Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse

Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra primært Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i februar 2011. I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme revisioner af de enkelte kapitler. Det forventes således at frem til sommeren 2012 vil kapitel 4,5 og 7 blive opdateret. Marts 2012 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

7. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? UNI-C har lavet fremskrivninger af uddannelsesmønstrene, således at man f.eks. ser på årgangen 2009 og beregner, hvorledes de unge går gennem uddannelsessystemet i løbet af de næste 25 år 1. Når denne model er central at beskæftige sig med, skyldes det, at de to uddannelsespolitiske målsætninger - mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse i 2015 - mindst 60% skal have en videregående uddannelse i 2020 - mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse i 2020 vurderes på basis af denne model. Dvs. det er den årgang, der forlader 9. klasse i 2015, der skal forventes at opnå de opstillede mål. Selvom op mod 95% ønsker at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, jvf. afsnit 3.1, er det alligevel ikke alle, der gennemfører den, dvs. der er et frafald, jvf. afsnit 3.2. Grundene hertil kan være mange, f.eks. - forberedelsen af de unge i grundskolen til fortsat uddannelse har ikke været god nok - vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke været god nok - støtten fra omgivelserne (hjemmet mv.) har ikke været god nok - (for) langt til uddannelsesstedet - uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok - det har været for fristende at tage et job og tjene penge på kort sigt Omvendt vil nogle af dem, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, gøre det på et senere tidspunkt og evt. gennemføre den. Og ligeledes vil nogle af de frafaldne begynde på en (anden) uddannelse og gennemføre denne. Ved at se på en periode på 25 år søger profilmodellen at tage højde for disse til- og afgange. Den lange tidshorisont er således nødvendig, hvis man vil se noget, der er tæt på slutresultatet for en årgang. I princippet kunne en elev, der forlader grundskolen i 2009, være færdig med en videregående uddannelse 10 år efter, men der er i gennemsnit 3½ års spildtid 2, som her er defineret som - 10. klasse (0,5 år) - dobbelt ungdomsuddannelse (0,3 år) - studieskift (0,3 år) - forsinkelse i uddannelsen (0,4 år) - uddannelsespause (2,2 år) Det betyder i praksis, at selv fra 15 til 25 år efter afgangen fra grundskolen sker der stadig ændringer i det højest fuldførte uddannelsesniveau. Eksempelvis stiger andelen med mindst en ungdomsuddannelse med ca. 10 procentpoint fra 15 år til 25 år efter afgangen fra grundskolen. Ved anvendelse af modellen skal man således være særligt opmærksom på, at - modellen fremskriver en adfærd, der bygger på den nuværende adfærd - når der tales om f.eks. 2009-årgangen, viser modellen hvilket uddannelsesniveau, denne årgang forventes at opnå op til 25 år efter, dvs. i 2034 - fremskrivningen på kommune- og regionsniveau ikke tager højde for flytninger fra/til kommunen/regionen (se kapitel 8) 1 2 Modellen tager højde for kompetencer opnået i såvel det ordinære som det parallelle uddannelsessystem. En alternativ fremskrivning kan ses i Dansk Arbejdsgiverforening (2009). Behrens og Lange (2010). Region Syddanmark 7.1 Strategi & Analyse

