R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik på i praksis at gennemføre vandrammedirektivets forskellige faser, herunder udarbejde udkast til vandplaner med indsatsprogrammer. Fyns Amt, der i henhold til miljømålsloven af 2003 var vanddistriktsmyndighed i området, er projektansvarlig, og der er etableret en række tekniske arbejdsgrupper med deltagelse af kommunerne i fjordens meget store opland herunder Odense Kommune. Pilotprojektet sigter imod at udarbejde en samlet vandplan for området. Der er gennemført en lang række forberedende analyser og beregninger, men der er endnu ikke udsendt et forslag til samlet vandplan. Den 19. februar 2007 Jnr 10.05.06 G61 Sagsid 000173898 Ref MFC mfc@kl.dk Dir 3370 3803 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 www.kl.dk 1/1 Odense Kommunes deltagelse i pilotprojektet har giver kommunen en række vigtige erfaringer, som alle kommuner kan drage nytte af i det kommende planarbejde. Navnlig har projektet fokuseret på at etablere et lokalt overblik over omkostningseffektiviteten af udlagte virkemidler til begrænsning af næringsstofbelastningen i Odense Fjord. Odense kommunes deltagelse Under deltagelsen i projektet besluttede Odense Kommune på et tidligt tidspunkt, at man var nødt til opkvalificere sin viden omkring relevante lokale forhold. Man ønskede ikke at forspilde muligheden for at præge et så centralt projekt, og man vurderede, at man ikke uden videre ville kunne
matche amtets meget fagligt kompetente deltagere i projektet. Uden en opkvalificering ville man derfor få meget svært ved at dirigere projektet i den rigtige retning, når man nåede til de centrale spørgsmål om især indsatsprogrammerne. Derudover var det også væsentligt for kommunen, at man vurderede, at det var vanskeligt at få egne politikere i tale uden helt konkrete tal og beregninger over de mulige konsekvenser for kommunen. Man besluttede derfor at gennemføre sit eget projekt, hvor man fokuserede på de lokale økonomiske konsekvenser. Den færdige rapport findes på denne hjemmeside http://www.cowiprojects.dk/odense%2dkommune%2dprojektet/ Her ligger også den regnearksmodel, som er hjørnestenen i projektet. Dette regneark kan frit anvendes af andre kommuner. I det følgende gennemgås projektet i hovedtræk. Projektets formål Det konkrete projekt kom til at bære titlen "Økonomiske konsekvenser af Vandrammedirektivet i Odense Kommmune". Formålet med projektet var: At beregne omkostningseffektiviteten ved et udvalgt sæt af virkemidler til reduktion af Odense Kommunes næringsstofudledninger til Odense Fjord. At få udarbejdet en regnearksmodel til beregninger af omkostninger ved forskellige virkemidler som Odense Kommune selv kan benytte i en fremtidig forvaltningssammenhæng At blive klædt på fagligt i forholdt til at kunne indgå i en ligeværdig dialog med de øvrige vandmyndigheder Overordnet metode Odense Kommune etablerede en arbejdsgruppe bestående af kommunens egne folk, en repræsentant fra Odense Vandselskab A/S, samt en ekstern proceskonsulent. Et nøglekriterium for valget af personer til arbejdsgruppen var adgang til data og viden om kommunens belastningskilder i forhold til forurening af søer, vandløb, kystvande/fjorde og grundvand. 2
Herefter besluttede man at gå frem efter følgende metode: Afgrænsning af opgaven i forhold til antallet af virkemidler Etablering af et overblik over datagrundlag om kommunens udledninger i dag og fremover Igangsætning af analysearbejdet herunder arbejdet med at udvikle en regnearksmodel, der kan estimere lokale omkostninger og effekter for hvert af de udvalgte virkemidler Det blev besluttet at sætte et konsulentfirma analysearbejdet og arbejdet med at udvikle et regneark. Nærmere afgrænsning De specifikke mål til implementering af vandrammedirektivet, og deraf følgende reduktionskrav, samt den nærmere fordeling af virkemidler, er ukendte på nuværende tidspunkt. Udfra tilkendegivelser fra Fyn Amt valgte Odense Kommune at tage udgangspunkt i, at der i vandplanen for området vil blive stillet krav om 50 % reduktion for N og P, målt ved kilden set i forhold til belastningen i dag. Amtet havde ikke specificeret nærmere, hvordan dette reduktionskrav skulle fordeles på virkemidler. Den nærmere fordeling imellem først og fremmest kommuner og landbrug var således ikke kendt. Odense Kommune antog i projektet, at alle parter ville skulle reducere lige meget 1. Odense Kommune foretog herefter en fremskrivning til 2015 af effekterne på N og P-udledningerne af tiltag, der allerede er truffet politisk beslutning om at gennemføre/finansiere, svarende til principperne i basisanalysens risikoanalyse. Med udgangspunkt i basisfremskrivningen og den målsatte halvering af udledningskoefficient, kunne Odense Kommune beregne at kommunen ville skulle reducere belastningen med cirka 50 tons kvælstof og 3,6 tons fosfor i 2015. Efter en nærmere analyse og et kvalificeret skøn over mulige virkemidler valgte Odense Kommune at afgrænse projektet til virkemidler, hvor Odense Kommune i dag har beslutningskompetence. Det drejer sig om disse fem: 1 Men denne antagelse vil næppe holde stik i den statslige vandplan, hvor der efter miljømålsloven skal fokuseres på den mest omkostningseffektive måde at nå målene på. 3
