Vadehavet J.nr. Ref. Anhra Den 26. februar 2015 AFTALE OM SALGSSTADER AFTALENS PARTER Følgende aftale om opstilling af salgsvogn på Lakolk Strand (Sønderstrand), Rømø, indgås mellem: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Vadehavet, Skovridervej 3, 6510 Gram, som udlejer og som lejer Aftalens forpligtigelser gælder også eventuelle underleverandører. AFTALEPERIODE Aftalen indgås for perioden fra den, 01.04.2015 til den 31.12.2018, begge dage inklusive, hvorefter den udløber uden opsigelse. AFTALENS GENSTAND Aftalen omfatter tilladelse til at opstille 1. stk. mobil salgsvogn pa Lakolk Strand, som skal opstilles ved pæl nummer, vist på kortet bilag 1 (område på Sønderstrand) RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER Salgsvognens placering må ikke besvære eller virke hindrende på den øvrige færdsel pa stranden. Salgsvognen skal placeres indenfor en radius af 25m i forhold til den aktuelle nummererede pæl. Anden placering skal i hvert enkelt tilfælde aftales med Naturstyrelsen. Den mobilesalgsvogn samt løsdele hørende til den så som borde og stole må ikke stå pa stranden eller andre af Naturstyrelsens arealer mellem solnedgang og solopgang. Lejeren skal respektere eventuelle indskrænkninger i benyttelse af arealet forårsaget af oversvømmelser, løst sand, sandfygning, militærets aktiviteter pa stranden eller lignende. Lejeren skal desuden respektere eventuelle ændringer i adgangs- og færdselsregler på stranden.
NÆRMERE BESTEMMELSER Salgsvognens størrelse, farve, og skiltning skal godkendes af udlejeren. Fra salgsvognen/stadepladsen må der sælges fødevarer og drikkevarer samt tobak o. lign. Der kan søges om spiritusbevilling ved Politiet, hvis en sådan ikke haves. Der må ikke sælges andre føde- og drikkevarer mv. end dem, man må forvente at finde i en pølsevogns- eller cafelignende salgsvogn/stadeplads Pa stranden må der i forbindelse med hver salgsvogn/stadeplads opstilles følgende: 1 generator (der ikke må virke generende ved støj), 2 affaldsstativer, 3 borde (max. 2 X 2 meter), 3 almindelige parasoller og 20 stole/strandstole. Der må ikke opstilles andet. Lejeren skal holde stranden ren omkring salgsvognene/stadepladserne. Lejeren er bekendt med, at der i alt er givet tilladelse til 4 faste salgsvogne til brug for salg af føde- og drikkevarer mv. på Lakolk- og Sønderstrand, Rømø. Lejeren må respektere, at udlejeren midlertidige udlejer stadepladser (også med føde- og drikkevarer mv.) til andre end lejeren i forbindelse med arrangementer af kortere varighed. Udlejeren kan til enhver tid udleje varige stadepladser til salg af andre varer end føde- og drikkevarer mv. Stadepladsen må alene benyttes til opstilling af salgsvogn dagligt i tiden fra solopgang til solnedgang. Det påhviler i enhver henseende lejeren, at tilvejebringe nødvendige tilladelser fra andre offentlige myndigheder til den konkrete anvendelse af salgsvognen/stadepladsen. LEJEAFGIFT Lejeafgiften udgør xx,- kr. pr. år. Afgiften betales forud hvert år 1. marts, første gang dog 1. maj 2015. Fra og med 2016 reguleres lejen med nettoprisindekset. For perioden 1. april 2015 til 31. december 2015 betales for et helt år. UNDERLEVERANDØRER Lejer kan ikke uden udlejers forudgående skriftlige samtykke overlade kontraktens opfyldelse eller dele heraf til underleverandører. Underleverandører og disses eventuelle underleverandører skal forudgående skriftligt godkendes af udlejeren. Udskiftning af en skriftligt godkendt underleverandør forudsætter ligeledes udlejerens forudgående skriftlige samtykke Overlades udførelsen efter aftale til en underleverandør (og dennes eventuelle underleverandør(er)), hæfter lejer for underleverandørens opfyldelse af kravene i kontraktgrundlaget pa samme måde som for sine egne forhold.
Underleverandører og disses eventuelle underleverandører kan ikke i medfør af kontraktgrundlaget rejse nogen former for krav overfor udlejer, hverken betalingskrav eller erstatningskrav. MYNDIGHEDSKRAV MV. Udførelsen af den udbudte opgave skal ske i overensstemmelse med og ved overholdelse af de til enhver tid for området relevante lovkrav, dvs. gældende dansk lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer. Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra lejerens side. SKADER, MISLIGHOLDELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Om udlejers beføjelser i anledning af lejers misligholdelse gælder dansk rets almindelige regler. Salg foregår pa lejerens ansvar. Udlejeren hæfter ikke for eventuelle skader pa lejerens mobile salgsvogne eller personale eller skader, som disse matte påfører andre personer eller andre personers ejendom. Udlejeren kan med øjeblikkelig virkning ophæve denne aftale ved misligholdelse. Udlejeren kan ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis arbejdsopgaven ikke udføres i overensstemmelse med dansk lovgivning eller, hvis arbejdsklausulen overtrædes. Såfremt lejeren ikke fjerner den mobile salgsvogn ved ophør eller ophævelse af denne aftale, vil den blive fjernet af udlejer for lejers regning. Lejeren skal i øvrigt aflevere stadepladsen i samme stand som ved overtagelsen. Hvis det ikke sker, vil udlejer bestille arbejdet udført for lejers regning. OPHØR Aftalen kan opsiges jf. ovenstående, ellers er aftalen uopsigelig fra lejerens og udlejerens side i aftaleperioden. Aftalen kan dog opsiges, hvis begge parter er enige herom. AFGØRELSE AF TVISTER Kontrakten er undergivet dansk ret. Alle spørgsmål, der måtte give anledning til uenighed mellem lejeren og udlejer i forbindelse med denne aftale, skal søges løst i mindelighed. Hvis uenighed ikke
kan løses ved forhandling mellem parterne, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut". OVERDRAGELSE Lejeren kan ikke overdrage rettigheder og forpligtigelser ifølge denne aftale helt eller delvist uden udlejers forudgående skriftlige samtykke. ÆNDRINGER Enhver ændring i denne aftale skal udarbejdes skriftligt som et tillæg til aftalen og godkendes af lejer og udlejer ved deres underskrift. UNDERSKRIFTER Denne aftale underskrives pa to originale, enslydende og ligeværdige eksemplarer, hvoraf parterne hver modtager et.
Bilag 1, kort over områder, hvor opstilling er tilladt Lakolk Strand 1 2 3 Sønderstrand Naturstyrelsen Vadehavet Skovridervej 3 6510 Gram Tlf. 72 54 30 00 Fax 73 51 44 98 CVR 33157274 EAN 5798000860667 vad@nst.dk www.nst.dk