Modellen tager således heller ikke endnu fuldt hensyn til den betydelige indsats, der nu gøres i kommunerne mhp. at få flere gennem uddannelsessystemet. Det er vigtigt her også at huske på, at fordi der stort set tages hånd om alle unge i bl.a. UU-systemet, er det ikke ensbetydende med, at de alle også får en uddannelse. Samlet set kan man dog forvente, at modellen indtil videre underestimerer uddannelsesandelene. 7.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv I dette afsnit ses først på de væsentligste træk ved den forventede uddannelsesadfærd - 5-25 år ud i fremtiden for de unge, der afslutter 9. klasse i 2009 i Region Syddanmark og i hele landet - 25 år efter afslutningen af 9. klasse for årgangene 2000-2009 7.1.1. Årgang 2009, 25 år efter afslutningen af 9. klasse Iflg. fremskrivningsmodellen ventes 88% af årgang 2009 at have fået mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere, jvf. fig. 7.1 og bilag 27. Vi bemærker, at andelen stiger helt op til de 25 år efter. 10 år efter afgangen fra grundskolen er andelen således kun nået op på 82%. Udviklingen i Region Syddanmark og i hele landet er her helt den samme. Dette skal sammenholdes med målsætningen om, at andelen skal op på 95% for 2015-årgangen. Sammenlignet med de øvrige regioner ligger regionerne Midtjylland og Nordjylland højere end Region Syddanmark, mens regionerne Hovedstaden og Sjælland ligger lavere, jvf. tabel 7.1. Der er en forskel på andelen af piger (86%) og drenge (82%), der ventes at få en ungdomsuddannelse. Fig. 7.1. Uddannelsesudviklingen for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Uden komp. udd.-rsd VU-RSD LVU-RSD Med mindst en ung.udd.komp.-rsd Uden komp.udd.-dk VU-DK LVU-DK Med mindst en ung.udd.komp.-dk 20% 10% 0% 5 6 7 8 9 10 15 20 25 Region Syddanmark 7.2 Strategi & Analyse

I Region Syddanmark forventes 48% at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Dette er lidt mindre end i hele landet (49%). Vi bemærker her, at forskellen opstår relativt tidligt i forløbet og ikke bliver indhentet på et senere tidspunkt. Sammenlignet med de øvrige regioner er andelen højere i de øvrige regioner bortset fra Region Sjælland. Andelen er således tæt på den tidligere målsætning om, at 50% skulle have gennemført en videregående uddannelse i 2015, men et stykke fra den nye målsætning om mindst 60%. Det forventes, at andelen i Region Syddanmark, der får en lang videregående uddannelse (18,2%) ligger betydeligt under andelen i hele landet (20,7%) og dermed også et godt stykke fra målsætningen på 25%. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse ventes at være 13% for 2009-årgangen - 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Udviklingen er her helt i overensstemmelse mellem Region Syddanmark og hele landet. Også her udmærker pigerne sig ved at have en lavere andel (10%) end drengene (15%). Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er smule højere i Region Syddanmark (79%) end i hele landet (78%), jvf. fig. 7.2. Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Fig. 7.2. Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for 2009- årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 90% 80% 70% 60% 50% 40% RSD DK 30% 20% 10% 0% Erhv.fagl.udd. KVU MVU LVU Erhv.komp. På ungdomsuddannelserne er det alle typer af erhvervsfaglige uddannelser, hvor andelene er højere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. fig. 7.3. Til gengæld er der lidt færre i Region Syddanmark, der ventes at slutte med en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) end i hele landet, hvilket hænger sammen med de efterfølgende lavere andele med lange videregående uddannelser. Region Syddanmark 7.3 Strategi & Analyse

Fig. 7.3. Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 18% 16% 14% 12% 10% 8% RSD DK 6% 4% 2% 0% Merk. erhv.fagl. udd. Tekn. erhv.fagl. udd. SOSU mv. erhv.fagl. udd. Med studiekomp. Ser vi nærmere på pigerne og drengene, finder vi, at i Region Syddanmark får pigerne i langt højere grad end drengene både mindst en ungdomsuddannelse (90% mod 85%)og en videregående uddannelse (55% mod 41%). Her opfylder pigerne således allerede den tidligere 50%-målsætning og er godt på vej mod den nye 60%-målsætning. Det betyder også, at færre piger end drenge ventes at slutte uddannelsesforløbet uden en kompetencegivende uddannelse overhovedet. Tendensen er den samme i hele landet 3. Drengene ligger også lavere (76%) end pigerne (82%), når vi ser på andelen, der ventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Selvom drengene har højere andel, der ventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse, kan det således ikke opveje den markant lavere andel, der ventes at opnå en videregående uddannelse. Vi ser endvidere, at pigerne slutter med andre typer uddannelser end drengene, jvf. fig. 7.4. På de erhvervsfaglige uddannelser forventes pigerne således i langt højere grad end drengene at få en merkantil eller sosu erhvervsfaglig uddannelse, mens drengene i overordentlig høj grad dominerer de tekniske erhvervsfaglige uddannelser. Det er naturligvis helt i tråd med analysen at de unges valg af uddannelse i 9. og 10. klasse (se kapitel 4). På de videregående uddannelser ventes pigerne at dominere de lange og især de mellemlange videregående uddannelser, mens der ventes relativt flere drenge, der får en kort videregående uddannelse. Sidstnævnte skyldes, at de korte videregående uddannelser især bygger på de tekniske og merkantile erhvervsfaglige uddannelser. Vi finder de samme resultater for hele landet. 3 Forslag til at fremme uddannelsesfrekvensen for drenge kan bl.a. ses i Karen Skytte m.fl. (2011). Region Syddanmark 7.4 Strategi & Analyse