1.Forbedret spildevandsrensning i det åbne land 2.Skærpede krav til udledninger fra renseanlæg 3.Opkøb af jordbræmmer langs vandløb 4.Forsinkelsesbassiner til regnvand i forbindelse med den kommunale spildevandsrensning. 5.Forsinkelsesanordninger til regnvand for private husstande. Projektets resultater Indsamling af data Der blev løbende indsamlet de data vedrørende de udvalgte virkemidler, der var nødvendige for at kunne lave en omkostningsberegning over hver enkelt virkemiddel. Der var tale om detaljerede basisoplysninger om de enkelte kilder til den konkrete belastning af Odense Fjord og en række økonomiske oplysninger omkring det enkelte virkemiddel. Til eksempel kan nævnes, at der i forhold til virkemiddel 1 blev indsamlet data om: antallet af ejendomme i oplandet, der ikke var tilmeldt den offentlige kloakforsyning, data om den konkrete renseløsning på hver enkelt ejendom data om aktuel udledning af N og P data om fremtidig renseløsning data om reduktionsfaktorer ved den enkelte løsning en lang række økonomiske oplysninger om det enkelte virkemiddel Der henvises til den færdige rapport, hvoraf det præcise datagrundlag for det enkelte virkemiddel fremgår (se linket til rapporten ovenfor). Beregning af omkostningseffektiviteten Der blev udviklet en regnearksmodel med en simpel brugerflade. Dette blev valgt for at fremtidssikre modellen, således at kommunens medarbejdere nemt selv kan opdatere regnearket og selv lave tilsvarende beregninger på andre virkemidler. Projektet viser: 4
at opkøb af jordbræmmer fra landmænd langs kommunens vandløb vil være det langt mest omkostningseffektive virkemiddel (f.eks. koster det rundt regnet 29 kr./kg N og 303 kr./kg P) at tiltagene indenfor kloakforsyningen til sammenligning er meget dyre: Forbedret kommunal spildevandsrensning koster 1029 kr./kg N og 23.621 kr./kg P Rensning i det åbne land koster 923 kr./kg N og 3.452 kr./kg P Regnvandsbassiner koster for den offentlige kloakforsyning 7.028 /kg N og 21.083 kr./kg P og for de private renseanlæg koster det 5.592 kr./kg N og 31.065 kr./kg P. Projektet viser herved, at man ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv får langt mest miljø for penge ved at fokusere på landbrugets belastninger. Vurdering og perspektivering af Odense Kommunes erfaringer Der kan udledes nogle generelle erfaringer fra projektet, som andre kommuner kan tage til sig, idet den situation Odense Kommune var i, da arbejdet med EU pilot projektet startede, svarer meget godt til den situation alle kommuner vil være i forud for den kommende planproces på vand- og naturområdet. Data- og vidensgrundlaget skal være på plads Projektet viser vigtigheden af hurtigt at have sit eget vidensgrundlag især om de lokale forhold etableret og forankret med henblik på at kunne give amtet/staten, nabokommuner og lokalpolitikere et kvalificeret med- og modspil. Helt konkret sætter det forarbejde, der nu er lavet, Odense Kommune i stand til på sigt at kunne indgå proaktivt i hele den kommende vandplanproces. Man har nu ro, overblik og faglig sikkerhed til at kunne foreslå alternative og økonomisk set mere hensigtsmæssige løsninger overfor de relevante myndigheder. Det være sig enten i idefasen eller i en efterfølgende høringsfase til vandplanen, hvor man vil have en omfattende dokumentation vedr. de lokale forhold. 5
Tilsvarende er Odense Kommune også rigtig godt klædt på til at tage fat på at etablere et samarbejde med nabokommunerne i vandløbsoplandet om evt. samordningen og koordinering. Det bemærkes, at man i Odense Kommune valgte at fokusere på omkostningseffektiviteten af virkemidler, som kommunen har kompetencen over. Man kunne også have valgt at fokusere på andre virkemidler, herunder især virkemidler der knytter sig til landbrugets næringsstofbelastning, eller på at etablere et lokalt datagrundlag omkring udpegninger af områder, der egner sig til lempet målsætning 2. Fokusér indsatsen Projektet viser endvidere vigtigheden af hurtigt at få fokuseret opgaven på de forhold, der er relevant på det lokale niveau. Vandrammedirektivet er meget diffust og alt omfattende, og derved kan arbejdet i en indledende fase virke uoverskueligt. Her er det vigtigt at fokusere på at få kendskab til de virkemidler, som udfra de lokale forhold forekommer mest relevante. Omsæt vandrammedirektivet til lokale forhold Erfaringerne fra Odense viser også, at oplægget til vandrammedirektivet mange steder kan virke meget diffust for de lokale beslutningstagere. Netop forvaltningens evne til på egen hånd at kunne estimere og konkretisere udgifter og effekter gør processen med at mobilisere politikerne og sætte vandrammedirektivet på dagsordenen mere overbevisende og mere slagkraftig. Den færdige rapport findes på denne hjemmeside. http://www.cowiprojects.dk/odense%2dkommune%2dprojektet/ Her ligger også den regnearksmodel, som er hjørnestenen i projektet. Dette regneark kan frit anvendes af andre kommuner. 2 Odense kommune valgte de kommunale virkemidler ud fra en forventning om, at kommunen under alle omstændigheder vil skulle reducere 50%. Det behøver ikke at komme til at holde, idet omkostningseffektiviteten efter miljømålsloven vil blive styrende for valget af virkemidler. 6