innovation og entreprenørskab på deres campus. Fremadrettet skal alle studerende have adgang til et Student Innovation Hub på campus. Her kan særligt interesserede studerende få iværksætterrådgivning, et sted at arbejde og mødes med andre studerende, der også beskæftiger sig med innovation og entreprenørskab (I&E). Det er en del af den plan for I&E i uddannelserne og målrettet studerende, som daglig ledelse netop har godkendt. Student Innovation Hubs er et fysisk mødested for studerende og undervisere og den konkrete tilstedeværelse af I&E i uddannelsesmiljøerne, som kan betyde, at flere studerende bliver nysgerrige på emnet og de muligheder universitet tilbyder. Det er også et ønske fra studerende og studenterorganisationer, at der er et synligt innovationsmiljø på hver campus. Der har i længere tid eksisteret et mindre mødested på SCIENCE, det såkaldte T57. Men den 12. september blev etaberet den første samlede UCPH Innovation Hub, også på SCIENCE. Universitetets mål er at etablere hubs på de øvrige campusområder. Hubs skal bemandes med en vært, der kan rådgive studerende mht. til at udvikle egen ide til virksomhed og arrangere workshops, så flere studerende får mod på at omsætte egen ide til virksomhed. Det forventes, at der kan etableres yderligere mindst et hub i løbet af

2014 af de i alt fire hubs. Studerende skal kunne bruge hubs på tværs af fakultetsgrænserne, og der skal være adgang for studerende fra andre universiteter under forudsætning af, at der samarbejdes med mindst en KUstuderende. Ledelsen vil i forbindelse med budgetdrøftelsen til december indstille til bestyrelsen, at der afsættes midler til dette. SIDE 8 AF 10 Fokus på talent I henhold til 5-punktsplanen arbejdes der også med udvikling af et talentprogram. Universitetsloven er i juni 2014 ændret således, at institutionerne nu har mulighed for at give ekstra ECTS point til talenterne. De ekstra aktiviteter kan honoreres med udmærkelse på eksamensbeviset, ligesom der kan gives anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter, f.eks. for gennemførelse af et forløb i innovation og entreprenørskab. Den konkrete udformning af universitetets talentprogram afventer dog fortsat ministeriets udstedelse af bekendtgørelsen, der skal afklare under hvilke forudsætninger og på hvilke vilkår, det er muligt at sprænge ECTS-loftet. Universitetets talentprogram vil indeholde forskellige typer af talentforløb: - Global talents er et sprog- og kulturprogram med særligt fokus på BRICS og Next11-lande - Innovation- og entreprenørskabsforløb - Faglige talentpakker i samarbejde med universiteter, der har uddannelse, forskning og innovation på højt internationalt niveau, herunder universitetets IARU-partnere. - 3+5-forløb - der gør det muligt at rekruttere de bedste internationale studerende allerede efter afsluttet bacheloruddannelse til et 5-årigt ph.d.-forløb. IT-projekter i gazelletempo Samtidig med, at studiemiljøstrategien tog form igangsatte universitetet et mindre antal it-projekter (ved siden af en i øvrigt større og igangværende forbedring på en række områder), som hurtigt skal sikre bedre it-oplevelse for de studerende - de såkaldte gazelleprojekter. Det har bl.a. ført til følgende: Udformningen af bedre information vedrørende KU-mail i form af en videovejledning til, hvordan Alumni-mails kan hentes ind i studerendes private mail. De studerende har fået single-sign-on til KU s systemer, således at de ikke skal operere med flere forskellige brugernavne og adgangskoder for at få information om eksamen. En meget stor del af KU s studerende har fået mulighed for at trække et personligt elektronisk skema, der giver overblik over deres undervisning. Selvbetjeningen på KUnet er blevet oversat til engelsk, så udenlandske studerende og ansatte kan benytte den. Der er lanceret et digitalt kort, i første omgang over Det Samfundsvidenskabelige Fa-

kultet, som viser lokaler og funktioner, så studerende og andre nemmere kan finde lokaler på campus både på dansk og engelsk. Endelig er der gjort fremskridt i arbejdet med at udvikle en KU-app. App en skal indeholde selvbetjening, pushe studiebeskeder og give besked om sociale og faglige aktiviteter. App en vil sikre en bedre kommunikation på en brugervenlig måde til de studerende. Første version af selve app en er produktionsklar. Der arbejdes nu på inkludering af online læringssystemet Absalon. Med denne serie af serviceløft er der også på it-siden gjort en vigtig indsats for at sikre bedre studenterservice på KU, men det er naturligvis en proces, der fortsætter, også gennem den generelle indsats for at forbedre og udvikle KU s IT-infrastruktur og IT-systemer. SIDE 9 AF 10 Governance og midler til studiemiljø KU s uddannelsesstrategiske råd (KUUR) har besluttet en ny og klarere governancestruktur på studiemiljøområdet, således at det langsigtede strategiske fokus på studiemiljø varetages af KUUR, mens puljen på 750.000 kr. til studerendes egne studiemiljøprojekter på fakulteterne fremover skal administreres på fakulteterne, der således kan sikre en mere smidig proces. Samtidig gennemgår fakulteterne deres kommunikation og governance omkring studiemiljø, således at studerende løbende informeres om, hvor de kan henvende sig med spørgsmål vedr. studiemiljø. Som nævnt blev der afsat 20 mio. kr. af BSP til studiemiljø i 2014 (ekskl. puljen på 750.000 kr.). Midlerne er fordelt mellem fakulteterne efter studenterbestand, som det fremgår i tabel 1. Tabel 1. Fordeling af midler til studiemiljø efter bestand pr. 1. oktober 2013 Studenterbestand Fordeling Humanistiske Fakultet 10.950 4.823.080 Juridiske Fakultet 4.784 2.107.180 Natur- og Biovidenskabelige Fakultet 10.092 4.445.162 Samfundsvidenskabelige Fakultet 6.557 2.888.122 Sundhedsvidenskabelige Fakultet 7.715 3.398.179 Teologiske Fakultet 768 338.276 18.000.000

Af de 20 mio. kr. er 2 mio. kr. afsat til fælles studiestart for kandidatstuderende, fælles velkomst for internationale studerende, mentoruddannelse og gennemførelse af en touch-point analyse af kommunikationen med de studerende igennem deres studietid på KU. Der vil til behandlingen af budget 2015 på bestyrelsens møde i december blive foreslået, at der også i 2015 afsættes 20 mio. kr. fra BSP, sådan som det også var stipuleret i budgetoverslagsårene i forbindelse med vedtagelse af budget 2014. SIDE 10 AF 10