Fig. 7.4. Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2009, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 35% 30% 25% 20% 15% Piger Drenge 10% 5% 0% Merk. erhv.fagl. udd. Tekn. erhv.fagl. udd. SOSU mv. erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU Uden komp. udd. 7.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2000 Siden år 2000 er andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 4, faldet fra 88% til knap 86% i 2008, jvf. fig. 7.5. For 2009-årgangen er den dog steget igen til godt 87%. Dette skal sammenholdes med 95%-målsætningen. Andelen lå i Region Syddanmark i perioden 2000-2005 over andelen i hele landet, men niveauet har herefter været det samme. Andelen med en videregående uddannelse har svinget mellem godt 45% og knap 50% i hele perioden uden nogen udviklingstendens. Denne andel skal sammenholdes med 60%-målsætningen, som man således ikke er kommet nærmere på. De seneste år (2006-2009) har andelen været højere i hele landet end i Region Syddanmark. Derimod har der været en stigende andel, der ventes at få en lang videregående uddannelse. Fortsætter denne stigning, vil det være realistisk at nå 25%-målet. Udviklingen har været parallel i Region Syddanmark og i hele landet, men relativt færre i Region Syddanmark. Endelig har andelen uden en kompetencegivende uddannelse været svagt stigende i perioden 2000-2008, men er faldet igen i 2009. Sammenfattende har der således været en negativ udvikling frem til 2008, men med en bedring i 2009. Der er dog stadig langt til målsætningerne. 4 I ungdomsuddannelserne skelnes i første række mellem 1) erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, der foregår på en teknisk skole, handelsskole, erhvervsskole, social- og sundhedsskole, landbrugsskole, søfartsskole o.l. 2) studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), herunder stx (studentereksamen), hf, hhx, htx o.l. Region Syddanmark 7.5 Strategi & Analyse

Fig. 7.5. Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, 2000-2009, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 60% 89% 50% 88% 40% 30% 20% 87% 86% 85% Mindst en ungdomsudd. Uden komp. udd.-rsd Uden komp.udd.-dk VU-RSD VU-DK LVU-RSD LVU-DK Med mindst en ung.udd.komp.-rsd Med mindst en ung.udd.komp.-dk 10% 84% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 83% Fig. 7.6. Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, 2000-2009- årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20% 10% 0% Uden komp. udd.-dr VU-Dr Med mindst en ung.udd.komp.-dr Uden komp. udd.-pi VU-Pi Med mindst en ung.udd.komp.-pi Region Syddanmark 7.6 Strategi & Analyse

Sammenligner vi piger og drenge, genfinder vi de overordnede udviklinger, men på forskelligt niveau, jvf. fig. 7.6. Der synes således ikke at ske en udligning af forskellene. Pigerne forventes således i alle årgangene hyppigere at få mindst en ungdomsuddannelse end drengene (5 procentpoint) og hyppigere end videregående uddannelse (15 procentpoint). 7.2. Overgange og gennemførelse i et kommunalt perspektiv, 2009-årgangen Udvalgte overgangsprocenter på kommuneniveau er vist i tabel 7.1 samt i fig. 7.7. Tabel 7.1. Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2009) fra grundskolen. Pct. Gennemført ung.udd. I alt Gennemført uddannelse Gennemført erhv.komp. udd. med mindst ung.udd.komp. I alt Heraf Erhv.fagl. udd. VU LVU Studiekomp. udd. Uden komp. udd. Drenge og piger Assens 83,7 86,5 79,0 33,0 45,9 19,7 6,7 13,5 Faaborg-Midtfyn 82,5 86,1 78,2 33,3 45,0 16,7 6,9 13,9 Kerteminde 81,6 86,3 79,2 36,3 42,9 16,5 6,4 13,7 Langeland 81,9 85,9 79,0 39,4 39,6 11,6 6,4 14,1 Middelfart 83,9 87,6 79,4 32,1 47,2 16,7 7,8 12,4 Nordfyn 83,1 87,2 79,9 33,5 46,4 15,6 6,5 12,8 Nyborg 85,3 88,6 78,3 31,1 47,2 17,7 8,5 11,4 Odense 82,5 86,6 79,2 26,9 52,3 20,9 6,6 13,4 Svendborg 83,1 88,0 79,2 26,9 52,3 20,1 8,4 12,0 Ærø 85,4 88,9 79,1 34,9 44,2 14,4 7,8 11,1 Fredericia 83,3 86,4 78,0 31,1 46,9 18,9 8,0 13,6 Kolding 84,0 87,6 79,6 31,9 47,7 19,9 7,3 12,4 Vejle 83,9 87,7 79,0 30,5 48,4 19,7 7,9 12,3 Billund 84,5 88,1 79,7 32,4 47,3 16,5 8,0 11,9 Esbjerg 82,9 87,4 77,9 27,0 51,0 17,1 8,4 12,6 Fanø 84,3 87,6 78,4 26,9 51,5 19,6 8,8 12,4 Varde 86,5 89,6 81,4 33,0 48,4 16,7 7,7 10,4 Vejen 84,8 87,8 79,2 35,7 43,5 16,3 8,1 12,2 Haderslev 85,3 88,1 79,3 31,0 48,3 18,2 8,0 11,9 Sønderborg 85,9 88,7 80,5 32,3 48,2 19,2 7,9 11,3 Tønder 85,3 88,2 77,8 35,4 42,5 13,6 9,6 11,8 Aabenraa 84,5 87,3 77,7 31,6 46,1 17,0 7,6 12,7 Fyn 83,0 86,9 79,0 30,3 48,8 18,8 7,1 13,1 Trekantområdet 83,8 87,4 79,0 31,1 47,9 19,6 7,7 12,6 Sydvestjylland 84,3 88,0 79,1 30,5 48,7 16,8 8,2 12,0 Sønderjylland 85,3 88,1 79,0 32,4 46,7 17,4 8,1 11,9 Region Syddanmark 83,9 87,5 79,0 30,9 48,1 18,2 7,7 12,5 Nordjylland 85,7 89,0 81,2 32,9 48,3 20,0 6,8 11,0 Midtjylland 85,0 88,3 80,3 30,7 49,5 20,1 7,0 11,7 Hovedstaden 82,2 86,1 74,5 22,1 52,5 25,1 10,0 13,9 Sjælland 83,0 86,7 77,6 31,0 46,6 18,1 8,8 13,3 Hele landet 83,8 87,4 78,1 28,7 49,4 20,7 8,2 12,6 Region Syddanmark 7.7 Strategi & Analyse

Målet for den andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse er 95%. Ingen kommuner ligger bare i nærheden af det mål. I regionen er andelen 83,9% - på landsgennemsnittet men lavere end regionerne Nordjylland og Midtjylland. Kommunerne i Sydvestjylland og i Sønderjylland ligger relativt højt, mens især kommunerne på Fyn ligger lavt. Det er ikke altid nødvendigt at have en ungdomsuddannelse for at kunne tage en videregående uddannelse. Ser vi derfor på andelen, der har mindst en ungdomsuddannelse, ligger andelen typisk ca. 3-4 procentpoint højere, jvf. fig. 7.7a. Målet for den andel, der gennemfører en videregående uddannelse er 60%. Odense (52,3%), Svendborg (52,3%), Fanø (51,5%) og Esbjerg (51,0%) kommuner har nået den tidligere 50%-målsætning, men er langt fra 60%-målsætningen, jvf. fig. 7.7b. Der er meget stor spredning mellem kommunerne, jvf. fig. 6.8b. Regionsgennemsnittet er 48,1%, og det er især kommunerne i Sønderjylland, der ligger lavt (46,7%). Alle kommunerne ligger langt fra den nye målsætning om, at 25% skal fuldføre en lang videregående uddannelse, og der er stor spredning kommunerne imellem, jvf. fig. 7.7c. Kun Odense og Svendborg kommuner har passeret de 20%, og Langeland og Tønder kommuner ligger på kun 12-14%. Ideelt set ville det være ønskeligt, at alle fik en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), men regionsgennemsnittet er kun 75,7%, jvf. fig. 7.7d. Især Varde Kommune ligger højt, hvilket primært skyldes en meget høj andel, der ventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. De 4 kommuner med en høj andel, der ventes at opnå en videregående uddannelse ligger til gengæld ikke højt, når vi ser på erhvervskompetencegivende uddannelser u8nder ét, hvilket skyldes en lav andel, der ventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Restgruppen består i denne sammenhæng af personer, der - kun har en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. personer med en gymnasial uddannelse, der ikke har ført til gennemførelse af en videregående uddannelse eller anden erhvervskompetencegivende uddannelse (8,5% i regionen og 9,3% i hele landet, men med betydelige udsving blandt de 22 syddanske kommuner, fra 6,6% i Kerteminde Kommune til 10,5% i Tønder Kommune) - ikke har fået en uddannelse overhovedet (15,1% i regionen og 15,7% i hele landet) Andelen, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, er til dels et spejlbillede af andelen, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, jvf. fig. 7.7e. Det er især på Fyn, at andelene er høje. Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster for 2009-årgangen på lang sigt. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og spændet er fra 81,6% til 86,5% med et gennemsnit på 83,9% i regionen. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. Også målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse, er langt fra opfyldt, og spændet mellem kommunerne er her fra 39,6% til 52,3% med et gennemsnit på 48,1% i regionen. I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en videregående uddannelse, end af drengene. I Fanø og Svendborg kommunerne opfylder pigerne således 60%-målsætningen, hvortil kommer 8 kommuner med 55-59%. Drengene opfylder derimod langt målsætningen i kommunerne. Den højeste andel er således 45,5% i Odense Kommune. Region Syddanmark 7.8 Strategi & Analyse

Fig. 7.7a. Andelen, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, 2009 Målsætning: 95%. Region Syddanmark 7.9 Strategi & Analyse

Fig. 7.7b. Andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, 2009 Målsætning: 60% Region Syddanmark 7.10 Strategi & Analyse

Fig. 7.7c. Andelen, der gennemfører en lang videregående uddannelse, 2009 Målsætning: 25% Region Syddanmark 7.11 Strategi & Analyse

Fig. 7.7d. Andelen, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse), 2009 Region Syddanmark 7.12 Strategi & Analyse

Fig. 7.7e. Andelen, der ikke gennemfører en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, 2009 Region Syddanmark 7.13 Strategi & Analyse

Kommunerne følger de generelle tendenser, men på forskellige niveauer. En mere detaljeret afbildning af profilerne på kommuneniveau kan ses i bilag 30. Her ses endvidere profilerne for hhv. drenge og piger. I opsummeringen vedr. de enkelte kommuner i kapitel 9 vil disse blive inddraget yderligere. Fig. 7.8a. Andelen af 2009-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 90% 85% 80% 75% 70% Fyn Trekanten Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet 65% 60% 5 10 15 20 25 Fig. 7.8b. Andelen af 2009-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 60% 50% 40% 30% 20% Fyn Trekanten Sydvestjylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet 10% 0% 5 10 15 20 25 Det er karakteristisk, at forskellene i andelene, der får en ungdomsuddannelse, opstår allerede 5 år efter afgangen fra 9. klasse og herefter fortsætter nogenlunde uændret (i procentpoint), jvf. fig. 7.8a og bilag 28. Selvom udviklingen i hele regionen nogenlunde svarer til udviklingen i hele landet, er det karakteristisk, at Sønderjylland og Sydvestjylland i hele perioden ligger højere end regionsgen- Region Syddanmark 7.14 Strategi & Analyse

nemsnittet, men Fyn ligger lavere. Vi bemærker, at alle kommunerne ligger langt under målsætningen. Ser vi på de videregående uddannelser, opstår forskellene naturligvis senere, men også her synes de at blive bevaret, når de er opstået efter 10 år, jvf. fig. 7.8b og bilag 29. Det er her karakteristisk, at alle områder i Region Syddanmark ligger under landsgennemsnittet - især Sønderjylland. Her finder vi dog kommuner, der har nået målsætningen eller er tæt på. 7.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Hensigten med afsnittet er at sammenligne det forventede uddannelsesniveau for drenge og piger med hhv. dansk og udenlandsk herkomst. Vi har tidligere set, at piger i højere grad end drenge får mindst en ungdomsuddannelse og får en videregående uddannelse. Samtidigt får pigerne i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end drengene, og færre står uden en kompetencegivende uddannelse. Sammenligner vi piger og drenge af dansk herkomst gælder ovennævnte også for denne gruppe. Ser vi dernæst på piger og drenge af fremmed herkomst er billedet lidt anderledes, jvf. fig. 7.9 Fig. 7.9. Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2009-årgangen, hele landet. Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Dansk herkomst-dr Udenlandsk herkomst-dr Dansk herkomst-pi Udenlandsk herkomst-pi 30% 20% 10% 0% Uden komp. Med studiekomp. Erhv.fagl. udd. Videregående udd. Med mindst en ung.udd.komp. Region Syddanmark 7.15 Strategi & Analyse

For det første får piger og drenge med udenlandsk herkomst sjældnere mindst en ungdomsuddannelse. Forskellen er her meget stor mellem drengene. De unge med udenlandsk herkomst er således endnu længere fra at opnå 95%-målsætningen - især drengene. For det andet får piger og drenge med udenlandsk herkomst lidt sjældnere en videregående uddannelse, men forskellen er ikke stor, når vi sammenligner piger og drenge hver for sig. Både piger med dansk og udenlandsk herkomst har dog godt på vej mod 60%-målet. For det tredie står flere piger og drenge med udenlandsk herkomst uden en kompetencegivende uddannelse end de danske piger og drenge. Forskellen er særlig stor mellem drengene, hvor næsten 30% af drengene med udenlandsk herkomst står uden kompetencegivende uddannelse. For det fjerde får drenge og piger med udenlandsk herkomst sjældnere en erhvervsfaglig uddannelse end de danske piger og drenge. Men hvor det blandt danskerne oftere er drengene, der får en erhvervsfaglig uddannelse er det blandt piger og drenge med udenlandsk herkomst oftere pigerne end drengene, der får en erhvervsfaglig uddannelse. 7.4. Konklusion Set i relation til uddannelsesmålsætningerne er der i Region Syddanmark langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere et godt stykke vej til målet om at mindst 60% skal have en videregående uddannelse, selvom det er relativt tæt for pigernes vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod. Heller ikke målet om at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse er opnået, men generelt har der i flere år været en stigende andel, som har fået en lang videregående uddannelse, så regionen bevæger sig i den rigtige retning. Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er en smule højere i Region Syddanmark. Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er også her et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf en videregående uddannelse. Drenge og piger vælger fortsat traditionelt, idet drengene i væsentligt højere grad får en teknisk erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden erhvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). Unge med udenlandsk herkomst retter deres interesse mere mod erhvervsuddannelserne end de gymnasiale uddannelser end unge med dansk herkomst. Unge med udenlandsk herkomst opnår for både drenges og pigers vedkommende et lavere uddannelsesniveau end unge med dansk herkomst. Det er dog bemærkelsesværdigt, at piger med udenlandsk herkomst er nået over 50%, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, ligesom pigerne af dansk herkomst. Region Syddanmark 7.16 Strategi & Analyse

Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt. Spredningen opstår på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bagud lige fra starten. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. Heller ingen af kommunerne har opfyldt målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse, I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en videregående uddannelse, end af drengene. I flere af kommunerne opfylder pigerne således 60%-målsætningen eller er tæt på, mens drengene ikke opfylder målsætningen i en eneste af kommunerne. Den nye målsætning om at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse er kommunerne langt fra. Region Syddanmark 7.17 Strategi & Analyse